Det nye Testamente: Indhold: Matthus-Evangeliet Markus-Evangeliet Lukas-Evangeliet Johannes-Evangeliet Apostelenes Gerninger Paulus's Brev til Romerne Paulus's frste Brev til Korinthierne Paulus's andet Brev til Korinthierne Paulus's Brev til Galaterne Paulus's Brev til Efeserne Paulus's Brev til Filippenserne Paulus's Brev til Kolossenserne Paulus's frste Brev til Thessalonikerne Paulus's andet Brev til Thessalonikerne Paulus's frste Brev til Timotheus Paulus's andet Brev til Timotheus Paulus's Brev til Titus Paulus's Brev til Filemon Brevet til Hebrerne Jakobs Brev Peters frste Brev Peters andet Brev Johannes's frste Brev Johannes's andet Brev Johannes's tredje Brev Judas's Brev Johannes's Aabenbaring DET NYE TESTAMENTE Matt. Matt. 1 1. Jesu Kristi Davids Sns, Abrahams Sns, Slgtsbog. 2. Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brdre; 3. og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram; 4. og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon; 5. og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj; 6. og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru; 7. og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa; 8. og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias; 9. og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias; 10. og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias; 11. og Josias avlede Jekonias og hans Brdre p den Tid, da Bortfrelsen til Babylon fandt Sted. 12. Men efter Bortfrelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel; 13. og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor; 14. og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud; 15. og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob; 16. og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus fdt, som kaldes Kristus. 17. Alts ere alle Slgtledene fra Abraham indtil David fjorten Slgtled, og fra David indtil Bortfrelsen til Babylon fjorten Slgtled, og fra Bortfrelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slgtled. 18. Men med Jesu Kristi Fdsel gik det sledes til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, frend de kom sammen, at vre frugtsommelig af den Hellignd. 19. Men da Josef, hendes Mand, var retfrdig og ikke vilde beskmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende. 20. Men idet han tnkte derp, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drm og sagde: "Josef, Davids Sn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellignd. 21. Og hun skal fde en Sn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder." 22. Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger: 23. "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og fde en Sn, og man skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os. 24. Men da Josef vgnede op at Svnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig. 25. Og han kendte hende ikke, frend hun havde fdt sin Sn, den frstefdte, og han kaldte hans Navn Jesus. Matt. 2 1. Men da Jesus var fdt i Bethlehem i Juda, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra sterland til Jerusalem og sagde: 2. "Hvor er den Jdernes Konge, som er fdt? thi vi have set hans Stjerne i sten og ere komne for at tilbede ham." 3. Men da Kong Herodes hrte det, blev han forfrdet, og hele Jerusalem med ham; 4. og han forsamlede alle Folkets Yppersteprster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fdes. 5. Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Juda; thi sledes er der skrevet ved Profeten: 6. Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udg en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel." 7. Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne. 8. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Gr hen og forhrer eder nje om Barnet; men nr I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogs jeg kan komme og tilbede det." 9. Men da de havde hrt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var. 10. Men da de s Stjernen, bleve de sre meget glade. 11. Og de gik ind i Huset og s Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Rgelse og Myrra. 12. Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land. 13. Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drm for Josef og siger: "St op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til gypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil sge efter Barnet for at drbe det." 14. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til gypten. 15. Og han var der indtil Herodes's Dd, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra gypten kaldte jeg min Sn." 16. Da Herodes nu s, at han var bleven skuffet af de vise, blev han sre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebrn ihjelsl, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to r og derunder, efter den Tid, som han havde fet Besked om af de vise. 17. Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger: 18. "En Rst blev hrt i Rama, Grd og megen Jamren; Rakel grd over sine Brn og vilde ikke lade sig trste, thi de ere ikke mere." 19. Men da Herodes var dd, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drm for Josef i gypten og siger: 20. "St op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere dde, som efterstrbte Barnets Liv." 21. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land. 22. Men da han hrte, at Arkelaus var Konge over Juda i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drm og drog bort til Galilas Egne. 23. Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazarer. Matt. 3 1. Men i de Dage fremstr Johannes Dberen og prdiker i Judas rken og siger: 2. "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nr." 3. Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans Stier jvne!" 4. Men han, Johannes, havde sit Kldebon af Kamelhr og et Lderblte om sin Lnd; og hans Fde var Grshopper og vild Honning. 5. Da drog Jerusalem ud til ham og hele Juda og hele Omegnen om Jordan. 6. Og de bleve dbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. 7. Men da han s mange af Fariserne og Saddukerne komme til hans Db, sagde han til dem: "I gleunger! hvem har lrt eder at fly fra den kommende Vrede? 8. Brer da Frugt, som er Omvendelsen vrdig, 9. og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af disse Sten. 10. Men ksen ligger allerede ved Roden af Trerne; s bliver da hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden. 11. Jeg dber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er strkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er vrdig at bre; han skal dbe eder med den Hellignd og Ild. 12. Hans Kasteskovl er i hans Hnd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrnde med uslukkelig Ild." 13. Da kommer Jesus fra Galila til Jordan til Johannes for at dbes af ham. 14. Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trnger til at dbes af dig, og du kommer til mig!" 15. Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi sledes smmer det sig for os at fuldkomme al Retfrdighed." Da tilsteder han ham det. 16. Men da Jesus var bleven dbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene bnedes for ham, og han s Guds nd dale ned som en Due og komme over ham. 17. Og se, der kom en Rst fra Himlene, som sagde: "Denne er min Sn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." Matt. 4 1. Da blev Jesus af nden frt op i rkenen for at fristes af Djvelen. 2. Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter, blev han omsider hungrig. 3. Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Sn, da sig, at disse Sten skulle blive Brd." 4. Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brd alene, men af hvert Ord, som udgr igennem Guds Mund." 5. Da. tager Djvelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham p Helligdommens Tinde og siger til ham: 6. "Er du Guds Sn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bre dig p Hnder, for at du ikke skal stde din Fod p nogen Sten." 7. Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du m ikke friste Herren din Gud." 8. Atter tager Djvelen ham med sig op p et sre hjt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham: 9. "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig." 10. Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." 11. Da forlader Djvelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham. 12. Men da Jesus hrte, at Johannes var kastet i Fngsel, drog han bort til Galila. 13. Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Sen, i Sebulons og Nafthalis Egne, 14. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: 15. "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Sen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galila, 16. det Folk, som sad i Mrke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Ddens Land og Skygge, for dem er der opget et Lys." 17. Fra den Tid begyndte Jesus at prdike og sige: "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nr." 18. Men da han vandrede ved Galilas S, s han to Brdre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Frd med at kaste Garn i Sen; thi de vare Fiskere. 19. Og han siger til dem: "Flger efter mig, s vil jeg gre eder til Menneskefiskere." 20. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. 21. Og da han derfra gik videre, s han to andre Brdre, Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedus, i Frd med at bde deres Garn, og han kaldte p dem. 22. Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham. 23. Og Jesus gik omkring i hele Galila, idet han lrte i deres Synagoger og prdikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrbelighed iblandt Folket. 24. Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Hnde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, bde besatte og mnesyge og vrkbrudne; og han helbredte dem. 25. Og store Skarer fulgte ham fra Galila og Dekapolis og Jerusalem og Juda og fra Landet hinsides Jordan. Matt. 5 1. Men da han s Skarerne, steg han op p Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham, 2. og han oplod sin Mund, lrte dem og sagde: 3. "Salige ere de fattige i nden, thi Himmeriges Rige er deres. 4. Salige ere de, som srge, thi de skulle husvales. 5. Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. 6. Salige ere de, som hungre og trste efter Retfrdigheden, thi de skulle mttes. 7. Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed. 8. Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. 9. Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Brn. 10. Salige ere de, som ere forfulgte for Retfrdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. 11. Salige ere I, nr man hner og forflger eder og lyver eder alle Hnde ondt p for min Skyld. 12. Glder og fryder eder, thi eders Ln skal vre stor i Himlene; thi sledes have de forfulgt Profeterne, som vare fr eder. 13. I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrdes af Menneskene. 14. I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger p et Bjerg, kan ikke skjules. 15. Man tnder heller ikke et Lys og stter det under Skppen, men p Lysestagen; s skinner det for alle dem, som ere i Huset. 16. Lader sledes eders Lys skinne for Menneskene, at de m se eders gode Gerninger og re eders Fader, som er i Himlene. 17. Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. 18. Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgr, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tddel forg af Loven, indtil det er sket alt sammen. 19. Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lrer Menneskene sledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gr dem og lrer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. 20. Thi jeg siger eder: Uden eders Retfrdighed overgr de skriftkloges og Farisernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. 21. I have hrt, at der er sagt til de gamle: Du m ikke sl ihjel, men den, som slr ihjel, skal vre skyldig for Dommen. 22. Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred p sin Broder uden rsag, skal vre skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal vre skyldig for Rdet; og den, som siger: Du Dre! skal vre skyldig til Helvedes Ild. 23. Derfor, nr du ofrer din Gave p Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, 24. s lad din Gave blive der foran Alteret, og g hen, forlig dig frst med din Broder, og kom da og offer din Gave! 25. Vr velvillig mod din Modpart uden Tven, medens du er med ham p Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fngsel. 26. Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, frend du fr betalt den sidste Hvid. 27. I have hrt, at der er sagt: Du m ikke bedrive Hor. 28. Men jeg siger eder, at hver den, som ser p en Kvinde for at begre hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. 29. Men dersom dit hjre je forarger dig, s riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordrves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. 30. Og om din hjre Hnd forarger dig, s hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordrves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. 31. Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. 32. Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gr, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til gte, bedriver Hor. 33. I have fremdeles hrt, at der er sagt til de gamle: Du m ikke gre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34. Men jeg siger eder, at I m aldeles ikke svrge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, 35. ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 36. Du m heller ikke svrge ved dit Hoved, thi du kan ikke gre et eneste Hr hvidt eller sort. 37. Men eders Tale skal vre ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde. 38. I have hrt, at der er sagt: je for je, og Tand for Tand. 39. Men jeg siger eder, at I m ikke stte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag p din hjre Kind, da vend ham ogs den anden til! 40. Og dersom nogen vil g i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogs f Kappen! 41. Og dersom nogen tvinger dig til at g een Mil,da g to med ham! 42. Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil lne af dig. 43. I have hrt, at der er sagt: Du skal elske din Nste og hade din Fjende. 44. Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, grer dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krnke eder og forflge eder, 45. for at I m vorde eders Faders Brn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opg over onde og gode og lader det regne over retfrdige og uretfrdige. 46. Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Ln have I da? Gre ikke ogs Tolderne det samme? 47. Og dersom I hilse eders Brdre alene, hvad stort gre I da? Gre ikke ogs Hedningerne det samme? 48. Vrer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen. Matt. 6 1. Vogter eder at i ikke ve eders Retfrdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Ln hos eders Fader, som er Himlene. 2. Derfor, nr du giver Almisse, m du ikke lade blse i Basun foran dig, som Hyklerne gre i Synagogerne og p Gaderne, for at de kunne blive rede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fet deres Ln. 3. Men nr du giver Almisse, da lad din venstre Hnd ikke vide, hvad din hjre gr, 4. for at din Almisse kan vre i Lndom, og din Fader, som ser i Lndom, skal betale dig. 5. Og nr I bede, skulle I ikke vre som Hyklerne; thi de st gerne i Synagogerne og p Gadehjrnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fet deres Ln. 6. Men du, nr du beder, da g ind i dit Kammer, og luk din Dr, og bed til din Fader, som er i Lndom, og din Fader, som ser i Lndom, skal betale dig. 7. Men nr I bede, m I ikke bruge overfldige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bnhrte for deres mange Ord. 8. Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trnge til, frend I bede ham, 9. Derfor skulle I bede sledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; 10. komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen sledes ogs p Jorden; 11. giv os i dag vort daglige Brd: 12. og forlad os vor Skyld, som ogs vi forlade vore Skyldnere; 13. og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og ren i Evighed! Amen.) 14. Thi forlade I Menneskene deres Overtrdelser, vil eders himmelske Fader ogs forlade eder; 15. men forlade I ikke Menneskene deres Overtrdelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrdelser. 16. Og nr I faste, da ser ikke bedrvede ud som Hyklerne; thi de gre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fet deres Ln. 17. Men du, nr du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt, 18. for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Lndom; og din Fader, som ser i Lndom, skal betale dig. 19. Samler eder ikke Skatte p Jorden, hvor Ml og Rust fortre, og hvor Tyve bryde ind og stjle; 20. men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Ml eller Rust fortre, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjle. 21. Thi hvor din Skat er, der vil ogs dit Hjerte vre. 22. jet er Legemets Lys; derfor, dersom dit je er sundt, bliver hele dit Legeme lyst; 23. men dersom dit je er drligt, bliver hele dit Legeme mrkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mrke, hvor stort bliver da ikke Mrket! 24. Ingen kan tjene to Herrer; thi han m enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon. 25. Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle ifre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klderne? 26. Ser p Himmelens Fugle; de s ikke og hste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader fder dem; ere I ikke meget mere vrd end de? 27. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge een Alen til sin Vkst? 28. Og hvorfor bekymre I eder for Klder? Betragter Lillierne p Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; 29. men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var kldt som en af dem. 30. Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som str i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klde eder, I lidettroende? 31. Derfor m I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klde os? 32. - efter alt dette sge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting ndig. 33. Men sger frst Guds Rige og hans Retfrdighed, s skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift. 34. Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage. Matt. 7 1. Dmmer ikke,for at I ikke skulle dmmes; thi med hvad Dom I dmme, skulle I dmmes, 2. og med hvad Ml I mle, skal der tilmles eder. 3. Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je, men Bjlken i dit eget je bliver du ikke var? 4. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skven ud af dit je; og se, Bjlken er i dit eget je. 5. Du Hykler! drag frst Bjlken ud af dit je, og da kan du se klart til at tage Skven ud af din Broders je. 6. Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtrde dem med deres Fdder og vende sig og snderrive eder. 7. Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I finde; banker p, s skal der lukkes op for eder. 8. Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han finder, og den, som banker p, for ham skal der lukkes op. 9. Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, nr hans Sn beder ham om Brd, vil give ham en Sten? 10. Eller nr han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange? 11. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham! 12. Alts, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gre imod eder, det skulle ogs I gre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne. 13. Gr ind ad den snvre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred,som frer til Fortabelsen, og de ere mange, som g ind ad den; 14. thi den Port er snver, og den Vej er trang, som frer til Livet og de er f, som finde den 15. Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Freklder, men indvortes ere glubende Ulve. 16. Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler? 17. Sledes brer hvert godt Tr gode Frugter, men det rdne Tr brer slette Frugter. 18. Et godt Tr kan ikke bre slette Frugter, og et rddent Tr kan ikke bre gode Frugter. 19. Hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden. 20. Alts skulle I kende dem af deres Frugter. 21. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gr min Faders Villie, som er i Himlene. 22. Mange skulle sige til mig p hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde nder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? 23. Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som ve Uret! 24. Derfor, hver den, som hrer disse mine Ord og gr efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus p Klippen, 25. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfstet p Klippen. 26. Og hver den, som hrer disse mine Ord og ikke gr efter dem, skal lignes ved en Dre, som byggede sit Hus p Sandet, 27. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blste og stdte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort." 28. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lre; 29. thi han lrte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Matt. 8 1. Men da han var get ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham. 2. Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om du vil, s kan du rense mig." 3. Og han udrakte Hnden, rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed 4. Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men g hen, fremstil dig selv for Prsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem." 5. Men da han gik ind i Kapernaum, trdte en Hvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: 6. "Herre! min Dreng ligger hjemme vrkbruden og, pines svarlig." 7. Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham." 8. Og Hvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke vrdig til, at du skal g ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, s bliver min Dreng helbredt. 9. Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har Stridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han; og til den anden: Kom! s kommer han; og til min Tjener: Gr dette! s gr han det." 10. Men da Jesus hrte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet s stor en Tro. 11. Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra ster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige. 12. Men Rigets Brn skulle kastes ud i Mrket udenfor; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel." 13. Og Jesus sagde til Hvedsmanden:"G bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time. 14. Og Jesus kom ind i Peters Hus og s, at hans Svigermoder l og havde Feber. 15. Og han rrte ved hendes Hnd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op. 16. Men da det var blevet Aften, frte de mange besatte til ham, og han uddrev nderne med et Ord og helbredte alle de syge; 17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: "Han tog vore Skrbeligheder og bar vore Sygdomme." 18. Men da Jesus s store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side. 19. Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg vil flge dig, hvor du end gr hen." 20. Og Jesus siger til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde sit Hoved." 21. Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig frst at g hen og begrave min Fader." 22. Men Jesus siger til ham: "Flg mig, og lad de dde begrave deres dde!" 23. Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham. 24. Og se, det blev en strk Storm p Sen, s at Skibet skjultes af Blgerne; men han sov. 25. Og de gik hen til ham, vkkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forg." 26. Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Sen,og det blev ganske blikstille. 27. Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden bde Vindene og Sen ere ham lydige?" 28. Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mdte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare sre vilde, s at ingen kunde komme forbi ad den Vej. 29. Og se, de rbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gre, du Guds Sn? Er du kommen hid fr Tiden for at pine os?" 30. Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som grssede. 31. Og de onde nder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!" 32. Og han sagde til dem: "Gr!" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og dde i Vandet. 33. Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var get til med de besatte. 34. Og se, hele Byen gik ud for at mde Jesus; og da de s ham, bade de ham om; at han vilde g bort fra deres Egn. Matt. 9 1. Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. 2. Og se, de bare til ham en vrkbruden, som l p en Seng; og da Jesus s deres Tro, sagde han til den vrkbrudne: "Sn! vr frimodig, dine Synder forlades dig." 3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt." 4. Og da Jesus s deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tnke I ondt i eders Hjerter? 5. Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: St op og g? 6. Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden til at forlade Synder," da siger han til den vrkbrudne: "St op, og tag din Seng, og g til dit Hus!" 7. Og han stod op og gik bort til sit Hus. 8. Men da Skarerne s det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sdan Magt. 9. Og da Jesus gik videre derfra, s han en Mand, som hed Matthus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Flg mig!" Og han stod op og fulgte ham. 10. Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple. 11. Og da Fariserne s det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?" 12. Men da Jesus hrte det, sagde han: "De raske trnge ikke til Lge, men de syge. 13. Men gr hen og lrer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere," 14. Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Fariserne meget, men dine Disciple faste ikke?" 15. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene srge, s lnge Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste. 16. Men ingen stter en Lap af uvalket Klde p et gammelt Kldebon; thi Lappen river Kldebonnet itu, og der bliver et vrre Hul. 17. Man kommer heller ikke ung Vin p gamle Lderflasker, ellers sprnges Lderflaskerne, og Vinen spildes, og Lderflaskerne delgges; men man kommer ung Vin p nye Lderflasker, s blive begge Dele bevarede." 18. Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu dd; men kom og lg din Hnd p hende, s bliver hun levende." 19. Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple. 20. Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r, trdte hen bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon; 21. thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rrer ved hans Kldebon, bliver jeg frelst." 22. Men Jesus vendte sig om, og da han s hende, sagde han: "Datter! vr frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time. 23. Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og s Fljtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han: 24. "G bort, thi Pigen er ikke dd, men hun sover." Og de lo ad ham. 25. Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hnden; og Pigen stod op. 26. Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn. 27. Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som rbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Sn!" 28. Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!" 29. Da rrte han ved deres jne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!" 30. Og deres jne bleve bnede. Og Jesus bd dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen f det at vide." 31. Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn. 32. Men da disse gik ud, se, da frte de til ham et stumt Menneske, som var besat. 33. Og da den onde nd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sdant set i Israel." 34. Men Fariserne sagde: "Ved de onde nders Fyrste uddriver han de onde nder." 35. Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lrte i deres Synagoger og prdikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrbelighed. 36. Men da han s Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrgtede og forkomne som Fr, der ikke have Hyrde. 37. Da siger han til sine Disciple: "Hsten er stor, men Arbejderne ere f; 38. beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Hst." Matt. 10 1. Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene nder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrbelighed. 2. Og disse ere de tolv Apostles Navne: Frst Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, hans Broder, 3. Filip og Bartholomus, Thomas og Tolderen Matthus, Jakob, Alfus's Sn, og Lebbus med Tilnavn Thaddus, 4. Simon Kananeren og Judas Iskariot, han, som forrdte ham. 5. Disse tolv udsendte Jesus, bd dem og sagde: "Gr ikke hen p Hedningers Vej, og gr ikke ind i Samaritaners By! 6. Men gr hellere hen til de fortabte Fr af Israels Hus! 7. Men p eders Vandring skulle I prdike og sige: Himmeriges Rige er kommet nr. 8. Helbreder syge, opvkker dde, renser spedalske, uddriver onde nder! I have modtaget det for intet, giver det for intet! 9. Skaffer eder ikke Guld, ej heller Slv, ej heller Kobber i eders Blter; 10. ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Fde vrd. 11. Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I sprge, hvem i den der er det vrd, og der skulle I blive, indtil I drage bort. 12. Men nr I g ind i Huset, da hilser det; 13. og dersom Huset er det vrd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det vrd, da vende eders Fred tilbage til eder! 14. Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hrer eders Ord, da gr ud af det Hus eller den By og ryster Stvet af eders Fdder! 15. Sandelig, siger jeg eder, det skal g Sodomas og Gomorras Land tleligere p Dommens Dag end den By. 16. Se, jeg sender eder som Fr midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer! 17. Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rdsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger. 18. Og I skulle fres for Landshvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. 19. Men nr de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. 20. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders nd, som taler i eder. 21. Men Broder skal overgive Broder til Dden, og Fader sit Barn, og Brn skulle stte sig op imod Forldre og sl dem ihjel. 22. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. 23. Men nr de forflge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, frend Menneskesnnen kommer. 24. En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre. 25. Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk? 26. Frygter alts ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal benbares, og intet er lnligt, som jo skal blive kendt. 27. Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mrket; og prdiker p Tagene, hvad der siges eder i ret! 28. Og frygter ikke for dem, som sl Legemet ihjel, men ikke kunne sl Sjlen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordrve bde Sjl og Legeme i Helvede. 29. Slges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie. 30. Men p eder ere endog alle Hovedhr talte. 31. Frygter derfor ikke; I ere mere vrd end mange Spurve. 32. Alts, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. 33. Men den, som forngter mig for Menneskene, ham vil ogs jeg forngte for min Fader, som er i Himlene. 34. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred p Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Svrd. 35. Thi jeg er kommen fr at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder, 36. og en Mands Husfolk skulle vre hans Fjender. 37. Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke vrd; og den, som elsker Sn eller Datter mere end mig, er mig ikke vrd; 38. og den, som ikke tager sit Kors og flger efter mig, er mig ikke vrd. 39. Den, som bjrger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjrge det. 40. Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig. 41. Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal f en Profets Ln; og den, som modtager en retfrdig, fordi han er en retfrdig, skal f en retfrdigs Ln. 42. Og den, som giver en af disse sm ikkun et Bger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Ln." Matt. 11 1. Og det skete, da Jesus var frdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lre og prdike i deres Byer. 2. Men da Johannes hrte i Fngselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige: 3. "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" 4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder Johannes de Ting, som I hre og se: 5. blinde se, og lamme g, spedalske renses, og dve hre, og dde st op, og Evangeliet forkyndes for fattige; 6. og salig er den, som ikke forarges p mig." 7. Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et Rr, som bevges hid og did af Vinden? 8. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se, de, som bre blde Klder, ere i Kongernes Huse. 9. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet. 10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 11. Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fdte af Kvinder, er ingen strre fremstet end Johannes Dberen; men den mindste i Himmeriges Rige er strre end han. 12. Men fra Johannes Dberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmnd rive det til sig. 13. Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes. 14. Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme. 15. Den, som har ren at hre med, han hre! 16. Men hvem skal jeg ligne denne Slgt ved? Den ligner Brn, som sidde p Torvene og rbe til de andre og sige: 17. Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke. 18. Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat. 19. Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfrdiggjort ved sine Brn." 20. Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig: 21. "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for lnge siden omvendt sig i Sk og Aske. 22. Men jeg siger eder: Det skal g Tyrus og Sidon tleligere p Dommens Dag end eder. 23. Og du, Kapernaum! som er bleven ophjet indtil Himmelen, du skal nedstdes indtil Ddsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stende indtil denne Dag. 24. Men jeg siger eder: Det skal g Sodomas Land tleligere p Dommens Dag end dig." 25. P den Tid udbrd Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og benbaret det for umyndige. 26. Ja, Fader! thi sledes skete det, som var velbehageligt for dig. 27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Snnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Snnen, og den, for hvem Snnen vil benbare ham. 28. Kommer hid til mig alle, som lide Mje og ere besvrede, og jeg vil give eder Hvile. 29. Tager mit g p eder, og lrer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; s skulle I finde Hvile for eders Sjle. 30 Thi mit g er gavnligt, og min Byrde er let." Matt. 12 1. P den Tid vandrede Jesus p Sabbaten igennem en Sdemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise. 2. Men da Fariserne s det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gre, hvad det ikke er tilladt at gre p en Sabbat." 3. Men han sagde til dem: "Have I ikke lst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham? 4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrdene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Prsterne? 5. Eller have I ikke lst i Loven, at p Sabbaterne vanhellige Prsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld? 6. Men jeg siger eder, at her er det, som er strre end Helligdommen. 7. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordmt dem, som ere uden Skyld. 8. Thi Menneskesnnen er Herre over Sabbaten." 9. Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge. 10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hnd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede p Sabbaten?" for at de kunde anklage ham. 11. Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Fr, og ikke tager fat p det og drager det op, dersom det p Sabbaten falder i en Grav? 12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Fr? Alts er det tilladt at gre vel p Sabbaten." 13. Da siger han til Manden: "Rk din Hnd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden. 14. Men Fariserne gik ud og lagde Rd op imod ham, hvorledes de kunde sl ham ihjel. 15. Men da Jesus mrkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle. 16. Og han bd dem strengt, at de ikke mtte gre ham kendt; 17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: 18. "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjl har Velbehag; jeg vil give min nd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret. 19. Han skal ikke kives og ikke rbe, og ingen skal hre hans Rst p Gaderne. 20. Han skal ikke snderbryde det knkkede Rr og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han fr frt Retten frem til Sejr. 21. Og p hans Navn skulle Hedninger hbe." 22. Da blev en besat, som var blind og stum, frt til ham; og han helbredte ham, s at den stumme talte og s. 23. Og alle Skarerne forfrdedes og sagde: "Mon denne skulde vre Davids Sn?" 24. Men da Fariserne hrte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde nder uden ved Beelzebul, de onde nders Fyrste." 25. Men ssom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lgges de; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke best. 26. Og hvis Satan uddriver Satan, s er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige best? 27. Og dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders Dommere. 28. Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds nd, da er jo Guds Rige kommet til eder. 29. Eller hvorledes kan nogen g ind i den strkes Hus og rve hans Ejendele, uden han frst binder den strke? Da kan han plyndre hans Hus. 30. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder. 31. Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod nden skal ikke forlades. 32. Og den, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Hellignd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. 33. Lader enten Tret vre godt og dets Frugt god; eller lader Tret vre rddent, og dets Frugt rdden; thi Tret kendes p Frugten. 34. I gleunger! hvorledes kunne I tale godt, nr I ere onde? Thi af Hjertets Overfldighed taler Munden. 35. Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forrd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forrd. 36. Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gre Regnskab p Dommens Dag for hvert utilbrligt Ord, som de tale. 37. Thi af dine Ord skal du retfrdiggres, og af dine Ord skal du frdmmes." 38. Da svarede nogle af de skriftkloge og Fariserne ham og sagde: "Mester! vi nske at se et Tegn at dig." 39. Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slgt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn. 40. Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Ntter i Havdyrets Bug, sledes skal Menneskesnnen vre tre Dage og tre Ntter i Jordens Skd. 41. Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og se, her er mere end Jonas. 42. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slgt og fordmme den; thi hun kom fra Jordens Grnser for at hre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon. 43. Men nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandlse Steder, sger Hvile og finder den ikke. 44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og nr den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. 45. S gr den hen og tager syv andre nder med sig, som ere vrre end den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver vrre med dette Menneske end det frste. Sledes skal det ogs g denne onde Slgt." 46. Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brdre udenfor og begrede at tale med ham. 47. Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brdre st udenfor og begre at tale med dig." 48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brdre?" 49. Og han rakte sin Hnd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brdre! 50. Thi enhver, der gr min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Sster og Moder." Matt. 13 1. P hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Sen. 2. Og store Skarer samlede sig om ham, s han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod p Strandbredden. 3. Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sdemand gik ud at s. 4. Og idet han sede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og de det op. 5. Og noget faldt p Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det. 8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold. 9. Den, som har ren, han hre!" 10. Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?" 11. Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet. 12. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal f Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 13. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de sknt seende dog ikke se, og hrende dog ikke hre og forst ikke heller. 14. Og p dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders ren skulle I hre og dog ikke forst og se med eders jne og dog ikke se. 15. Thi dette Folks Hjerte er blevet slvet, og med rene hre de tungt, og deres jne have de tillukket, for at de ikke skulle se med jnene og hre med rene og forst med Hjertet og omvende sig, p jeg kunde helbrede dem. 16. Men salige ere eders jne, fordi de se, og eders ren, fordi de hre. 17. Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfrdige attrede at se, hvad I se, og s det ikke; og at hre, hvad I hre, og hrte det ikke. 18. S hrer nu I Lignelsen om Sdemanden! 19. Nr nogen hrer Rigets Ord og ikke forstr det, da kommer den Onde og river det bort, som er set i hans Hjerte; denne er det, som blev set ved Vejen. 20. Men det, som blev set p Stengrund, er den, som hrer Ordet og straks modtager det med Glde. 21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men nr der kommer Trngsel eller Forflgelse for Ordets Skyld, forarges han straks. 22. Men det, som blev set iblandt Torne, er den, som hrer Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forfrelse kvler Ordet, og det bliver uden Frugt. 23. Men det, som blev set i god Jord, er den, som hrer Ordet og forstr det, og som s brer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold." 24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som sede god Sd i sin Mark. 25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og sede Ugrs iblandt Hveden og gik bort. 26. Men da Sden spirede frem og bar Frugt, da kom ogs Ugrsset til Syne. 27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, sede du ikke god Sd i din Mark? Hvor har den da fet Ugrsset fra? 28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle g hen og sanke det sammen? 29. Men han siger: Nej, for at I ikke, nr I sanke Ugrsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det. 30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Hsten; og i Hstens Tid vil jeg sige til Hstfolkene: Sanker frst Ugrsset sammen og binder det i Knipper for at brnde det, men samler Hveden i min Lade!" 31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og sede i sin Mark. 32. Dette er vel mindre end alt andet Fr; men nr det er vokset op, er det stre end Urterne og bliver et Tr, s at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene." 33. En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml Mel, indtil det blev syret alt sammen." 34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem, 35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har vret skjult fra Verdens Grundlggelse." 36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugrsset p Marken!" 37. Men han svarede og sagde: "Den, som sr den gode Sd, er Menneskesnnen, 38. og Marken er Verden, og den gode Sd er Rigets Brn, men Ugrsset er den Ondes Brn, 39. og Fjenden, som sede det, er Djvelen; og Hsten er Verdens Ende; og Hstfolkene ere Engle. 40. Ligesom nu Ugrsset sankes sammen og opbrndes med Ild, sledes skal det ske ved Verdens Ende. 41. Menneskesnnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gre Uret; 42. og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal vre Grd og Tnders Gnidsel. 43. Da skulle de retfrdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har ren, han hre! 44. Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glde over den gr han hen og slger alt, hvad han har, og kber den Mark. 45. Atter ligner Himmeriges Rige en Kbmand, som sgte efter sknne Perler; 46. og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og kbte den. 47. Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags. 48. Og da det var blevet fuldt, drog man det op p Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rdne ud. 49. Sledes skal det g til ved Verdens Ende. Englene skulle g ud og skille de onde fra de retfrdige 50. og kaste dem i Ildovnen; der skal vre Grd og Tnders Gnidsel. 51. Have I forstet alt dette?" De sige til ham: "Ja." 52. Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplrt for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forrd." 53. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra. 54. Og han kom til sin Fdrene by og lrte dem i deres Synagoge, s at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger? 55. Er denne ikke Tmmermandens Sn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brdre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56. Og hans Sstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?" 57. Og de forargedes p ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fdreland og i sit Hus," 58. Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld. Matt. 14 1. P den Tid hrte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. 2. Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Dberen; han er oprejst fra de dde, derfor virke Krfterne i ham." 3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld. 4. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende." 5. Og han vilde gerne sl ham ihjel, men frygtede for Mngden, thi de holdt ham for en Profet. 6. Men da Herodes's Fdselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes. 7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begrede. 8. Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Dberens Hoved hid p et Fad!" 9. Og Kongen blev bedrvet; men for sine Eders og for Gsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. 10. Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fngselet. 11. Og hans Hoved blev bragt p et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. 12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det. 13. Og da Jesus hrte det, drog han bort derfra i et Skib til et de Sted afsides; og da Skarerne hrte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne. 14. Og da han kom i Land, s han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. 15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er de, og Tiden er allerede forlben; lad Skarerne g bort, for at de kunne g hen i Landsbyerne og kbe sig Mad." 16. Men Jesus sagde til dem: "De have ikke ndig at g bort; giver I dem at spise!" 17. Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brd og to Fisk." 18. Men han sagde: "Henter mig dem hid!" 19. Og han bd Skarerne at stte sig ned i Grsset og tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede; og han brd Brdene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 20. Og de spiste alle og bleve mtte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde 21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mnd, foruden Kvinder og Brn. 22. Og straks ndte han sine Disciple til at g om Bord i Skibet og i Forvejen stte over til hin Side, medens han lod Skarerne g bort. 23. Og da han havde ladet Skarerne g bort, gik han op p Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. 24. Men Skibet var allerede midt p Sen og led Nd af Blgerne; thi Vinden var imod. 25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende p Sen. 26. Og da Disciplene s ham vandre p Sen, bleve de forfrdede og sagde: "Det er et Spgelse;" og de skrege af Frygt. 27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Vrer frimodige; det er mig, frygter ikke!" 28. Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig p Vandet!" 29. Men han sagde: "Kom!" Og Peter trdte ned fra Skibet og vandrede p Vandet for at komme til Jesus. 30. Men da han s det strke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, rbte han og sagde: "Herre, frels mig!" 31. Og straks udrakte Jesus Hnden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" 32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. 33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Sn." 34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth. 35. Og da Folkene p det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham. 36. Og de bade ham, at de blot mtte rre ved Fligen af hans Kldebon; og alle de, som rrte derved, bleve helbredede. Matt. 15 1. Da kommer der fra Jerusalem Farisere og skriftkloge til Jesus og sige: 2. "Hvorfor overtrde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hnder, nr de holde Mltid." 3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtrde ogs I Guds Bud for eders Overleverings Skyld? 4. Thi Gud har pbudt og sagt: "r din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig d." 5. Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde vre hjulpet af mig, skal vre en Tempelgave," han skal ingenlunde re sin Fader eller sin Moder." 6. Og I have ophvet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. 7. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde: 8. "Dette Folk rer mig med Lberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. 9. Men de dyrke mig forgves,idet de lre Lrdomme, som ere Menneskers Bud." 10. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hrer og forstr! 11. Ikke det, som gr ind i Munden, gr Mennesket urent, men det, som gr ud af Munden, dette gr Mennesket urent." 12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Fariserne bleve forargede, da de hrte den Tale?" 13. Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode. 14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men nr en blind leder en blind, falde de begge i Graven." 15. Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!" 16. Og han sagde: "Ere ogs I endnu s uforstandige? 17. Forstr I endnu ikke, at alt, hvad der gr ind i Munden, gr i Bugen og fres ud ad den naturlige Vej? 18. Men det, som gr ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gr Mennesket urent. 19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhnelser. 20. Det er disse Ting, som gre Mennesket urent; men at spise med utoede Hnder gr ikke Mennesket urent." 21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne. 22. Og se, en kananisk Kvinde kom fra disse Egne, rbte og sagde: "Herre, Davids Sn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond nd." 23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da trdte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun rber efter os." 24. Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Fr af Israels Hus." 25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjlp mig!" 26. Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Brnenes Brd og kaste det for de sm Hunde." 27. Men hun sagde: "Jo, Herre! de sm Hunde de jo dog ogs af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord." 28. Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time. 29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilas S, og han gik op p Bjerget og satte sig der. 30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fdder, og han helbredte dem, 31. s at Skaren undrede sig, da de s, at stumme talte, Krblinge bleve raske, lamme gik, og blinde s; og de priste Israels Gud. 32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem g fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmgte p Vejen." 33. Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi f s mange Brd i en rken, at vi kunne mtte s mange Mennesker?" 34. Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brd have I?" Men de sagde: "Syv og nogle f Smfisk." 35. Og han bd Skaren at stte sig ned p Jorden 36. og tog de syv Brd og Fiskene, takkede, brd dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 37. Og de spiste alle og bleve mtte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde. 38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mnd, foruden Kvinder og Brn. 39. Og da han havde ladet Skarerne g bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne. Matt. 16 1. Og Fariserne og Saddukerne kom hen og fristede ham og begrede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen. 2. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skn Dag, thi Himmelen er rd; 3. og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rd og mrk. Om Himmelens Udseende vide I at dmme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke. 4. En ond og utro Slgt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort. 5. Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brd med. 6. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisernes og Saddukernes Surdejg!" 7. Men de tnkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brd med." 8. Men da Jesus mrkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tnke I ved eder selv p, at I ikke have taget Brd med? 9. Forst I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brd til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 10. Ikke heller de syv Brd til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 11. Hvorledes forst I da ikke, at det ej var om Brd, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisernes og Saddukernes Surdejg." 12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brd, men for Farisernes og Saddukernes Lre. 13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved Ksarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesnnen er?" 14. Men de sagde: "Nogle sige Johannes Dberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne." 15. Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" 16. Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Sn." 17. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Sn! thi Kd og Blod har ikke benbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18. S siger jeg ogs dig, at du er Petrus, og p denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Ddsrigets Porte skulle ikke f Overhnd over den. 19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Ngler, og hvad du binder p Jorden, det skal vre bundet i Himlene, og hvad du lser p Jorden, det skal vre lst i Himlene." 20. Da bd han sine Disciple, at de mtte ikke sige til nogen at han var Kristus. 21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde g til Jerusalem og lide meget af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og oprejses p den tredje Dag. 22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at stte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!" 23. Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er." 24. Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han forngte sig selv og tage sit Kors op og flge mig! 25. Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjrge det. 26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men m bde med sin Sjl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjl? 27. Thi Menneskesnnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning. 28. Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som st her, der ingenlunde skulle smage Dden, frend de se Menneskesnnen komme i sit Rige." Matt. 17 1. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og frer dem afsides op p et hjt Bjerg. 2. Og han blev forvandlet for deres jne, og hans syn skinnede som Solen, men hans Klder bleve hvide som Lyset. 3. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. 4. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." 5. Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Rst. som sagde: "Denne er min Sn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hrer ham!" 6. Og da Disciplene hrte det, faldt de p deres Ansigt og frygtede sre. 7. Og Jesus trdte hen og rrte ved dem og sagde: "Str op, og frygter ikke!" 8. Men da de oplftede deres jne, s de ingen uden Jesus alene. 9. Og da de gik ned fra Bjerget, bd Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, frend Menneskesnnen er oprejst fra de dde." 10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias br frst komme?" 11. Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting. 12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; sledes skal ogs Menneskesnnen lide ondt af dem." 13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Dberen. 14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt p Kn for ham og sagde: 15. "Herre! forbarm dig over min Sn, thi han er mnesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; 16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham." 17. Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slgt! hvor lnge skal jeg vre hos eder, hvor lnge skal jeg tle eder? Bringer mig ham hid!" 18. Og Jesus talte ham hrdt til, og den onde nd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. 19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" 20. Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, s skal det flytte sig, og intet skal vre eder umuligt. 21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bn og Faste." 22. Og medens de vandrede sammen i Galila, sagde Jesus til dem: "Menneskesnnen skal overgives i Menneskers Hnder; 23. og de skulle sl ham ihjel, og p den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve sre bedrvede. 24. Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrvede Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?" 25. Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Snner eller af de fremmede?" 26. Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "S ere jo Snnerne fri. 27. Men for at vi ikke skulle forarge dem, s g hen til Sen, kast en Krog ud, og tag den frste Fisk, som kommer op; og nr du bner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!" Matt. 18 1. I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den strste i Himmeriges Rige?" 2. Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem 3. og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Brn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. 4. Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den strste i Himmeriges Rige. 5. Og den, som modtager et eneste sdant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig. 6. Men den, som forarger een af disse sm, som tro p mig, ham var det bedre, at der var hngt en Mllesten om hans Hals, og han var snket i Havets Dyb. 7. Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det ndvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer! 8. Men dersom din Hnd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at g lam eller som en Krbling ind til Livet end at have to Hnder og to Fdder og blive kastet i den evige Ild. 9. Og dersom dit je forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at g enjet ind til Livet end at have to jne og blive kastet i Helvedes Ild. 10. Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse sm; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene. 11. Thi Menneskesnnen er kommen for at frelse det fortabte. 12. Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Fr, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gr ud i Bjergene og leder efter det vildfarne? 13. Og hnder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild. 14. Sledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse sm skal fortabes. 15. Men om din Broder synder imod dig, da g hen og revs ham mellem dig og ham alene; hrer han dig, da har du vundet din Broder. 16. Men hrer han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag m st fast efter to eller tre Vidners Mund." 17. Men er han dem overhrig, da sig det til Menigheden; men er han ogs Menigheden overhrig, da skal han vre for dig ligesom en Hedning og en Tolder. 18. Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde p Jorden, skal vre bundet i Himmelen; og hvad som helst I lse p Jorden, skal vre lst i Himmelen. 19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige p Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene. 20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem." 21. Da trdte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, nr han synder imod mig? mon indtil syv Gange?" 22. Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange. 23. Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere. 24. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, frt frem for ham. 25. Og da han intet havde at betale med, bd hans Herre, at han og hans Hustru og Brn og alt det, han havde, skulde slges, og Glden betales. 26. Da faldt Tjeneren ned for ham, bnfaldt ham og sagde: Herre, vr langmodig med mig, s vil jeg betale dig det alt sammen. 27. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham ls og eftergav ham Glden. 28. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat p ham og var ved at kvle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig! 29. Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vr langmodig med mig, s vil jeg betale dig. 30. Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fngsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig. 31. Da nu hans Medtjenere s det, som skete, bleve de sre bedrvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket. 32. Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gld eftergav jeg dig, fordi du bad mig. 33. Burde ikke ogs du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig. 34. Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bdlerne, indtil han kunde f betalt alt det, han var ham skyldig. 35. Sledes skal ogs min himmelske Fader gre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder." Matt. 19 1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galila og kom til Judas Egne, hinsides Jordan. 2. Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der. 3. Og Fariserne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?" 4. Men han svarede og sagde: "Have I ikke lst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde 5. og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kd? 6. Sledes ere de ikke lnger to, men eet Kd. Derfor, hvad Gud har sammenfjet, m et Menneske ikke adskille." 7. De sige til ham: "Hvorfor bd da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?" 8. Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hrdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke vret sledes. 9. Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, nr det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til gte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til gte, han bedriver Hor." 10. Hans Disciple sige til ham: "Str Mandens Sag med Hustruen sledes, da er det ikke godt at gifte sig." 11. Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet: 12. Thi der er Gildinger, som ere fdte sledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!" 13. Da blev der bret sm Brn til ham, for at han skulde lgge Hnderne p dem og bede; men Disciplene truede dem. 14. Da sagde Jesus: "Lader de sm Brn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hrer sdanne til." 15. Og han lagde Hnderne p dem, og han drog derfra. 16. Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gre, for at jeg kan f et evigt Liv?" 17. Men han sagde til ham: "Hvorfor sprger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indg til Livet, da hold Budene!" 18. Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du m ikke sl ihjel; du m ikke bedrive Hor; du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; 19. r din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Nste som dig selv." 20. Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?" 21. Jesus sagde til ham: "Vil du vre fuldkommen, da g bort, slg, hvad du ejer, og giv det til fattige, s skal du have en Skat i Himmelen; og kom s og flg mig!" 22. Men da den unge Mand hrte det Ord, gik han bedrvet bort; thi han havde meget Gods. 23. Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige. 24. Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end for en rig at g ind i Guds Rige." 25. Men da Disciplene hrte dette, forfrdedes de sre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?" 26. Men Jesus s p dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige." 27. Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?" 28. Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfdelsen, nr Menneskesnnen sidder p sin Herligheds Trone, skulle ogs I, som have fulgt mig, sidde p tolv Troner og dmme Israels tolv Stammer. 29. Og hver, som har forladt Hus eller Brdre eller Sstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Brn eller Marker for mit Navns Skyld, skal f det mange Fold igen og arve et evigt Liv. 30. Men mange af de frste skulle blive de sidste, og af de sidste de frste. Matt. 20 1. Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingrd. 2. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingrd. 3. Og han gik ud ved den tredje Time og s andre st ledige p Torvet, 4. og han sagde til dem: Gr ogs I hen i Vingrden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen. 5. Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde liges. 6. Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stende der, og han siger til dem: Hvorfor st I her ledige hele Dagen? 7. De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gr ogs I hen i Vingrden! 8. Men da det var blevet Aften, siger Vingrdens Herre til sin Foged: Kald p Arbejderne, og betal dem deres Ln, idet du begynder med de sidste og ender med de frste! 9. Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar. 10. Men da de frste kom, mente de, at de skulde f mere; og ogs de fik hver en Denar. 11. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: 12. Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have bret Dagens Byrde og Hede. 13. Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gr dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar? 14. Tag dit og g! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig. 15. Eller har jeg ikke Lov at gre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit je ondt, fordi jeg er god? 16. Sledes skulle de sidste blive de frste, og de frste de sidste; thi mange ere kaldede, men f ere udvalgte." 17. Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem p Vejen: 18. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesnnen skal overgives til Yppersteprsterne og de skriftkloge; og de skulle dmme ham til Dden 19. og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfstes; og p den tredje Dag skal han opst." 20. Da gik Zebedus's Snners Moder til ham med sine Snner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget. 21. Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Snner skulle i dit Rige sidde den ene ved din hjre, den anden ved din venstre Side." 22. Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi." 23. Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min hjre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader." 24. Og da de ti hrte dette, bleve de vrede p de to Brdre. 25. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem. 26. Sledes skal det ikke vre iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal vre eders Tjener; 27. og den, som vil vre den ypperste iblandt eder, han skal vre eders Trl. 28. Ligesom Menneskesnnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genlsning for mange." 29. Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham. 30. Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hrte, at Jesus gik forbi, rbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Sn!" 31. Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de rbte endnu strkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Sn!" 32. Og Jesus stod stille og kaldte p dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gre for eder?" 33. De sige til ham: "Herre! at vore jne mtte oplades." 34. Og Jesus ynkedes inderligt og rrte ved deres jne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham. Matt. 21 1. Og da de nrmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem: 2. "Gr hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Fl hos hende; lser dem og frer dem til mig! 3. Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, s skal han straks sende dem." 4. Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger: 5. "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende p et Asen og p et Trldyrs Fl." 6. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem; 7. og de hentede Aseninden og Fllet og lagde deres Klder p dem, og han satte sig derp. 8. Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klder p Vejen, andre huggede Grene af Trerne og strede dem p Vejen. 9. Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, rbte og sagde: "Hosanna Davids Sn! velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det hjeste!" 10. Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevgelse og sagde: "Hvem er denne?" 11. Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galila." 12. Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og kbte i Helligdommen, og han vltede Vekselerernes Borde og Duekrmmernes Stole. 13. Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gre det til en Rverkule." 14. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem. 15. Men da Yppersteprsterne og de skriftkloge s de Undergerninger, som han gjorde, og Brnene, som rbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Sn!" bleve de vrede og sagde til ham: 16. "Hrer du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig lst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?" 17. Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der. 18. Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig. 19. Og han s et Figentr ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derp uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere p dig!" Og Figentret visnede straks. 20. Og da Disciplene s det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentret straks visne?" 21. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gre det med Figentret, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Lft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske. 22. Og alt, hvad I begre i Bnnen troende, det skulle I f." 23. Og da han kom ind i Helligdommen, kom Yppersteprsterne og Folkets ldste hen til ham, medens han lrte, og de sagde: "Af hvad Magt gr du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?" 24. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Ogs jeg vil sprge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogs jeg sige eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting. 25. Johannes's Db, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tnkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke? 26. Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mngden; thi de holde alle Johannes for en Profet." 27. Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde ogs han til dem: "S siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting. 28. Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Brn; og han gik til den frste og sagde: Barn! g hen, arbejd i Dag i min Vingrd! 29. Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrd han det og gik derhen. 30. Og han gik til den anden og sagde liges. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen. 31. Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den frste." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skger g forud for eder ind i Guds Rige. 32. Thi Johannes kom til eder p Retfrdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skger troede ham; men endsknt I s det, fortrde I det alligevel ikke bagefter, s I troede ham. 33. Hrer en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingrd og satte et Grde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Trn; og han lejede den ud til Vingrdsmnd og drog udenlands. 34. Men da Frugttiden nrmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingrdsmndene for at f dens Frugter. 35. Og Vingrdsmndene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en drbte de, og en stenede de. 36. Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de frste; og de gjorde liges med dem. 37. Men til sidst sendte han sin Sn til dem og sagde: De ville undse sig for min Sn. 38. Men da Vingrdsmndene s Snnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os sl ham ihjel og f hans Arv! 39. Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingrden og sloge ham ihjel. 40. Nr da Vingrdens Herre kommer, hvad vil han s gre med disse Vingrdsmnd?" 41. De sige til ham: "Ilde vil han delgge de onde og leje sin Vingrd ud til andre Vingrdsmnd, som ville give ham Frugterne i deres Tid." 42. Jesus siger til dem: "Have I aldrig lst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en Hovedhjrnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore jne. 43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som brer dets Frugter. 44. Og den, som falder p denne Sten, skal sl sig snder; men hvem den falder p, ham skal den knuse." 45. Og da Yppersteprsterne og Fariserne hrte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem. 46. Og de sgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet. Matt. 22 1. Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde: 2. "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Sn. 3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme. 4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Mltid, mine Okser og Fedekvget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet! 5. Men de brde sig ikke derom og gik hen, den ene p sin Mark, den anden til sit Kbmandsskab; 6. og de vrige grebe hans Tjenere, forhnede og ihjelsloge dem. 7. Men Kongen blev vred og sendte sine Hre ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild p deres Stad. 8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke vrd. 9. Gr derfor ud p Skillevejene og byder til Brylluppet s mange, som I finde! 10. Og de Tjenere gik ud p Vejene og samlede alle dem, de fandt, bde onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gster. 11. Da nu Kongen gik ind for at se Gsterne, s han der et Menneske, som ikke var ifrt Bryllupskldning. 12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupskldning p? Men han tav. 13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fdder og Hnder p ham, og kaster ham ud i Mrket udenfor; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel. 14. Thi mange ere kaldede, men f ere udvalgte." 15. Da gik Fariserne hen og holdt Rd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord. 16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lrer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p Menneskers Person. 17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?" 18. Men da Jesus mrkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig? 19. Viser mig Skattens Mnt!" Og de bragte ham en Denar". 20. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" 21. De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "S giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" 22. Og da de hrte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort. 23. Samme Dag kom der Saddukere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde: 24. "Mester! Moses har sagt: Nr nogen dr og ikke har Brn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til gte og oprejse sin Broder Afkom. 25. Men nu var der hos os syv Brdre; og den frste giftede sig og dde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder. 26. Liges ogs den anden og den tredje, indtil den syvende; 27. men sidst af alle dde Hustruen. 28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende." 29. Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft. 30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til gte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen. 31. Men hvad de ddes Opstandelse angr, have I da ikke lst, hvad der er talt til eder af Gud, nr han siger: 32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke ddes, men levendes Gud." 33. Og da Skarerne hrte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lre. 34. Men da Fariserne hrte, at han havde stoppet Munden p Saddukerne, forsamlede de sig. 35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: 36. "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?" 37. Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele dit Sind. 38. Dette er det store og frste Bud. 39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Nste som dig selv. 40. Af disse to Bud afhnger hele Loven og Profeterne." 41. Men da Fariserne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde: 42. "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Sn er han?" De sige til ham: "Davids." 43. Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i nden kalde ham Herre, idet han siger: 44. Herren sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender under dine Fdder. 45. Nr nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Sn?" 46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Sprgsml til ham efter den Dag. Matt. 23 1. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: 2. P Mose Stol sidde de skriftkloge og Fariserne. 3. Grer og holder derfor alt, hvad de sige eder; men grer ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gre det ikke. 4. Men de binde svare Byrder, vanskelige at bre, og lgge dem p Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevge dem med en Finger. 5. Men de gre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gre deres Bederemme brede og Kvasterne p deres Klder store. 6. Og de ville gerne sidde verst til Bords ved Mltiderne og p de fornemste Pladser i Synagogerne 7. og lade sig hilse p Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene. 8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brdre. 9. Og I skulle ikke kalde nogen p Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene. 10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. 11. Men den strste iblandt eder skal vre eders Tjener. 12. Men den, som ophjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophjes. 13. Men ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I g ikke derind, og dem, som ville g ind, tillade I det ikke. 14. Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I opde Enkers Huse og bede p Skrmt lnge; derfor skulle I f des hrdere Dom. 15. Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhnger; og nr han er bleven det, gre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt s slemt, som I selv ere. 16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som svrger ved Templet, det er intet; men den, som svrger ved Guldet i Templet, han er forpligtet. 17. I Drer og blinde! hvilket er da strst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet? 18. Fremdeles: Den, som svrger ved Alteret, det er intet; men den, som svrger ved Gaven derp, han er forpligtet. 19. I Drer og blinde! hvilket er da strst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven? 20. Derfor, den, som svrger ved Alteret, svrger ved det og ved alt det, som er derp. 21. Og den, som svrger ved Templet, svrger ved det og ved ham, som bor deri. 22. Og den, som svrger ved Himmelen, svrger ved Guds Trone og ved ham, som sidder p den. 23. Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsmt de Ting i Loven, der have strre Vgt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gre og ikke forsmme hine. 24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen! 25. Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bgeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umttelighed. 26. Du blinde Fariser! rens frst det indvendige af Bgeret og Fadet, for at ogs det udvendige af dem kan blive rent. 27. Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af dde Ben og al Urenhed. 28. Sledes synes ogs I vel udvortes retfrdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovlshed. 29. Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfrdiges Gravsteder og sige: 30. Havde vi vret til i vore Fdres Dage, da havde vi ikke vret delagtige med dem i Profeternes Blod. 31. Alts give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Snner af dem, som have ihjelslet Profeterne. 32. S grer da ogs I eders Fdres Ml fuldt! 33. I Slanger! I gleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? 34. Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I sl ihjel og korsfste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forflge fra Stad til Stad, 35. for at alt det retfrdige Blod skal komme over eder, som er udgydt p Jorden, fra den retfrdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Sns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36. Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slgt. 37. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Brn, ligesom en Hne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 38. Se, eders Hus lades eder de! 39. Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn!" Matt. 24 1. Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. 2. Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes." 3. Men da han sad p Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, nr skal dette ske? Og hvad er Tegnet p din Tilkommelse og Verdens Ende?" 4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfrer eder! 5. Thi mange skulle p mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forfre mange. 6. Men I skulle f at hre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrkke; thi det m ske; men Enden er ikke endda. 7. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal vre Hungersnd og Jordsklv her og der. 8. Men alt dette er Veernes Begyndelse. 9. Da skulle de overgive eder til Trngsel og sl eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10. Og da skulle mange forarges og forrde hverandre og hade hverandre. 11. Og mange falske Profeter skulle fremst og forfre mange. 12. Og fordi Lovlsheden bliver mangfoldig, vil Krligheden blive kold hos de fleste. 13. Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14. Og dette Rigets Evangelium skal prdikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. 15. Nr I da se delggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, st p hellig Grund, (den, som lser det, han give Agt!) 16. da skulle de, som ere i Juda, fly ud p Bjergene; 17. den, som er p Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; 18. og den, som er p Marken, vende ikke tilbage fr at hente sine Klder! 19. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20. Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller p en Sabbat; 21. thi der skal da vre en Trngsel s stor, som der ikke har vret fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. 22. Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kd frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. 23. Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. 24. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst og gre store Tegn og Undergerninger, s at ogs de udvalgte skulde blive forfrte, om det var muligt. 25. Se, jeg har sagt eder det forud. 26. Derfor, om de sige til eder: Se, han er i rkenen, da gr ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! 27. Thi ligesom Lynet udgr fra sten og lyser indtil Vesten, sledes skal Menneskesnnens Tilkommelse vre. 28. Hvor dselet er, der ville rnene samle sig. 29. Men straks efter de Dages Trngsel skal Solen formrkes og Mnen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Krfter skulle rystes. 30. Og da skal Menneskesnnens Tegn vise sig p Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesnnen komme p Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31. Og han skal udsende sine Engle med strktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32. Men lrer Lignelsen af Figentret: Nr dets Gren allerede er bleven bld,og Bladene skyde frem, da sknne I, at Sommeren er nr. 33. Sledes skulle ogs I, nr I se alt dette, sknne, at han er nr for Dren. 34. Sandelig, siger jeg eder, denne Slgt skal ingenlunde forg, frend alle disse Ting ere skete. 35. Himmelen og Jorden skulle forg, men mine Ord skulle ingenlunde forg. 36. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Snnen, men kun Faderen alene. 37. Og ligesom Noas dage vare, sledes skal Menneskesnnens Tilkommelse vre. 38. Thi ligesom de i Dagene fr Syndfloden de og drak, toge til gte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, 39. og ikke agtede det, frend Syndfloden kom og tog dem alle bort, sledes skal ogs Menneskesnnens Tilkommelse vre. 40. Da skulle to Mnd vre p Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 41. To Kvinder skulle male p Kvrnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 42. Vger derfor, thi I vide ikke, p hvilken Dag eders Herre kommer. 43. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 44. Derfor vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den Time, som I ikke mene. 45. Hvem er s den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? 46. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, finder handlende sledes. 47. Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hvad han ejer. 48. Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tver, 49. og s begynder at sl sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne, 50. da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, 51. og hugge ham snder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel. Matt. 25 1. Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Mde. 2. Men fem af dem vare Drer, og fem kloge. 3. Drerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. 4. Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper. 5. Og da Brudgommen tvede, slumrede de alle ind og sov. 6. Men ved Midnat ld der et Rb: Se, Brudgommen kommer, gr ham i Mde! 7. Da vgnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. 8. Men Drerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes. 9. Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gr hellere hen til Kbmndene og kber til eder selv! 10. Men medens de gik bort for at kbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Dren blev lukket. 11. Men senere komme ogs de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os! 12. Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke. 13. Vger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen. 14. Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte p sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; 15. og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. 16. Men den, som havde fet de fem Talenter, gik hen og kbslog med dem og vandt andre fem Talenter 17. Liges vandt ogs den, som havde fet de to Talenter,andre to. 18. Men den, som havde fet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. 19. Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. 20. Og den, som havde fet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter. 21. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil stte dig over meget; g ind til din Herres Glde! 22. Da kom ogs han frem, som havde fet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. 23. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil stte dig over meget; g ind til din Herres glde! 24. Men ogs han, som havde fet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hrd Mand, som hster, hvor du ikke sede, og samler, hvor du ikke spredte; 25. og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. 26. Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg hster, hvor jeg ikke sede, og samler, hvor jeg ikke spredte; 27. derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og nr jeg kom, da havde jeg fet mit igen med Rente. 28. Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. 29. Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal f Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 30. Og kaster den unyttige Tjener ud i Mrket udenfor; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel. 31. Men nr Menneskesnnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde p sin Herligheds Trone. 32. Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Frene fra Bukkene. 33. Og han skal stille Frene ved sin hjre Side og Bukkene ved den venstre. 34. Da skal Kongen sige til dem ved sin hjre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har vret eder beredt fra Verdens Grundlggelse. 35. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var trstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; 36. jeg var ngen, og I kldte mig; jeg var syg, og I besgte mig; jeg var i Fngsel, og I kom til mig. 37. Da skulle de retfrdige svare ham og sige: Herre! nr s vi dig hungrig og gave dig Mad, eller trstig og gave dig at drikke? 38. Nr s vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller ngen og kldte dig? 39. Nr s vi dig syg eller i Fngsel og kom til dig? 40. Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brdre, have I gjort imod mig. 41. Da skal han ogs sige til dem ved den venstre Side: Gr bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djvelen og hans Engle. 42. Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var trstig, og I gave mig ikke at drikke; 43. jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var ngen, og I kldte mig ikke; jeg var syg og i Fngsel, og I besgte mig ikke. 44. Da skulle ogs de svare og sige: Herre! nr s vi dig hungrig eller trstig eller fremmed eller ngen eller syg eller i Fngsel og tjente dig ikke? 45. Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. 46. Og disse skulle g bort til evig Straf, men de retfrdige til evigt Liv." Matt. 26 1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: 2. "I vide, at om to Dage er det Pske; s forrdes Menneskesnnen til at korsfstes." 3. Da forsamledes Yppersteprsterne og Folkets ldste i Yppersteprstens Grd; han hed Kajfas. 4. Og de rdsloge om at gribe Jesus med List og ihjelsl ham. 5. Men de sagde: "Ikke p Hjtiden, for at der ikke skal blive Oprr iblandt Folket." 6. Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, 7. kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med sre kostbar Salve, og hun udgd den p hans Hoved, medens han sad til Bords. 8. Men da Disciplene s det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde? 9. Dette kunde jo vre solgt til en hj Pris og vre givet til fattige." 10. Men da Jesus mrkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrdeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. 11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. 12. Thi da hun udgd denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. 13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prdiket, skal ogs det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse." 14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Yppersteprsterne 15. og sagde: "Hvad ville I give mig, s skal jeg forrde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Slvpenge". 16. Og fra den Stund sgte han Lejlighed til at forrde ham. 17. Men p den frste Dag af de usyrede Brds Hjtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle trffe Forberedelse for dig til at spise Pskelammet?" 18. Men han sagde: "Gr ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nr; hos dig holder jeg Pske med mine Disciple." 19. Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Pskelammet. 20. Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. 21. Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forrde mig." 22. Og de bleve sre bedrvede og begyndte hver isr at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" 23. Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hnden tillige med mig i Fadet, han vil forrde mig. 24. Menneskesnnen gr vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesnnen bliver forrdt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var fdt." 25. Men Judas, som forrdte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det." 26. Men medens de spiste, tog Jesus Brd, og han velsignede og brd det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, der; dette er mit Legeme." 27. Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf; 28. thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. 29. Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintrets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige." 30. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31. Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges p mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil sl Hyrden, og Hjordens Fr skulle adspredes. 32. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g forud for eder til Galila." 33. Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges p dig, s vil jeg dog aldrig forarges." 34. Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, frend Hanen galer, skal du forngte mig tre Gange." 35. Peter siger til ham: "Om jeg end skulde d med dig, vil jeg ingenlunde forngte dig." Liges sagde ogs alle Disciplene. 36. Da kommer Jesus med dem til en Grd, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Stter eder her, medens jeg gr derhen og beder." 37. Og han tog Peter og Zebedus's to Snner med sig, og han begyndte at bedrves og svarlig at ngstes. 38. Da siger han til dem: "Min Sjl er dybt bedrvet indtil Dden; bliver her og vger med mig!" 39. Og han gik lidt frem, faldt p sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da g denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil." 40. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "S kunde I da ikke vge een Time med mig! 41. Vger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! nden er vel redebon, men Kdet er skrbeligt." 42. Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan g mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!" 43. Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres jne vare betyngede. 44. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. 45. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nr, og Menneskesnnen forrdes i Synderes Hnder. 46. Str op, lader os g; se, han, som forrder mig, er nr." 47. Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Svrd og Knipler, fra Yppersteprsterne og Folkets ldste. 48. Men han, som forrdte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!" 49. Og han trdte straks hen til Jesus og sagde: "Hil vre dig, Rabbi!" og kyssede ham. 50. Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trdte de til og lagde Hnd p Jesus og grebe ham. 51. Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hnden ud og drog sit Svrd og slog Yppersteprstens Tjener og huggede hans re af. 52. Da siger Jesus til ham: "Stik dit Svrd igen p dets Sted; thi alle de, som tage Svrd, skulle omkomme ved Svrd. 53. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, s han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? 54. Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det br g sledes til?" 55. I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gede ud ligesom imod en Rver med Svrd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lrte, og I grebe mig ikke. 56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede. 57. Men de, som havde grebet Jesus, frte ham hen til Yppersteprsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ldste vare forsamlede. 58. Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Yppersteprstens Grd, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde f. 59. Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham. 60. Og de fandt intet, endsknt der trdte mange falske Vidner frem. Men til sidst trdte to frem og sagde: 61. "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage." 62. Og Yppersteprsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet p, hvad disse vidne imod dig?" 63. Men Jesus tav. Og Yppersteprsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besvrger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Sn." 64. Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesnnen sidde ved Kraftens hjre Hnd og komme p Himmelens Skyer." 65. Da snderrev Yppersteprsten sine Klder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi lngere Vidner ndig? se, nu have I hrt Bespottelsen. 66. Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Dden." 67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Nveslag; andre sloge ham p Kinden 68. og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?" 69. Men Peter sad udenfor i Grden; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Ogs du var med Jesus Galileren." 70. Men han ngtede det i alles Phr og sagde: "Jeg forstr ikke, hvad du siger." 71. Men da han gik ud i Portrummet, s en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." 72. Og han ngtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske." 73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, ogs du er en af dem. dit Ml rber dig jo ogs." 74. Da begyndte han at forbande sig og svrge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen. 75. Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Frend Hanen galer, skal du forngte mig tre Gange." Og han gik udenfor og grd bitterligt. Matt. 27 1. Men da det var blevet Morgen, holdt alle Yppersteprsterne og Folkets ldste Rd imod Jesus for at aflive ham. 2. Og de bandt ham og frte ham bort og overgave ham til Landshvdingen Pontius Pilatus. 3. Da nu Judas, som forrdte ham, s, at han var bleven domfldt, fortrd han det og bragte de tredive Slvpenge tilbage til Yppersteprsterne og de ldste og sagde: 4. "Jeg har syndet, idet jeg forrdte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil." 5. Og han kastede Slvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hngte sig. 6. Men Yppersteprsterne toge Slvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lgge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge." 7. Men efter at have holdt Rd kbte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede. 8. Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag. 9. Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Slvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Brn, 10. og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig." 11. Men Jesus blev stillet for Landshvdingen, og Landshvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jdernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det." 12. Og da han blev anklaget af Yppersteprsterne og de ldste, svarede han intet. 13. Da siger Pilatus til ham: "Hrer du ikke, hvor meget de vidne imod dig?" 14. Og han svarede ham end ikke p et eneste Ord, s at Landshvdingen undrede sig sre. 15. Men p Hjtiden plejede Landshvdingen at lslade Mngden een Fange, hvilken de vilde. 16. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas. 17. Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal lslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?" 18. Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham. 19. Men medens han sad p Dommersdet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfrdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drm fr hans Skyld." 20. Men Yppersteprsterne og de ldste overtalte Skarerne til, at de skulde begre Barabbas, men ihjelsl Jesus. 21. Og Landshvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal lslade eder?" Men de sagde: "Barabas." 22. Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfstet!" 23. Men Landshvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de rbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfstet!" 24. Men da Pilatus s, at han intet udrettede, men at der blev strre Larm, tog han Vand og toede sine Hnder i Mngdens Psyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfrdiges Blod; ser I dertil!" 25. Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Brn!" 26. Da lslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfstes. 27. Da toge Landshvdingens Stridsmnd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham. 28. Og de afkldte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham. 29. Og de flettede en Krone af Torne og satte den p hans Hoved og gave ham et Rr i hans hjre Hnd; og de faldt p Kn for ham og spottede ham og sagde: "Hil vre dig, du Jdernes Konge!" 30. Og de spyttede p ham og toge Rret og sloge ham p Hovedet. 31. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og ifrte ham hans egne Klder og frte ham hen for at korsfste ham. 32. Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bre hans Kors. 33. Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted", 34. gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke. 35. Men da de havde korsfstet ham, delte de hans Klder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klder imellem sig og kastede Lod om mit Kldebon." 36. Og de sade der og holdt Vagt over ham. 37. Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven sledes: "Dette er Jesus, Jdernes Konge." 38. Da bliver der korsfstet to Rvere sammen med ham, en ved den hjre og en ved den venstre Side, 39. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p deres Hoveder og sagde: 40. "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Sn, da stig ned af Korset!" 41. "Liges spottede Yppersteprsterne tillige med de skriftkloge og de ldste og sagde: 42. "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, s lad ham nu stige ned af Korset, s ville vi tro p ham. 43. Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Sn." 44. Og p samme Mde hnede ogs Rverne ham, som vare korsfstede med ham. 45. Men fra den sjette Time blev der Mrke over hele Landet indtil den niende Time. 46. Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" 47. Men nogle af dem, som stode der og hrte det, sagde: "Han kalder p Elias." 48. Og straks lb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den p et Rr og gav ham at drikke. 49. Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham." 50. Men Jesus rbte atter med hj Rst og opgav nden. 51. Og se, Forhnget i Templet splittedes i to Stykker, fra verst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, 52. og Gravene bnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange. 54. Men da Hvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, s Jordsklvet, og hvad der skete, frygtede de sre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Sn." 55. Men der var mange Kvinder der, som s til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galila og tjent ham. 56. Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedus's Snners Moder. 57. Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimatha, ved Navn Josef, som ogs selv var bleven Jesu Discipel. 58. Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres. 59. Og Josef tog Legemet og svbte det i et rent, fint Linklde 60. og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og vltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort. 61. Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven. 62. Men den nste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Yppersteprsterne og Fariserne sig hos Pilatus 63. og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfrer sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst. 64. Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de dde; og da vil den sidste Forfrelse blive vrre end den frste," 65. Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; gr hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!" 66. Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen. Matt. 28 1. Men efter Sabbaten, da det gryede ad den frste Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven. 2. Og se, der skete et stort Jordsklv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trdte til og vltede Stenen bort og satte sig p den. 3. Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Kldebon hvidt som Sne. 4. Men de, som holdt Vagt, sklvede af Frygt for ham og bleve som dde. 5. Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfstede. 6. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren l! 7. Og gr hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de dde; og se, han gr forud for eder til Galila; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det." 8. Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glde og lb hen for at forkynde hans Disciple det. 9. Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mdte Jesus dem og sagde: "Hil vre eder!" Men de trdte til og omfavnede hans Fdder og tilbade ham. 10. Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! gr hen og forkynder mine Brdre, at de skulle g bort til Galila, og der skulle de se mig." 11. Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Yppersteprsterne alt det, som var sket. 12. Og de samledes med de ldste og holdt Rd og gave Stridsmndene rigelige Penge 13. og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov. 14. Og dersom Landshvdingen fr det at hre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerlse." 15. Men de toge Pengene og gjorde, som det var lrt dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt Jderne indtil den Dag i Dag. 16. Men de elleve Disciple gik til Galila, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stvne. 17. Og da de s ham tilbade de ham; men nogle tvivlede. 18. Og Jesus trdte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al Magt i Himmelen og p Jorden. 19. Gr derfor hen og grer alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I dbe dem til Faderens og Snnens og den Hellignds Navn, 20. og idet I lre dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende." Markus Markus 1 1. Jesu Kristi, Guds Sns, Evangeliums Begyndelse er sledes, 2. som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej. 3. Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans Stier jvne!" 4. Johannes kom, han, som dbte i rkenen og prdikede Omvendelses-Db til Syndernes Forladelse. 5. Og hele Judas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve dbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder 6. Og Johannes var kldt i Kamelhr og havde et Lderblte om sin Lnd og spiste Grshopper og vild Honning. 7. Og han prdikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er strkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at bje mig ned og lse. 8. Jeg har dbt eder med Vand, men han skal dbe eder med den Hellignd." 9. Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galila og blev dbt af Johannes i Jordan. 10. Og straks da han steg op af Vandet, s han Himlene skilles ad og nden ligesom en Due dale ned over ham; 11. og der kom en Rst fra Himlene: "Du er min Sn, den elskede, i dig har jeg Velbehag." 12. Og straks driver nden ham ud i rkenen. 13. Og han var i rkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham. 14. Men efter at Johannes var kastet i Fngsel, kom Jesus til Galila og prdikede Guds Evangelium 15. og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nr; omvender eder og tror p Evangeliet!" 16. Og medens han gik langs Galilas S, s han Simon og Simons Broder Andreas i Frd med at kaste Garn i Sen; thi de vare Fiskere. 17. Og Jesus sagde til dem: "Flger efter mig, s vil jeg gre eder til Menneskefiskere." 18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. 19. Og da han gik lidt videre frem, s han, Jakob, Zebedus's Sn, og hans Broder Johannes, som ogs vare i Frd med at bde deres Garn i Skibet; 20. og han kaldte straks p dem, og de forlode deres Fader Zebedus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham. 21. Og de g ind i Kapernaum. Og straks p Sabbaten gik han ind i Synagogen og lrte, 22. og de bleve slagne af Forundring over hans Lre; thi han lrte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. 23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren nd, og han rbte hjt 24. og sagde: "Hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at delgge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige." 25. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" 26. Og den urene nd sled i ham og rbte med hj Rst og for ud af ham. 27. Og de bleve alle forfrdede, s at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lre med Myndighed; ogs over de urene nder byder han, og de lyde ham." 28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galila. 29. Og straks, da de vare gede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes. 30. Men Simons Svigermoder l og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; 31. og han gik hen til hende, tog hende ved Hnden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. 32. Men da det var blevet Aften, og Solen var get ned, frte de til ham alle de syge og besatte, 33. og hele Byen var forsamlet foran Dren. 34. Og han helbredte mange, som lede af mange Hnde Sygdomme, og han uddrev mange onde nder; og han tillod ikke de onde nder at tale, fordi de kendte ham. 35. Og om Morgenen lnge fr Dag stod han op og gik ud og gik hen til et de Sted, og der bad han: 36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. 37. Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig." 38. Og han siger til dem: "Lader os g andetsteds hen til de nrmeste Smbyer, for at jeg kan prdike ogs der; thi dertil er jeg udget." 39. Og han kom og prdikede i deres Synagoger i hele Galila og uddrev de onde nder. 40. Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder p Kn for ham og siger til ham: "Om du vil, s kan du rense mig." 41. Og han ynkedes inderligt og udrakte Hnden og rrte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!" 42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset. 43. Og han drev ham straks bort, idet han bd ham strengt 44. og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men g hen, fremstil dig selv for Prsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!" 45. Men da han kom ud, begyndte han at fortlle meget og udsprede Rygtet derom, s at han ikke mere kunde g benlyst ind i en By; men han var udenfor p de Steder, og de kom til ham alle Vegne fra. Markus 2 1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. 2. Og der samledes mange, s at der ikke mere var Plads, end ikke foran Dren; og han talte Ordet til dem. 3. Og de komme og bringe til ham en vrkbruden, der blev bren af fire. 4. Og da de ikke kunde komme nr til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorp den vrkbrudne l. 5. Og da Jesus s deres Tro, siger han til den vrkbrudne: "Sn! dine Synder ere forladte." 6. Men nogle af de skriftkloge sade der og tnkte i deres Hjerter: 7. "Hvorfor taler denne sledes.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?" 8. Og Jesus kendte straks i sin nd, at de tnkte sledes ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tnke I dette i eders Hjerter? 9. Hvilket er lettest, at sige til den vrkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: St op, og tag din Seng, og g? 10. Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden til at forlade Synder," siger han til den vrkbrudne: 11. "Jeg siger dig: St op, tag din Seng, og g til dit Hus!" 12. Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles jne, s de alle bleve forfrdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sdant." 13. Og han gik atter ud langs Sen, og hele Skaren kom til ham, og han lrte dem. 14. Og da han gik forbi, s han Levi, Alfus's Sn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Flg mig!" Og han stod op og fulgte ham. 15. Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogs 16. nogle skriftkloge af Fariserne med ham, og da de s, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!" 17. Og da Jesus hrte det, siger han til dem: "De raske trnge ikke til Lge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere." 18. Og Johannes's Disciple og Fariserne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?" 19. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? S lnge de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste. 20. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste p den Dag. 21. Ingen syr en Lap af uvalket Klde p et gammelt Kldebon; ellers river den nye Lap p det gamle Kldebon dette itu, og der bliver et vrre Hul. 22. Og ingen kommer ung Vin p gamle Lderflasker; ellers sprnger Vinen Lderflaskerne, og Vinen delgges svel som Lderflaskerne; men kom ung Vin p nye Lderflasker!" 23. Og det skete, at han vandrede p Sabbaten igennem en Sdemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. 24. Og Fariserne sagde til ham: "Se, hvorfor gre de p Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?" 25. Og han siger til dem "Have I aldrig lst, hvad David gjorde, da han kom i Nd og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? 26. Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Yppersteprst, og spiste Skuebrdene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Prsterne, og gav ogs dem, som vare med ham?" 27. Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. 28. Derfor er Menneskesnnen Herre ogs over Sabbaten." Markus 3 1. Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hnd. 2. Og de toge Vare p ham, om han vilde helbrede ham p Sabbaten, for at de kunde anklage ham. 3. Og han siger til Manden, som havde den visne Hnd!"Trd frem her i Midten!" 4. Og han siger til dem: "Er det tilladt at gre godt p Sabbaten eller at gre ondt, at frelse Liv eller at sl ihjel?" Men de tav. 5. Og han s omkring p dem med Vrede, bedrvet over deres Hjertes Forhrdelse, og siger til Manden: "Rk din Hnd ud!" og han rakte den ud, og hans Hnd blev sund igen. 6. Og Fariserne gik straks ud og holdt Rd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde sl ham ihjel. 7. Og Jesus drog med sine Disciple bort til Sen, og en stor Mngde fulgte med fra Galila; og fra Juda 8. og fra Jerusalem og fra Iduma og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mngde, da de hrte, hvor store Gerninger han gjorde. 9. Og han sagde til sine Disciple, at en Bd skulde vre til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trnge ham. 10. Thi han helbredte mange, s at alle, som havde Plager, styrtede ind p ham for at rre ved ham. 11. Og nr de urene nder s ham, faldt de ned for ham og rbte og sagde: "Du er Guds Sn." 12. Og han truede dem meget, at de ikke mtte gre ham kendt. 13. Og han stiger op p Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham. 14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde vre hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prdike 15. og at have Magt til at uddrive de onde nder. 16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; 17. fremdeles Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensnner; 18. og Andreas og Filip og Bartholomus og Matthus og Thomas og Jakob, Alfus's Sn, og Thaddus og Simon Kananeren 19. og Judas Iskariot, han, som forrdte ham. 20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, s at de end ikke kunne f Mad. 21. Og da hans nrmeste hrte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv." 22. Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde nders Fyrste uddriver han de onde nder:" 23. Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan? 24. Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke best. 25. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne best. 26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke best, men det er ude med ham. 27. Men ingen kan g ind i den strkes Hus og rve hans Ejendele, uden han frst binder den strke, og da kan han plyndre hans Hus. 28. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Brn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale; 29. men den. som taler bespotteligt imod den Hellignd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal vre skyldig i en evig Synd." 30. De sagde nemlig: "Han har en uren nd." 31. Og hans Moder,og hans Brdre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde. 32. Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brdre og dine Sstre ere udenfor og sprge efter dig." 33. Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brdre?" 34. Og han s omkring p dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brdre! 35. Thi den, som gr Guds Villie, det er min Broder og Sster og Moder." Markus 4 1. Og han begyndte atter at lre ved sen. Og en meget stor Skare samles om ham, s at han mtte g om Bord og stte sig i et Skib p Sen; og hele Skaren var p Land ved Sen. 2. Og han lrte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning: 3. "Hrer til: Se, en Sdemand gik ud at s. 4. Og det skete, idet han sede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og de det op. 5. Og noget faldt p Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6. Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7. Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt. 8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skd frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold." 9. Og han sagde: "Den som har ren at hre med, han hre!" 10. Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne. 11. Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser, 12. for at de, sknt seende, skulle se og ikke indse og, sknt hrende, skulle hre og ikke forst, for at de ikke skulle omvende sig og f Forladelse " 13. Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forst alle de andre Lignelser? 14. Sdemanden sr Ordet. 15. Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver set, og nr de hre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er set i dem. 16. Og ligeledes de, som blive sede p Stengrunden, det er dem, som, nr de hre Ordet, straks modtage det med Glde; 17. og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, nr der kommer Trngsel eller forflgelse for Ordets Skyld, forarges de straks. 18. Og andre ere de, som blive sede blandt Torne; det er dem, som have hrt Ordet 19. og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forfrelse og Begringerne efter de andre Ting komme ind og kvle Ordet, s det bliver uden Frugt. 20. Og de, der bleve sede i god Jord, det er dem, som hre Ordet og modtage det og bre Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold." 21. Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sttes under Skppen eller under, Bnken? Mon ikke for at sttes p Lysestagen? 22. Thi ikke er noget skjult uden for at benbares; ej heller er det blevet lnligt uden for at komme for Lyset. 23. Dersom nogen har ren at hre med, han hre!" 24. Og han sagde til dem: "Agter p, hvad I hre! Med hvad Ml I mle, skal der tilmles eder, og der skal gives eder end mere. 25. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." 26. Og han sagde: "Med Guds Rige er det sledes, som nr en Mand har lagt Sden i Jorden 27. og sover og str op Nat og Dag, og Sden spirer og bliver hj, han ved ej selv hvorledes. 28. Af sig selv brer Jorden Frugt, frst Str, derefter Aks, derefter fuld Krne i Akset; 29. men nr Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Hsten er for Hnden." 30. Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det? 31. Det er som et Sennepskorn, som, nr det ss i Jorden, er mindre end alt andet Fr p Jorden, 32. og nr det er set, vokser det op og bliver strre end alle Urterne og skyder store Grene, s at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge." 33. Og i mange sdanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det. 34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple. 35. Og p den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!" 36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var ogs andre Skibe med ham. 37. Og der kommer en strk Stormvind, og Blgerne sloge ind i Skibet, s at Skibet allerede var ved at fyldes. 38. Og han var i Bagstavnen og sov p en Hovedpude, og de vkke ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forg?" 39. Og han stod op og truede Vinden og sagde til Sen: "Ti, vr stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille. 40. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I s bange? Hvorfor have I ikke Tro?" 41. Og de frygtede sre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden bde Vinden og Sen ere ham lydige?" Markus 5 1. Og de kom over til hin Side af Sen til Gerasenernes Land. 2. Og da han trdte ud af Skibet, kom der ham straks i Mde ud fra Gravene en Mand med en uren nd. 3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde lnger binde ham, end ikke med Lnker. 4. Thi han havde ofte vret bunden med Bjer og Lnker, og Lnkerne vare sprngte af ham og Bjerne snderslidte, og ingen kunde tmme ham. 5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og p Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten. 6. Men da han s Jesus. Langt borte, lb han hen og kastede sig ned for ham 7. og rbte med hj Rst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gre, Jesus, den hjeste Guds Sn? Jeg besvger dig ved Gud, at du ikke piner mig." 8. Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene nd!" 9. Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange." 10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet. 11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som grssede; 12. og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, s vi m fare i dem." 13. Og han tilstedte dem det. Og de urene nder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Sen 14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og p Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket. 15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde pkldt og ved Samling, og de frygtede. 16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var get den besatte, og om Svinene. 17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde g bort fra deres Egn. 18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde vret besat, ham om, at han mtte vre hos ham. 19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "G til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig." 20. Og han gik bort og begyndte at kundgre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig. 21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Sen. 22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fdder. 23. Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er p sit yderste; o! at du vilde komme og lgge Hnderne p hende, for at hun m frelses og leve!" 24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trngte ham. 25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r, 26. og hun havde djet meget af mange Lger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tvrtimod, det var blevet vrre med hende. 27. Da hun havde hrt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rrte ved hans Kldebon. 28. Thi hun sagde: "Dersom jeg rrer blot ved hans Klder, bliver jeg frelst." 29. Og straks trredes hendes Blods Kilde, og hun mrkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage. 30. Og straks da Jesus mrkede p sig selv, at den Kraft var udget fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rrte ved mine Klder?" 31. Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trnger dig, og du siger: Hvem rrte ved mig?" 32. Og han s sig om for at se hende, som havde gjort dette. 33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bvende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden. 34. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g bort med Fred, og vr helbredt fra din Plage!" 35. Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er dd, hvorfor umager du Mesteren lngere?" 36. Men Jesus hrte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!" 37. Og han tilstedte ingen at flge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder. 38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der grd og hylede meget. 39. Og han gr ind og siger til dem: "Hvorfor larme og grde I? Barnet er ikke dd, men det sover." 40. Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gr ind, hvor Barnet var. 41. Og han tager Barnet ved Hnden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, st op!" 42. Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv r gammel. Og de bleve straks overmde forfrdede 43. Og han bd dem meget, at ingen mtte f dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise. Markus 6 1. Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fdreneby, og hans Disciple flge ham. 2. Og da det blev Sabbat, begyndte han at lre i Synagogen, og de mange, som hrte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hnder! 3. Er denne ikke Tmmermanden, Marias Sn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Sstre her hos os?" Og de forargedes p ham. 4. Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fdreland og iblandt sine Slgtninge og i sit Hus." 5. Og han kunde ikke gre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hnderne p nogle f syge og helbredte dem 6. Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lrte. 7. Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene nder. 8. Og han bd dem, at de skulde intet tage med p Vejen uden en Stav alene, ikke Brd, ikke Taske, ikke Kobber i Bltet, 9. men have Sko p og: "Ifrer eder ikke to Kjortler!" 10. Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet. 11. Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil hre eder, der skulle I g bort fra og afryste Stvet under eders Fdder til Vidnesbyrd imod dem." 12. Og de gik ud og prdikede, at man skulde omvende sig. 13. Og de dreve onde nder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem. 14. Og Kong Herodes hrte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Dberen er oprejst fra de dde, og derfor virke Krfterne i ham." 15. Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne." 16. Men da Herodes hrte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst." 17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til gte. 18. Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru." 19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne sl ham ihjel, og hun kunde det ikke. 20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfrdig og hellig Mand, og han holdt sin Hnd over ham; og nr han hrte ham, var han tvivlrdig om mange Ting, og han hrte ham gerne. 21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes p sin Fdselsdag gjorde et Gstebud for sine Stormnd og Krigsversterne og de ypperste i Galila, 22. og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, s vil jeg give dig det." 23. Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige." 24. Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Dberens Hoved." 25. Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Dberens Hoved p et Fad." 26. Om end Kongen blev meget bedrvet, vilde han dog for Edernes og Gsternes Skyld ikke afvise hende: 27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved 28. Og denne gik hen og halshuggede ham i Fngselet; og han bragte hans Hoved p et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder. 29. Og da hans Disciple hrte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav. 30. Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lrt. 31. Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et de Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise. 32. Og de droge bort i Skibet til et de Sted afsides. 33. Og man s dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strmmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom fr end de. 34. Og da han gik i Land, s han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Fr, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lre dem meget. 35. Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er de, og Tiden er allerede fremrykket. 36. Lad dem g bort, for at de kunne g hen i de omliggende Grde og Landsbyer og kbe sig noget at spise." 37. Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi g hen og kbe Brd for to Hundrede Denarer og give dem at spise?" 38. Men han siger til dem: "Hvor mange Brd have I? Gr hen og ser efter!" Og da de havde fet det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk." 39. Og han bd dem at lade dem alle stte sig ned i sm Flokke i det grnne Grs. 40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme p hundrede og somme p halvtredsindstyve. 41. Og han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede; og han brd Brdene og gav sine Disciple dem at lgge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle. 42. Og de spiste alle og bleve mtte. 43. Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogs af Fiskene. 44. Og de, som spiste Brdene, vare fem Tusinde Mnd. 45. Og straks ndte han sine Disciple til at g om Bord i Skibet og i Forvejen stte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren g bort. 46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op p Bjerget for at bede. 47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt p Sen og han alene p Landjorden. 48. Og da han s, at de havde deres Nd med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende p Sen. Og han vilde g dem forbi. 49. Men da de s ham vandre p Sen, mente de, at det var et Spgelse, og de skrege. 50. Thi de s ham alle og bleve forfrdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Vrer frimodige, det er mig, frygter ikke!" 51. Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfrdedes over al Mde ved sig selv. 52. Thi de havde ikke fet Forstand af det, som var sket med Brdene; men deres Hjerte var forhrdet 53. Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der. 54. Og da de trdte ud af Skibet, kendte man ham straks. 55. Og de lb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge p deres Senge omkring, hvor de hrte, at han var. 56. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Grde, lagde de de syge p Torvene og bade ham om, at de mtte rre blot ved Fligen af hans Kldebon; og alle de, som rrte ved ham, bleve helbredte. Markus 7 1. Og Fariserne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham. 2. Og da de s nogle af hans Disciple holde Mltid med vanhellige, det er utoede, Hnder 3. thi Fariserne og alle Jderne spise ikke uden at to Hnderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering; 4. og nr de komme fra Torvet, spise de ikke uden frst at tvtte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvtninger af Bgere og Krus og Kobberkar og Bnke, 5. s spurgte Fariserne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Mltid med vanhellige Hnder?" 6. Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk rer mig med Lberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig. 7. Men de dyrke mig forgves, idet de lre Lrdomme, som ere Menneskers Bud." 8. I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering." 9. Og han sagde til dem: "Smukt ophve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering. 10. Thi Moses har sagt: "r din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig d". 11. Men I sige: Nr en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde vre hjulpen af mig, skal vre Korban (det er: Tempelgave)," 12. da tilstede I ham ikke mere at gre noget for sin Fader eller Moder, 13. idet I ophve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gre I." 14. Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hrer mig alle, og forstr! 15. Der er intet uden for Mennesket, som, nr det gr ind i ham, kan gre ham uren; men hvad der gr ud af Mennesket, det er det, som gr Mennesket urent. 16. Dersom nogen har ren at hre med, han hre!" 17. Og da han var get ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen. 18. Og han siger til dem: "Ere ogs I s uforstandige? Forst I ikke, at intet, som udefra gr ind i Mennesket, kan gre ham uren? 19. Thi det gr ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og gr ud ad den naturlige Vej, og sledes renses al Maden." 20. Men han sagde: "Det, som gr ud af Mennesket, dette gr Mennesket urent. 21. Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udg de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord, 22. Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt je, Forhnelse, Hovmod, Fremfusenhed; 23. alle disse onde Ting udg indvortes fra og gre Mennesket urent." 24. Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke vre skjult; 25. men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren nd, havde hrt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fdder; 26. (men Kvinden var grsk, af Herkomst en Syrofnikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde nd af hendes Datter. 27. Og han sagde til hende: "Lad frst Brnene mttes; thi det er ikke smukt at tage Brnenes Brd og kaste det for de sm Hunde." 28. Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! ogs de sm Hunde de under Bordet af Brnenes Smuler." 29. Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld g bort; den onde nd er udfaren af din Datter" 30. Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende p Sengen og den onde nd udfaren. 31. Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilas S. 32. Og de bringe ham en dv, som ogs vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lgge Hnden p ham. 33. Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans ren og spyttede og rrte ved hans Tunge 34. og s op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op! 35. Og hans ren bnedes, og straks lstes hans Tunges Bnd, og han talte ret. 36. Og han bd dem, at de ikke mtte sige det til nogen; men jo mere han bd dem, desto mere kundgjorde de det. 37. Og de bleve over al Mde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; bde gr han, at de dve hre, og at mllse tale." Markus 8 1. I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem: 2. "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tvet hos mig i tre Dage og have intet at spise. 3. Og dersom jeg lader dem g fastende hjem, ville de vansmgte p Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra." 4. Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mtte disse med Brd her i en rken?" 5. Og han spurgte dem: "Hvor mange Brd have I?" Og de sagde:"Syv." 6. Og han byder Skaren af stte sig ned p Jorden; og han tog de syv Brd, takkede, brd, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lgge dem for; og de lagde dem for Skaren. 7. Og de havde nogle f Smfisk; og han velsignede dem og sagde, af ogs disse skulde lgges for. 8. Og de spiste og bleve mtte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve. 9. Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem g bort. 10. Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne. 11. Og Fariserne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham. 12. Og han sukkede dybt i sin nd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slgt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slgt noget Tegn!" 13. Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side. 14. Og de havde glemt at tage Brd med og havde kun eet Brd med sig i Skibet. 15. Og han bd dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisernes Surdejg og Herodes's Surdejg!" 16. Og de tnkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brd." 17. Og da han mrkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tnke I p, at I ikke have Brd? Sknne I ikke endnu, og forst I ikke? Er eders Hjerte forhrdet? 18. Have I jne og se ikke? Og have I ren og hre ikke? Og komme I ikke i Hu? 19. Da jeg brd de fem Brd til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv." 20. "Og da jeg brd de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv." 21. Og han sagde til dem "Hvorledes forst I da ikke?" 22. Og de komme til Bethsajda. Og man frer en blind til ham og beder ham om, at han vil rre ved ham. 23. Og han tog den blinde ved Hnden og frte ham uden for Landsbyen og spyttede p hans jne og lagde Hnderne p ham og spurgte ham, om han s noget. 24. Og han s op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Trer g omkring." 25. Derefter lagde han atter Hnderne p hans jne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt. 26. Og han sendte ham hjem og sagde: "Du m ikke g ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen." 27. Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Ksarea Filippi; og p Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?" 28. Og de sagde til ham: "Johannes Dberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne." 29. Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus." 30. Og han bd dem strengt,at de ikke mtte sige nogen dette om ham. 31. Og han begyndte at lre dem, at Menneskesnnen skulde lide meget og forkastes af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og opst efter tre Dage. 32. Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at stte ham i Rette. 33. Men han vendte sig og s p sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er." 34. Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil flge efter mig, han forngte sig selv og tage sit Kors op og flge mig! 35. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det. 36. Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bde med sin Sjl? 37. Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjl? 38. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slgt, ved ham skal ogs Menneskesnnen skamme sig, nr han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle." (Kap. 9.) 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som st her, der ingenlunde skulle smage Dden, frend de se Guds Rige vre kommet med Kraft." Markus 9 2. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og frer dem alene afsides op p et hjt Bjerg, og han blev forvandlet for deres jne. 3. Og hans Klder bleve skinnende, meget hvide, s at ingen Blegemand p Jorden kan gre Klder s hvide. 4. Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus. 5. Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en." 6. Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfrdede. 7. Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Rst kom fra Skyen: "Denne er min Sn, den elskede, hrer ham!" 8. Og pludseligt, da de s sig om, s de ingen mere uden Jesus alene hos dem. 9. Og da de gik ned fra Bjerget, bd han dem, at de ikke mtte fortlle nogen, hvad de havde set, frend Menneskesnnen var opstanden fra de dde. 10. Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opst fra de dde. 11. Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias br frst komme?" 12. Men han sagde til dem: "Elias kommer frst og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesnnen? At han skal lide meget og foragtes. 13. Men jeg siger eder, at bde er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham." 14. Og da de kom til Disciplene, s de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem. 15. Og straks studsede hele Skaren, da de s ham, og de lb hen og hilsede ham. 16. Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?" 17. Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Sn til dig; han har en mlls nd. 18. Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han frder og skrer Tnder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke." 19. Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slgt! hvor lnge skal jeg vre hos eder, hvor lnge skal jeg tle eder? Bringer ham til mig!" 20. Og de ledte ham frem til ham; og da han s ham, sled nden straks i ham, og han faldt om p Jorden og vltede sig og fraadede. 21. Og han spurgte hans Fader: "Hvor lnge er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af; 22. og den har ofte kastet ham bde i Ild og i Vand for at delgge ham; men om du formr noget, da forbarm dig over os, og hjlp os!" 23. Men Jesus sagde til ham: "Om du formr! Alle Ting ere mulige for den, som tror." 24. Straks rbte Barnets Fader og sagde med Trer: "Jeg tror, hjlp min Vantro!" 25. Men da Jesus s, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene nd og sagde til den: "Du mllse og dve nd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!" 26. Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom dd, s at de fleste sagde: "Han er dd." 27. Men Jesus tog ham ved Hnden og rejste ham op; og han stod op. 28. Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" 29. Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bn og Faste." 30. Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galila; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det. 31. Thi han lrte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesnnen overgives i Menneskers Hnder, og de skulle sl ham ihjel; og nr han er ihjelslet, skal han opst tre Dage efter." 32. Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at sprge ham. 33. Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre p Vejen?" 34. Men de tav; thi de havde talt med hverandre p Vejen om, hvem der var den strste. 35. Og han satte sig og kaldte p de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil vre den frste, han skal vre den sidste af alle og alles Tjener." 36. Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem: 37. "Den, som modtager eet af disse sm Brn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig." 38. Johannes sagde til ham: "Mester! vi s en, som ikke flger os, uddrive onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han ikke flger os." 39. Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gr en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig. 40. Thi den, som ikke er imod os, er for os. 41. Thi den, som giver eder et Bger Vand at drikke i mit Navn, fordi I hre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Ln 42. Og den, som forarger en af disse sm, som tro, for ham var det bedre, at der l en Mllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet. 43. Og dersom din Hnd forarger dig, s hug den af; det er bedre for dig at g som en Krbling ind til Livet end at have to Hnder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, 44. hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes. 45. Og dersom din Fod forarger dig, s hug den af; det er bedre for dig at g lam ind til Livet end at have to Fdder og blive kastet i Helvede, 46. hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes. 47. Og dersom dit je forarger dig, s riv det ud; det er bedre for dig at g enjet ind i Guds Rige end at have to jne og blive kastet i Helvede, 48. hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes. 49. Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.) 50. Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltlst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!" Markus 10 1. Og han bryder op derfra og kommer til Judas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lrte dem atter, som han plejede. 2. Og Fariserne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?" 3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?" 4. Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende." 5. Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hrdheds Skyld skrev han eder dette Bud. 6. Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde. 7. Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru; 8. og de to skulle blive til eet Kd. Sledes ere de ikke lnger to, men eet Kd. 9. Derfor, hvad Gud har sammenfjet, m et Menneske ikke adskille. 10. Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette. 11. Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til gte, han bedriver Hor imod hende. 12. Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand gter en anden, bedriver hun Hor." 13. Og de bare sm Brn til ham, for at han skulde rre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem. 14. Men da Jesus s det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de sm Brn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hrer sdanne til. 15. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det." 16. Og han tog dem i Favn og lagde Hnderne p dem og velsignede dem. 17. Og da han gik ud p Vejen, lb en hen og faldt p Kn for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" 18. Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud. 19. Du kender Budene: Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel; du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; du m ikke besvige; r din Fader og din Moder." 20. Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af." 21. Men Jesus s p ham og fattede Krlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; g bort, slg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, s skal du have en Skat i Himmelen; og kom s og flg mig!" 22. Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrvet bort; thi han havde meget Gods. 23. Og Jesus s sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!" 24. Men Disciplene bleve forfrdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Brn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig p Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige! 25. Det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end for en rig at g ind i Guds Rige." 26. Men de forfrdedes overmde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?" 27. Jesus s p dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud." 28. Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig." 29. Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brdre eller Sstre eller Moder eller Fader eller Brn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld, 30. uden at han jo skal f hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brdre og Sstre og Mdre og Brn og Marker tillige med Forflgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv. 31. Men mange af de frste skulle blive de sidste, og af de sidste de frste." 32. Men de vare p Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfrdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham 33. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesnnen skal overgives til Yppersteprsterne og de skriftkloge, og de skulle dmme ham til Dden og overgive ham til Hedningerne; 34. og de skulle spotte ham og spytte p ham og hudstryge ham og ihjelsl ham, og tre Dage efter skal han opst." 35. Og Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, g hen til ham og sige: "Mester! vi nske, at du vil gre for os det, vi ville bede dig om." 36. Og han sag,de til dem: "Hvad nske I, at jeg skal gre for eder?" 37. Men de sagde til ham: "Giv os, at vi m sidde, den ene ved din hjre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed." 38. Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller dbes med den Db, som jeg dbes med?" 39. Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Db, som jeg dbes med, skulle I dbes med; 40. men det at sidde ved min hjre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt." 41. Og da de ti hrte det, begyndte de at blive, vrede p Jakob og Johannes. 42. Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der glde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem. 43. Men sledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal vre eders Tjener; 44. og den, som vil blive den frste af eder, skal vre alles Tjener; 45. thi ogs Menneskesnnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genlsning for mange." 46. Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timus's Sn, Bartimus, en blind Tigger, ved Vejen. 47. Og da han hrte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at rbe og sige: "Du Davids Sn, Jesus, forbarm dig over mig!" 48. Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han rbte meget strkere: "Du Davids Sn, forbarm dig over mig!" 49. Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder p ham!" Og de kalde p den blinde og sige til ham: "Vr frimodig, st op! han kalder p dig." 50. Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus. 51. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!" 52. Og Jesus sagde til ham: "G bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham p Vejen. Markus 11 1. Og da de nrme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem: 2. "Gr hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, nr I komme ind i den, skulle I finde et Fl bundet, p hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; lser det og frer det hid! 3. Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen." 4. Og de gik hen og fandt Fllet bundet ved Dren udenfor ved Gyden, og de lse det. 5. Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gre I, at I lse Fllet?" 6. Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det. 7. Og de fre Fllet til Jesus og lgge deres Klder p det, og han satte sig p det. 8. Og mange bredte deres Klder p Vejen, andre Kviste, som de afskare p Markerne. 9. Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, rbte: "Hosanna! velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn! 10. Velsignet vre vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det hjeste!" 11. Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv. 12. Og den flgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig. 13. Og da han s et Figentr langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han mske kunde finde noget derp, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid. 14. Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hrte det. 15. Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og kbte i Helligdommen, og han vltede Vekselerernes Borde og Duekrmmernes Stole. 16. Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen. 17. Og han lrte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Rverkule." 18. Og Yppersteprsterne og de skriftkloge hrte det, og de sgte, hvorledes de kunde sl ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lre. 19. Og da det blev Aften, gik han uden for Staden. 20. Og da de om Morgenen gik forbi, s de, at Figentret var visnet fra Roden af. 21. Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentret, som du forbandede, er visnet." 22. Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud! 23. Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Lft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. 24. Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begre, tror, at I have fet det, s skal det ske eder. 25. Og nr I st og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogs eders Fader, som er i Himlene, m forlade eder eders Overtrdelser. 26. Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrdelser" 27. Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Yppersteprsterne og de skriftkloge og de ldste hen til ham. 28. Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gr du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gre disse Ting?" 29. Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil sprge eder om een Ting, og svarer mig derp, s vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting. 30. Johannes's Db, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!" 31. Og de tnkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke? 32. Men sige vi: Fra Mennesker" s frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet. 33. Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "S siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gr disse Ting." Markus 12 1. Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingrd og satte et Grde derom og gravede en Perse og byggede et Trn, og han lejede den ud til Vingrdsmnd og drog udenlands. 2. Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingrdsmndene, for at han af Vingrdsmndene kunde f af Vingrdens Frugter. 3. Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhndet bort. 4. Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanrede. 5. Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre drbte de. 6. Endnu een havde han, en elsket Sn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Sn." 7. Men hine Vingrdsmnd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os sl ham ihjel, s bliver Arven vor." 8. Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingrden. 9. Hvad vil da Vingrdens Herre gre? Han vil komme og delgge Vingrdsmndene og give Vingrden til andre. 10. Have I ikke ogs lst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en Hovedhjrnesten? 11. Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore jne." 12. Og de sgte at gribe ham, men de frygtede for Mngden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort. 13. Og de sendte nogle til ham af Fariserne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord. 14. Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p Menneskers Person, men lrer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?" 15. Men da han s deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den." 16. Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens." 17. Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham. 18. Og der kommer Saddukere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde: 19. "Mester! Moses har foreskrevet os, at nr nogens Broder dr og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom. 20. Der var syv Brdre; og den frste tog en Hustru, og da han dde, efterlod han ikke Afkom. 21. Og den anden tog hende og dde uden at efterlade Afkom, og den tredje liges. 22. Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle dde og s Hustruen. 23. I Opstandelsen, nr de opst, hvem af dem skal s have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru." 24. Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft? 25. Thi nr de opst fra de dde, da tage de hverken til gte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene. 26. Men hvad de dde angr, at de oprejses, have I da ikke lst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? 27. Han er ikke ddes, men levendes Gud; I fare meget vild." 28. Og en af de skriftkloge, som havde hrt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det frste af alle?" 29. Jesus svarede: "Det frste er: Hr Israel! Herren, vor Gud, Herren er een; 30. og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjl og af hele dit Sind og af hele din Styrke. 31. Et andet er dette: Du skal elske din Nste som dig selv. Strre end disse er intet andet Bud." 32. Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham. 33. Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Nste som sig selv, det er mere end alle Brndofrene og Slagtofrene." 34. Og da Jesus s, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Sprgsml til ham. 35. Og da Jesus lrte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Sn? 36. David selv sagde ved den Hellignd: Herren sagde til min Herre: St dig ved min, hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fdder. 37. David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Sn?" Og den store Skare hrte ham gerne. 38. Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville g i lange Klder og lade sig hilse p Torvene 39. og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde verst til Bords ved Mltiderne; 40. de, som opde Enkers Huse og p Skrmt bede lnge, disse skulle f des hrdere Dom." 41. Og han satte sig lige over for Tempelblokken og s, hvorledes Mngden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri. 42. Og der kom en fattig Enke og lagde to Skrve i, hvilket er en Hvid". 43. Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken. 44. Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom." Markus 13 1. og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!" 2. Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes." 3. Og da han sad p Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides: 4. "Sig os, nr skal dette ske, og hvilket er Tegnet, nr alt dette skal til at fuldbyrdes?" 5. Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfrer eder!" 6. Mange skulle p mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forfre mange. 7. Men nr I hre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrkke, thi det m ske; men Enden er ikke endda. 8. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal vre Jordsklv her og der, og der skal vre Hungersnd og Oprr. Dette er Veernes Begyndelse. 9. Men I, tager Vare p eder selv; de skulle overgive eder til Rdsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. 10. Og Evangeliet br frst prdikes for alle Folkeslagene. 11. Og nr de fre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellignd. 12. Og Broder skal overgive Broder til Dden, og Fader sit Barn og Brn skulle st op mod Forldre og sl dem ihjel. 13. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. 14. Men nr I se delggelsens Vederstyggelighed st, hvor den ikke br, (den, som lser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Juda, fly til Bjergene; 15. men den, som er p Taget, stige ikke ned eller g ind for at hente noget fra sit Hus; 16. og den, som er p Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klder! 17. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 18. Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren; 19. thi i de Dage skal der vre en sdan Trngsel som der ikke har vret fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme. 20. Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kd frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage 21. Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke. 22. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst og gre Tegn og Undergerninger for at forfre, om det var muligt, de udvalgte. 23. Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud. 24. Men i de dage, efter den Trngsel, skal Solen formrkes, og Mnen ikke give sit Skin, 25. og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Krfter, som ere i Himlene, skulle rystes. 26. Og da skulle de se Menneskesnnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed. 27. Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. 28. Men lrer Lignelsen af Figentret: Nr dets Gren allerede er bleven bld, og Bladene skyde frem, da sknne I, at Sommeren er nr. 29. Sledes skulle ogs I, nr I se disse Ting, sknne, af han er nr for Dren. 30. Sandelig, siger jeg eder, denne Slgt skal ingenlunde forg, frend alle disse ting ere skete 31. Himmelen og Jorden skulle forg, men mine Ord skulle ingenlunde forg: 32. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Snnen, men alene Faderen. 33. Ser til, vger og beder; thi I vide ikke, nr Tiden er der. 34. Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bd Drvogteren, at han skulde vge, 35. vger derfor; thi I vide ikke, nr Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen; 36. for at han ikke, nr han kommer pludseligt, skal finde eder sovende! 37. Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vger!" Markus 14 1. Men to Dage derefter var det Pske og de usyrede Brds Hjtid. Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelsl ham. 2. Thi de sagde: "Ikke p Hjtiden, for at der ikke skal blive Oprr iblandt Folket." 3. Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med gte, sre kostbar Nardussalve; og hun snderbrd Alabastkrukken og udgd den p hans Hoved. 4. Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket? 5. Denne Salve kunde jo vre solgt for mere end tre Hundrede Denarer og vre given til de fattige." Og de overfusede hende. 6. Men Jesus sagde: "Lader hende vre, hvorfor volde I hende Fortrdeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig. 7. De fattige have I jo altid hos eder, og nr I ville, kunne I gre vel imod dem; men mig have I ikke altid. 8. Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen. 9. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prdiket, skal ogs det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse." 10. Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Yppersteprsterne for at forrde ham til dem. 11. Men da de hrte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han sgte, hvorledes han kunde f Lejlighed til at forrde ham. 12. Og p de usyrede Brds frste Dag, da man slagtede Pskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle g hen og trffe Forberedelse til, at du kan spise Pskelammet?" 13. Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Gr ind i Staden, s skal der mde eder en Mand, som brer en Vandkrukke; flger ham; 14. og hvor han gr ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Pskelammet med mine Disciple? 15. Og han skal vise eder en stor Sal, opdkket og rede; og der skulle I berede det for os." 16. Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, sledes som han havde sagt dem; og de beredte Pskelammet. 17. Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv. 18. Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forrde mig." 19. De begyndte at bedrves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?" 20. Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet 21. Thi Menneskesnnen gr vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesnnen bliver forrdt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var fdt." 22. Og medens de spiste, tog han Brd, velsignede og brd det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme." 23. Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf. 24. Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange. 25. Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintrets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige." 26. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget 27. Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil sl Hyrden, og Frene skulle adspredes. 28. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g forud for eder til Galila." 29. Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges." 30. Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, frend Hanen galer to Gange, skal du forngte mig tre Gange." 31. Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde d med dig, vil jeg ingenlunde forngte dig." Men liges sagde de ogs alle. 32. Og de komme til en Grd, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Stter eder her, imedens jeg beder." 33. Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfrdes og svarlig at ngstes. 34. Og han siger til dem: "Min Sjl er dybt bedrvet indtil Dden; bliver her og vger!" 35. Og han gik lidt frem, kastede sig ned p Jorden og bad om, at den Time mtte g ham forbi, om det var muligt. 36. Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil." 37. Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke vge een Time? 38. Vger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; nden er vel redebon, men Kdet er skrbeligt." 39. Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, 40. Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres jne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesnnen forrdes i Synderes Hnder. 42. Str op, lader os g; se, han, som forrder mig, er nr." 43. Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Svrd og Knipler fra Yppersteprsterne og de skriftkloge og de ldste. 44. Men han, som forrdte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og frer ham sikkert bort!" 45. Og da han kom, trdte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham. 46. Men de lagde Hnd p ham og grebe ham. 47. Men en af dem, som stode hos, drog Svrdet, slog Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans re. 48. Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gede ud som imod en Rver, med Svrd og med Knipler for at fange mig. 49. Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lrte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes." 50. Og de forlode ham alle og flyede. 51. Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham; 52. men han slap Linkldet og flygtede ngen. 53. Og de frte Jesus hen til Yppersteprsten; og alle Yppersteprsterne og de ldste og de skriftkloge komme sammen hos ham. 54. Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Yppersteprstens Grd, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden. 55. Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet. 56. Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens. 57. Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde: 58. "Vi have hrt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hnder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hnder." 59. Og end ikke sledes stemte deres Vidnesbyrd overens. 60. Og Yppersteprsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet p, hvad disse vidne imod dig?" 61. Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Yppersteprsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Hjlovedes Sn?" 62. Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesnnen sidde ved Kraftens hjre Hnd og komme med Himmelens Skyer." 63. Men Yppersteprsten snderrev sine Klder og sagde: "Hvad have vi lngere Vidner ndig? 64. I have hrt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fldede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Dden. 65. Og nogle begyndte af spytte p ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Nveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag p Kinden. 66. Og medens Peter var nedenfor i Grden, kommer en af Yppersteprstens Piger, 67. og da hun ser Peter varme sig, ser hun p ham og siger: "Ogs du var med Nazareren, med Jesus." 68. Men han ngtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstr, hvad du siger;" og han gik ud i Forgrden, og Hanen galede. 69. Og Pigen s ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem." 70. Men han ngtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo ogs en Galiler." 71. Men han begyndte at forbande sig og svrge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale." 72. Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Frend Hanen galer to Gange, skal du forngte mig tre Gange." Og han brast i Grd. Markus 15 1. Og straks om Morgenen, da Yppersteprsterne havde holdt Rd med de ldste og de skriftkloge, hele Rdet, bandt de Jesus og frte ham bort og overgave ham til Pilatus. 2. Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jdernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det." 3. Og Yppersteprsterne anklagede ham meget. 4. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!" 5. Men Jesus svarede ikke mere noget, s at Pilatus undrede sig. 6. Men p Hjtiden plejede han at lslade dem een Fange, hvilken de forlangte. 7. Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprrere, som under Oprret havde beget Mord 8. Og Mngden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gre for dem, som han plejede. 9. Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal lslade eder Jdernes Konge?" 10. Thi han sknnede, at det var af Avind, at Yppersteprsterne havde overgivet ham. 11. Men Yppersteprsterne ophidsede Mngden til at bede om, at han hellere skulde lslade dem Barabbas. 12. Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gre med ham, som I kalde Jdernes Konge?" 13. Men de rbte atter: "Korsfst ham!" 14. Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de rbte hjlydt: "Korsfst ham!" 15. Og da Pilatus vilde gre Mngden tilpas, lslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfstes. 16. Men Stridsmndene frte ham ind i Grden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen. 17. Og de ifre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og stte den p ham. 18. Og de begyndte at hilse ham: "Hil vre dig, du Jdernes Konge!" 19. Og de sloge ham p Hovedet med et Rr og spyttede p ham og faldt p Kn og tilbade ham. 20. Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og ifrte ham hans egne Klder. Og de fre ham ud for at korsfste ham. 21. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bre hans Kors. 22. Og de fre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted" 23. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke. 24. Og de korsfste ham, og de dele hans Klder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage. 25. Men det var den tredje Time, da de korsfstede ham. 26. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var pskreven sledes: "Jdernes Konge". 27. Og de korsfste to Rvere sammen med ham, en ved hans hjre og en ved hans venstre Side. 28. Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrdere." 29. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage; 30. frels dig selv ved at stige ned af Korset!" 31. Liges spottede ogs Yppersteprsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. 32. Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Ogs de, som vare korsfstede med ham, hnede ham. 33. Og da den sjette Time var kommen, blev der Mrke over hele Landet indtil den niende Time. 34. Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" 35. Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hrte det: "Se; han kalder p Elias." 36. Men en lb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den p et Rr og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned." 37. Men Jesus rbte med hj Rst og udndede. 38. Og Forhnget i Templet splittedes i to fra verst til nederst. 39. Men da Hvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, s, af han udndede p denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Sn." 40. Men der var ogs Kvinder, som s til i Frastand, iblandt hvilke ogs vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome, 41. hvilke ogs fulgte ham og tjente ham, da han var i Galila, og mange andre Kvinder, som vare gede op til Jerusalem med ham. 42. Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,) 43. kom Josef fra Arimatha, en anset Rdsherre, som ogs selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme. 44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde vre dd, 45. og han hidkaldte Hvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde vret dd; og da han fik det at vide af Hvedsmanden, sknkede han Josef Liget. 46. Og denne kbte et fint Linklde, tog ham ned, svbte ham i Linkldet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, vltede en Sten for Indgangen til Graven. 47. Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, s, hvor ham blev lagt. Markus 16 1. Og da Sabbaten var forbi kbte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham. 2. Og meget rle p den frste Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var stet op. 3. Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vlte os Stenen fra Indgangen til Graven?" 4. Og da de s op, bleve de var, at Stenen var vltet fra; (thi den var meget stor) 5. Og da de kom ind i Graven, s de en Yngling sidde ved den hjre Side, ifrt et hvidt Kldebon, og de forfrdedes. 6. Men han siger til dem: "Forfrdes ikke! I lede efter Jesus at Nazareth, den korsfstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham. 7. Men gr bort, siger til hans Disciple og til Peter at han gr forud for eder til Galila; der skulle I se ham, som han har sagt eder." 8. Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Sklven og Forfrdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede. 9. Men da han var opstanden rle den frste Dag i Ugen, benbaredes han frst for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde nder. 10. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde vret med ham, og som srgede og grd. 11. Og da disse hrte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke. 12. Men derefter benbaredes han for to af dem p Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud p Landet. 13. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de. 14. Siden benbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hrdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. 15. Og han sagde til dem: "Gr ud i al Verden og prdiker Evangeliet for al Skabningen! 16. Den, som tror og bliver dbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordmt. 17. Men disse Tegn skulle flge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde nder; de skulle tale med nye Tunger; 18. de skulle tage p Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; p syge skulle de lgge Hnder, og de skulle helbredes." 19. S blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds hjre Hnd. 20. Men de gik ud og prdikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfstede Ordet ved de medflgende Tegn. Lukas Lukas 1 1. Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os, 2. sledes som de, der fra Begyndelsen bleve jenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os: 3. s har ogs jeg besluttet, efter nje at have gennemget alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mgtigste Theofilus! 4. for at du kan erkende Plideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist. 5. I de Dage, da Herodes var Konge i Juda, var der en Prst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Dtre, og hendes Navn var Elisabeth. 6. Men de vare begge retfrdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter. 7. Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder. 8. Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Prstetjeneste for Gud, 9. tilfaldt det ham efter Prstetjenestens Sdvane at g ind i Herrens Tempel og bringe Rgelseofferet. 10. Og hele Folkets Mngde holdt Bn udenfor i Rgelseofferets Time. 11. Men en Herrens Engel viste sig for ham, stende ved den hjre Side af Rgelsesalteret. 12. Og da Sakarias s ham, forfrdedes han, og Frygt faldt over ham. 13. Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bn er hrt, og din Hustru Elisabeth skal fde dig en Sn, og du skal kalde hans Navn Johannes. 14. Og han skal blive dig til Glde og Fryd, og mange skulle gldes over hans Fdsel; 15. thi han skal vre stor for Herren. Og Vin og strk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Hellignd alt fra Moders Liv, 16. og mange af Israels Brn skal han omvende til Herren deres Gud. 17. Og han skal g foran for ham i Elias's nd og Kraft for at vende Fdres Hjerter til Brn og genstridige til retfrdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk." 18. Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorp skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder." 19. Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som str for Guds syn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Gldesbudskab. 20. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid," 21. Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tvede i Templet. 22. Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum. 23. Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus. 24. Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Mneder og sagde: 25. "Sledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han s til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:" 26. Men i den sjette Mned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galila, som hedder Nazareth, 27. til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. 28. Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil vre dig, du bendede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!" 29. Men hun blev forfrdet over den Tale, og hun tnkte, hvad dette skulde vre for en Hilsen. 30. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nde hos Gud. 31. Og se, du skal undfange og fde en Sn,og du skal kalde hans Navn Jesus. 32. Han skal vre stor og kaldes den Hjestes Sn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. 33. Og han skal vre Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke vre Ende p hans Kongedmme." 34. Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette g til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?" 35. Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellignd skal komme over dig, og den Hjestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogs det hellige, som fdes,. kaldes Guds Sn. 36. Og se, Elisabeth din Frnke, ogs hun har undfanget en Sn i sin Alderdom, og denne Mned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar. 37. Thi intet vil vre umuligt for Gud." 38. Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende. 39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda. 40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth. 41. Og det skete, da Elisabeth hrte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Hellignd 42. og rbte med hj Rst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt! 43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig? 44. Thi se, da din Hilsens Rst nede mine ren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd. 45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren," 46. Og Maria sagde: "Min Sjl ophjer Herren; 47. og min nd fryder sig over Gud, min Frelser; 48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slgter prise mig salig, 49. fordi den mgtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt; 50. og hans Barmhjertighed varer fra Slgt til Slgt over dem, som frygte ham. 51. Han har vet Vlde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke. 52. Han har nedstdt mgtige fra Troner og ophjet ringe. 53. Hungrige har han mttet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhndede bort. 54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed 55. imod Abraham og hans Sd til evig Tid, sledes som han talte til vore Fdre." 56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Mneder, og hun drog til sit Hjem igen. 57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde fde, og hun fdte en Sn. 58. Og hendes Naboer og Slgtninge hrte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de gldede sig med hende. 59. Og det skete p den ottende Dag, da kom de for at omskre Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn. 60. Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes." 61. Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slgt, som kaldes med dette Navn." 62. Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes. 63. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle. 64. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud. 65. Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judas Bjergegn. 66. Og alle, som hrte det, lagde sig det p Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hnd var med ham. 67. Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Hellignd, og han profeterede og sagde: 68. "Lovet vre Herren, Israels Gud! thi han har besgt og forlst sit Folk 69. og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus, 70. sledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, 71. en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hnd, som hade os, 72. for at gre Barmhjertighed imod vore Fdre og ihukomme sin hellige Pagt, 73. den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os, 74. at vi, friede fra vore Fjenders Hnd, skulde tjene ham uden Frygt, 75. i Hellighed og Retfrdighed for hans syn, alle vore Dage. 76. Men ogs du, Barnlille! skal kaldes den Hjestes Profet; thi du skal g foran for Herrens syn for at berede hans Veje, 77. for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse, 78. for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det hje har besgt os 79. for at skinne for dem, som sidde i Mrke og i Ddens Skygge, for at lede vore Fdder ind p Fredens Vej," 80. Men Barnet voksede og blev styrket i nden; og han var i rkenerne indtil den Dag, da han trdte frem for Israel. Lukas 2 1. Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. 2. (Denne frste Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshvding i Syrien,) 3. Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. 4. Og ogs Josef gik op fra Galila, fra Byen Nazareth til Juda til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slgt, 5. for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. 6. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde fde. 7. Og hun fdte sin Sn, den frstefdte, og svbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget. 8. Og der var Hyrder i den samme Egn, som l ude p Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. 9. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede sre 10. Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glde, som skal vre for hele Folket. 11. Thi eder er i dag en Frelser fdt, som er den Herre Kristus i Davids By. 12. Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svbt, liggende i en Krybbe." 13. Og straks var der med Engelen en himmelsk Hrskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: 14. "re vre Gud i det hjeste! og Fred p Jorden! i Mennesker Velbehag! 15. Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog g til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os." 16. Og de skyndte sig og kom og fandt bde Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. 17. Men da de s det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. 18. Og alle de, som hrte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne. 19. Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte. 20. Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hrt og set, sledes som der var talt til dem. 21. Og da otte Dage vare fuldkommede, s han skulde omskres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, fr han blev undfangen i Moders Liv. 22. Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23. som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkn, som bner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, 24. og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. 25. Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfrdig og gudfrygtig og forventede Israels Trst, og den Hellignd var over ham. 26. Og det var varslet ham af den Hellignd, at han ikke skulde se Dden, frend han havde set Herrens Salvede. 27. Og han kom af ndens Drift til Helligdommen; og idet Forldrene bragte Barnet Jesus ind for at gre med ham efter Lovens Skik, 28. da tog han det p sine Arme og priste Gud og sagde: 29. "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. 30. Thi mine jne have set din Frelse, 31. som du beredte for alle Folkeslagenes syn, 32. et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel." 33. Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 34. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, 35. ja, ogs din egen Sjl skal et Svrd gennemtrnge! for at mange Hjerters Tanker skulle benbares." 36. Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv r med sin Mand efter sin Jomfrustand 37. og var nu en Enke ved fire og firsindstyve r, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bnner Nat og Dag. 38. Og hun trdte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forlsning. 39. Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galila til deres egen By Nazareth. 40. Men Barnet voksede og blev strkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nde var over det. 41. Og hans Forldre droge hvert r op til Jerusalem p Pskehjtiden. 42. Og da han var bleven tolv r gammel, og de gik op efter Hjtidens Sdvane 43. og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forldre mrkede det ikke. 44. Men da de mente, at han var i Rejseflget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slgtninge og Kyndinge. 45. Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. 46. Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lrerne og bde hrte p dem og adspurgte dem. 47. Men alle, som hrte ham, undrede sig sre over hans Forstand og Svar. 48. Og da de s ham, bleve de forfrdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du sledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte." 49. Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg br vre i min Faders Gerning?" 50. Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem. 51. Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. 52. Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker. Lukas 3 1. Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsr, da Pontius Pilatus var Landshvding i Juda, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galila, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Itura og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene, 2. medens Annas og Kajfas vare Yppersteprster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Sn, i rkenen. 3. Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prdikede Omvendelses-Db til Syndernes Forladelse, 4. som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans Stier jvne; 5. hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Hj skal nedtrykkes, og det krumme skal gres lige, og de ujvne Veje skulle gres jvne; 6. og alt Kd skal se Guds Frelse." 7. Han sagde alts til de Skarer, som gik ud for at dbes af ham: "I gleunger! hvem har lrt eder at fly fra den kommende Vrede? 8. Brer da Frugter, som ere Omvendelsen vrdige, og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af disse Sten. 9. Men ksen ligger ogs allerede ved Roden af Trerne; s bliver da hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden." 10. Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gre?" 11. Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gre liges!" 12. Men ogs Toldere kom for at dbes, og de sagde til ham: "Mester! hvad skulle vi gre?" 13. Men han sagde til dem: "Krver intet ud over, hvad eder er forordnet." 14. Men ogs Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gre?" Og han sagde til dem: "ver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nje med eders Sold!" 15. Men da Folket var i Forventning, og alle tnkte i deres Hjerter om Johannes, om ikke han skulde vre Kristus, 16. da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg dber eder med Vand; men den kommer, som er strkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at lse; han skal dbe eder med den Hellignd og Ild. 17. Hans Kasteskovl er i hans Hnd, for at han skal gennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrnde med uslukkelig Ild." 18. Liges formanede han ogs Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. 19. Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, 20. s fjede han til alt det vrige ogs dette, at han kastede Johannes i Fngsel. 21. Men medens hele Folket blev dbt, skete det, da ogs Jesus var bleven dbt og bad, at Himmelen bnedes, 22. og at den Hellignd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som en Due, og at en Rst ld fra Himmelen: "Du er min Sn, den elskede, i dig har jeg Velbehag." 23. Og Jesus selv var omtrent tredive r, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en Sn af Josef Elis Sn, 24. Matthats Sn, Levis Sn, Melkis Sn, Jannajs Sn, Josefs Sn, 25. Mattathias's Sn, Amos's Sn, Naums Sn, Eslis Sn, Naggajs Sn, 26. Mths Sn, Mattathias's Sn, Semeis Sn, Josefs Sn, Judas Sn, 27. Joanans Sn, Resas Sn, Zorobabels Sn; Salathiels Sn, Neris Sn. 28. Melkis Sn, Addis Sn, Kosams Sn, Elmadams Sn, Ers Sn, 29. Jesu Sn, Eliezers Sn, Jorims Sn, Matthats Sn, Levis Sn, 30. Simeons Sn, Judas Sn, Josets Sn, Jonams Sn, Eliakims Sn, 31. Meleas Sn, Mennas Sn, Mattathas Sn, Nathans Sn, Davids Sn, 32. Isajs Sn, Obeds Sn, Boos's Sn, Salmons Sn, Nassons Sn, 33. Aminadabs Sn, Arams Sn, Esroms Sn, Fares's Sn, Judas Sn, 34. Jakobs Sn, Isaks Sn, Abrahams Sn, Tharas Sn, Nakors Sn, 35. Seruks Sn, Ragaus Sn, Faleks Sn, Ebers Sn, Salas Sn, 36. Kajnans Sn, Arfaksads Sn, Sems Sn, Noas Sn, Lameks Sn, 37. Methusalas Sn, Enoks Sn, Jareds Sn, Maleleels Sn, Kajnans Sn, 38. Enos's Sn, Seths Sn, Adams Sn, Guds Sn. Lukas 4 1. Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Hellignd og blev frt af nden i rkenen 2. i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djvelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig. 3. Og Djvelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brd." 4. Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brd alene." 5. Og han frte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et jeblik. 6. Og Djvelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil. 7. Dersom du alts vil tilbede mig, skal den helt tilhre dig." 8. Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." 9. Og han frte ham til Jerusalem og stillede ham p Helligdommens Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da kast dig ned herfra; 10. thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig, 11. og at de skulle bre dig p Hnderne, for at du ikke skal stde din Fod p nogen Sten." 12. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du m ikke friste Herren din Gud." 13. Og da Djvelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid. 14. Og Jesus vendte i ndens Kraft tilbage til Galila, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land. 15. Og selv lrte han i deres Synagoger og blev prist af alle. 16. Og han kom til Nazareth, hvor han var opfdt, og gik efter sin Sdvane p Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelse. 17. Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet: 18. "Herrens nd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades ls, og blinde, at de skulle f deres Syn, for at stte plagede i Frihed, 19. for at forkynde et Herrens Nder." 20. Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles jne i Synagogen stirrede p ham. 21. Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord get i Opfyldelse for eders ren." 22. Og de bermmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Sn?" 23. Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Lge! lg dig selv; gr ogs her i din Fdreneby s. store Ting, som vi have hrt ere skete i Kapernaum." 24. Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fdreland. 25. Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre r og seks Mneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet; 26. og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke. 27. Og der var mange spedalske i Israel p Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman." 28. Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hrte dette. 29. Og de stode op og stdte ham ud af Byen og frte ham hen til Skrnten af det Bjerg, p hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned. 30. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort. 31. Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galila, og lrte dem p Sabbaterne. 32. Og de bleve slagne af Forundring over hans Lre, thi hans Tale var med Myndighed. 33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond nd, og han rbte med hj Rst: 34. "Ak! hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at delgge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige." 35. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den onde nd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade. 36. Og der kom en Rdsel over alle; og de talte med hverandre og sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene nder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?" 37. Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land. 38. Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en strk Feber; og de bade ham for hende. 39. Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op. 40. Men da Solen gik ned, frte alle de, som havde syge med alle Hnde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hnderne p hver enkelt af dem og helbredte dem 41. Ogs onde nder fore ud al mange, rbte og sagde: "Du er Guds Sn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus. 42. Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et de Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt p ham, for at han ikke skulde g fra dem. 43. Men han sagde til dem: "Ogs for de andre Byer br jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt." 44. Og han prdikede i Galilas Synagoger. Lukas 5 1. Men det skete, da Folkeskaren trngte sig sammen om ham og hrte Guds Ord, og han stod ved Genezareths S, 2. da s han to Skibe st ved Sen; men Fiskerne vare gede fra dem og toede Garnene. 3. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lgge lidt fra Land; og han satte sig og lrte Skarerne fra Skibet. 4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud p Dybet, og kaster eders Garn ud til en Drt!" 5. Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men p dit Ord vil jeg kaste Garnene ud." 6. Og da de gjorde det, fangede de en stor Mngde Fisk, og deres Garn snderreves. 7. Og de vinkede ad deres Staldbrdre i det andet Skib, at de skulde komme og hjlpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, s at de var nr ved at synke. 8. Men da Simon Peter s det, faldt han ned for Jesu Kn og sagde: "G bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!" 9. Thi en Rdsel var pkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedrt, som de havde fet; 10. ligeledes ogs Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, som vare Simons Staldbrdre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker." 11. Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham. 12. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han s Jesus, faldt han p sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig." 13. Og han udrakte Hnden og rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham. 14. Og han bd ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "g bort, og fremstil dig for Prsten, og offer for din Renselse, sledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!" 15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at hre og for at helbredes for deres Sygdomme. 16. Men han gik bort til rkenerne og bad. 17. Og det skete en af de Dage, at han lrte, og der sad Farisere og Lovlrere, som vare komne fra enhver Landsby i Galila og Juda og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede. 18. Og se, nogle Mnd bare p en Seng en Mand, som var vrkbruden, og de sgte at bre ham ind og lgge ham foran ham. 19. Og da de ikke fandt nogen Vej til at bre ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven p Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus. 20. Og da han s deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte." 21. Og de skriftkloge og Fariserne begyndte at tnke sledes ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?" 22. Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: "Hvad tnke I p i eders Hjerter? 23. Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: St op og g? 24. Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden til at forlade Synder," s sagde han til den vrkbrudne: "Jeg siger dig, st op, og tag din Seng, og g til dit Hus!" 25. Og han stod straks op for deres jne og tog det, som han l p, og gik hen til sit Hus og priste Gud. 26. Og Forfrdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting." 27. Og derefter gik han ud og s en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Flg mig!" 28. Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham. 29. Og Levi gjorde et stort Gstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem. 30. Og Fariserne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?" 31. Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trnge ikke til Lge, men de syge. 32. Jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere til Omvendelse." 33. Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde Bnner og Farisernes liges; men dine spise og drikke?" 34. Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel f Brudesvendene til at faste, s lnge Brudgommen er hos dem? 35. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage." 36. Men han sagde ogs en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af et nyt Kldebon og stter den p et gammelt Kldebon; ellers river han bde det nye snder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle. 37. Og ingen kommer ung Vin p gammle Lderflasker; ellers sprnger den unge Vin Lderflaskerne, og den spildes, og Lderflaskerne delgges. 38. Men man skal komme ung Vin p nye Lderflasker, s blive de begge bevarede. 39. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god." Lukas 6 1. Men det skete p den nstfrste Sabbat, at han vandrede igennem en Sdemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hnderne og spiste. 2. Men nogle af Fariserne sagde: "Hvorfor gre I, hvad det ikke er tilladt at gre p Sabbaten?" 3. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke lst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham? 4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrdene og spiste og gav ogs dem, som vare med ham, sknt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Prsterne alene." 5. Og han sagde til dem: "Menneskesnnen er Herre ogs over Sabbaten." 6. Men det skete p en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lrte. Og der var der en Mand, hvis hjre Hnd var vissen. 7. Men de skriftkloge og Fariserne toge Vare p ham, om han vilde helbrede p Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for. 8. Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Hnd: "Rejs dig og st frem her i Midten!" Og han rejste sig og stod frem. 9. Men Jesus sagde til dem: "Jeg sprger eder, om det er tilladt at gre godt p Sabbaten eller at gre ondt, at frelse Liv eller at delgge det?" 10. Og han s omkring p dem alle og sagde til ham: "Rk din Hnd ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hnd sund igen som den anden. 11. Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gre ved Jesus. 12. Men det skete i disse Dage, at han gik ud p et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bn til Gud. 13. Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogs kaldte Apostle: 14. Simon, hvem han ogs kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomus 15. og Matthus og Thomas, Jakob, Alfus's Sn, og Simon, som kaldes Zelotes, 16. Judas, Jakobs Sn, og Judas Iskariot, som blev Forrder. 17. Og han gik ned med dem og stod p et jvnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mngde af Folket fra hele Juda og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon, 18. som vare komne for at hre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene nder; 19. og hele Skaren sgte at rre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle. 20. Og han oplftede sine jne p sine Disciple og sagde: "Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige. 21. Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mttes. Salige ere I, som nu grde, thi I skulle le. 22. Salige er I, nr Menneskene hade eder, og nr de udstde eder og hne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesnnens Skyld. 23. Glder eder p den Dag og jubler; thi se, eders Ln er stor i Himmelen. Thi p samme Mde gjorde deres Fdre ved Profeterne. 24. Men ve eder, I rige, thi I have allerede fet eders Trst. 25. Ve eder, I, som nu ere mtte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle srge og grde. 26. Ve eder, nr alle Mennesker tale godt om eder; thi p samme Mde gjorde deres Fdre ved de falske Profeter. 27. Men jeg siger eder, I, som hre: Elsker eders Fjender, grer dem godt, som hade eder; 28. velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krnke eder. 29. Den, som slr dig p den ene Kind, byd ham ogs den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen! 30. Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, krve du det ikke igen! 31. Og som I ville, at Menneskene skulle gre imod eder, liges skulle ogs I gre imod dem! 32. Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogs Syndere elske dem, som dem elske. 33. Og dersom I gre vel imod dem, der gre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogs Syndere gre det samme. 34. Og dersom I lne dem, af hvem I hbe at f igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogs Syndere lne Syndere for at f lige igen. 35. Men elsker eders Fjender, og grer vel, og lner uden at vente noget derfor, s skal eders Ln vre stor, og I skulle vre den Hjestes Brn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. 36. Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig. 37. Og dmmer ikke, s skulle I ikke dmmes; fordmmer ikke, s skulle I ikke fordmmes; forlader, s skal der forlades eder; 38. giver, s skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Ml skulle de give i eders Skd; thi med hvad Ml I mle, skal der tilmles eder igen." 39. Men han sagde dem ogs en Lignelse: "Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven? 40. En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt frdig, skal vre som sin Mester. 41. Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je; men Bjlken, som er i dit eget je, bliver du ikke var? 42. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skven ud, som er i dit je, du, som ikke ser Bjlken i dit eget je? Du Hykler! drag frst Bjlken ud af dit je, og da kan du se klart til at drage Skven ud, som er i din Broders je. 43. Thi der er intet godt Tr, som brer rdden Frugt, og intet rddent Tr, som brer god Frugt 44. Thi hvert Tr kendes p sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk. 45. Et godt Menneske fremfrer det gode af sit Hjertes gode Forrd, og et ondt Menneske fremfrer det onde af sit onde Forrd; thi af Hjertets Overfldighed taler hans Mund. 46. Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gre ikke, hvad jeg siger? 47. Hver den, som kommer til mig og hrer mine Ord og gr efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder. 48. Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden p Klippen; men da en Oversvmmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt. 49. Men den, som hrer og ikke gr derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus p Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort." Lukas 7 1. Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Phr, gik han ind i Kapernaum. 2. Men en Hvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nr ved at d. 3. men da han hrte om Jesus, sendte han nogle af Jdernes ldste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener. 4. Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrngende og sagde: "Han er vel vrd, at du gr dette for ham; 5. thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os." 6. Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Hvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke vrdig til, at du skal g ind under mit Tag. 7. Derfor agtede jeg heller ikke mig selv vrdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, s bliver min Dreng helbredt. 8. Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har Stridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han; og til den anden: Kom! s kommer han; og til min Tjener: Gr dette! s gr han det." 9. Men da Jesus hrte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet s stor en Tro." 10. Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund. 11. Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham. 12. Men da han nrmede sig Byens Port, se, da blev en dd bren ud, som var sin Moders enbrne Sn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende. 13. Og da Herren s hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Grd ikke!" 14. Og han trdte til og rrte ved Bren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, st op!" 15. Og den dde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder. 16. Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besgt sit Folk." 17. Og denne Tale om ham kom ud i hele Juda og i hele det omliggende Land. 18. Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig 19. og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" 20. Og da Mndene kom til ham, sagde de: "Johannes Dberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" 21. I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde nder og sknkede mange blinde Synet. 22. Og han svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hrt: Blinde se, lamme g, spedalske renses, dve hre, dde st op, Evangeliet forkyndes for fattige; 23. og salig er den, som ikke forarges p mig." 24. Men da Johannes's Sendebud vare gede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et Rr, som bevges hid og did af Vinden? 25. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se, de, som leve i prgtige Klder og i Vellevned, ere i Kongsgrdene. 26. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet! 27. Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 28. Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fdte af Kvinder, er ingen strre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er strre end han. 29. Og hele Folket, som hrte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve dbte med Johannes's Db. 30. Men Fariserne og de lovkyndige have foragtet Guds Rd med dem selv, idet de ikke bleve dbte af ham. 31. Ved hvem skal jeg da ligne denne Slgts Mennesker? og hvem ligne de? 32. De ligne Brn, som sidde p Torvet og rbe til hverandre og sige: Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I grd ikke. 33. Thi Johannes Dberen kom, som hverken spiste Brd eller drak Vin, og I sige: Han er besat. 34. Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! 35. Dog Visdommen er retfrdiggjort ved alle sine Brn!" 36. Men en af Fariserne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Fariserens Hus og satte sig til Bords. 37. Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Fariserens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve; 38. og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fdder og grd og begyndte at vde hans Fdder med sine Trer og aftrrede dem med sit Hovedhr og kyssede hans Fdder og salvede dem med Salven. 39. Men da Fariseren, som havde indbudt ham, s det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rrer ved ham, at hun er en Synderinde." 40. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!" 41. "En Mand, som udlnte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve. 42. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?" 43. Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dmte ret." 44. Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fdder; men hun vdede mine Fdder med sine Trer og aftrrede dem med sit Hr. 45. Du gav mig intet Kys; men hun ophrte ikke med at kysse mine Fdder, fra jeg kom herind. 46. Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fdder med Salve. 47. Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet." 48. Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!" 49. Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?" 50. Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, g bort med Fred!" Lukas 8 1. Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prdikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv 2. og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde nder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde nder vare udfarne; 3. og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede. 4. Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse: 5. "En Sdemand gik ud at s sin Sd; og idet han sede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrdt, og Himmelens Fugle de det op. 6. Og noget faldt p Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Vde. 7. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det. 8. Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, rbte han: "Den, som har ren at hre med, han hre!" 9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde. 10. Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, sknt seende, ikke skulle se, og, sknt hrende, ikke skulle forst. 11. Men dette er Lignelsen: Sden er Guds Ord. 12. Men de ved Vejen ere de, som hre det; derefter kommer Djvelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste. 13. Men de p Klippen ere de, som modtage Ordet med Glde, nr de hre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid. 14. Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hrt og s g hen og kvles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bre moden Frugt. 15. Men det i den gode Jord, det er dem, som, nr de have hrt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bre Frugt i Udholdenhed. 16. Men ingen, som tnder et Lys, skjuler det med et Kar eller stter det under en Bnk; men han stter det p en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. 17. Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive benbart; og ikke noget lnligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset. 18. Ser derfor til, hvorledes I hre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have." 19. Men hans Moder og Brdre kom til ham og kunde ikke n frem til ham for Skaren. 20. Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brdre st udenfor og begre at se dig." 21. Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brdre ere disse, som hre Guds Ord og gre efter det." 22. Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Sen;" og de sejlede ud. 23. Men medens de sejlede, faldt han i Svn; og en Stormvind for ned over Sen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare. 24. Da trdte de hen og vkkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forg." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Blger; og de lagde sig, og det blev blikstille. 25. Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder bde over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?" 26. Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galila. 27. Men da han trdte ud p Landjorden, mdte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde vret besat af onde nder og ikke havde haft Klder p og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene. 28. Men da han s Jesus, rbte han og faldt ned for ham og sagde med hj Rst: "Hvad har jeg med dig at gre, Jesus, den hjeste Guds Sn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig." 29. Thi han bd den urene nd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lnker og Bjer og bevogtet, og han snderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde nd ud i rkenerne. 30. Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde nder vare farne i ham. 31. Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; 32. men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som grssede p Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det. 33. Men de onde nder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og druknede. 34. Men da Hyrderne s det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og p Landet. 35. Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, siddende ved Jesu Fdder, pkldt og ved Samling; og de frygtede. 36. Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst. 37. Og hele Mngden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde g bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen. 38. Men Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, bad ham om, at han mtte vre hos ham; men han lod ham fare og sagde: 39. "Vend tilbage til dit Hus, og fortl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham. 40. Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle p ham. 41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fdder og bad ham komme ind i hans Hus; 42. thi han havde en enbren Datter, omtrent tolv r gammel, og hun droges med Dden. Men idet han gik, trngte Skarerne sig sammen om ham. 43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r og havde kostet al sin Formue p Lger og ikke kunde blive helbredt af nogen, 44. hun gik til bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon, og straks standsedes hendes Blodflod. 45. Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rrte ved mig?" Men da alle ngtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trnge dig, og du siger: Hvem var det, som rrte ved mig?" 46. Men Jesus sagde: "Der rrte nogen ved mig; thi jeg mrkede, at der udgik en Kraft fra mig." 47. Men da Kvinden s, at det ikke var skjult, kom hun bvende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Phr, af hvad rsag hun havde rrt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt. 48. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g bort med Fred!" 49. Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er dd; umag ikke Mesteren!" 50. Men da Jesus hrte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; s skal hun blive frelst." 51. Men da han kom til Huset, tillod han ingen at g ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder. 52. Og de grd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Grder ikke; hun er ikke dd, men sover." 53. Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var dd. 54. Men han greb hendes Hnd og rbte og sagde: "Pige, st op!" 55. Og hendes nd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise. 56. Og hendes Forldre bleve forfrdede; men han bd dem, at de ikke mtte sige nogen det, som var sket. Lukas 9 1. Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde nder og til at helbrede Sygdomme. 2. Og han sendte dem ud for at prdike Guds Rige og helbrede de syge. 3. Og han sagde til dem: "Tager intet med p Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brd eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler. 4. Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort. 5. Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I g ud og endog ryste Stvet af eders Fdder til Vidnesbyrd imod dem." 6. Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne. 7. Men Fjerdingsfyrsten Herodes hrte alt det, som skete; og han var tvivlrdig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de dde; 8. men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden. 9. Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hrer sdanne Ting?" Og han sgte at f ham at se. 10. Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda. 11. Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trngte til Lgedom. 12. Men Dagen begyndte at hlde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren g bort, for at de kunne g herfra til de omliggende Landsbyer og Grde og f Herberge og finde Fde; thi her ere vi p et de Sted." 13. Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brd og to Fisk, med mindre vi skulle g bort og kbe Mad til hele denne Mngde." 14. De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mnd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem stte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver." 15. Og de gjorde s og lode dem alle stte sig ned. 16. Men han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede dem, og han brd dem og gav sine Disciple dem at lgge dem for Skaren. 17. Og de spiste og bleve alle mtte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve. 18. Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?" 19. Men de svarede og sagde: "Johannes Dberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden." 20. Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus." 21. Men han bd dem strengt ikke at sige dette til nogen, 22. idet han sagde: "Menneskesnnen skal lide meget og forkastes af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og oprejses p den tredje Dag." 23. Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han forngte sig selv og tage sit Kors op daglig og flge mig; 24. thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det. 25. Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bdet med sig selv? 26. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesnnen skamme sig, nr han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed. 27. Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som st her. der ingenlunde skulle smage Dden. frend de se Guds Rige." 28. Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p Bjerget for at bede. 29. Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Kldebon blev hvidt og strlende. 30. Og se, to Mnd talte med ham, og det var Moses og Elias, 31. som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem. 32. Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Svn; men da de vgnede op, s de hans Herlighed og de to Mnd, som stode hos ham. 33. Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde. 34. Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen. 35. Og der kom fra Skyen en Rst, som sagde: "Denne er min Sn, den udvalgte, hrer ham!" 36. Og da Rsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set. 37. Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mdte ham en stor Skare. 38. Og se, en Mand af Skaren rbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Sn: thi han er min enbrne. 39. Og se, en nd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, s at han frder, og med Nd viger den fra ham, idet den mishandler ham; 40. og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke." 41. Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slgt! hvor lnge skal jeg vre hos eder og tle eder? Bring din Sn hid!" 42. Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde nd i ham. Men Jesus truede den urene nd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage. 43. Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple: 44. "Gemmer i eders ren disse Ord: Menneskesnnen skal overgives i Menneskers Hnder." 45. Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, s de ikke begreb det, og de frygtede for at sprge ham om dette Ord. 46. Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den strste af dem. 47. Men da Jesus s deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig. 48. Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor." 49. Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi s en uddrive onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han ikke flger med os." 50. Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder." 51. Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fstede han sit Ansigt p at drage til Jerusalem. 52. Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge. 53. Og de modtoge ham ikke, fordi han var p Vejen til Jerusalem. 54. Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortre dem, ligesom ogs Elias gjorde?" 55. Men han vendte sig og irettesatte dem. 56. Og de gik til en anden Landsby. 57. Og medens de vandrede p Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil flge dig, hvor du end gr hen." 58. Og Jesus sagde til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde sit Hoved." 59. Men han sagde til en anden: "Flg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig frst at g hen at begrave min Fader." 60. Men han sagde til ham: "Lad de dde begrave deres dde; men g du hen og forkynd Guds Rige!" 61. Men ogs en anden sagde: "Herre! jeg vil flge dig; men tilsted mig frst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus." 62. Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lgger sin Hnd p Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige." Lukas 10 1. Men derefter udvalgte Herren ogs halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. 2. Og han sagde til dem: "Hsten er stor, men Arbejderne ere f; beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Hst. 3. Gr ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4. Brer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen p Vejen! 5. Men hvor I komme ind i et Hus, siger der frst: Fred vre med dette Hus! 6. Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile p ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen. 7. Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Ln vrd. I m ikke flytte fra Hus til Hus 8. Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sttes for eder; 9. og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nr til eder. 10. Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I g ud p dens Gader og sige: 11. Endog det Stv, som hnger ved vore Fdder fra eders By, trre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nr. 12. Men jeg siger eder, det skal g Sodoma tleligere p hin Dag end den By. 13. Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for lnge siden omvendt sig, siddende i Sk og Aske. 14. Men det skal g Tyrus og Sidon tleligere ved Dommen end eder. 15. Og du, Kapernaum, som er bleven ophjet indtil Himmelen, du skal nedstdes indtil Ddsriget. 16. Den, som hrer eder, hrer mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig." 17. Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glde og sagde: "Herre! ogs de onde nder ere os lydige i dit Navn." 18. Men han sagde til dem: "Jeg s Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn. 19. Se, jeg har givet eder Myndighed til at trde p Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder. 20. Dog, glder eder ikke derover, at nderne ere eder lydige; men glder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene." 21. I den samme Stund frydede Jesus sig i den Hellignd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og benbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi sledes skete det, som var velbehageligt for dig. 22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Snnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Snnen og den, for hvem Snnen vil benbare ham." 23. Og han vendte sig til Disciplene og sagde srligt til dem: "Salige ere de jne, som se det, I se. 24. Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og hre det, I hre, og have ikke hrt det." 25. Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" 26. Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes lser du?". 27. Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Nste som dig selv." 28. Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gr dette, s skal du leve." 29. Men han vilde gre sig selv retfrdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Nste?" 30. Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Rvere, som bde kldte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdd. 31. Men ved en Hndelse gik en Prst den samme Vej ned, og da han s ham, gik han forbi. 32. Liges ogs en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og s ham og gik forbi. 33. Men en Samaritan, som var p Rejse, kom til ham, og da han s ham, ynkedes han inderligt. 34. Og han gik hen til ham, forbandt hans Sr og gd Olie og Vin deri, lftede ham op p sit eget Dyr og frte ham til et Herberge og plejede ham. 35. Og den nste Dag tog han to Denarer frem og gav Vrten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lgger ud, vil jeg betale dig, nr jeg kommer igen. 36. Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have vret hans Nste, der var falden iblandt Rverne?" 37. Men han sagde: "Han, som vede.Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "G bort, og gr du liges!" 38. Men det skete, medens de vare p Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus. 39. Og hun havde en Sster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fdder og hrte p hans Tale. 40. Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Sster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjlpe mig." 41. Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gr dig Bekymring og Uro med mange Ting; 42. men eet er forndent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende." Lukas 11 1. Og det skete, da han var p et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lr os at bede, som ogs Johannes lrte sine Disciple." 2. Da sagde han til dem: "Nr I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; 3. giv os hver dag vort daglige Brd; 4. og forlad os vore Synder, thi ogs vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!" 5. Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og gr til ham ved Midnat og siger til ham: Kre! ln mig tre Brd, 6. efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at stte for ham; 7. og hin s svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvr; Dren er allerede lukket, og mine Brn ere med mig i Seng; jeg kan ikke st op og give dig det: 8. da, siger jeg eder, om han end ikke str op og giver ham det, fordi han er hans Ven, s str han dog op for hans Ptrngenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trnger til. 9. Og jeg siger eder: Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I finde; banker p, s skal der lukkes op for eder. 10. Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han finder, og den, som banker p, for ham skal der lukkes op. 11. Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Sn en Sten, nr han beder om Brd, eller nr han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange? 12. Eller nr han beder om et g, mon han da vil give ham en Skorpion? 13. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Hellignd til dem, som bede ham!" 14. Og han uddrev en ond nd, og den var stum; men det skete, da den onde nd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig. 15. Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde nders Fyrste, uddriver han de onde nder." 16. Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.. 17. Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lgges de, og Hus falder over Hus. 18. Men hvis ogs Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da best? Thi l sige, at jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul. 19. Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders Dommere. 20. Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder. 21. Nr den strke bevbnet vogter sin Grd, bliver det, han ejer, i Fred. 22. Men nr en strkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig p, og uddeler hans Bytte. 23. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder. 24. Nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandlse Steder og sger Hvile; og nr den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af. 25. Og nr den kommer, finder den det fejet og prydet. 26. Da gr den bort og tager syv andre nder med sig, som ere vrre end den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver vrre med dette Menneske end det frste." 27. Men det skete, medens han sagde disse Ting, da oplftede en Kvinde af Skaren sin Rst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede." 28. Men han sagde: "Ja, salige ere de, som hre Guds Ord og bevare det." 29. Men da Skarerne strmmede til, begyndte han at sige: "Denne Slgt er en ond Slgt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn. 30. Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, sledes skal ogs Menneskesnnen vre det for denne Slgt. 31. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mndene af denne Slgt og fordmme dem; thi hun kom fra Jordens Grnser for at hre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon. 32. Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og se, her er mere end Jonas. 33. Ingen tnder et Lys og stter det i Skjul, ikke heller under Skppen, men p Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin. 34. Dit je er Legemets Lys; nr dit je er sundt, er ogs hele dit Legeme lyst, men dersom det er drligt, er ogs dit Legeme mrkt. 35. Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mrke. 36. Dersom da hele dit Legeme et lyst, s at ingen Del deraf er mrk, vil det vre helt lyst, som nr Lyset bestrler dig med sin Glans." 37. Men idet han talte, beder en Fariser ham om, at han vilde spise Middagsmltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords. 38. Men Fariseren forundrede sig, da han s, at han ikke toede sig frst fr Mltidet. 39. Men Herren sagde til ham: "I Farisere rense nu det udvendige af Bgeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab. 40. I Drer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogs det indre? 41. Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, s ere alle Ting eder rene. 42. Men ve eder, I Farisere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hnde Urter og forbig Retten og Krligheden til Gud; disse Ting burde man gre og ikke forsmme hine. 43. Ve eder, I Farisere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne p Torvene. 44. Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som g over dem, vide det ikke." 45. Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhner du ogs os," 46. Men han sagde: "Ve ogs eder, I lovkyndige! thi I lgge Menneskene Byrder p, vanskelige at bre, og selv rre I ikke Byrderne med een af eders Fingre. 47. Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fdre sloge dem ihjel. 48. Alts ere I Vidner og samtykke i eders Fdres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge. 49. Derfor har ogs Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de sl ihjel og forflge, 50. for at alle Profeternes Blod, som er udst fra Verdens Grundlggelse, skal krves af denne Slgt, 51. fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev drbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal krves af denne Slgt. 52. Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Ngle; selv ere I ikke gede ind, og dem, som vilde g ind, have I forhindret." 53. Og da han var get ud derfra, begyndte de skriftkloge og Fariserne at trnge strkt ind p ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting; 54. thi de lurede p ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham. Lukas 12 1. Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, s at de trdte p hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder frst og fremmest i Vare for Farisernes Surdejg, som er Hykleri. 2. Men intet er skjult, som jo skal benbares, og intet er lnligt, som jo skal blive kendt. 3. Derfor, alt hvad I have sagt i Mrket, skal hres i Lyset; og hvad I have talt i ret i Kamrene, skal blive prdiket p Tagene. 4. Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som sl Legemet ihjel og derefter ikke form at gre mere. 5. Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! 6. Slges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud. 7. Ja, endog Hrene p eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere vrd end mange Spurve. 8. Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs Menneskesnnen vedkende sig for Guds Engle. 9. Og den, som har forngtet mig for Menneskene, skal forngtes for Guds Engle. 10. Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Hellignd, ham skal det ikke forlades. 11. Men nr de fre eder frem for Synagogerne og vrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige. 12. Thi den Hellignd skal lre eder i den samme Time, hvad I br sige." 13. Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig." 14. Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?" 15. Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror p, hvad han ejer, selv om han har Overflod." 16. Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde bret godt. 17. Og han tnkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrde. 18. Og han sagde: Dette vil jeg gre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem strre, og jeg vil samle deri al min Afgrde og mit Gods; 19. og jeg vil sige til min Sjl: Sjl! du har mange gode Ting liggende for mange r; sl dig til Ro, spis, drik, vr lystig! 20. Men Gud sagde til ham: Du Dre! i denne Nat krves din Sjl af dig; men hvem skal det hre til. som du har beredt? 21. Sledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud." 22. Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle ifre eder. 23. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klderne. 24. Giver Agt p Ravnene, at de hverken s eller hste og de have ikke Forrdskammer eller Lade, og Gud fder dem; hvor langt mere vrd end Fuglene ere dog I? 25. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge en Alen til sin Vkst? 26. Form I alts ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det vrige? 27. Giver Agt p Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var kldt som en af dem. 28. Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som i Dag str og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende! 29. Og I, sprger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og vrer ikke ngstelige! 30. Thi efter alt dette sge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting ndig. 31. Men sger hans Rige, s skulle disse Ting gives eder i Tilgift. 32. Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget. 33. Slger, hvad I eje, og giver Almisse! Grer eder Punge, som ikke ldes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nr, og intet Ml delgger. 34. Thi hvor eders Skat er, der vil ogs eders Hjerte vre. 35. Eders Lnder vre omgjordede, og eders Lys brndende! 36. Og vrer I ligesom Mennesker, der vente p deres Herre, nr han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, nr han kommer og banker p, kunne lukke op for ham. 37. Salige ere de Tjenere, som Herren finder vgne, nr han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og stte dem til Bords og g om og varte dem op, 38. Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det sledes, da ere disse Tjenere salige. 39. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 40. Vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den Time, som I ikke mene." 41. Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogs til alle?" 42. Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil stte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid? 43. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, finder handlende sledes. 44. Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hvad han ejer. 45. Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tver med at komme" og s begynder at sl Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig, 46. da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham snder og give ham hans Lod sammen med de utro: 47. Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug; 48. men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug vrd, skal have f Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man krve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere. 49. Ild er jeg kommen at kaste p Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optndt allerede! 50. Men en Db har jeg at dbes med, og hvor ngstes jeg, indtil den er fuldbyrdet! 51. Mene I, at jeg er kommen for at give Fred p Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid, 52. Thi fra nu af skulle fem i eet Hus vre i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre. 53. De skulle vre i Splid, Fader med Sn og Sn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder." 54. Men han sagde ogs til Skarerne: "Nr I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker sledes. 55. Og nr I se en Sndenvind blse, sige I: Der kommer Hede: og det sker. 56. I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at sknne om; men hvorfor have I da intet Skn om den nrvrende Tid? 57. Og hvorfor dmme I ikke ogs fra eder selv, hvad der er det rette? 58. Thi medens du gr hen med din Modpart til vrigheden, da gr dig Flid p Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trkke dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fngsel. 59. Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, frend du fr betalt endog den sidste Skrv." Lukas 13 1. Men p den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre. 2. Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilere vare Syndere frem for alle Galilere, fordi de have lidt dette? 3. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme liges. 4. Eller hine atten, som Trnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem? 5. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme liges." 6. Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentr, som var plantet i hans Vingrd; og han kom og ledte efter Frugt derp og fandt ingen. 7. Men han sagde til Vingrdsmanden: Se, i tre r er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt p dette Figentr og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gre Jorden unyttig? 8. Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det st endnu dette r, indtil jeg fr gravet om det og gdet det; 9. mske vil det bre Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!" 10. Men han lrte i en af Synagogerne p Sabbaten. 11. Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds nd i atten r, og hun var sammenbjet og kunde aldeles ikke rette sig op. 12. Men da Jesus s hende, kaldte han p hende og sagde til hende: "Kvinde! du er lst fra din Svaghed." 13. Og han lagde Hnderne p hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud. 14. Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte p Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, p hvilke man br arbejde; kommer derfor p dem og lader eder helbrede, og ikke p Sabbatsdagen!" 15. Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! lser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben p Sabbaten og frer dem til Vands? 16. Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten r, burde hun ikke lses fra dette Bnd p Sabbatsdagen?" 17. Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskmmede; og hele Skaren gldede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham. 18. Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det? 19. Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Tr, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene." 20. Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige? 21. Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml Mel, indtil det blev syret alt sammen." 22. Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lrte og tog Vejen til Jerusalem. 23. Men en sagde til ham: "Herre mon de ere f, som blive frelste?" Da sagde han til dem: 24. "Kmper for at komme ind igennem den snvre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle sge at komme ind og ikke form det. 25. Fra den Stund Husbonden er stet op og har lukket Dren, og I begynde at st udenfor og banke p Dren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; 26. da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine jne, og du lrte p vore Gader, 27. og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som ve Uret! 28. Der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel, nr I m se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor. 29. Og de skulle komme fra ster og Vester og fra Norden og Snden og sidde til Bords i Guds Rige. 30. Og se, der er sidste, som skulle vre iblandt de frste, og der er frste, som skulle vre iblandt de sidste." 31. I den samme Stund kom nogle Farisere og sagde til ham: "G bort, og drag herfra; thi Herodes vil sl dig ihjel." 32. Og han sagde til dem: "Gr hen og siger til denne Rv: Se, jeg uddriver onde nder og fuldfrer Helbredelser i Dag og i Morgen, og p den tredje dag fuldendes jeg. 33. Dog br jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det smmer sig ikke, at en Profet drbes uden for Jerusalem. 34. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Brn, ligesom en Hne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 35. Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, frend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet vre den, som kommer, i Herrens Navn!" Lukas 14 1. Og det skete, da han kom ind i en af de verste Fariseres Hus p en Sabbat for at holde Mltid, at de toge Vare p ham. 2. Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham. 3. Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Fariserne: "Er det tilladt at helbrede p Sabbaten eller ej?" 4. Men de tav. Og han tog p ham og helbredte ham og lod ham fare. 5. Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, nr hans Sn eller Okse falder i en Brnd, drager dem op p Sabbatsdagen?" 6. Og de kunde ikke give Svar derp. 7. Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt p, hvorledes de udvalgte sig de verste Pladser ved Bordet, og sagde til dem: 8. "Nr du bliver buden af nogen til Bryllup, da st dig ikke verst til Bords, for at ikke en fornemmere end du mtte vre buden af ham, 9. og han, som indbd dig og ham, mtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst. 10. Men nr du bliver buden, da g hen og st dig nederst, for at, nr han kommer, som har indbudt dig, han da m sige til dig: Ven! st dig hjere op; da skal du have re for alle dem, som sidde til Bords med dig. 11. Thi enhver, som Ophjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophjes." 12. Men han sagde ogs til ham, som havde indbudt ham: "Nr du gr Middags- eller Aftensmltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brdre, ej heller dine Frnder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogs de skulle indbyde dig igen, og du f Vederlag. 13. Men nr du gr et Gstebud, da indbyd fattige, vanfre, lamme, blinde! 14. S skal du vre salig; thi de have intet at genglde dig med; men det skal gengldes dig i de retfrdiges Opstandelse." 15. Men da en af dem, som sade med til Bords, hrte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Mltid i Guds Rige." 16. Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbd mange. 17. Og han udsendte sin Tjener p Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt. 18. Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den frste sagde til ham: Jeg har kbt en Mark og har ndig at g ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt! 19. Og en anden sagde: Jeg har kbt fem Par Okser og gr hen at prve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt! 20. Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til gte, og derfor kan jeg ikke komme. 21. Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: G hurtig ud p Byens Strder og Gader, og fr de fattige og vanfre og lamme og blinde herind! 22. Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum. 23. Og Herre sagde til Tjeneren: G ud p Vejene og ved Grderne og nd dem til at g ind, for at mit Hus kan blive fuldt. 24. Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mnd, som vare budne, skal smage min Nadver." 25. Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem: 26. "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Brn og Brdre og Sstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke vre min Discipel. 27. Den, som ikke brer sit Kors og flger efter mig, kan ikke vre min Discipel. 28. Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Trn, stter sig ikke frst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldfre det, 29. for at ikke, nr han fr lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige: 30. Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det. 31. Eller hvilken Konge, som drager ud for at g i Kamp imod en anden Konge, stter sig ikke frst hen og rdslr, om han er mgtig til med ti Tusinde at mde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? 32. Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred. 33. Sledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, vre min Discipel. 34. Saltet er alts godt; men dersom ogs Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da f den igen? 35. Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gdning; man kaster det ud. Den, som har ren at hre med, han hre!" Lukas 15 1. Men alle Toldere og Syndere holdt sig nr til ham for at hre ham. 2. Og bde Fariserne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem." 3. Men han talte denne Lignelse til dem og sagde: 4. "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Fr og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i rkenen og gr ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? 5. Og nr han har fundet det, lgger han det p sine Skuldre med Glde. 6. Og nr han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glder eder med mig; thi jeg har fundet mit Fr, som jeg havde mistet. 7. Jeg siger eder: Sledes skal der vre Glde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfrdige, som ikke trnge til Omvendelse. 8. Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tnder ikke Lys og fejer Huset og sger med Flid, indtil hun finder den? 9. Og nr hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt. 10. Sledes, siger jeg eder, bliver der Glde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig." 11. Men han sagde: "En Mand havde to Snner. 12. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem. 13. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Sn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og dte der sin Formue i et ryggeslst Levned. 14. Men da han havde sat alt til, blev der en svr Hungersnd i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel. 15. Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud p sine Marker for at vogte Svin. 16. Og han attrede at fylde sin Bug med de Bnner, som Svinene de; og ingen gav ham noget. 17. Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brd i Overfldighed? men jeg omkommer her af Hunger. 18. Jeg vil st op og g til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, 19. jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn, gr mig som en af dine Daglejere! 20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, s hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han lb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham. 21. Men Snnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn. 22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Kldebon frem, og ifrer ham det, og giver ham en Ring p hans Hnd og Sko p Fdderne; 23. og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og vre lystige! 24. Thi denne min Sn var dd og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at vre lystige! 25. Men hans ldste Sn var p Marken, og da han kom og nrmede sig Huset, hrte han Musik og Dans. 26. Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var? 27. Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fet ham sund igen. 28. Men han blev vred og vilde ikke g ind. Men hans Fader gik ud og bad ham. 29. Men han svarede og sagde til Faderen: Se, s mange r har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrdt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde vre lystig med mine Venner. 30. Men da denne din Sn kom, som har fortret dit Gods med Skger, slagtede du Fedekalven til ham. 31. Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit. 32. Men man burde vre lystig og glde sig, fordi denne din Broder var dd og er bleven levende og var fortabt og er funden." Lukas 16 1. Men han sagde ogs til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der dte hans Ejendom. 2. Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hrer om dig? Aflg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke lnger vre Husholder. 3. Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formr ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge. 4. Nu ved jeg, hvad jeg vil gre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, nr jeg bliver sat fra Husholdningen. 5. Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den frste: Hvor meget er du min Herre skyldig? 6. Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og st dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve! 7. Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Ml Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve! 8. Og Herren roste den uretfrdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Brn ere klogere end Lysets Brn imod deres egen Slgt. 9. Og jeg siger eder: Grer eder Venner ved Uretfrdighedens Mammon, for at de, nr det er forbi med den, m modtage eder i de evige Boliger. 10. Den, som er tro i det mindste, er ogs tro i meget, og den, som er uretfrdig i det mindste, er ogs uretfrdig i meget. 11. Dersom I da ikke have vret tro i den uretfrdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande? 12. Og dersom I ikke have vret tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje? 13. Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon." 14. Men alt dette hrte Fariserne, som vare pengegerrige, og de spottede ham. 15. Og han sagde til dem: "I ere de, som gre eder selv retfrdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er hjt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud. 16. Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trnger derind med Vold. 17. Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forg, end at en Tddel af Loven bortfalder. 18. Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til gte, bedriver Hor; og hver, som tager til gte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor. 19. Men der var en rig Mand, og han kldte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed. 20. Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sr. 21. Og han attrede at mttes af det, som faldt fra den Riges Bord; men ogs Hundene kom og slikkede hans Sr. 22. Men det skete, at den fattige dde, og at han blev henbren af Englene i Abrahams Skd; men den rige dde ogs og blev begravet. 23. Og da han slog sine jne op i Ddsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skd. 24. Og han rbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og lske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue. 25. Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fet dit gode i din Livstid, og Lazarus liges det onde; men nu trstes han her, og du pines. 26. Og foruden alt dette er der fstet et stort Svlg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os. 27. Men han sagde: S beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus 28. thi jeg har fem Brdre for at han kan vidne for dem, for at ikke ogs de skulle komme i dette Pinested. 29. Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem hre dem! 30. Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de dde kommer til dem, ville de omvende sig. 31. Men han sagde til ham: Hre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstr fra de dde." Lukas 17 1. Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! 2. Det er bedre for ham, om en Mllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse sm. 3. Vogter p eder selv! Dersom din Broder synder, da irettest ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! 4. Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham." 5. Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!" 6. Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbrfigentr: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. 7. Men hvem af eder, som har en Tjener, der pljer eller vogter, siger til ham, nr han kommer hjem fra Marken: G straks hen og st dig til Bords? 8. Vil han ikke tvrtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter m du spise og drikke? 9. Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke. 10. Sledes skulle ogs I, nr I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gre, have vi gjort." 11. Og det skete, medens han var p Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galila. 12. Og da han gik ind i en Landsby, mdte der ham ti spedalske Mnd, som stode langt borte, 13. og de oplftede Rsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" 14. Og da han s dem, sagde han til dem: "Gr hen og fremstiller eder for Prsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15. Men en af dem vendte tilbage, da han s, at han var helbredt, og priste Gud med hj Rst. 16. Og han faldt p sit Ansigt for hans Fdder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17. Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18. Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud re, uden denne fremmede?" 19. Og han sagde til ham:"St op, g bort; din Tro har frelst dig!" 20. Men da han blev spurgt af Fariserne om, nr Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke sledes, at man kan vise derp. 21. Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder." 22. Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attr at se en af Menneskesnnens Dage, og I skulle ikke se den. 23. Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, s gr ikke derhen, og lber ikke derefter! 24. Thi ligesom Lynet, nr det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, sledes skal Menneskesnnen vre p sin Dag. 25. Men frst br han lide meget og forkastes af denne Slgt. 26. Og som det skete i Noas Dage, sledes skal det ogs vre i Menneskesnnens Dage: 27. De spiste, drak, toge til gte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og delagde alle. 28. Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, kbte, solgte, plantede, byggede; 29. men p den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og delagde dem alle: 30. p samme Mde skal det vre p den Dag, da Menneskesnnen benbares. 31. P den dag skal den, som er p Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og liges skal den, som er p Marken, ikke vende tilbage igen! 32. Kommer Loths Hustru i Hu! 33. Den, som sger at bjrge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 34. Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mnd vre p eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 35. To Kvinder skulle male p samme Kvrn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 36. To Mnd skulle vre p Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage." 37. Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor dselet er, der ville ogs rnene samle sig." Lukas 18 1. Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trtte, 2. og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke unds sig for noget Menneske. 3. Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart! 4. Og lnge vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske, 5. s vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvr, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophrligt skal komme og plage mig." 6. Men Herren sagde: "Hrer, hvad den uretfrdige Dommer siger! 7. Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som rbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, nr det glder dem? 8. Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesnnen, nr han kommer, vil finde Troen p Jorden?" 9. Men han sagde ogs til nogle, som stolede p sig selv, at de vare retfrdige, og foragtede de andre, denne Lignelse: 10. "Der gik to Mnd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Fariser, og den anden en Tolder. 11. Fariseren stod og bad ved sig selv sledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Rvere, uretfrdige, Horkarle, eller ogs som denne Tolder. 12. Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtgt. 13. Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke oplfte jnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vr mig Synder ndig! 14. Jeg siger eder: Denne gik retfrdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophjes." 15. Men de bare ogs de sm Brn til ham, for at han skulde rre ved dem; men da Disciplene s det, truede de dem. 16. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de sm Brn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hrer sdanne til. 17. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det." 18. Og en af de verste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" 19. Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud. 20. Du kender Budene: Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel; du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; r din Fader og din Moder." 21. Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af." 22. Men da Jesus hrte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Slg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, s skal du have en Skat i Himmelen; og kom s og flg mig!" 23. Men da han hrte dette, blev han dybt bedrvet; thi han var sre rig. 24. Men da Jesus s, at han blev dybt bedrvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige! 25. thi det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end for en rig at g ind i Guds Rige." 26. Men de, som hrte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?" 27. Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud." 28. Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig." 29. Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forldre eller Brdre eller Hustru eller Brn for Guds Riges Skyld, 30. uden at han skal f det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv." 31. Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes p Menneskesnnen. 32. Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhnes og bespyttes, 33. og de skulle hudstryge og ihjelsl ham; og p den tredje Dag skal han opst." 34. Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt. 35. Men det skete, da han nrmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede. 36. Og da han hrte en Skare g forbi, spurgte han, hvad dette var. 37. Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi. 38. Og han rbte og sagde:"Jesus, du Davids Sn,forbarm dig over mig!" 39. Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han rbte meget strkere: "Du Davids Sn, forbarm dig over mig!" 40. Og Jesus stod stille og bd, at han skulde fres til ham; men da han kom nr til ham, spurgte han ham og sagde: 41. "Hvad vil du, at jeg skal gre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg m blive seende." 42. Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig." 43. Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de s det. Lukas 19 1. Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem. 2. Og se, der var en Mand, som hed Zakus; han var Overtolder, og han var rig. 3. Og han sgte at f at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vkst. 4. Og han lb forud og steg op i et Morbr Figentr, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej. 5. Og da Jesus kom til Stedet, s han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus." 6. Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glde. 7. Og da de s det, knurrede de alle og sagde: "Han er get ind for at tage Herberge hos en syndig Mand." 8. Men Zakus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen." 9. Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogs han er en Abrahams Sn; 10. thi Menneskesnnen er kommen for at sge og frelse det fortabte." 11. Men medens de hrte p dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nr ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne. 12. Han sagde da: "En hjbren Mand drog til et fjernt Land for at f Kongemagt og vende tilbage igen. 13. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kbslr dermed, indtil jeg kommer. 14. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal vre Konge over os. 15. Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde f at vide, hvad hver havde vundet. 16. Og den frste trdte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til. 17. Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har vret tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer. 18. Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund. 19. Men han sagde ogs til denne: Og du skal vre over fem Byer. 20. Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Trklde. 21. Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og hster, hvad du ikke sede. 22. Han siger til ham: Efter din egen Mund dmmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og hster, hvad jeg ikke sede; 23. hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, s jeg ved min Hjemkomst kunde have krvet dem med Rente? 24. Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund. 25. Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund. 26. Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 27. Men frer disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde vre Konge over dem, og hugger dem ned for mine jne!" 28. Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem. 29. Og det skete, da han nrmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde: 30. "Gr hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Nr I komme derind, skulle I finde et Fl bundet, p hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og lser det, og frer det hid! 31. Og dersom nogen sprger eder: Hvorfor lse I det? da skulle I sige sledes: Herren har Brug for det." 32. Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem. 33. Men da de lste Fllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor lse I Fllet?" 34. Og de sagde: "Herren har Brug for det." 35. Og de frte det til Jesus, og de lagde deres Klder p Fllet og lod Jesus stte sig derp. 36. Og da han drog frem, bredte de deres Klder under ham p Vejen. 37. Men da han nu nrmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mngde med Glde at prise Gud med hj Rst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: 38. "Velsignet vre Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og re i det hjeste!" 39. Og nogle af Fariserne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettest dine Disciple!" 40. Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene rbe." 41. Og da han kom nr til og s Staden, grd han over den og sagde: 42. "Vidste dog ogs du, ja, selv p denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine jne. 43. Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trnge dig alle Vegne fra; 44. og de skulle lgge dig helt de og dine Brn i dig og ikke lade Sten p Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besgelses Tid." 45. Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte, 46. og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Rverkule." 47. Og han lrte daglig i Helligdommen; men Yppersteprsterne og de skriftkloge og de frste i Folket sgte at sl ham ihjel. 48. Og de fandt ikke, hvad de skulde gre; thi hele Folket hang ved ham og hrte ham. Lukas 20 1. Og det skete p en af de Dage, medens han lrte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trdte Yppersteprsterne og de skriftkloge tillige med de ldste hen til ham. 2. Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gr du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?" 3. Men han svarede og sagde til dem: "Ogs jeg vil sprge eder om en Ting, siger mig det: 4. Johannes's Db, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?" 5. Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke? 6. Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet." 7. Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra. 8. Og Jesus sagde til dem: "S siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting." 9. Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingrd og lejede den ud til Vingrdsmnd og drog udenlands for lange Tider. 10. Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingrdsmndene, for at de skulde give ham af Vingrdens Frugt; men Vingrdsmndene sloge ham og sendte ham tomhndet bort. 11. Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogs ham og forhnede ham og sendte ham tomhndet bort. 12. Og han sendte fremdeles en tredje; men ogs ham srede de og kastede ham ud. 13. Men Vingrdens Herre sagde: Hvad skal jeg gre? Jeg vil sende min Sn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham. 14. Men da Vingrdsmndene s ham, rdsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os sl ham ihjel, for at Arven kan blive vor. 15. Og de kastede ham ud af Vingrden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingrdens Herre gre ved dem? 16. Han vil komme og delgge disse Vingrdsmnd og give Vingrden til andre." Men da de hrte det, sagde de: "Det ske aldrig!" 17. Men han s p dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en Hovedhjrnesten? 18. Hver, som falder p denne Sten, skal sl sig snder; men hvem den falder p, ham skal den knuse." 19. Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte at lgge Hnd p ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem. 20. Og de toge Vare p ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfrdige, for at fange ham i Ord, s de kunde overgive ham til vrigheden og Landshvdingens Magt. 21. Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lrer Rettelig og ikke ser p Personer, men lrer Guds Vej i Sandhed. 22. Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?" 23. Men da han mrkede deres Trskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? 24. Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift brer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens." 25. Men han sagde til dem: "S giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." 26. Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Phr, og de forundrede sig over hans Svar og tav. 27. Men nogle af Saddukerne, som ngte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: 28. "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dr barnls, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom. 29. Nu var der syv Brdre; og den frste tog en Hustru og dde barnls. 30. Liges den anden. 31. Og den tredje tog hende, og sledes ogs alle syv; de dde uden at efterlade Brn. 32. Men til sidst dde ogs Hustruen. 33. Hvem af dem fr hende s til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru." 34. Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Brn tage til gte og bortgiftes; 35. men de, som agtes vrdige til at f Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de dde, tage hverken til gte eller bortgiftes. 36. Thi de kunne ikke mere d; thi de ere Engle lige og ere Guds Brn, idet de ere Opstandelsens Brn. 37. Men at de dde oprejses, har ogs Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, nr han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. 38. Men han er ikke ddes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle." 39. Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel." 40. Og de turde ikke mere sprge ham om noget. 41. Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Sn? 42. David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd, 43. indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fdder. 44. Alts kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Sn?" 45. Men i hele Folkets Phr sagde han til Disciplene: 46. "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville g i lange Klder og holde af at lade sig hilse p Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde verst til Bords ved Mltiderne, 47. de, som opde Enkers Huse og p Skrmt bede lnge; disse skulle f des hrdere Dom." Lukas 21 1. Men idet han s op, fik han je p de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken. 2. Men han s en fattig Enke. som lagde to Skrve deri. 3. Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle. 4. Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde." 5. Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han: 6. "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes." 7. Men de spurgte ham og sagde: "Mester! nr skal dette da ske? og hvad er Tegnet p, nr dette skal ske?" 8. Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forfrte; thi mange skulle p mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nr. Gr ikke efter dem! 9. Men nr I hre om Krige og Oprr, da forskrkkes ikke; thi dette m frst ske, men Enden er der ikke straks." 10. Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige. 11. Og store Jordsklv skal der vre her og der og Hungersnd og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen. 12. Men forud for alt dette skulle de lgge Hnd p eder og forflge eder og overgive eder til Synagoger og Fngsler, og I skulle fres frem for Konger og Landshvdinger for mit Navns Skyld. 13. Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd. 14. Lgger det da p Hjerte, at I ikke forud skulle overtnke, hvorledes I skulde forsvare eder. 15. Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modst eller modsige. 16. Men I skulle endog forrdes af Forldre og Brdre og Frnder og Venner, og de skulle sl nogle af eder ihjel. 17. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. 18. Og ikke et Hr p eders Hoved skal g tabt. 19. Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjle. 20. Men nr I se Jerusalem omringet af Krigshre, da forstr, at dens delggelse er kommen nr. 21. Da skulle de, som ere i Juda, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere p Landet, skulle ikke g ind i den. 22. Thi disse ere Hvnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes. 23. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal vre stor Nd p Jorden og Vrede over dette Folk. 24. Og de skulle falde for Svrdets Od og fres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrdes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. 25. Og der skal ske Tegn i Sol og Mne og Stjerner, og p Jorden skulle Folkene ngstes i Fortvivlelse over Havets og Blgernes Brusen, 26. medens Mennesker forsmgte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Krfter skulle rystes. 27. Og da skulle de se Menneskesnnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed. 28. Men nr disse Ting begynde at ske, da ser op og oplfter eders Hoveder, efterdi eders Forlsning stunder til." 29. Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentret og alle Trerne; 30. nr de alt springe ud, da se I og sknne af eder selv, at Sommeren nu er nr. 31. Sledes skulle ogs I, nr I se disse Ting ske, sknne, at Guds Rige er nr. 32. Sandelig, siger jeg eder, at denne Slgt skal ingenlunde forg, frend det er sket alt sammen. 33. Himmelen og Jorden skulle forg; men mine Ord skulle ingenlunde forg. 34. Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besvres af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, s hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare. 35. Thi komme skal den over alle dem, der bo p hele Jordens Flade. 36. Og vger og beder til enhver Tid, for at I m blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og best for Menneskesnnen." 37. Men han lrte om Dagene i Helligdommen, men om Ntterne gik han ud og overnattede p det Bjerg, som kaldes Oliebjerget. 38. Og hele Folket kom rle til ham i Helligdommen for at hre ham. Lukas 22 1. Men de usyrede Brds Hjtid, som kaldes Pske, nrmede sig. 2. Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte, hvorledes de kunde sl ham ihjel; thi de frygtede for Folket. 3. Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv. 4. Og han gik hen og talte med Yppersteprsterne og Hvedsmndene om, hvorledes han vilde forrde ham til dem. 5. Og de bleve glade og lovede at give ham Penge. 6. Og han tilsagde det; og han sgte Lejlighed til at forrde ham til dem uden Oplb. 7. Men de usyrede Brds Dag kom, p hvilken man skulde slagte Pskelammet. 8. Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Gr hen og bereder os Pskelammet, at vi kunne spise det." 9. Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?" 10. Men han sagde til dem: "Se, nr I ere komne ind i Staden, skal der mde eder en Mand, som brer en Vandkrukke; flger ham til Huset, hvor han gr ind, 11. og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Pskelammet med mine Disciple? 12. Og han skal vise eder en stor Sal opdkket; der skulle I berede det." 13. Og de gik hen og fandt det sledes, som han havde sagt dem; og de beredte Pskelammet. 14. Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham. 15. Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt lngtes efter at spise dette Pskelam med eder, frend jeg lider. 16. Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, frend det bliver fuldkommet i Guds Rige." 17. Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder! 18. Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintrets Frugt, frend Guds Rige kommer." 19. Og han tog Brd, takkede og brd det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; grer dette til min Ihukommelse!" 20. Liges tog han ogs Kalken efter Aftensmltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder. 21. Men se, hans Hnd, som forrder mig, er her p Bordet hos mig. 22. Thi Menneskesnnen gr bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrdt!" 23. Og de begyndte at sprge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde vre, som skulde gre dette. 24. Men der opstod ogs en Trtte iblandt dem om, hvem at dem der mtte synes at vre den strste. 25. Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgrere. 26. I derimod ikke sledes; men den ldste iblandt eder blive som den yngste, og Freren som den, der tjener. 27. Thi hvem er strst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener. 28. Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser. 29. Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedmme, tildeler jeg eder 30. at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde p Troner og dmme Israels tolv Stammer." 31. Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begrede eder for at sigte eder som Hvede. 32. Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og nr du engang omvender dig, da styrk dine Brdre!" 33. Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at g med dig bde i Fngsel og i Dden." 34. Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, frend du tre Gange har ngtet, at du kender mig." 35. Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet." 36. Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, liges ogs en Taske; og den, som ikke har noget Svrd, slge sin Kappe og kbe et! 37. Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, br opfyldes p mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrdere;" thi ogs med mig har det en Ende." 38. Men de sagde: "Herre! se, her er to Svrd." Men han sagde til dem: "Det er nok." 39. Og han gik ud og gik efter sin Sdvane til Oliebjerget; men ogs Disciplene fulgte ham. 40. Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse." 41. Og han rev sig ls fra dem, s meget som et Stenkast, og faldt p Kn, bad og sagde: 42. "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!" 43. Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham. 44. Og da han var i Ddsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdrber, der faldt ned p Jorden. 45. Og da han stod op fra Bnnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrvelse. 46. Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Str op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse." 47. Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nrmede sig til Jesus for at kysse ham. 48. Men Jesus sagde til ham: "Judas! forrder du Menneskesnnen med et Kys?" 49. Men da de,som vare omkring ham, s, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi sl til med Svrd?" 50. Og en af dem slog Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans hjre re. 51. Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gre ogs dette!" Og han rrte ved hans re og lgte ham. 52. Men Jesus sagde til Yppersteprsterne og Hvedsmndene for Helligdommen og de ldste, som vare komne til ham: "I ere gede ud som imod en Rver med Svrd og Knipler. 53. Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hnderne imod mig; men dette er eders Time og Mrkets Magt." 54. Og de grebe ham og frte ham bort og bragte ham ind i Yppersteprstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand. 55. Og de tndte en Ild midt i Grden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem. 56. Men en Pige s ham sidde i Lysskret og stirrede p ham og sagde: "Ogs denne var med ham." 57. Men han forngtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!" 58. Og lidt derefter s en anden ham og sagde: "Ogs du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke." 59. Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, ogs denne var med ham; han er jo ogs en Galiler." 60. Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstr ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen. 61. Og Herren vendte sig og s p Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Frend Hanen galer i Dag, skal du forngte mig tre Gange." 62. Og han gik udenfor og grd bitterligt. 63. Og de Mnd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham; 64. og de kastede et Klde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?" 65. Og mange andre Ting sagde de spottende til ham. 66. Og da det blev Dag, samlede Folkets ldste sig og Yppersteprsterne og de skriftkloge, og de frte ham hen for deres Rd 67. og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke. 68. Og om jeg sprger, svare I mig ikke, ej heller lslade I mig. 69. Men fra nu af skal Menneskesnnen sidde ved Guds Krafts hjre Hnd." 70. Men de sagde alle: "Er du da Guds Sn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det." 71. Men de sagde: "Hvad have vi lngere Vidnesbyrd ndig? vi have jo selv hrt det af hans Mund!" Lukas 23 1. Og hele Mngden stod op og frte ham for Pilatus. 2. Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge." 3. Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jdernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det." 4. Men Pilatus sagde til Yppersteprsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske." 5. Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprrer Folket, idet han lrer over hele Juda fra Galila af, hvor han begyndte, og lige hertil." 6. Men da Pilatus hrte om Galila, spurgte han, om Manden var en Galiler. 7. Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omrde, sendte han ham til Herodes, som ogs selv var i Jerusalem i disse Dage. 8. Men da Herodes s Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hrte om ham, og han hbede at se et Tegn blive gjort af ham. 9. Og han gjorde ham mange Sprgsml; men han svarede ham intet. 10. Men Yppersteprsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt. 11. Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hnet og spottet ham, kastede han et prgtigt Kldebon om ham og sendte ham til Pilatus igen. 12. P den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare fr i Fjendskab med hinanden. 13. Men Pilatus sammenkaldte Yppersteprsterne og Rdsherrerne og Folket 14. og sagde til dem: "I have frt dette Menneske til mig som en, der forfrer Folket til Frafald; og se. jeg har forhrt ham i eders Phr og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for, 15. og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at d for. 16. Derfor vil jeg revse ham og lade ham ls." 17. (Men han var ndt til at lslade dem een p Hjtiden.) 18. Men de rbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men lslad os Barabbas!" 19. Denne var kastet i Fngsel for et Oprr, som var sket i Staden, og for Mord. 20. Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde lslade Jesus. 21. Men de rbte til ham og sagde: "Korsfst, korsfst ham! 22. Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Ddsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham ls." 23. Men de trngte p med strke Rb og forlangte, at han skulde korsfstes; og deres Rb fik Overhnd. 24. Og Pilatus dmte, at deres Forlangende skulde opfyldes; 25. og han lslod den, de forlangte, som var kastet i Fngsel for Oprr og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie. 26. Og da de frte ham bort, toge de fat p en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset p ham, for at han skulde bre det bag efter Jesus. 27. Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og grd over ham. 28. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Dtre! grder ikke over mig, men grder over eder selv og over eders Brn! 29. Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fdte, og de Bryster, som ikke gave Die. 30. Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Hjene: Skjuler os! 31. Thi gr man dette ved det grnne Tr, hvad vil da ske med det trre?" 32. Men der blev ogs to andre Misddere frte ud for at henrettes med ham. 33. Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfstede de ham der, og Misdderne, den ene ved hans hjre, og den anden ved hans venstre Side. 34. Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gre." Men de delte hans Klder imellem sig ved Lodkastning. 35. Og Folket stod og s til; men ogs Rdsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte." 36. Men ogs Stridsmndene spottede ham, idet de trdte til, rakte ham Eddike og sagde: 37. "Dersom du er Jdernes Konge, da frels dig selv!" 38. Men der var ogs sat en Overskrift over ham (skreven p Grsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jdernes Konge." 39. Men en af de ophngte Misddere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!" 40. Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom? 41. Og vi ere det med Rette; thi vi f igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt." 42. Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, nr du kommer i dit Rige!" 43. Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du vre med mig i Paradiset." 44. Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mrke over hele Landet indtil den niende Time, 45. idet Solen formrkedes; og Forhnget i Templet splittedes midt over. 46. Og Jesus rbte med hj Rst og sagde: "Fader! i dine Hnder befaler jeg min nd;" og da han havde sagt det, udndede han. 47. Men da Hvedsmanden s det, som skete, gav han Gud ren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfrdigt." 48. Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de s, hvad der skete, og vendte tilbage. 49. Men alle hans Kyndinge stode langt borte, liges de Kvinder, som fulgte med ham fra Galila, og s dette. 50. Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rdsherre, en god og retfrdig Mand, 51. han havde ikke samtykket i deres Rd og Gerning, han var fra Arimatha, en jdisk By, og han forventede Guds Rige; 52. han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. 53. Og han tog det ned og svbte det i et fint Linklde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt. 54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til. 55. Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galila, fulgte efter og s Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt. 56. Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet. Lukas 24 1. Men p den frste Dag i Ugen meget rle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt. 2. Og de fandt Stenen bortvltet fra Graven. 3. Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme. 4. Og det skete, da de vare tvivlrdige om dette, se, da stode to Mnd for dem i strlende Kldebon. 5. Men da de bleve forfrdede og bjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de dde? 6. Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galila, og sagde, 7. at Menneskesnnen burde overgives i syndige Menneskers Hnder og korsfstes og opst p den tredje Dag." 8. Og de kom hans Ord i Hu. 9. Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre. 10. Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de vrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting. 11. Og disse Ord kom dem for som ls Tale; og de troede dem ikke. 12. Men Peter stod op og lb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket. 13. Og se, to af dem vandrede p den samme Dag til en Landsby, som l tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus. 14. Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete. 15. Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nr og vandrede med dem. 16. Men deres jne holdtes til, s de ikke kendte ham. 17. Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden p Vejen?" Og de standsede bedrvede. 18. Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?" 19. Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mgtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket; 20. og hvorledes Yppersteprsterne og vore Rdsherrer have overgivet ham til Ddsdom og korsfstet ham. 21. Men vi hbede, at han var den, som skulde forlse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete. 22. Men ogs nogle af vore Kvinder have forfrdet os, idet de kom rle til Graven, 23. og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogs set et Syn af Engle, der sagde, at han lever. 24. Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det sledes, som Kvinderne havde sagt; men ham s de ikke." 25. Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro p alt det, som Profeterne have talt! 26. Burde ikke Kristus lide dette og indg til sin Herlighed?" 27. Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham. 28. Og de nrmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde g videre. 29. Og de ndte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hlder." Og han gik ind for at blive hos dem. 30. Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brdet, velsignede og brd det og gav dem det. 31. Da bleve deres jne bnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem. 32. Og de sagde til hinanden: "Brndte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os p Vejen og oplod os Skrifterne?" 33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde: 34. "Herren er virkelig opstanden og set af Simon." 35. Og de fortalte, hvad der var sket p Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brd Brdet. 36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred vre med eder!" 37. Da forskrkkedes de og betoges af Frygt og mente, at de s en nd. 38. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfrdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter? 39. Ser mine Hnder og mine Fdder, at det er mig selv; fler p mig og ser; thi en nd har ikke Kd og Ben, som I se, at jeg har." 40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hnder og sine Fdder. 41. Men da de af Glde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?" 42. Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk. 43. Og han tog det og spiste det for deres jne. 44. Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting br alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne." 45. Da oplod han deres Forstand til at forst Skrifterne. 46. Og han sagde til dem: "Sledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opst fra de dde p den tredje Dag, 47. og at der i hans Navn skal prdikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. 48. I ere Vidner om disse Ting. 49. Og se, jeg sender min Faders Forjttelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive ifrte Kraft fra det hje." 50. Men han frte dem ud til hen imod Bethania, og han oplftede sine Hnder og velsignede dem. 51. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og oplftedes til Himmelen. 52. Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glde. 53. Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud. Johannes Johannes 1 1. I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2. Dette var i Begyndelsen hos Gud. 3. Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. 4. I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. 5. Og Lyset skinner i Mrket, og Mrket begreb det ikke. 6. Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. 7. Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. 8. Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. 9. Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden. 10. Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke. 11. Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham. 12. Men s mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Brn, dem, som tro p hans Navn; 13. hvilke ikke bleve fdte af Blod, ej heller af Kds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud. 14. Og Ordet blev Kd og tog Bolig iblandt os, og vi s hans Herlighed, en Herlighed, som en enbren Sn har den fra sin Fader, fuld af Nde og Sandhed. 15. Johannes vidner om ham og rber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var fr mig." 16. Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nde over Nde. 17. Thi Loven blev given ved Moses; Nden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. 18. Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbrne Sn, som er i Faderens Skd, han har kundgjort ham. 19. Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jderne sendte Prster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde sprge ham: "Hvem er du?" 20. Og han bekendte og ngtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." 21. Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." 22. Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?" 23. Han sagde: "Jeg er en Rst af en, som rber i rkenen: Jvner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt." 24. Og de vare udsendte fra Fariserne, 25. og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor dber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?" 26. Johannes svarede dem og sagde: "Jeg dber med Vand; midt iblandt eder str den, I ikke kende, 27. han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at lse." 28. Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes dbte. 29. Den nste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som brer Verdens Synd! 30. Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var fr mig. 31. Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde benbares for Israel, derfor er jeg kommen og dber med Vand." 32. Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set nden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. 33. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at dbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser nden dale ned over og blive over, han er den, som dber med den Hellignd. 34. Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Sn." 35. Den nste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple. 36. Og idet han s p Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds Lam!" 37. Og de to Disciple hrte ham tale, og de fulgte Jesus. 38. Men Jesus vendte sig om, og da han s dem flge sig, siger han til dem: "Hvad sge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?" 39. Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og s, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time. 40. Den ene af de to, som havde hrt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. 41. Denne finder frst sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus). 42. Og han frte ham til Jesus. Jesus s p ham og sagde: "Du er Simon, Johannes's Sn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus). 43. Den nste Dag vilde han drage derfra til Galila; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: "Flg mig!" 44. Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By. 45. Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og liges Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Sn, fra Nazareth." 46. Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt vre fra Nazareth?" Filip siger til ham: "Kom og se!" 47. Jesus s Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig." 48. Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Frend Filip kaldte dig, s jeg dig, medens du var under Figentret." 49. Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Sn, du er Israels Konge." 50. Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg s dig under Figentret? Du skal se strre Ting end disse." 51. Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen bnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesnnen." Johannes 2 1. Og p den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galila; og Jesu Moder var der. 2. Men ogs Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet. 3. Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke Vin." 4. Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen." 5. Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det skulle I gre." 6. Men der var der efter Jdernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande. 7. Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de fyldte dem indtil det verste. 8. Og han siger til dem: "ser nu og brer til Kgemesteren; " og de bare det til ham. 9. Men da Kgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde st Vandet, vidste det), kalder Kgemesteren p Brudgommen og siger til ham: 10. "Hvert Menneske stter frst den gode Vin frem, og nr de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu." 11. Denne Begyndelse p sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galila, og han benbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede p ham. 12. Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Brdre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage. 13. Og Jdernes Pske var nr, og Jesus drog op til Jerusalem. 14. Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Fr og Duer, og Vekselerne. 15. Og han gjorde en Svbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, bde Frene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Smpenge og vltede Bordene. 16. Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; grer ikke min Faders Hus til en Kbmandsbod!" 17. Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkrheden for dit Hus vil fortre mig." 18. Da svarede Jderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gr dette?" 19. Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det." 20. Da sagde Jderne: "I seks og fyrretyve r er der bygget p dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?" 21. Men han talte om sit Legemes Tempel. 22. Da han s var oprejst fra de dde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt. 23. Men da han var i Jerusalem i Psken p Hjtiden, troede mange p hans Navn, da de s hans Tegn, som han gjorde. 24. Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle, 25. og fordi han ikke havde ndig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket. Johannes 3 1. Men der var en Mand af Fariserne, han hed Nikodemus, en Rdsherre iblandt Jderne. 2. Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide. at du er en Lrer kommen fra Gud; thi ingen kan gre disse Tegn, som du gr, uden Gud er med ham." 3. Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver fdt p ny, kan han ikke se Guds Rige." 4. Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fdes, nr han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fdes?" 5. Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver fdt af Vand og nd, kan han ikke komme ind i Guds Rige. 6. Hvad der er fdt af Kdet, er Kd; og hvad der er fdt af nden, er nd. 7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I m fdes p ny. 8. Vinden blser, hvorhen den vil, og du hrer dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; sledes er det med hver den, som er fdt af nden." 9. Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?" 10. Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lrer og forstr ikke dette? 11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd. 12. Nr jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, nr jeg siger eder de himmelske? 13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesnnen, som er i Himmelen. 14. Og ligesom Moses ophjede Slangen i rkenen, sledes br Menneskesnnen ophjes, 15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. 16. Thi sledes elskede Gud Verden, at han gav sin Sn den enbrne, for at hver den, som tror p ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. 17. Thi Gud sendte ikke sin Sn til Verden, for at han skal dmme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham. 18. Den, som tror p ham, dmmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dmt, fordi han ikke har troet p Guds enbrne Sns Navn. 19. Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mrket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde. 20. Thi hver den, som ver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses. 21. Men den, som gr Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger m blive benbare; thi de ere gjorte i Gud." 22. Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judas Land, og han opholdt sig der med dem og dbte. 23. Men ogs Johannes dbte i non, nr ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig dbe. 24. Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fngsel. 25. Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jde om Renselse. 26. Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han dber, og alle komme til ham." 27. Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen. 28. I ere selv mine Vidner p, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham. 29. Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som str og hrer p ham, glder sig meget over Brudgommens Rst. S er da denne min Glde bleven fuldkommen. 30. Han br vokse, men jeg forringes. 31. Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle. 32. Og det, som han har set og hrt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd. 33. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru. 34. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke nden efter Ml. 35. Faderen elsker Snnen og har givet alle Ting i hans Hnd. 36. Den, som tror p Snnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Snnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham." Johannes 4 1. Da Herren nu erfarede, at Fariserne havde hrt, at Jesus vandt flere Disciple og dbte flere end Johannes 2. (sknt Jesus ikke dbte selv, men hans Disciple): 3. da forlod han Juda og drog atter bort til Galila. 4. Men han mtte rejse igennem Samaria. 5. Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nr ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Sn Josef. 6. Og der var Jakobs Brnd. Jesus satte sig da, trt af Rejsen, ned ved Brnden; det var ved den sjette Time. 7. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" 8. Hans Disciple vare nemlig gede bort til Byen for at kbe Mad. 9. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jder holde ikke Samkvem med Samaritanere. 10. Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand." 11. Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brnden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? 12. Mon du er strre end vor Fader Jakob, som har givet os Brnden, og han har selv drukket deraf og hans Brn og hans Kvg?" 13. Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal trste igen. 14. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke trste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvlder til et evigt Liv." 15. Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal trste og ikke komme hid for at drage op." 16. Jesus siger til hende: "G bort, kald p din Mand, og kom hid!" 17. Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. 18. Thi du har haft fem Mnd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt." 19. Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet. 20. Vore Fdre have tilbedt p dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man br tilbede." 21. Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal vre p dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen. 22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jderne. 23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i nd og Sandhed; thi det er sdanne Tilbedere, Faderen vil have. 24. Gud er nd, og de, som tilbede ham, br tilbede i nd og Sandhed." 25. Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); nr han kommer, skal han kundgre os alle Ting." 26. Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig." 27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad sger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?" 28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke st og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: 29. "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde vre Kristus?" 30. De gik ud af Byen og kom gende til ham. 31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" 32. Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." 33. Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" 34. Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gr hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. 35. Sige I ikke: Der er endnu fire Mneder, s kommer Hsten? Se, jeg siger eder, oplfter eders jne og ser Markene; de ere allerede hvide til Hsten. 36. Den, som hster, fr Ln og samler Frugt til et evigt Liv, s at de kunne glde sig tilsammen, bde den, som sr, og den, som hster. 37. Thi her er det Ord sandt: En sr, og en anden hster. 38. Jeg har udsendt eder at hste det, som I ikke have arbejdet p; andre have arbejdet, og I ere gede ind i deres Arbejde." 39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede p ham p Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." 40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. 41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld. 42. Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke lnger for din Tales Skyld; thi vi have selv hrt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser." 43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galila. 44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver ret i sit eget Fdreland. 45. Da han nu kom til Galila, toge Galilerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem p Hjtiden; thi ogs de vare komne til Hjtiden. 46. Han kom da atter til Kana i Galila, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Sn l syg i Kapernaum. 47. Da denne hrte, at Jesus var kommen fra Juda til Galila, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Sn; thi han var Dden nr. 48. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro." 49. Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, fr mit Barn dr." 50. Jesus siger til ham: "G bort, din Sn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. 51. Men allerede medens han var p Hjemvejen, mdte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. 52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Gr ved den syvende time forlod Feberen ham." 53. Da sknnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Sn lever;" og han troede selv og hele hans Hus. 54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Juda til Galila. Johannes 5 1. Derefter var det Jdernes Hjtid, og Jesus gik op til Jerusalem. 2. Men der er i Jerusalem ved Freporten en Dam, som p Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Sjlegange. 3. I dem l der en Mngde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede p, at Vandet skulde rres. 4. Thi p visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprrte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprrt, steg frst ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.) 5. Men der var en Mand, som havde vret syg i otte og tredive r. 6. Da Jesus s ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" 7. Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, nr Vandet bliver oprrt; men nr jeg kommer, stiger en anden ned fr mig." 8. Jesus siger til ham: "St op, tag din Seng og g!" 9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat p den Dag; 10. derfor sagde Jderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bre Sengen." 11. Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og g!" 12. Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og g?" 13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker p Stedet. 14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget vrre skal times dig,!" 15. Manden gik bort og sagde til Jderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. 16. Og derfor forfulgte Jderne Jesus, fordi han havde gjort dette p en Sabbat. 17. Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; ogs jeg arbejder." 18. Derfor tragtede da Jderne end mere efter at sl ham ihjel, fordi han ikke alene brd Sabbaten, men ogs kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig. 19. S svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Snnen kan slet intet gre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gre; thi hvad han gr, det gr ogs Snnen liges. 20. Thi Faderen elsker Snnen og viser ham alt det, han selv gr, og han skal vise ham strre Gerninger end disse, for at I skulle undre eder. 21. Thi ligesom Faderen oprejser de dde og gr levende, sledes gr ogs Snnen levende, hvem han vil. 22. Thi heller ikke dmmer Faderen nogen, men har givet Snnen hele Dommen, 23. for at alle skulle re Snnen, ligesom de re Faderen. Den, som ikke rer Snnen, rer ikke Faderen, som udsendte ham. 24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hrer mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er get over fra Dden til Livet. 25. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de dde skulle hre Guds Sns Rst, og de, som hre den, skulle leve. 26. Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, sledes har han ogs givet Snnen at have Liv i sig selv. 27. Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesn. 28. Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, p hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle hre hans Rst, 29. og de skulle g frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse. 30. Jeg kan slet intet gre af mig selv; sledes som jeg hrer, dmmer jeg, og min Dom er retfrdig; thi jeg sger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig. 31. Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt". 32. Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig. 33. I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden. 34. Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses. 35. Han var det brndende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys. 36. Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er strre end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gr, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig. 37. Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hrt hans Rst eller set hans skikkelse, 38. og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke. 39. I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. 40. Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv. 41. Jeg tager ikke re af Mennesker; 42. men jeg kender eder, at I have ikke Guds Krlighed i eder. 43. Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage. 44. Hvorledes kunne I tro,I, som tage re af hverandre, og den re, som er fra den eneste Gud, sge I ikke? 45. Tnker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Hb. 46. Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig, 47. Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?" Johannes 6 1. Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilas S,Tiberias Sen. 2. Og en stor Skare fulgte ham, fordi de s de Tegn, som han gjorde p de syge. 3. Men Jesus gik op p Bjerget og satte sig der med sine Disciple. 4. Men Psken, Jdernes Hjtid, var nr. 5. Da Jesus nu oplftede sine jne og s, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi kbe Brd, for at disse kunne f noget at spise?" 6. Men dette sagde han for at prve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gre. 7. Filip svarede ham: "Brd for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan f noget lidet." 8. En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: 9. "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrd og to Smfisk; men hvad er dette til s mange?" 10. Jesus sagde: "Lader Folkene stte sig ned;" og der var meget Grs p Stedet. Da satte Mndene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet. 11. S tog Jesus Brdene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogs af Smfiskene s meget, de vilde. 12. Men da de vare blevne mtte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal g til Spilde." 13. Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrd fra dem, som havde fet Mad. 14. Da nu Folkene s det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden." 15. Da Jesus nu sknnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gre ham til Konge, gik han atter op p Bjerget, ganske alene. 16. Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Sen. 17. Og de gik om Bord i et Skib og vilde stte over til hin Side af Sen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mrkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem. 18. Og Sen rejste sig, da der blste en strk Vind. 19. Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre p Sen og komme nr til Skibet, og de forfrdedes. 20. Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!" 21. Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til. 22. Den nste dag s Skaren, som stod p hin Side af Sen, at der ikke havde vret mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var get om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene, 23. (men der var kommet Skibe fra Tiberias nr til det Sted, hvor de spiste Brdet, efter at Herren havde gjort Taksigelse): 24. da Skaren nu s, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at sge efter Jesus. 25. Og da de fandt ham p hin Side af Sen, sagde de til ham: "Rabbi! nr er du kommen hid?" 26. Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I sge mig, ikke fordi I s Tegn, men fordi I spiste af Brdene og bleve mtte. 27. Arbejder ikke for den Mad, som er forgngelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesnnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." 28. Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gre, for at vi kunne arbejde p Guds Gerninger?" 29. Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro p den, som han udsendte." 30. Da sagde de til ham: "Hvad gr du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gr du? 31. Vore Fdre de Manna i rkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brd fra Himmelen at de." 32. Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brdet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brd fra Himmelen. 33. Thi Guds Brd er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv." 34. Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brd!" 35. Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brd. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror p mig, skal aldrig trste. 36. Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro. 37. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud. 38. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gre min Villie, men hans Villie, som sendte mig. 39. Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det p den yderste Dag. 40. Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Snnen og tror p ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag." 41. Da knurrede Jderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brd, som kom ned fra Himmelen," 42. og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Sn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?" 43. Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes! 44. Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag. 45. Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle vre oplrte af Gud." Hver den, som har hrt af Faderen og lrt, kommer til mig. 46. Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. 47. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p mig, har et evigt Liv. 48. Jeg er Livets Brd. 49. Eders Fdre de Manna i rkenen og dde. 50. Dette er det Brd, som kommer ned fra Himmelen, at man skal de af det og ikke d. 51. Jeg er det levende Brd, som kom ned fra Himmelen; om nogen der af dette Brd, han skal leve til evig Tid; og det Brd, som jeg vil give, er mit Kd, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." 52. Da kivedes Jderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kd at de?" 53. Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke de Menneskesnnens Kd og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder. 54. Den, som der mit Kd og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag. 55. Thi mit Kd er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke. 56. Den, som der mit Kd og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, liges skal ogs den, som der mig, leve i Kraft af mig. 58. dette er det Brd, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fdre de og dde. Den, som der dette Brd, skal leve evindelig." 59. Dette sagde han, da han lrte i en Synagoge i Kapernaum. 60. Da sagde mange af hans Disciple, som havde hrt ham: "Dette er en hrd Tale; hvem kan hre den?" 61. Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder? 62. Hvad om I da f at se, at Menneskesnnen farer op, hvor han var fr? 63. Det er nden, som levendegr, Kdet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere nd og ere Liv. 64. Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forrde ham. 65. Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen." 66. Fra den Tid trdte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham. 67. Jesus sagde da til de tolv: "Mon ogs I ville g bort?" 68. Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi g hen? Du har det evige Livs Ord; 69. og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige." 70. Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djvel?" 71. Men han talte om Judas, Simon Iskariots Sn; thi det var ham, som siden skulde forrde ham, sknt han var en af de tolv. Johannes 7 1. Derefter vandrede Jesus omkring i Galila; thi han vilde ikke vandre i Juda, fordi Jderne sgte at sl ham ihjel. 2. Men Jdernes Hjtid, Lvsalsfesten, var nr. 3. Da sagde hans Brdre til ham: "Drag bort herfra og g til Juda, for at ogs dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gr. 4. Thi ingen gr noget i Lndom, nr han selv nsker at vre benbar; dersom du gr dette, da vis dig for Verden!" 5. Thi heller ikke hans Brdre troede p ham. 6. Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hnden. 7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde. 8. Drager I op til Hjtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Hjtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet." 9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galila. 10. Men da hans Brdre vare dragne op til Hjtiden, da drog han ogs selv op, ikke benlyst, men lnligt. 11. Da ledte Jderne efter ham p Hjtiden og sagde: "Hvor er han?" 12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfrer Mngden." 13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jderne. 14. Men da det allerede var midt i Hjtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lrte. 15. Jderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lrdom, da han ikke er oplrt?" 16. Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lre er ikke min, men hans, som sendte mig. 17. Dersom nogen vil gre hans Villie, skal han erkende, om Lren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv. 18. Den, der taler af sig selv, sger sin egen re; men den, som sger hans re, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham. 19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor sge I at sl mig ihjel?" 20. Mngden svarede: "Du er besat; hvem sger at sl dig ihjel?" 21. Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover. 22. Moses har givet eder Omskrelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fdrene) og I omskre et Menneske p en Sabbat. 23. Dersom et Menneske fr Omskrelse p en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede p mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask p en Sabbat? 24. Dmmer ikke efter Skinnet, men dmmer en retfrdig Dom!" 25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de sge at sl ihjel? 26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rdsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus? 27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men nr Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er." 28. Derfor rbte Jesus, idet han lrte i Helligdommen, og sagde: "Bde kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende. 29. Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig." 30. De sgte da at gribe ham; og ingen lagde Hnd p ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. 31. Men mange af Folket troede p ham, og de sagde: "Nr Kristus kommer, mon han da skal gre flere Tegn, end denne har gjort?" 32. Fariserne hrte, at Mngden mumlede dette om ham; og Yppersteprsterne og Fariserne sendte Tjenere ud for at gribe ham. 33. Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, s gr jeg bort til den, som sendte mig. 34. I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme." 35. Da sagde Jderne til hverandre: "Hvor vil han g hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil g til dem, som ere adspredte iblandt Grkerne, og lre Grkerne? 36. Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?" 37. Men p den sidste, den store Hjtidsdag stod Jesus og rbte og sagde: "Om nogen trster,han komme til mig og drikke! 38. Den, som tror p mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrmme:" 39. Men dette sagde han om den nd, som de, der troede p ham, skulde f; thi den Hellignd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort. 40. Nogle af Mngden, som hrte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten." 41. Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galila? 42. Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?" 43. Sledes blev der Splid iblandt Mngden om ham. 44. Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hnd p ham. 45. Tjenerne kom nu til Yppersteprsterne og Fariserne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke frt ham herhen?" 46. Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt sledes som dette Menneske." 47. Da svarede Fariserne dem: "Ere ogs I forfrte? 48. Mon nogen af Rdsherrerne har troet p ham, eller nogen af Fariserne? 49. Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet." 50. Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem: 51. "Mon vor Lov dmmer et Menneske, uden at man frst forhrer ham og fr at vide, hvad han gr?" 52. De svarede og sagde til ham: "Er ogs du fra Galila? Ransag og se, at der ikke fremstr nogen Profet fra Galila." Johannes 8 1. Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget. 2. og rle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lrte dem. 3. Men de skriftkloge og Fariserne fre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten. 4. Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor p fersk Gerning. 5. Men Moses bd os i Loven, at sdanne skulle stenes; hvad siger nu du?" 6. Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bjede sig ned og skrev med Fingeren p Jorden. 7. Men da de bleve ved at sprge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste frst Stenen p hende!" 8. Og han bjede sig atter ned og skrev p Jorden. 9. Men da de hrte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ldste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten. 10. Men da Jesus rettede sig op og ingen s uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordmte dig?," 11. Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordmmer dig; g bort, og synd ikke mere!" 12. Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som flger mig, skal ikke vandre i Mrket, men have Livets Lys." 13. Da sagde Fariserne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt." 14. Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gr hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gr hen. 15. I dmme efter Kdet; jeg dmmer ingen. 16. Men om jeg ogs dmmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig. 17. Men ogs i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. 18. Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig." 19. Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogs min Fader." 20. Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lrte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen. 21. Da sagde han atter til dem: "Jeg gr bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle d i eders Synd; hvor jeg gr hen, kunne I ikke komme." 22. Da sagde Jderne: "Mon han vil sl sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gr hen, kunne I ikke komme?" 23. Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. 24. Derfor har jeg sagt eder, at I skulle d i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I d i eders Synder." 25. De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder. 26. Jeg har meget at tale og dmme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hrt af ham, det taler jeg til Verden." 27. De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen. 28. Da sagde Jesus til dem: "Nr I f ophjet Menneskesnnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gr intet af mig selv; men som min Fader har lrt mig, sledes taler jeg. 29. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gr altid det, som er ham til Behag." 30. Da han talte dette, troede mange p ham. 31. Jesus sagde da til de Jder, som vare komne til Tro p ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, 32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigre eder." 33. De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sd og have aldrig vret nogens Trlle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?" 34. Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gr Synden, er Syndens Trl. 35. Men Trllen bliver ikke i Huset til evig Tid, Snnen bliver der til evig Tid. 36. Dersom da Snnen fr frigjort eder, skulle I vre virkelig frie. 37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sd; men I sge at sl mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder. 38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; s gre ogs I det, som I have hrt af eders Fader." 39. De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Brn, gjorde I Abrahams Gerninger. 40. Men nu sge I at sl mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hrt af Gud; dette gjorde Abraham ikke. 41. I gre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud." 42. Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udget og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. 43. Hvorfor forst I ikke min Tale? fordi I ikke kunne hre mit Ord. 44. I ere af den Fader Djvelen, og eders Faders Begringer ville I gre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han str ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Nr han taler Lgn, taler han af sit eget; thi han er en Lgner og Lgnens Fader. 45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden. 46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke? 47. Den, som er af Gud, hrer Guds Ord; derfor hre I ikke, fordi I ere ikke af Gud." 48. Jderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?" 49. Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg rer min Fader, og I vanre mig. 50. Men jeg sger ikke min re; der er den, som sger den og dmmer. 51. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Dden." 52. Jderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham dde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Dden. 53. Mon du er strre end vor Fader Abraham, som jo dde? ogs Profeterne dde; hvem gr du dig selv til?" 54. Jesus svarede: "Dersom jeg rer mig selv, er min re intet; det er min Fader, som rer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud. 55. Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Lgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord. 56. Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han s den og gldede sig." 57. Da sagde Jderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve r gammel, og du har set Abraham?" 58. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, frend Abraham blev til, har jeg vret." 59. S toge de Sten for at kaste p ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen. Johannes 9 1. Og da han gik forbi s han et Menneske, som var blindt fra Fdselen. 2. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forldre, s han skulde fdes blind?" 3. Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forldre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle benbares p ham. 4. Jeg m gre hans Gerninger, som sendte mig, s lnge det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. 5. Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys." 6. Da han havde sagt dette, spyttede han p Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet p hans jne. 7. Og han sagde til ham: "G hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage. 8. Da sagde Naboerne og de, som fr vare vante til at se ham som Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?" 9. Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner ham." Han selv sagde: "Det er mig." 10. Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine jne bnede?" 11. Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det p mine jne og sagde til mig: G hen til Siloam og to dig! Da jeg s gik hen og toede mig, blev jeg seende." 12. Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg ikke." 13. De fre ham, som fr var blind, til Fariserne. 14. Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og bnede hans jne. 15. Atter spurgte nu ogs Fariserne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd p mine jne, og jeg toede mig, og nu ser jeg." 16. Nogle af Fariserne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan et syndigt Menneske gre sdanne Tegn?" Og der var Splid imellem dem. 17. de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi han bnede dine jne?" Men han sagde: "Han er en Profet." 18. S troede Jderne ikke om ham, at han havde vret blind og var bleven seende, frend de fik kaldt p Forldrene til ham, som havde fet sit Syn. 19. Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Sn, om hvem I sige, at han var fdt blind? Hvorledes er han da nu seende?" 20. Hans Forldre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor Sn, og at han, var fdt blind. 21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har bnet hans jne, vide vi ikke heller; sprger ham; han er gammel nok; han m selv tale for sig." 22. Dette sagde hans Forldre, fordi de frygtede for Jderne; thi Jderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen. 23. Derfor sagde hans Forldre: "Han er gammel nok, sprger ham selv!" 24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde vret blind, og sagde til ham: "Giv Gud ren; vi vide, at dette Menneske er en Synder." 25. Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser." 26. De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes bnede han dine jne?" 27. Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hrte ikke efter. Hvorfor ville I hre det igen? Ville ogs I blive hans Disciple?" 28. Da udskldte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple. 29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er." 30. Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har bnet mine jne. 31. Vi vide, at Syndere bnhrer Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gr hans Villie, ham hrer han. 32. Aldrig er det hrt, at nogen har bnet jnene p en blindfdt. 33. Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gre." 34. De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden fdt i Synder, og du vil lre os?" Og de stdte ham ud. 35. Jesus hrte, at de havde udstdt ham; og da han traf ham sagde han til ham: "Tror du p Guds Sn?" 36. Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro p ham." 37. Jesus sagde til ham: "Bde har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det." 38. Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham. 39. Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde." 40. Nogle af Fariserne, som vare hos. ham, hrte dette, og de sagde til ham: "Mon ogs vi ere blinde?" 41. Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver." Johannes 10 1. " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gr ind i Frefolden gennem Dren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Rver. 2. Men den, som gr ind igennem Dren, er Frenes Hyrde. 3. For ham lukker Drvogteren op, og Frene hre hans Rst; og han kalder sine egne Fr ved Navn og frer dem ud. 4. Og nr han har frt alle sine egne Fr ud, gr han foran dem; og Frene flge ham, fordi de kende hans Rst. 5. Men en fremmed ville de ikke flge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Rst." 6. Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem. 7. Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Frenes Dr. 8. Alle de, som ere komne fr mig, ere Tyve og Rvere; men Frene hrte dem ikke. 9. Jeg er Dren; dersom nogen gr ind igennem mig, han skal frelses; og han skal g ind og g ud og finde Fde. 10. Tyven kommer ikke uden for at stjle og slagte og delgge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod. 11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde stter sit Liv til for Frene. 12. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Frene ikke hre til ser Ulven komme og forlader Frene og flyr, og Ulven rver dem og adspreder dem, 13. fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Frene. 14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig, 15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg stter mit Liv til for Frene. 16. Og jeg har andre Fr, som ikke hre til denne Fold; ogs dem br jeg fre, og de skulle hre min Rst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde. 17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg stter mit Liv til for at tage det igen. 18. Ingen tager det fra mig, men jeg stter det til af mig selv. Jeg har Magt til at stte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader." 19. Der blev atter Splid iblandt Jderne for disse Ords Skyld. 20. Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor hre I ham?" 21. Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond nd kan bne blindes jne?" 22. Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter; 23. og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Sjlegang. 24. Da omringede Jderne ham og sagde til ham: "Hvor lnge holder du vor Sjl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!" 25. Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gr i min Faders Navn, de vidne om mig; 26. men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Fr. 27. Mine Fr hre min Rst, og jeg kender dem, og de flge mig, 28. og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hnd. 29. Min Fader, som har givet mig dem, er strre end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hnd. 30. Jeg og Faderen, vi ere eet." 31. Da toge Jderne atter Sten op for at stene ham. 32. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?" 33. Jderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gr dig selv til Gud." 34. Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder? 35. Nr den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes), 36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Sn? 37. Dersom jeg ikke gr min Faders Gerninger, s tror mig ikke! 38. Men dersom jeg gr dem, s tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen." 39. De sgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hnd. 40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes frst dbte, og han blev der. 41. Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt." 42. Og mange troede p ham der. Johannes 11 1. Men der l en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Sster Martha boede. 2. Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og trrede hans Fdder med sit Hr; hendes Broder Lazarus var syg. 3. Da sendte Sstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." 4. Men da Jesus hrte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Dden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Sn skal herliggres ved den." 5. Men Jesus elskede Martha og hendes Sster og Lazarus. 6. Da han nu hrte, at han var syg, blev han dog to Dage p det Sted, hvor han var. 7. Derefter siger han s til Disciplene:"Lader os g til Juda igen! 8. Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig sgte Jderne at stene dig, og du drager atter derhen?" 9. Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da stder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. 10. Men vandrer nogen om Natten, da stder han an; thi Lyset er ikke i ham." 11. Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gr hen for at vkke ham af Svne." 12. Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." 13. Men Jesus havde talt om hans Dd; de derimod mente, at han talte om Svnens Hvile. 14. Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er dd! 15. Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os g til ham!" 16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os ogs g, for at vi kunne d med ham!" 17. Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. 18. Men Bethania var nr ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. 19. Og mange af Jderne vare komne til Martha og Maria for at trste dem over deres Broder. 20. Da Martha nu hrte, at Jesus kom, gik hun ham i Mde; men Maria blev siddende i Huset. 21. Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du vret her, da var min Broder ikke dd. 22. Men ogs nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig." 23. Jesus siger til hende: "Din Broder skal opst." 24. Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opst i Opstandelsen p den yderste Dag." 25. Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror p mig, skal leve, om han end dr. 26. Og hver den, som lever og tror p mig, skal i al Evighed ikke d. Tror du dette?" 27. Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Sn, den, som kommer til Verden." 28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Sster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig." 29. Da hun hrte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var p det Sted, hvor Martha havde mdt ham. 31. Da nu Jderne, som vare hos hende i Huset og trstede hende, s, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at grde der. 32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og s ham, faldt hun ned for hans Fdder og sagde til ham: "Herre! havde du vret her da var min Broder ikke dd." 33. Da nu Jesus s hende grde og s Jderne, som vare komne med hende, grde, harmedes han i nden og blev heftig bevget i sit Indre; og han sagde: 34. "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!" 35. Jesus grd. 36. Da sagde Jderne: "Se, hvor han elskede ham!" 37. Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som bnede den blindes jne, have gjort, at ogs denne ikke var dd?" 38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og gr hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten l for den. 39. Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den ddes Sster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:" 40. Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?" 41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus oplftede sine jne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hrt mig. 42. Jeg vidste vel, at du altid hrer mig; men for Skarens Skyld, som str omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig." 43. Og da han havde sagt dette, rbte han med hj Rst: "Lazarus, kom herud!" 44. Og den dde kom ud, bunden med Jordeklder om Fdder og Hnder, og et Trklde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Lser ham, og lader ham g!" 45. Mange af de Jder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu p ham; 46. men nogle af dem gik hen til Fariserne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 47. Yppersteprsterne og Fariserne sammenkaldte da et Mde af Rdet og sagde: "Hvad gre vi? thi dette Menneske gr mange Tegn. 48. Dersom vi lade ham sledes blive ved, ville alle tro p ham, og Romerne ville komme og tage bde vort Land og Folk." 49. Men en af dem, Kajfas, som var Yppersteprst i det r, sagde til dem: 50. "I vide intet; ej heller betnke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dr for Folket, og at ikke det hele Folk skal g til Grunde." 51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Yppersteprst i det r, profeterede han at Jesus skulde d for Folket; 52. og ikke for Folket alene, men for at han ogs kunde samle Guds adspredte Brn sammen til eet. 53. Fra den Dag af rdsloge de derfor om at ihjelsl ham. 54. Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jderne, men gik bort derfra ud p Landet, nr ved rkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. 55. Men Jdernes Pske var nr; og mange fra Landet gik op til Jerusalem fr Psken for at rense sig. 56. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Hjtiden?" 57. Men Yppersteprsterne og Fariserne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham. Johannes 12 1. Seks Dage fr Pske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de dde. 2. Der gjorde de da et Aftensmltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. 3. Da tog Maria et Pund af gte, sre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fdder og trrede hans Fdder med sit Hr; og Huset blev fuldt af Salvens Duft. 4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Sn, Iskariot, han, som siden forrdte ham: 5. "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" 6. Men dette sagde han, ikke fordi han brd sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. 7. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! 8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid." 9. En stor Skare af Jderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogs for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de dde. 10. Men Yppersteprsterne rdsloge om ogs at sl Lazarus ihjel: 11. thi for hans Skyld gik mange af Jderne hen og troede p Jesus. 12. Den flgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Hjtiden, hrte, at Jesus kom til Jerusalem, 13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og rbte: "Hosanna! velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" 14. Men Jesus fandt et ungt sel og satte sig derp, som der er skrevet: 15. "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende p en Asenindes Fl." 16. Dette forstode hans Disciple ikke frst; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham. 17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de dde. 18. Det var ogs derfor, at Skaren gik ham i Mde, fordi de havde hrt, at han havde gjort dette Tegn. 19. Da sagde Fariserne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gr efter ham." 20. Men der var nogle Grkere af dem, som plejede at g op for at tilbede p Hjtiden. 21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galila, og bade ham og sagde: "Herre! vi nske at se Jesus." 22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus. 23. Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesnnen skal herliggres. 24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dr, bliver det ene; men dersom det dr, brer det megen Frugt. 25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. 26. Om nogen tjener mig, han flge mig, og hvor jeg er, der skal ogs min Tjener vre; om nogen tjener mig, ham skal Faderen re. 27. Nu er min Sjl forfrdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time. 28. Fader herliggr dit Navn!" Da kom der en Rst fra Himmelen: "Bde har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggre det." 29. Da sagde Skaren, som stod og hrte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham." 30. Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Rst kommen, men for eders Skyld. 31. Nu gr der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud, 32. og jeg skal, nr jeg bliver ophjet fra Jorden, drage alle til mig." 33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Dd han skulde d. 34. Skaren svarede ham: "Vi have hrt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesnnen br ophjes? Hvem er denne Menneskesn?" 35. Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mrke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mrket, ved ikke, hvor han gr hen. 36. Medens I have Lyset, tror p Lyset, for at I kunne blive Lysets Brn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem. 37. Men endsknt han havde gjort s mange Tegn for deres jne, troede de dog ikke p ham, 38. for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hrte af os, og for hvem blev Herrens Arm benbaret?" 39. Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt: 40. "Han har blindet deres jne og forhrdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med jnene og forst med Hjertet og omvende sig, s jeg kunde helbrede dem." 41. Dette sagde Esajas, fordi han s hans Herlighed og talte om ham. 42. Alligevel var der dog mange, endogs af Rdsherrerne, som troede p ham; men for Farisernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen; 43. thi de elskede Menneskenes re mere end Guds re. 44. Men Jesus rbte og sagde: "Den, som tror p mig, tror ikke p mig, men p ham, som sendte mig, 45. og den, som ser mig, ser den, som sendte mig. 46. Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror p mig, ikke skal blive i Mrket. 47. Og om nogen hrer mine Ord og ikke vogter p dem, ham dmmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dmme Verden, men for at frelse Verden. 48. Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dmmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dmme ham p den yderste Dag. 49. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. 50. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Alts, hvad jeg taler, taler jeg sledes, som Faderen har sagt mig." Johannes 13 1. Men fr Pskehjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde g bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, s elskede han dem indtil Enden. 2. Og medens der holdtes Aftensmltid, da Djvelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Sns, Iskariots Hjerte, at han skulde forrde ham; 3. da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hnde, og at han var udget fra Gud og gik hen til Gud: 4. s rejser han sig fra Mltidet og lgger sine Klder fra sig, og han tog et Linklde og bandt det om sig. 5. Derefter hlder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Disciplenes Fdder og at trre dem med Linkldet, som han var ombunden med. 6. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre! tor du mine Fdder?" 7. Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gr, ved du ikke nu, men du skal forst det siden efter." 8. Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fdder." Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig." 9. Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fdder alene, men ogs Hnderne og Hovedet." 10. Jesus siger til ham: "Den, som er tvttet, har ikke ndig at to andet end Fdderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle." 11. Thi han kendte den, som forrdte ham; derfor sagde han: "I ere ikke alle rene." 12. Da han nu havde toet deres Fdder og havde taget sine Klder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? 13. I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. 14. Nr da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fdder, s ere ogs I skyldige at to hverandres Fdder. 15. Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogs I gre. 16. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke strre end sin Herre, ikke heller et Sendebud strre end den, som har sendt ham. 17. Nr I vide dette, ere I salige, om I gre det. 18. Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften mtte opfyldes: Den, som der Brdet med mig, har oplftet sin Hl imod mig. 19. Fra nu af siger jeg eder det, frend det sker, for at I, nr det er sket, skulle tro, at det er mig. 20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig." 21. Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevget i nden og vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forrde mig." 22. Da s Disciplene p hverandre, tvivlrdige om, hvem han talte om. 23. Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede. 24. Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det er, han taler om?" 25. Men denne bjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre! hvem er det?" 26. Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brd, som jeg dypper." S dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Sn, Iskariot. 27. Og efter at han havde fet Stykket, da gik Satan ind i ham. S siger Jesus til ham: "Hvad du gr, gr det snart!" 28. Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette. 29. Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: "Kb, hvad vi have ndig til Hjtiden;" eller at han skulde give noget til de fattige. 30. Da han nu havde fet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat. 31. Da han nu var get ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesnnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. 32. Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogs herliggre ham i sig, og han skal snart herliggre ham. 33. Brnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jderne: "Hvor jeg gr hen, kunne I ikke komme," siger jeg nu ogs til eder. 34. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogs I elske hverandre. 35. Derp skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Krlighed." 36. Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor gr du hen?" Jesus svarede ham: "Hvor jeg gr hen, kan du ikke nu flge mig, men siden skal du flge mig." 37. Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke flge dig nu? Jeg vil stte mit Liv til for dig? 38. Jesus svarer: "Vil du stte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, frend du har forngtet mig tre Gange." Johannes 14 1. "Eders Hjerte forfrdes ikke! Tror p Gud, og tror p mig! 2. I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var s, havde jeg sagt eder det; thi jeg gr bort for at berede eder Sted. 3. Og nr jeg er get bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogs I vre. 4. Og hvor jeg gr hen, derhen vide I Vejen." 5. Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du gr hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?" 6. Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig. 7. Havde I kendt mig, da havde I ogs kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham." 8. Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok." 9. Jesus siger til ham: "S lang en Tid har jeg vret hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen? 10. Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gr sine Gerninger. 11. Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, s tror mig dog for selve Gerningernes Skyld! 12. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p mig, de Gerninger, som jeg gr, skal ogs han gre, og han skal gre strre Gerninger end disse; thi jeg gr til Faderen, 13. og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gre, for at Faderen m herliggres ved Snnen. 14. Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gre det. 15. Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger! 16. Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at vre hos eder evindelig, 17. den Sandhedens nd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal vre i eder. 18. Jeg vil ikke efterlade eder faderlse; jeg kommer til eder. 19. Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve. 20. P den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder. 21. Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og benbare mig for ham." 22. Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at du vil benbare dig for os og ikke for verden?" 23. Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. 24. Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I hre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig. 25. Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder. 26. Men Talsmanden, den Hellignd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lre eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. 27. Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfrdes ikke og forsage ikke! 28. I have hrt, at jeg sagde til eder: Jeg gr bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da gldede I eder over, at jeg gr til Faderen; thi Faderen er strre end jeg. 29. Og nu har jeg sagt eder det, fr det sker, for at I skulle tro, nr det er sket. 30. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; 31. men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gr sledes, som Faderen har befalet mig: s str nu op, lader os g herfra!" Johannes 15 1. "Jeg er det sande Vintr, og min Fader er Vingrdsmanden. 2. Hver Gren p mig, som ikke brer Frugt, den borttager han, og hver den, som brer Frugt, renser han, for at den skal bre mere Frugt. 3. I ere allerede rene p Grund af det Ord, som jeg har talt til eder. 4. Bliver i mig, da bliver ogs jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bre Frugt af sig selv, uden den bliver p Vintret, sledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig. 5. Jeg er Vintret, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han brer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gre. 6. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brndes. 7. Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del. 8. Derved er min Fader herliggjort, at I bre megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple. 9. Ligesom Faderen har elsket mig, s har ogs jeg elsket eder; bliver i min Krlighed! 10. Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Krlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Krlighed. 11. Dette har jeg talt til eder, for at min Glde kan vre i eder, og eders Glde kan blive fuldkommen. 12. Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder. 13. Strre Krlighed har ingen end denne, at han stter sit Liv til for sine Venner. 14. I ere mine Venner, dersom I gre, hvad jeg befaler eder. 15. Jeg kalder eder ikke lngere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gr; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hrt af min Fader, har jeg kundgjort eder. 16. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle g hen og bre Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn. 17. Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre. 18. Nr Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig frend eder. 19. Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder. 20. Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke strre end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogs forflge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogs holde eders. 21. Men alt dette ville de gre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig. 22. Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd. 23. Den, som hader mig, hader ogs min Fader. 24. Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet bde mig og min Fader. 25. Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, m opfyldes: De hadede mig uforskyldt. 26. Men nr Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens nd, som udgr fra Faderen, da skal han vidne om mig. 27. Men ogs I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen." Johannes 16 1. "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges. 2. De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slr eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse. 3. Og dette skulle de gre, fordi de hverken kende Faderen eller mig. 4. Men dette har jeg talt til eder, for at I, nr Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder. 5. Men nu gr jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder sprger mig: Hvor gr du hen? 6. Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrvelsen opfyldt eders Hjerte. 7. Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gr bort, thi gr jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gr jeg bort, s vil jeg sende ham til eder. 8. Og nr han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfrdighed og om Dom. 9. Om Synd, fordi de ikke tro p mig; 10. men om Retfrdighed, fordi jeg gr til min Fader, og I se mig ikke lnger; 11. men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dmt. 12. Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bre det nu. 13. Men nr han, Sandhedens nd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hrer, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder. 14. Han skal herliggre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. 15. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder. 16. Om en liden Stund skulle I ikke se mig lnger, og atter om en liden Stund skulle I se mig." 17. Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gr hen til Faderen?" 18. De sagde alts: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forst ikke, hvad han taler." 19. Jesus vidste, at de vilde sprge ham, og han sagde til dem: "I sprge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig. 20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle grde og jamre, men Verden skal glde sig; I skulle vre bedrvede, men eders Bedrvelse skal blive til Glde. 21. Nr Kvinden fder, har hun Bedrvelse, fordi hendes Time er kommen; men nr hun har fdt Barnet, kommer hun ikke mere sin Trngsel i Hu af Glde over, at et Menneske er fdt til Verden. 22. Ogs I have da vel nu Bedrvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal gldes, og ingen tager eders Glde fra eder. 23. Og p den Dag skulle I ikke sprge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn. 24. Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle f, for at eders Glde m blive fuldkommen. 25. Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen. 26. P den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder; 27. thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udget fra Gud. 28. Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gr til Faderen." 29. Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. 30. Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har ndig, at nogen sprger dig; desrsag tro vi, at du er udget fra Gud." 31. Jesus svarede dem: "Nu tro I! 32. Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig. 33. Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trngsel; men vrer frimodige, jeg har overvundet Verden." Johannes 17 1. Dette talte Jesus;og han oplftede sine jne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggr din Sn, for at Snnen m herliggre dig, 2. ligesom du har givet ham Magt over alt Kd, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. 3. Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. 4. Jeg har herliggjort dig p Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gre. 5. Og Fader! herliggr du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, fr Verden var. 6. Jeg har benbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord. 7. Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig. 8. Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig. 9. Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine. 10. Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem. 11. Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de m vre et ligesom vi. 12. Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Sn, for at Skriften skulde opfyldes. 13. Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de m have min Glde fuldkommet i sig. 14. Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 15. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde. 16. De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 17. Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed. 18. Ligesom du har udsendt mig til Verden, s har ogs jeg udsendt dem til Verden. 19. Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogs de skulle vre helligede i Sandheden. 20. Men jeg beder ikke alene for disse, men ogs for dem, som ved deres Ord tro p mig, 21. at de m alle vre eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogs de skulle vre eet i os, for at Verden m tro, at du har udsendt mig. 22. Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle vre eet, ligesom vi ere eet, 23. jeg i dem og du i mig, for at de m vre fuldkommede til eet, for at Verden m erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig. 24. Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogs de, som du har givet mig, vre hos mig, for at de m skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig fr Verdens Grundlggelse. 25. Retfrdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig. 26. Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgre dem det, for at den Krlighed, hvormed du har elsket mig, skal vre i dem, og jeg i dem." Johannes 18 1. Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over Kedrons Bk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med sine Disciple. 2. Men ogs Judas, som forrdte ham, kendte Stedet; thi Jesus samledes ofte der med sine Disciple. 3. S tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Yppersteprsterne og Fariserne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Vben. 4. Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?" 5. De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Det er mig." Men ogs Judas, som forrdte ham, stod hos dem. 6. Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt til Jorden. 7. Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde: "Jesus af Nazareth." 8. Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, s lader disse g!" 9. for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig." 10. Simon Peter, som havde et Svrd, drog det nu og slog Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans hjre re. Men Tjeneren hed Malkus. 11. Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Svrd i Skeden! Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?" 12. Vagtafdelingen og Krigsversten og Jdernes Svende grebe da Jesus og bandt ham. 13. Og de frte ham frst til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Yppersteprst i det r. 14. Men det var Kajfas, som havde givet Jderne det Rd, at det var gavnligt, at eet Menneske dde for Folket. 15. Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Yppersteprsten, og han gik ind med Jesus i Yppersteprstens Grd. 16. Men Peter stod udenfor ved Dren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Yppersteprsten, ud og sagde det til Drvogtersken og frte Peter ind. 17. Pigen, som var Drvogterske, siger da til Peter: "Er ogs du af dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke." 18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogs Peter stod hos dem og varmede sig. 19. Yppersteprsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lre. 20. Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lrt i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jderne komme sammen, og i Lndom har jeg intet talt. 21. Hvorfor sprger du mig? Sprg dem, som have hrt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt." 22. Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Yppersteprsten sledes?" 23. Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor slr du mig da?" 24. Annas sendte ham nu bunden til Yppersteprsten Kajfas. 25. Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er ogs du af hans Disciple?" Han ngtede det og sagde: "Nej, jeg er ikke." 26. En af Yppersteprstens Tjenere, som var en Frnde af ham, hvis re Peter havde afhugget, siger: "S jeg dig ikke i Haven med ham?" 27. Da ngtede Peter det atter, og straks galede Hanen. 28. De fre nu Jesus fra Kajfas til Landshvdingens Borg; men det var rle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise Pske, 29. Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klageml fre I mod dette Menneske?" 30. De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig." 31. Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dmmer ham efter eders Lov!" Da sagde Jderne til ham: "Det er os ikke tilladt at aflive nogen; " 32. for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Dd han skulde d. 33. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte p Jesus og sagde til ham: "Er du Jdernes Konge?" 34. Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?" 35. Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jde? dit Folk og Yppersteprsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?" 36. Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jderne; men nu er mit Rige ikke deraf." 37. Da sagde Pilatus til ham: "Du er alts dog en Konge?" Jesus svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil fdt og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hrer min Rst." 38. Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagt dette, gik han igen ud til Jderne, og han siger til dem: "Jeg finder ingen Skyld hos ham. 39. Men I have den Skik, at jeg lslade eder en om Psken; ville I da, at jeg skal lslade eder Jdernes Konge?" 40. Da rbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og Barabbas var en Rver. Johannes 19 1. Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge. 2. Og Stridsmndene flettede en Krone af Torne og satte den p hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde: 3. "Hil vre dig, du Jdernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet. 4. Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg frer ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham." 5. Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen p. Og han siger til dem: "Se, hvilket Menneske!" 6. Da nu Yppersteprsterne og Svendene s ham, rbte de og sagde: "Korsfst! korsfst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og korsfster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham." 7. Jderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han skyldig at d, fordi han har gjort sig selv til Guds Sn." 8. Da Pilatus nu hrte dette Ord, blev han endnu mere bange. 9. Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er du?" Men Jesus gav ham intet Svar. 10. Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at lslade dig, og at jeg har Magt til at korsfste dig?" 11. Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, strre Synd." 12. Derefter forsgte Pilatus at lslade ham. Men Jderne rbte og sagde: "Dersom du lslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gr sig selv til Konge, stter sig op imod Kejseren." 13. Da Pilatus hrte disse Ord, frte han Jesus ud og satte sig p Dommersdet, p det Sted, som kaldes Stenlagt, men p Hebraisk Gabbatha; 14. men det var Beredelsens dag i Psken, ved den sjette Time. Og han siger til Jderne: "Se, eders Konge!" 15. De rbte nu: "Bort, bort med ham! korsfst ham!" Pilatus siger til dem: "Skal jeg korsfste eders Konge?" Yppersteprsterne svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren." 16. S overgav han ham da til dem til at korsfstes. De toge nu Jesus; 17. og han bar selv sit Kors og gik ud til det skaldte "Hovedskalsted", som hedder p Hebraisk Golgatha, 18. hvor de korsfstede ham og to andre med ham, en p hver Side, men Jesus midt imellem. 19. Men Pilatus havde ogs skrevet en Overskrift og sat den p Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jdernes Konge." 20. Denne Overskrift lste da mange af Jderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfstet, var nr ved Staden; og den var skreven p Hebraisk, Latin og Grsk. 21. Da sagde Jdernes Yppersteprster til Pilatus: "Skriv ikke: Jdernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jdernes Konge." 22. Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg." 23. Da nu Stridsmndene havde korsfstet Jesus, toge de hans Klder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vvet fra verst helt igennem. 24. Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke snderskre den, men kaste Lod om den, hvis den skal vre;" for at Skriften skulde opfyldes, som siger: "De delte mine Klder imellem sig og kastede Lod om mit Kldebon." Dette gjorde da Stridsmndene. 25. Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Sster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene. 26. Da Jesus nu s sin Moder og den Discipel, han elskede, st hos, siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Sn." 27. Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra den time tog Disciplen hende hjem til sit. 28. Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg trster." 29. Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike p en Isopstngel og holdt den til hans Mund. 30. Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;" og han bjede Hovedet og opgav nden. 31. Da det nu var Beredelsesdag, bade Jderne Pilatus om, at Benene mtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive p Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor. 32. Da kom Stridsmndene og knuste Benene p den frste og p den anden; som vare korsfstede med ham. 33. Men da de kom til Jesus og s, at han allerede var dd, knuste de ikke hans Ben. 34. Men en af Stridsmndene stak ham i Siden med et Spyd, og straks fld der Blod og Vand ud. 35. Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogs I skulle tro. 36. Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet Ben skal snderbrydes derp". 37. Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget." 38. Men Josef fra Arimatha, som var en Jesu Discipel, dog lnligt, af Frygt for Jderne, bad derefter Pilatus om, at han mtte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme. 39. Men ogs Nikodemus, som frste Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund. 40. De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklder med de vellugtende Urter, som Jdernes Skik er at fly Lig til Jorde. 41. Men der var p det Sted, hvor han blev korsfstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. 42. Der lagde de da Jesus, for Jdernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var nr. Johannes 20 1. Men p den frste Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene rle, medens det endnu er mrkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven, 2. Da lber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham." 3. Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven. 4. Men de to lb sammen, og den anden Discipel lb foran, hurtigere end Peter, og kom frst til Graven. 5. Og da han kiggede ind, ser han Linklderne ligge der, men gik dog ikke ind. 6. Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og s Linklderne ligge der 7. og Trkldet, som han havde haft p sit Hoved, ikke liggende ved Linklderne, men sammenrullet p et Sted for sig selv. 8. Nu gik da ogs den anden Discipel, som var kommen frst til Graven, ind, og han s og troede. 9. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opst fra de dde. 10. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem. 11. Men Maria stod udenfor ved Graven og grd. Som hun nu grd, kiggede hun ind i Graven, 12. og hun ser to Engle sidde i hvide Klder, en ved Hovedet og en ved Fdderne,hvor Jesu Legeme havde ligget. 13. Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor grder du?" Hun siger til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham." 14. Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus st der, og hun vidste ikke, at det var Jesus. 15. Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor grder du? hvem leder du efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre! dersom du har bret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, s vil jeg tage ham." 16. Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til ham p Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester. 17. Jesus siger til hende: "Rr ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men g til mine Brdre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud." 18. Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt hende dette. 19. Da det nu var Aften p den samme Dag, den frste Dag i Ugen, og Drene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred vre med eder!" 20. Og som han sagde dette, viste han dem sine Hnder og sin Side. S bleve Disciplene glade, da de s Herren. 21. Jesus sagde da atter til dem: "Fred vre med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, sledes sender ogs jeg eder." 22. Og da han havde sagt dette, ndede han p dem, og han siger til dem: "Modtager den Hellignd! 23. Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I ngte Forladelse, dem er den ngtet." 24. Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom. 25. De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men han sagde til dem: "Uden jeg fr set Naglegabet i hans Hnder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hnd i hans Side, vil jeg ingenlunde tro." 26. Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Drene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: "Fred vre med eder!" 27. Derefter siger han til Thomas: "Rk din Finger hid, og se mine Hnder, og rk din Hnd hid, og stik den i min Side, og vr ikke vantro, men troende!" 28. Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!" 29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet." 30. Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples syn, som ikke ere skrevne i denne Bog. 31. Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Sn, og for at I, nr I tro, skulle have Livet i hans Navn. Johannes 21 1. Siden benbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias Sen; men han benbarede sig sledes. 2. Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Kana i Galila og Zebedus's Snner og to andre af hans, Disciple vare sammen. 3. Simon Peter siger til dem: "Jeg gr ud at fiske." De sige til ham: "Ogs vi g med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet. 4. Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Sbredden; dog vidste Disciplene ikke, at det var Jesus. 5. Jesus siger da til dem: "Brnlille! have I noget at spise?" De svarede ham: "Nej." 6. Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud p hjre Side af Skibet, s skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formede ikke mere at drage det for Fiskenes Mngde. 7. Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er Herren." Da Simon Peter nu hrte, at det var Herren, bandt han sin Fiskerkjortel om sig (thi han var ngen), og kastede sig i Sen. 8. Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slbte efter sig Garnet med Fiskene. 9. Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derp og Brd. 10. Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede." 11. Simon Peter steg op og trak Garnet p Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og sknt de vare s mange, snderreves Garnet ikke. 12. Jesus siger til dem: "Kommer og holder Mltid! Men, ingen af Disciplene vovede at sprge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at det var Herren. 13. Jesus kommer og tager Brdet og giver dem det, ligeledes ogs Fiskene. 14. Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus benbarede sig for sine Disciple, efter at han var oprejst fra de dde. 15. Da de nu havde holdt Mltid, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes's Sn, elsker du mig mere end disse?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kr." Han siger til ham: "Vogt mine Lam!" 16. Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Sn, elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kr." Han siger til ham: "Vr Hyrde for mine Fr!" 17. Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Sn, har du mig kr?" Peter blev bedrvet, fordi han tredje Gang sagde til ham: "Har du mig kr?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender alle Ting, du ved, at jeg har dig kr." Jesus siger til ham: "Vogt mine Fr! 18. Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men nr du bliver gammel, skal du udrkke dine Hnder, og en anden skal binde op om dig og fre dig derhen, hvor du ikke vil." 19. Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Dd han skulde herliggre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: "Flg mig!" 20. Peter vendte sig og s den Discipel flge, som Jesus elskede, og som ogs l op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre! hvem er den, som forrder dig?" 21. Da nu Peter s ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes skal det g denne?" 22. Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Flg du mig!" 23. S kom da dette Ord ud iblandt Brdrene: "Denne Discipel dr ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde d, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?" 24. Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt. 25. Men der er ogs mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme de Bger, som da bleve skrevne. Apostelenes gerninger Apostelenes gerninger 1 1. Den frste Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte bde at gre og lre, 2. indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Hellignd; 3. for hvem han ogs, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der hre til Guds Rige. 4. Og medens han var sammen med dem, bd han dem, at de ikke mtte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjttelse, "hvorom," sagde han, "I have hrt af mig. 5. Thi Johannes dbte med Vand; men I skulle dbes med den Hellignd om ikke mange Dage." 6. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre! opretter du p denne Tid Riget igen for Israel?" 7. Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt. 8. Men I skulle f Kraft, nr den Hellignd kommer over eder; og I skulle vre mine Vidner bde i Jerusalem og i hele Juda og Samaria og indtil Jordens Ende." 9. Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de s derp, og en Sky tog ham bort fra deres jne. 10. Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mnd hos dem i hvide Klder, 11. og de sagde: "I galiliske Mnd, hvorfor st I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen p samme Mde, som I have set ham fare til Himmelen." 12. Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nr ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra. 13. Og da de kom derind, gik de op p den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomus og Matthus, Jakob, Alfus's Sn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Sn. 14. Alle disse vare endrgtigt vedholdende i Bnnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brdre. 15. Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brdrene og sagde: (og der var en Skare samlet p omtrent hundrede og tyve Personer): 16. "I Mnd, Brdre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Hellignd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus; 17. thi han var regnet iblandt os og havde fet denne Tjenestes Lod. 18. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfrdigheds Ln, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde vltede ud, 19. hvilket ogs er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, s at den Ager kaldes p deres eget Ml Hakeldama, det er Blodager. 20. Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive de, og der vre ingen, som bor i den," og: "Lad en anden f hans Tilsynsgerning." 21. Derfor br en af de Mnd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os, 22. lige fra Johannes's Db indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse." 23. Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias. 24. Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to 25. til at f denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at g hen til sit eget Sted." 26. Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt p Matthias. og han blev regnet sammen med de elleve Apostle. Apostelenes gerninger 2 1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrgtigt forsamlede. 2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vldigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade. 3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig p hver enkelt af dem. 4. Og de bleve alle fyldte med den Hellignd, og de begyndte at tale i andre Tungeml, efter hvad nden gav dem at udsige. 5. Men der var Jder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mnd af alle Folkeslag under Himmelen. 6. Da denne Lyd kom, strmmede Mngden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hrte dem tale p hans eget Ml. 7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilere? 8. Hvor kunne vi da hre dem tale, hver p vort eget Ml, hvor vi ere fdte, 9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som hre hjemme i Mesopotamien, Juda og Happadokien. Pontus og Asien, 10. i Frygien og Pamfylien, gypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere, 11. Jder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi hre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungeml?" 12. Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrdige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette vre?" 13. Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sd Vin." 14. Da stod Peter frem med de elleve og oplftede sin Rst og talte til dem: "I jdiske Mnd og alle I, som bo i Jerusalem! dette vre eder vitterligt, og lner re til mine Ord! 15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time p Dagen; 16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel: 17. "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min nd over alt Kd; og eders Snner og eders Dtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drmme. 18. Ja, endog over mine Trlle og over mine Trlkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min nd, og de skulle profetere. 19. Og jeg vil lade ske Undere p Himmelen oventil og Tegn p Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp. 20. Solen skal forvandles til Mrke og Mnen til Blod, frend Herrens store og herlige Dag kommer. 21. Og det skal ske, enhver, som pkalder Herrens Navn, skal frelses." 22. I israelitiske Mnd! hrer disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide, 23. ham, som efter Guds bestemte Rdslutning og Forudviden var bleven forrdt, ham have I ved lovlses Hnd korsfstet og ihjelslet. 24. Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende p Ddens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den. 25. Thi David siger med Henblik p ham: "Jeg havde altid Herren for mine jne; thi han er ved min hjre Hnd, for at jeg ikke skal rokkes, 26. Derfor gldede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogs mit Kd skal bo i Hb; 27. thi du skal ikke lade min Sjl tilbage i Ddsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrdnelse, 28. Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glde for dit syn." 29. I Mnd Brdre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er bde dd og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag. 30. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lnds Frugt skulde en sidde p hans Trone, 31. talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Ddsriget, ej heller s hans Kd Forrdnelse. 32. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner. 33. Efter at han nu ved Guds hjre Hnd er ophjet og af Faderen har fet den Hellignds Forjttelse, har han udgydt denne, hvilket I bde se og hre. 34. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd, 35. indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fdder." 36. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfstede, har Gud gjort bde til Herre og til Kristus," 37. Men da de hrte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de vrige Apostle: "I Mnd, Brdre! hvad skulle vi gre?" 38. Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig dbe p Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle f den Hellignds Gave. 39. Thi for eder er Forjttelsen og for eders Brn og for alle dem, som ere langt borte, s mange som Herren vor Gud vil tilkalde." 40. Ogs med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slgt!" 41. De, som nu toge imod hans Ord, bleve dbte; og der fjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjle til. 42. Og de holdt fast ved Apostlenes Lre og Samfundet, Brdets Brydelse og Bnnerne. 43. Men der kom Frygt over en hver Sjl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene. 44. Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting flles. 45. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til. 46. Og idet de hver Dag vedholdende og endrgtigt kom i Helligdommen og brd Brdet hjemme, fik de deres Fde med Fryd og i Hjertets Enfold, 47. idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren fjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse. Apostelenes gerninger 3 1. Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time. 2. Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev bren frem; ham satte de daglig ved den Dr til Helligdommen, som kaldtes den sknne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse. 3. Da han s Peter og Johannes, idet de vilde g ind i Helligdommen, bad han om at f en Almisse. 4. Da s Peter tillige med Johannes fast p ham og sagde: "Se p os!" 5. Og han gav Agt p dem, efterdi han ventede at f noget af dem. 6. Men Peter sagde: "Slv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazarerens Navn st op og g!" 7. Og han greb ham ved den hjre Hnd og rejste ham op. 8. Men straks bleve hans Ben og Ankler strke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud. 9. Og hele Folket s ham g omkring og love Gud. 10. Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den sknne Port til Helligdommen for at f Almisse; og de bleve fulde af Rdsel og Forfrdelse over det, som var timedes ham. 11. Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, lb alt Folket rdselsslagent sammen om dem i den Sjlegang, som kaldes Salomons. 12. Men da Peter s det, talte han til Folket: "I israelitiske Mnd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I p os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan g? 13. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fdres Gud, har herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og forngtede for Pilatus, da han dmte, at han skulde lslades. 14. Men I forngtede den hellige og retfrdige og bade om, at en Morder mtte sknkes eder. 15. Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de dde, hvorom vi ere Vidner. 16. Og i Troen p hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Frlighed i Psyn af eder alle. 17. Og nu, Brdre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogs eders Rdsherrer. 18. Men Gud har sledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide. 19. Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder m blive udslettede, for at Vederkvgelsens Tider m komme fra Herrens syn, 20. og han m sende den for eder bestemte Kristus, Jesus, 21. hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ldste Dage. 22. Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brdre ligesom mig; ham skulle I hre i alt, hvad han end vil tale til eder. 23. Men det skal ske, hver Sjl, som ikke hrer den Profet, skal udryddes af Folket." 24. Men ogs alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, s mange som talte, have ogs forkyndt disse Dage. 25. I ere Profeternes Snner og Snner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fdre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sd skulle alle Jordens Slgter velsignes." 26. For eder frst har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, nr enhver af eder vender om fra sin Ondskab." Apostelenes gerninger 4 1. Men medens de talte til Folket, kom Prsterne og Hvedsmanden for Helligdommen og Saddukerne over dem, 2. da de harmedes over, at de lrte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de dde. 3. Og de lagde Hnd p dem og satte dem i Forvaring til den flgende Dag; thi det var allerede Aften. 4. Men mange af dem, som havde hrt Ordet, troede, og Tallet p Mndene blev omtrent fem Tusinde. 5. Men det skete Dagen derefter, at deres Rdsherrer og ldste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem, 6. liges Yppersteprsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af yppersteprstelig Slgt. 7. Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?" 8. Da sagde Peter, fyldt med den Hellignd, til dem: "I Folkets Rdsherrer og ldste! 9. Nr vi i Dag forhres angende denne Velgerning imod en vanfr Mand, om hvorved han er bleven helbredt; 10. da skal det vre eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazarerens Navn, hvem I have korsfstet, hvem Gud har oprejst fra de dde, ved dette Navn er det, at denne str rask her for eders jne, 11. Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmnd, men som er bleven til en Hovedhjrnesten. 12. Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste." 13. Men da de s Peters og Johannes Frimodighed og kunde mrke, at de vare ulrde Mnd og Lgfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde vret med Jesus. 14. Og da de s Manden, som var helbredt, st hos dem, havde de intet at sige derimod. 15. Men de bde dem at trde ud fra Rdet og rdfrte sig med hverandre og sagde: 16. "Hvad skulle vi gre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er benbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke ngte det. 17. Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn." 18. Og de kaldte dem ind og forbde dem aldeles at tale eller lre i Jesu Navn. 19. Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dmmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud. 20. Thi vi kunne ikke lade vre at tale om det, som vi have set og hrt." 21. Men de truede dem end mere og lslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket. 22. Thi den Mand, p hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve r gammel. 23. Da de nu vare lsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Yppersteprsterne og de ldste havde sagt til dem. 24. Men da de hrte dette, oplftede de endrgtigt Rsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem, 25. du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfngelige Rd? 26. Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede." 27. Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, bde Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer 28. for at gre det, som din Hnd og dit Rd forud havde bestemt skulde ske. 29. Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed, 30. idet du udrkker din Hnd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn." 31. Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Hellignd, og de talte Guds Ord med Frimodighed. 32. Men de troendes Mngde havde eet Hjerte og een Sjl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting flles. 33. Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nde over dem alle. 34. Thi der var end ikke nogen trngende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne 35. og lagde dem for Apostlenes Fdder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til. 36. Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trstens Sn), en Levit, fdt p Kypern 37. som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fdder. Apostelenes gerninger 5 1. Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom 2. og stak med sin Hustrus Vidende noget af Vrdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fdder. 3. Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, s du har ljet imod den Hellignd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket? 4. Var det ikke dit, s lnge du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rdighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke ljet for Mennesker, men for Gud." 5. Men da Ananias hrte disse Ord, faldt han om og udndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hrte det. 6. Men de unge Mnd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham. 7. Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket. 8. Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris." 9. Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens nd? Se, deres Fdder, som have begravet din Mand, ere for Dren, og de skulle bre dig ud." 10. Men hun faldt straks om for hans Fdder og udndede. Men da de unge Mnd kom ind, fandt de hende dd, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand. 11. Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hrte dette. 12. Men ved Apostlenes Hnder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrgtigt sammen i Salomons Sjlegang. 13. Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem hjt, 14. og der fjedes stedse flere troende til Herren, Skarer bde af Mnd og Kvinder, 15. s at de endogs bare de syge ud p Gaderne og lagde dem p Senge og Ljbnke, for at nr Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem. 16. Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strmmede Mngden sammen og bragte syge og sdanne, som vare plagede af urene nder, og de bleve alle helbredte. 17. Men Yppersteprsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukernes Parti, og de bleve fulde af Nidkrhed. 18. Og de lagde Hnd p Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring. 19. Men en Herrens Engel bnede Fngselets Dre om Natten og frte dem ud og sagde: 20. "Gr hen og trder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!" 21. Men da de havde hrt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lrte. Men Yppersteprsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rdet og alle Israels Brns ldste og sendte Bud til Fngselet, at de skulde fres frem. 22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fngselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde: 23. "Fngselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stende ved Drene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde." 24. Men da Hvedsmanden for Helligdommen og Yppersteprsterne hrte disse Ord, bleve de tvivlrdige om dem,hvad dette skulde blive til. 25. Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mnd, som I satte i Fngselet, st i Helligdommen og lre Folket." 26. Da gik Hvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede. 27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rdet; og Yppersteprsten spurgte dem og sagde: 28. "Vi bde eder alvorligt, at I ikke mtte lre i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lre, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!" 29. Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man br adlyde Gud mere end Mennesker. 30. Vore Fdres Gud oprejste Jesus, hvem I hngte p et Tr og sloge ihjel. 31. Ham har Gud ved sin hjre Hnd ophjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse. 32. Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogs den Hellignd, som Gud har givet dem, der adlyde ham." 33. Men da de hrte dette, skar det dem i Hjertet, og de rdsloge om at sl dem ihjel. 34. Men der rejste sig i Rdet en Fariser ved Navn Gamaliel, en Lovlrer, hjt agtet af hele Folket, og han bd, at de skulde lade Mndene trde lidt udenfor. 35. Og han sagde til dem: "I israelitiske Mnd! ser eder vel for, hvad I gre med disse Mennesker. 36. Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at vre noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mnd sluttede sig til ham; han blev slet ihjel, og alle de, som adlde ham, adsplittedes og bleve til intet. 37. Efter ham fremstod Judas Galileren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at flge sig. Ogs han omkom, og alle de, som adlde ham, bleve adspredte. 38. Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Rd eller dette Vrk er af Mennesker, bliver det til intet; 39. men er det af Gud, kunne I ikke gre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!" 40. Og de adlde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbde dem at tale i Jesu Navn og lslode dem. 41. S gik de da glade bort fra Rdets syn, fordi de vare blevne agtede vrdige til at vanres for hans Navns Skyld. 42. Og de holdt ikke op med hver Dag at lre i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus. Apostelenes gerninger 6 1. Men da i de Dage Disciplenes Antal forgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebrerne", fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. 2. Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene. 3. Udser derfor, Brdre! iblandt eder syv Mnd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af nd og Visdom; dem ville vi s indstte til denne Gerning. 4. Men vi ville holde trolig ved i Bnnen og Ordets Tjeneste." 5. Og denne Tale behagede hele Mngden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Hellignd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia; 6. dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hnderne p dem. 7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forgedes meget i Jerusalem; og en stor Mngde af Prsterne adlde Troen. 8. Men Stefanus, fuld af Nde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket, 9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus. 10. Og de kunde ikke modst den Visdom og den nd, som han talte af. 11. Da fik de hemmeligt nogle Mnd til at sige: "Vi have hrt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud." 12. Og de ophidsede Folket og de ldste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slbte ham med sig og frte ham for Rdet; 13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven. 14. Thi vi have hrt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os." 15. Og alle de, som sade i Rdet, stirrede p ham, og de s hans Ansigt som en Engels Ansigt. Apostelenes gerninger 7 1. Men Yppersteprsten sagde: "Forholder dette sig sledes?" 2. Men han sagde: "I Mnd, Brdre og Fdre, hrer til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, frend han tog Bolig i Karan. 3. Og han sagde til ham: "G ud af dit Land og fra din Slgt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig." 4. Da gik han ud fra Kaldernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Dd lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo. 5. Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjttede han ham at give ham det til Eje og hans Sd efter ham, endsknt han intet Barn havde. 6. Men Gud talte sledes: "Hans Sd skal vre Udlndinge i et fremmed Land, og man skal gre dem til Trlle og handle ilde med dem i fire Hundrede r. 7. Og det Folk, for hvilket de skulle trlle, vil jeg dmme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig p dette Sted." 8. Og han gav ham Omskrelsens Pagt. Og s avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker. 9. Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til gypten; og Gud var med ham, 10. og han udfriede ham af alle hans Trngsler og gav ham Nde og Visdom for Farao, Kongen i gypten, som satte ham til verste over gypten og over hele sit Hus. 11. Men der kom Hungersnd over hele gypten og Kann og en stor Trngsel, og vore Fdre fandt ikke Fde. 12. Men da Jakob hrte, at der var Korn i gypten, sendte han vore Fdre ud frste Gang. 13. Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brdre, og Josefs Herkomst blev benbar for Farao. 14. Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slgt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjle. 15. Og Jakob drog ned til gypten. Og han og vore Fdre dde, 16. og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde kbt for en Sum Penge af Hemors Snner i Sikem. 17. Som nu Tiden nrmede sig for den Forjttelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i gypten, 18. indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef. 19. Han viste Trskhed imod vor Slgt og handlede ilde med vore Fdre, s de mtte stte deres sm Brn ud, for at de ikke skulde holdes i Live. 20. P den Tid blev Moses fdt, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Mneder i sin Faders Hus. 21. Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Sn. 22. Og Moses blev oplrt i al gypternes Visdom; og han var mgtig i sine Ord og Gerninger. 23. Men da han blev fyrretyve r gammel, fik han i Sinde at besge sine Brdre, Israels Brn. 24. Og da han s en lide Uret, forsvarede han ham og hvnede den mishandlede, idet han slog gypteren ihjel. 25. Men han mente, at hans Brdre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hnd; men de forstode det ikke. 26. Og den nste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mnd! I ere Brdre, hvorfor gre I hinanden Uret?" 27. Men den, som gjorde sin Nste Uret, stdte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os? 28. Vil du sl mig ihjel, ligesom du i Gr slog gypteren ihjel?" 29. Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Snner. 30. Og efter fyrretyve rs Forlb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs rken i en Tornebusk, der stod i lys Lue. 31. Men da Moses s det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, ld Herrens Rst til ham: 32. "Jeg er dine Fdres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bvede Moses og turde ikke se derhen. 33. Men Herren sagde til ham: "Ls Skoene af dine Fdder; thi det Sted, som du str p, er hellig Jord. 34. Jeg har grant set mit Folks Mishandling i gypten og hrt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til gypten!" 35. Denne Moses, hvem de forngtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at vre bde Hersker og Befrier ved den Engels Hnd,som viste sig for ham i Tornebusken. 36. Ham var det, som frte dem ud,idet han gjorde Undere og Tegn i gyptens Land og i det rde Hav og i rkenen i fyrretyve r. 37. Han er den Moses, som sagde til Israels Brn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brdre ligesom mig." 38. Han er den, som i Menigheden i rkenen frdedes med Engelen, der talte til ham p Sinai Bjerg, og med vore Fdre; den, som modtog levende Ord at give os; 39. hvem vore Fdre ikke vilde adlyde, men de stdte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til gypten, idet de sagde til Aron: 40. "Gr os Guder, som kunne g foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som frte os ud af gyptens Land." 41. Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hnders Gerninger. 42. Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hr, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve r i rkenen? 43. Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon." 44. Vore Fdre i rkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, sledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gre det efter det Forbillede, som han havde set. 45. Dette toge ogs vore Fdre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fdres syn indtil Davids Dage, 46. som vandt Nde for Gud og bad om at mtte finde en Bolig for Jakobs Gud. 47. Men Salomon byggede ham et Hus. 48. Dog, den Hjeste bor ikke i Huse gjorte med Hnder, som Profeten siger: 49. "Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fdders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted? 50. Har ikke min Hnd gjort alt dette?" 51. I hrde Halse og uomskrne p Hjerter og ren! I st altid den Hellignd imod; som eders Fdre, sledes ogs I. 52. Hvem af Profeterne er der, som eders Fdre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfrdiges Komme, hvis Forrdere og Mordere I nu ere blevne, 53. I, som modtoge Loven under Engles Besrgelse og have ikke holdt den!" 54. Men da de hrte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tnderne sammen imod ham. 55. Men som han var fuld af den Hellignd, stirrede han op imod Himmelen og s Guds Herlighed og Jesus stende ved Guds hjre Hnd. 56. Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene bnede og Menneskesnnen stende ved Guds hjre Hnd." 57. Men de rbte med hj Rst og holdt for deres ren og stormede endrgtigt ind p ham. 58. Og de stdte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klder af ved en ung Mands Fdder, som hed Saulus. 59. Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min nd!" 60. Men han faldt p Kn og rbte med hj Rst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Apostelenes gerninger 8 1. Og p den Dag udbrd der en stor Forflgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judas og Samarias Egne, undtagen Apostlene. 2. Men gudfrygtige Mnd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham. 3. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak bde Mnd og Kvinder frem og lod dem stte i Fngsel. 4. Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord. 5. Da kom Filip til Byen Samaria og prdikede Kristus for dem. 6. Og Skarerne gave endrgtigt Agt p det, som blev sagt af Filip, idet de hrte og s de Tegn, som han gjorde. 7. Thi der var mange, som havde urene nder, og af hvem disse fore ud, rbende med hj Rst; og mange vrkbrudne og lamme bleve helbredte. 8. Og der blev en stor Glde i denne By. 9. Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at vre noget stort. 10. P ham gave alle Agt, sm og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft." 11. Men de gave Agt p ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster. 12. Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig dbe, bde Mnd og Kvinder. 13. Men Simon troede ogs selv, og efter at vre dbt holdt han sig nr til Filip; og da han s Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han hjligt. 14. Men da Apostlene i Jerusalem hrte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem, 15. og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de mtte f den Hellignd; 16. thi den var endnu ikke falden p nogen af dem, men de vare blot dbte til den Herres Jesu Navn. 17. Da lagde de Hnderne p dem, og de fik den Hellignd. 18. Men da Simon s, at den Hellignd blev given ved Apostlenes Hndsplggelse, bragte han dem Penge og sagde: 19. "Giver ogs mig denne Magt, at, hvem jeg lgger Hnderne p, han m f den Hellignd." 20. Men Peter sagde til ham: "Gid dit Slv m g til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge. 21. Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. 22. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Pfund mtte forlades dig. 23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfrdigheds Lnke." 24. Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig." 25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer. 26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "St op og g mod Syd p den Vej, som gr ned fra Jerusalem til Gaza; den er de." 27. Og han stod op og gik. Og se, der var en thioper, en Hofmand, en mgtig Mand hos Kandake, thiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede. 28. Og han var p Hjemvejen og sad p sin Vogn og lste Profeten Esajas. 29. Men nden sagde til Filip:"G hen og hold dig til denne Vogn!" 30. Og Filip lb derhen og hrte ham lse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstr du ogs det, som du lser?" 31. Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og stte sig hos ham. 32. Men det Stykke af Skriften, som han lste, var dette: "Som et Fr blev han frt til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, sledes oplader han ej sin Mund. 33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortlle om hans Slgt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?" 34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?" 35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus. 36. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive dbt?" (37 Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Sn.") 38. Og han bd, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, bde Filip og Hofmanden; og han dbte ham 39. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens nd Filip, og Hofmanden s ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glde. 40. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Ksarea. Apostelenes gerninger 9 1. Men Saulus, som endnu fns med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Yppersteprsten 2. og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mnd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde fre dem bundne til Jerusalem. 3. Men da han var undervejs og nrmede sig til Damaskus, omstrlede et Lys fra Himmelen ham pludseligt. 4. Og han faldt til Jorden og hrte en Rst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forflger du mig?" 5. Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forflger. 6. Men st op og g ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du br gre." 7. Men de Mnd, som rejste med ham, stode mllse, da de vel hrte Rsten, men ikke s nogen. 8. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine jne, s han intet. Men de ledte ham ved Hnden og frte ham ind i Damaskus. 9. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak. 10. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!" 11. Og Herren sagde til ham: "St op, g hen i den Gade, som kaldes den lige, og sprg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. 12. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lgge Hnderne p ham, for at han skulde blive seende." 13. Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hrt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem. 14. Og her har han Fuldmagt fra Yppersteprsterne til at binde alle dem, som pkalde dit Navn." 15. Men Herren sagde til ham: "G; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bre mit Navn frem bde for Hedninger og Konger og Israels Brn; 16. thi jeg vil, vise ham hvor meget han br lide for mit Navns Skyld." 17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hnderne p ham og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig p Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Hellignd." 18. Og straks faldt der ligesom Skl fra hans jne, og han blev seende, og han stod op og blev dbt. 19. Og han fik Mad og kom til Krfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus. 20. Og straks prdikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Sn. 21. Men alle, som hrte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der pkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at fre dem bundne til Yppersteprsterne?" 22. Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus. 23. Men da nogle Dage vare forlbne, holdt Jderne Rd om at sl ham ihjel. 24. Men Saulus fik deres Efterstrbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene bde Dag og Nat, for at de kunde sl ham ihjel. 25. Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv. 26. Men da han kom til Jerusalem, forsgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel. 27. Men Barnabas tog sig af ham og frte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren p Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn. 28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem 29. og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at sl ham ihjel. 30. Men da Brdrene fik dette at vide, frte de ham ned til Ksarea og sendte ham videre til Tarsus. 31. S havde da Menigheden Fred over hele Juda og Galila og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Hellignds Formaning voksede den. 32. Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogs kom ned til de hellige, som boede i Lydda. 33. Der fandt han en Mand ved Navn neas, som havde ligget otte r til Sengs og var vrkbruden. 34. Og Peter sagde til ham: "neas! Jesus Kristus helbreder dig; st op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op. 35. Og alle Beboere af Lydda og Saron s ham, og de omvendte sig til Herren. 36. Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig p gode Gerninger og gav mange Almisser. 37. Men det skete i de Dage, at hun blev syg og dde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenp. 38. Men efterdi Lydda var nr ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hrte, at Peter var der, to Mnd til ham og bade ham: "Kom uden Tven over til os!" 39. Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, frte de ham op i Salen ovenp, og alle Enkerne stode hos ham, grd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde forarbejdet, medens hun var hos dem. 40. Men Peter bd dem alle at g ud, og han faldt p Kn og bad; og han vendte sig til det dde Legeme og sagde: "Tabitha, st op!" Men hun oplod sine jne, og da hun s Peter, satte hun sig op. 41. Men han gav hende Hnden og rejste hende op, og han kaldte p de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem. 42. Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede p Herren. 43. Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver. Apostelenes gerninger 10 1. Men en Mand i Ksarea ved Navn Konelius, en Hvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske, 2. en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud, 3. han s klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time p Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!" 4. Men han stirrede p ham og blev forfrdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bnner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud. 5. Og send nu nogle Mnd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter. 6. Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet." 7. Men da Engelen, som talte til ham, var get bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham. 8. Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe. 9. Men den nste Dag, da disse vare undervejs og nrmede sig til Byen, steg Peter op p Taget for at bede ved den sjette Time. 10Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham, 11. og han s Himmelen bnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjrner snkedes ned p Jorden; 12. og i denne var der alle Jordens firfddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13. Og en Rst ld til ham: "St op, Peter, slagt og spis!" 14. Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent." 15. Og atter for anden Gang ld der en Rst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!" 16. Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen. 17. Men medens Peter var tvivlrdig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, mtte betyde, se, da havde de Mnd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten. 18. Og de rbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der. 19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde nden til ham: "Se, der er tre Mnd, som sge efter dig; 20. men st op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem." 21. S steg Peter ned til Mndene og sagde: "Se, jeg er den, som I sge efter; hvad er rsagen, hvorfor I ere komne?" 22. Men de sagde: "Hvedsmanden Kornelius, en retfrdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jdernes Folk, har at en hellig Engel fet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og hre, hvad du har at sige." 23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den nste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brdrene fra Joppe droge med ham. 24. Og den flgende Dag kom de til Ksarea. Men Kornelius ventede p dem og havde sammnenkaldt sine Frnder og nrmeste Venner. 25. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Mde og faldt ned for hans Fdder og tilbad ham. 26. Men Peter rejste ham op og sagde: "St op! ogs jeg er selv et Menneske." 27. Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede. 28. Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbrligt det er for en jdisk Mand at omgs med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent. 29. Derfor kom jeg ogs uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg sprger eder da, af hvad rsag I hentede mig?" 30. Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strlende Kldebon, 31. og han sagde: Kornelius! din Bn er hrt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32. Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, nr han kommer. 33. Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds syn for at hre alt, hvad der er dig befalet af Herren." 34. Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstr i Sandhed, at Gud ikke anser Personer; 35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og gr Retfrdighed, velkommen for ham; 36. det Ord, som han sendte til Israels Brn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre. 37. I kende det, som er udget over hele Juda, idet det begyndte fra Galila, efter den Db, som Johannes prdikede, 38. det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellignd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvldede af Djvelen; thi Gud var med ham; 39. og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort bde i Jdernes Land og i Jerusalem, han, som de ogs sloge ihjel, idet de hngte ham p et Tr. 40. Ham oprejste Gud p den tredje dag og gav ham at benbares, 41. ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de dde. 42. Og han har pbudt os at prdike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og dde. 43. Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror p ham, skal f Syndernes Forladelse ved hans Navn." 44. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Hellignd p alle dem, som hrte Ordet. 45. Og de troende af Omskrelsen, s mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Hellignds Gave var bleven udgydt ogs over Hedningerne; 46. thi de hrte dem tale i Tunger og ophje Gud. 47. Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; s de ikke skulde dbes, de, som dog havde fet den Hellignd lige s vel som vi?" 48. Og han befalede, af de skulde dbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage. Apostelenes gerninger 11 1. Men Apostlene og de Brdre, som vare rundt om i Juda, hrte, at ogs Hedningerne havde modtaget Guds Ord. 2. Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskrelsen med ham og sagde: 3. "Du er get ind til uomskrne Mnd og har spist med dem." 4. Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhng og sagde: 5. "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg s i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjrner snkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig. 6. Jeg stirrede p den og betragtede den og s da Jordens firfddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 7. Og jeg hrte ogs en Rst, som sagde til mig: St op, Peter, slagt og spis! 8. Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund. 9. Men en Rst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt! 10. Og dette skete tre Gange; s blev det igen alt sammen draget op til Himmelen. 11. Og se, i det samme stode tre Mnd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Ksarea. 12. Men nden sagde til mig, at jeg skulde g med dem uden at gre Forskel. Men ogs disse seks Brdre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus. 13. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen st i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente! 14. Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses. 15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellignd p dem ligesom ogs p os i Begyndelsen. 16. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes dbte med Vand, men I skulle dbes med den Hellignd. 17. Nr alts Gud gav dem lige Gave med os, da de troede p den Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?" 18. Men da de hrte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: "S har Gud ogs givet Hedningerne Omvendelsen til Liv." 19. De, som nu vare blevne adspredte p Grund af den Trngsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fnikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jder alene. 20. Men iblandt dem var der nogle Mnd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogs til Grkerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus. 21. Og Herrens Hnd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren. 22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for re, og de sendte Barnabas ud til Antiokia. 23. Da han nu kom derhen og s Guds Nde, gldede han sig og formanede alle til med Hjertets Forst at blive ved Herren. 24. Thi han var en god Mand og fuld af den Hellignd og Tro. Og en, stor Skare blev frt til Herren. 25. Men han drog ud til Tarsus for at opsge Saulus; og da han fandt ham, frte han ham til Antiokia. 26. Og det skete, at de endog et helt r igennem frdedes sammen i Menigheden og lrte en stor Skare, og at Disciplene frst i Antiokia bleve kaldte Kristne. 27. Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia 28. Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved nden, at der skulde komme en stor Hungersnd over hele Verden, hvilken ogs kom under Klaudius. 29. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjlp for Brdrene, som boede i Juda; 30. hvilket de ogs gjorde, og de sendte det til de ldste ved Barnabas og Saulus's Hnd. Apostelenes gerninger 12 1. P den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem, 2. og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Svrd. 3. Og da han s, at det behagede Jderne, gik han videre og lod ogs Peter gribe. Det var de usyrede Brds Dage. 4. Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fngsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert p fire Stridsmnd, da han efter Psken vilde fre ham frem for Folket. 5. S blev da Peter bevogtet i Fngselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bn til Gud for ham. 6. Men da Herodes vilde til at fre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmnd, bunden med to Lnker, og Vagter foran Dren bevogtede Fngselet. 7. Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strlede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vkkede ham og sagde: "St op i Hast!" og Lnkerne faldt ham af Hnderne. 8. Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler p!" Og han gjorde s. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og flg mig!" 9. Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han s et Syn. 10. Men de gik igennem den frste og den anden Vagt og kom til den Jernport, som frte ud til Staden; denne bnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham. 11. Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hnd og al det jdiske Folks Forventning." 12. Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade. 13. Men da han bankede p Dren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at hre efter. 14. Og da hun kendte Peters Rst, lod hun af Glde vre at bne Porten, men lb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten. 15. Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast p, at det var sledes. Men de sagde: "Det er hans Engel." 16. Men Peter blev ved at banke p, og da de lukkede op, s de ham og bleve forbavsede. 17. Da vinkede han til dem med Hnden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde frt ham ud af Fngselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brdrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted. 18. Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmndene over, hvad der var blevet af Peter. 19. Men da Herodes sgte ham og ikke fandt ham, forhrte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Juda til Ksarea og opholdt sig der. 20. Men han l i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrgtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, p deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Nringsmidler tilfrte fra Kongens Land. 21. Men p en fastsat Dag ifrte Herodes sig en Kongedragt og satte sig p Tronen og holdt en Tale til dem, 22. Og Folket rbte til ham: "DeterGudsRstog ikke et Menneskes." 23. Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud ren; og han blev fortret af Orme og udndede. 24. Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes. 25. Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldfrt deres rinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig. Apostelenes gerninger 13 1. Men i Antiokia, i den dervrende Menighed, var der Profeter og Lrere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyreneren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus. 2. Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellignd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem." 3. Da fastede de og bade og lagde Hnderne p dem og lode dem fare. 4. Da de nu sledes vare udsendte af den Hellignd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern. 5. Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jdernes Synagoger; men de havde ogs Johannes til Medhjlper. 6. Og da de vare dragne igennem hele en indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jde, hvis Navn var Barjesus. 7. Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attrede at hre Guds Ord. 8. Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og sgte at vende Statholderen bort fra Troen. 9. Men Saulus, som ogs kaldes Paulus, blev fyldt med den Hellignd, s fast p ham og sagde: 10. "O, du Djvelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfrdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje? 11. Og nu se, Herrens Hnd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mrke over ham, og han gik omkring og sgte efter nogen, som kunde lede ham. 12. Da Statholderen s det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lre. 13. Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14. Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen p Sabbatsdagen og satte sig. 15. Men efter Forelsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mnd, Brdre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!" 16. Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hnden og sagde: "I israelitiske Mnd og I, som frygte Gud, hrer til! 17. Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fdre og ophjede Folket i Udlndigheden i gyptens Land og frte dem derfra med lftet Arm. 18. Og omtrent fyrretyve r tlte han deres Frd i rkenen. 19. Og han udryddede syv Folk i Kanns Land og fordelte disses Land iblandt dem, 20. og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve r gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel. 21. Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Sn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve r. 22. Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogs vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Sn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gre al min Villie." 23. Af dennes Sd bragte Gud efter Forjttelsen Israel en Frelser, Jesus, 24. efter at Johannes forud for hans Fremtrden havde prdiket Omvendelses-Db for hele Israels Folk. 25. Men da Johannes var ved at fuldende sit Lb, sagde han: "Hvad anse I mig for at vre? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er vrdig at lse." 26. I Mnd, Brdre, Snner af Abrahams Slgt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt. 27. Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rdsherrer kendte ham ikke; de dmte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelses hver Sabbat. 28. Og om end de ingen Ddsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han mtte blive slet ihjel. 29. Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Tret og lagde ham i en Grav. 30. Men Gud oprejste ham fra de dde, 31. og han blev set i flere Dage af dem, som vare gede med ham op fra Galila til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket. 32. Og vi forkynde eder den Forjttelse, som blev given til Fdrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Brn, idet han oprejste Jesus; 33. som der ogs er skrevet i den anden Salme: "Du er min Sn, jeg har fdt dig i Dag." 34. Men at han har oprejst ham fra de dde, s at han ikke mere skal vende tilbage til Forrdnelse, derom har han sagt sledes: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjttelser, de trofaste." 35. Thi han siger ogs i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrdnelse." 36. David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rdslutning, og han blev henlagt hos sine Fdre og s Forrdnelse; 37. men den, som Gud oprejste, s ikke Forrdnelse. 38. S vre det eder vitterligt, I Mnd, Brdre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse; 39. og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfrdiggres ved Mose Lov, retfrdiggres ved ham enhver, som tror. 40. Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder: 41. "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gr jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den." 42. Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord mtte blive talte til dem p den flgende Sabbat. 43. Men da Forsamlingen var oplst, fulgte mange af Jderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nde. 44. Men p den flgende Sabbat forsamledes nsten hele Byen for at hre Guds Ord. 45. Men da Jderne s Skarerne, bleve de fulde af Nidkrhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, bde sagde imod og spottede. 46. Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var ndvendigt, at Guds Ord frst skulde tales til eder; men efterdi I stde det fra eder og ikke agte eder selv vrdige til det evige Liv, se, s vende vi os til Hedningerne. 47. Thi sledes har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal vre til Frelse lige ud til Jordens Ende." 48. Men da Hedningerne hrte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, s mange, som vare bestemte til evigt Liv, 49. og Herrens Ord udbredtes over hele Landet. 50. Men Jderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de frste Mnd i Byen; og de vakte en Forflgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grnser. 51. Men de rystede Stvet af deres Fdder imod dem og droge til Ikonium. 52. Men Disciplene bleve fyldte med Glde og den Hellignd. Apostelenes gerninger 14 1. Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jdernes Synagoge og talte sledes, at en stor Mngde,bde af Jder og Grkere, troede. 2. Men de Jder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brdrene. 3. De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Ndes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hnder. 4. Men Mngden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jderne, andre med Apostlene. 5. Men da der blev et Oplb, bde af Hedningerne og Jderne med samt deres Rdsherrer, for at mishandle og stene dem, 6. og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land, 7. og der forkyndte de Evangeliet. 8. Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesls i Fdderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig get. 9. Han hrte Paulus tale; og da denne fstede jet p ham og s, at han havde Tro til at frelses, sagde han med hj Rst: 10. "St ret op p dine Fdder!" Og han sprang op og gik omkring. 11. Men da Skarerne s, hvad Paulus havde gjort, oplftede de deres Rst og sagde p Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os." 12. Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som frte Ordet. 13. Men Prsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne. 14. Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hrte dette, snderreve de deres Klder og sprang ind i Skaren, 15. rbte og sagde: "I Mnd! hvorfor gre I dette? Vi ere ogs Mennesker, lige Kr undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem; 16. han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje, 17. ihvorvel han ikke lod sig selv vre uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mttede eders Hjerter med Fde og Glde." 18. Og det var med Nd og nppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem. 19. Men der kom Jder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slbte ham uden for Byen i den Tro, at han var dd. 20. Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den nste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe. 21. Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia 22. og styrkede Disciplenes Sjle og pmindede dem om at blive i Troen og om, at vi m igennem mange Trngsler indg i Guds Rige. 23. Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt ldste for dem, overgave de dem under Bn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro. 24. Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien. 25. Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia. 26. Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nde til den Gerning, som de havde fuldbragt. 27. Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde bnet en Troens Dr for Hedningerne. 28. Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene. Apostelenes gerninger 15 1. Og der kom nogle ned fra Juda, som lrte Brdrene: "Dersom I ikke lade eder omskre efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste." 2. Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, s besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de ldste i Anledning af dette Sprgsml. 3. Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fnikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brdrene stor Glde. 4. Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de ldste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem. 5. Men nogle af Farisernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man br omskre dem og befale dem at holde Mose Lov." 6. Men Apostlene og de ldste forsamlede sig for at overlgge denne Sag. 7. Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: "I Mnd, Brdre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde hre Evangeliets Ord og tro. 8. Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Hellignd lige s vel som os. 9. Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter. 10. Hvorfor friste I da nu Gud, s I lgge et g p Disciplenes Nakke, som hverken vore Fdre eller vi have formet at bre? 11. Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nde p samme Mde som ogs de." 12. Men hele Mngden tav og de hrte Barnabas og Paulus fortlle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem. 13. Men da de havde hrt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I Mnd, Brdre, hrer mig!" 14. Simon har fortalt, hvorledes Gud frst drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn. 15. Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet: 16. "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen, 17. for at de vrige af Menneskene skulle sge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nvnet, siger Herren, som gr dette." 18. Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. 19. Derfor mener jeg, at man ikke skal besvre dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud, 20. men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet. 21. Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prdike ham, idet han oplses hver Sabbat i Synagogerne." 22. Da besluttede Apostelene og de ldste tillige med hele Menigheden at udvlge nogle Mnd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mnd vare ansete iblandt Brdrene. 23. Og de skreve sledes med dem: "Apostlene og de ldste og Brdrene hilse Brdrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien. 24. Efterdi vi have hrt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjle Uro uden at have nogen Befaling fra os, 25. s have vi endrgtigt forsamlede, besluttet at udvlge nogle Mnd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus, 26. Mnd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn. 27. Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogs mundtligt skulle forkynde det samme. 28. Thi det er den Hellignds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at plgge eder uden disse ndvendige Ting: 29. At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkd og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Nr I holde eder derfra, vil det g eder godt. Lever vel!" 30. S lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mngden og overgave Brevet. 31. Men da de lste det, bleve de glade over Trsten. 32. Og Judas og Silas, som ogs selv vare Profeter, opmuntrede Brdrene med megen Tale og styrkede dem. 33. Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brdrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem. (34 Men Silas besluttede at blive der.) 35. Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lrte og forkyndte Herrens Ord. 36. Men efter nogen Tids Forlb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besge vore Brdre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gr dem." 37. Men Barnabas vilde ogs tage Johannes, kaldet Markus, med. 38. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet. 39. Der blev da en heftig Strid, s at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern. 40. Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brdrene til Herrens Nde. 41. Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne. Apostelenes gerninger 16 1. Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Sn af en troende Jdinde og en grsk Fader. 2. Han havde godt Vidnesbyrd af Brdrene i Lystra og Ikonium. 3. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jdernes Skyld, som vare p disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Grker. 4. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de ldste i Jerusalem, 5. S styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag. 6. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Hellignd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien. 7. Da de nu kom hen imod Mysien, forsgte de at drage til Bithynien; og Jesu nd tilstedte dem det ikke. 8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas. 9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjlp os!" 10. Men da han havde set dette Syn, nskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem. 11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den nste Dag til Neapolis 12. og derfra til Filippi, hvilken er den frste By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage. 13. Og p Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen. 14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkrmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hrte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt p det, som blev talt af Paulus. 15. Men da hun og hendes Hus var blevet dbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at vre Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun ndte os. 16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mdte os, som havde en Spdomsnd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at sp. 17. Hun fulgte efter Paulus og os, rbte og sagde: "Disse Mennesker ere den hjeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej." 18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til nden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund. 19. Men da hendes Herrer s, at deres Hb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slbte dem hen p Torvet for vrigheden. 20. Og de frte dem til Hvedsmndene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jder, forvirre aldeles vor By. 21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller ve." 22. Og Mngden rejste sig imod dem, og Hvedsmndene lode Klderne rive af dem og befalede at piske dem. 23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fngsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. 24. Da han havde fet sdan Befaling, kastede han dem i det inderste Fngsel og sluttede deres Fdder i Blokken. 25. Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede p dem. 26. Men pludseligt kom der et stort Jordsklv, s at Fngselets Grundvolde rystede, og straks bnedes alle Drene, og alles Lnker lstes. 27. Men Fangevogteren for op at Svne, og da han s Fngselets Dre bne, drog han et Svrd og vilde drbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede. 28. Men Paulus rbte med hj Rst og sagde: "Gr ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle." 29. Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt sklvende ned for Paulus og Silas. 30. Og han frte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gre, for at jeg kan blive frelst?" 31. Men de sagde: "Tro p den Herre Jesus Kristus, s skal du blive frelst, du og dit Hus." 32. Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus. 33. Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sr; og han selv og alle hans blev straks dbte. 34. Og han frte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen p Gud. 35. Men da det var blevet Dag, sendte Hvedsmndene Bysvendene hen og sagde: "Lslad de Mnd!" 36. Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Hvedsmndene have sendt Bud, at I skulle lslades; s drager nu ud og gr bort med Fred!" 37. Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mnd, og kastet os i Fngsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og fre os ud!" 38. Men Bysvendene meldte disse Ord til Hvedsmndene; og de bleve bange, da de hrte, at de vare Romere. 39. Og de kom og gave dem gode Ord, og de frte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen. 40. Og de gik ud af Fngselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brdrene. formanede de dem og droge bort. Apostelenes gerninger 17 1. Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jderne havde en Synagoge. 2. Og efter sin Sdvane gik Paulus ind til dem, og p tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne, 3. idet han udlagde og forklarede, at Kristus mtte lide og opst fra de dde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus." 4. Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mngde at de gudfrygtige Grkere og ikke f af de fornemste Kvinder. 5. Men Jderne bleve nidkre og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggngerne p Torvet, rejste et Oplb og oprrte Byen; og de stormede Jasons Hus og sgte efter dem for at fre dem ud til Folket. 6. Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brdre for Byens vrighed og rbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprr, ere ogs komne hid; 7. dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus." 8. Og de satte Skrk i Mngden og Byens vrighed, som hrte det. 9. Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og lslod dem. 10. Men Brdrene sendte straks om Natten bde Paulus og Silas bort til Bera; og da de vare komne dertil,gik de ind i Jdernes Synagoge. 11. Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig sledes. 12. S troede da mange af dem og ikke f af de fornemme grske Kvinder og Mnd. 13. Men da Jderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogs i Bera, kom de og vakte ogs der Rre og Bevgelse iblandt Skarerne. 14. Men da sendte Brdrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men bde Silas og Timotheus bleve der tilbage. 15. Og de, som ledsagede Paulus, frte ham lige til Athen; og efter at have fet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort. 16. Medens nu Paulus ventede p dem i Athen, harmedes hans nd i ham, da han s, at Byen var fuld af Afgudsbilleder. 17. Derfor talte han i Synagogen med Jderne og de gudfrygtige og p Torvet hver Dag til dem, som han traf p. 18. Men ogs nogle af de epikuriske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at vre en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen. 19. Og de toge ham og frte ham op p Areopagus og sagde: ""Kunne vi f at vide, hvad dette er for en ny Lre, som du taler om? 20. Thi du bringer os nogle fremmede Ting for ren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde."" 21. Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortlle eller hre nyt. 22. Men Paulus stod frem midt p Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mnd! jeg ser, at I i alle Mder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse. 23. Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg ogs et Alter, p hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I sledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder. 24. Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hnder, 25. han tjenes ikke heller af Menneskers Hnder som en, der trnger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og nde og alle Ting. 26. Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod p hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grnserne for deres Bolig, 27. for at de skulde sge Gud, om de dog kunde fle sig frem og finde ham, sknt han er ikke langt fra hver enkelt af os; 28. thi i ham leve og rres og ere vi, som ogs nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogs hans Slgt. 29. Efterdi vi da ere Guds Slgt, br vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Slv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed. 30. Efter at Gud alts har bret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig. 31. Thi han har fastsat en Dag, p hvilken han vil dmme Jorderige med Retfrdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de dde." 32. Men da de hrte om de ddes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter hre dig om dette." 33. Sledes gik Paulus ud fra dem. 34. Men nogle Mnd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogs var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem. Apostelenes gerninger 18 1. Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth 2. Der traf han en Jde ved Navn Akvila, fdt i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jderne skulde forlade Rom. Til disse gik han. 3. Og efterdi han vede det samme Hndvrk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Hndvrk. 4. Men han holdt Samtaler i Synagogen p hver Sabbat og overbeviste Jder og Grkere. 5. Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jderne, at Jesus er Kristus. 6. Men da de stode imod og spottede, rystede han Stvet af sine Klder og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg g til Hedningerne." 7. Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus l ved Siden af Synagogen. 8. Men Synagogeforstanderen Krispus troede p Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hrte til, troede og bleve dbte. 9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men tal og ti ikke, 10. eftersom jeg er med dig, og ingen skal lgge Hnd p dig for at gre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By." 11. Og han slog sig ned der et r og seks Mneder og lrte Guds Ord iblandt dem. 12. Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jderne endrgtigt op imod Paulus og frte ham for Domstolen og sagde: 13. "Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven." 14. Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jderne: " Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jder! vilde jeg, som billigt var, tlmodigt hre p eder. 15. Men er det Stridssprgsml om Lre og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke vre Dommer over disse Ting." 16. Og han drev dem bort fra Domstolen. 17. Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brd sig ikke om noget af dette. 18. Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Brdrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Hr klippe af i Kenkre; thi han havde et Lfte p sig. 19. Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jderne. 20. Men da de bade ham om at blive i lngere Tid, samtykkede han ikke; 21. men han tog Afsked og sagde: " (Jeg m endelig holde denne forestende Hjtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil." Og han sejlede ud fra Efesus 22. og landede i Ksarea, drog op og hilste p Menigheden og drog s ned til Antiokia. 23. Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene. 24. Men en Jde ved Navn Apollos, fdt i Aleksandria, en veltalende Mand, som var strk i Skrifterne, kom til Efesus. 25. Denne var undervist om Herrens Vej, og brndende i nden talte og lrte han grundigt om Jesus, sknt han kun kendte Johannes's Db. 26. Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hrte ham,toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej njere. 27. Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brdrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Nde de troende til megen Nytte; 28. thi han gendrev Jderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus. Apostelenes gerninger 19 1. Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at vre dragen igennem de hjereliggende Landsdele kom ned til Efesus 2. og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Hellignd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hrt, at der er en Hellignd." 3. Og han sagde: "Hvortil bleve I da dbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Db." 4. Da sagde Paulus: "Johannes dbte med Omvendelses-Db, idet han sagde til Folket, at de skulde tro p den, som kom efter ham, det er p Jesus." 5. Men da de hrte dette, lode de sig dbe til den Herres Jesu Navn. 6. Og da Paulus lagde Hnderne p dem, kom den Hellignd over dem, og de talte i Tunger og profeterede. 7. Men de vare i det hele omtrent tolv Mand. 8. Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Mneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hrer til Guds Rige. 9. Men da nogle forhrdede sig og strede imod og over for Mngden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole. 10. Men dette varede i to r, s at alle, som boede i Asien, bde Jder og Grkere, hrte Herrens Ord. 11. Og Gud gjorde usdvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hnder, 12. s at man endog bragte Trklder og Blter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde nder fore ud. 13. Men ogs nogle af de omlbende jdiske Besvrgere forsgte at nvne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde nder, idet de sagde: "Jeg besvrger eder ved den Jesus, som Paulus prdiker." 14. Men de, som gjorde dette, vare syv Snner af Skeuas, en jdisk Yppersteprst, 15. Men den onde nd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?" 16. Og det Menneske, i hvem den onde nd var, sprang ind p dem og overmandede dem begge og fik sdan Magt over dem, at de flygtede ngne og srede ud af Huset. 17. Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, bde Jder og Grkere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophjet, 18. og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger. 19. Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bger sammen og opbrndte dem for alles jne; og man beregnede deres Vrdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Slvpenge vrd. 20. S kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt. 21. Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i nden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og s drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har vret der, br jeg ogs se Rom." 22. Og han sendte to af dem, som gik ham til Hnde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien. 23. Men p den Tid opstod der et ikke lidet Oprr i Anledning af Vejen. 24. Thi en Slvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Slv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste. 25. Disse samlede han tillige med de med sdanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mnd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde. 26. Og I se og hre, at ikke alene i Efesus, men nsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mngde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gres med Hnder. 27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Hndtering skal komme i Foragt, men ogs for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krnket." 28. Men da de hrte dette, bleve de fulde af Vrede og rbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!" 29. Og Byen kom i fuldt Oprr, og de stormede endrgtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefller, med sig. 30. Men da Paulus vilde g ind iblandt Folkemngden, tilstedte Disciplene ham det ikke. 31. Men ogs nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret. 32. Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad rsag de vare komne sammen. 33. Men de trak Aleksander, hvem Jderne skde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hnden og vilde holde en Forsvarstale til Folket. 34. Men da de fik at vide, at han var en Jde, rbte de alle med een Rst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!" 35. Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mnd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelvrge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede? 36. Nr alts dette er uimodsigeligt, br I vre rolige og ikke foretage eder noget fremfusende. 37. Thi I have frt disse Mnd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde. 38. Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten! 39. Men have I noget Forlangende om andre Sager, s vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling. 40. Vi st jo endog i Fare for at anklages for Oprr for, hvad der i Dag er sket, da der ingen rsag er dertil; herfor, for dette Oplb, ville vi ikke kunne gre regnskab." 41. Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare. Apostelenes gerninger 20 1. Men efter at dette Rre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien. 2. Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grkenland. 3. Der tilbragte han tre Mneder, og da Jderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien. 4. Men Pyrrus's Sn Sopater fra Bera og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien. 5. Disse droge forud og biede p os i Troas; 6. men vi sejlede efter de usyrede Brds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage. 7. Men p den frste Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brdet, samtalede Paulus med dem, da han den nste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. 8. Men der var mange Lamper i Salen ovenp, hvor vi vare samlede. 9. Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Svn, da Paulus fortsatte Samtalen s lnge, og overvldet af Svnen styrtede han ned fra det tredje Stokvrk og blev tagen dd op. 10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjl er i ham." 11. Men han gik op igen og brd Brdet og nd deraf og talte endnu lnge med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort. 12. Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trstede. 13. Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi sledes havde han bestemt det, da han selv vilde g til Fods. 14. Da han nu stdte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene. 15. Og vi sejlede derfra og kom den nste Dag lige udfor Kios; Dagen derp lagde vi til ved Samos og kom nste Dag til Milet. 16. Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hndes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem p Pinsedagen, om det var ham muligt. 17. Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens ldste kalde til sig. 18. Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg frdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den frste Dag, jeg kom til Asien, 19. idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Trer og Prvelser, som timedes mig ved Jdernes Efterstrbelser; 20. hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde vre til Gavn, og at lre eder offentligt og i Husene, 21. idet jeg vidnede bde for Jder og Grkere om Omvendelsen til Gud og Troen p vor Herre Jesus Kristus. 22. Og nu se, bunden af nden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal mde mig, 23. kun, at den Hellignd i hver By vidner for mig og siger, at Lnker og Trngsler vente mig. 24. Men jeg agter ikke mit Liv noget vrd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Lb og den Tjeneste, som jeg har fet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Ndes Evangelium. 25. Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prdikede Riget. 26. Derfor vidner jeg for eder p denne Dag, at jeg er ren for alles Blod; 27. thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Rd. 28. S giver Agt p eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Hellignd satte eder som Tilsynsmnd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod. 29. Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden. 30. Og af eders egen Midte skal der opst Mnd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. 31. Derfor vger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophrt i tre r, Nat og Dag, at pminde hver enkelt med Trer. 32. Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Ndes Ord, som formr at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede. 33. Jeg har ikke begret nogens Slv eller Guld eller Kldebon. 34. I vide selv, at disse Hnder have tjent for mine Forndenheder og for dem, som vare med mig. 35. Jeg viste eder i alle Ting, at sledes br vi arbejde og tage os af de skrbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage." 36. Og da han havde sagt dette, faldt han p sine Kn og bad med dem alle. 37. Og de brast alle i heftig Grd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham. 38. Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. S ledsagede de ham til Skibet. Apostelenes gerninger 21 1. Men da vi havde revet os ls fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den nste Dag til Rodus og derfra til Patara. 2. Og da vi fandt et Skib, som skulde g lige til Fnikien, gik vi om Bord og afsejlede. 3. Men da vi havde fet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning. 4. Og vi opsgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved nden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem. 5. Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Brn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knlet p Strandbredden og holdt Bn 6. toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem. 7. Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste p Brdrene og bleve een Dag hos dem. 8. Og den flgende Dag droge vi derfra og kom til Ksarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham. 9. Men denne havde fire ugifte Dtre, som profeterede. 10. Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Juda ved Navn Agabus. 11. Og han kom til os og tog Paulus's Blte og bandt sine egne Fdder og Hnder og sagde: "Dette siger den Hellignd: Den Mand, hvem dette Blte tilhrer, skulle Jderne binde sledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hnder." 12. Men da vi hrte dette, bade svel vi som de der p Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem. 13. Da svarede Paulus: "Hvad gre I, at I grde og gre mit Hjerte modlst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogs at d i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld." 14. Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: "Herrens Villie ske!" 15. Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem. 16. Og ogs nogle af Disciplene fra Ksarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge. 17. Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brdrene os med Glde. 18. Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de ldste kom derhen. 19. Og da han havde hilst p dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste. 20. Men da de hrte dette, priste de Gud og de sagde til ham: "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkre for Loven. 21. Men de have hrt om dig, at du lrer alle Jderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskre Brnene, ej heller vandre efter Skikkene. 22. Hvad er der da at gre? Der m sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville f at hre, at du er kommen. 23. Gr derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mnd, som have et Lfte p sig. 24. Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gr Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; s ville alle erkende, at det, som de have hrt om dig, ikke har noget p sig, men at du ogs selv vandrer sledes, at du holder Loven. 25. Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgrelse, at de intet sdant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkd og Blod og det kvalte og Utugt." 26. Da tog Paulus Mndene med sig nste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udlb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem. 27. Men da de syv Dage nsten vare til Ende, satte Jderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mngden i Oprr og lagde Hnd p ham 28. og rbte: "I israelitiske Mnd, kommer til Hjlp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lrer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogs frt Grkere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;" 29. de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde frt ind i Helligdommen. 30. Og hele Staden kom i Bevgelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Drene lukkede. 31. Og da de sgte at sl ham ihjel, gik der Melding op til Krigsversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprr. 32. Han tog straks Stridsmnd og Hvedsmnd med sig og ilede ned imod dem. Men da de s Krigsversten og Stridsmndene, holdt de op at sl Paulus. 33. Da trdte Krigsversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lnker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort. 34. Da rbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde f noget plideligt at vide p Grund af Larmen, befalede han at fre ham ind i Borgen, 35. Men da han kom p Trappen, gik det sledes, at han mtte bres af Stridsmndene p Grund af Skarens Voldsomhed; 36. thi Folkemngden fulgte efter og rbte: "Bort med ham!" 37. Og da Paulus var ved at blive frt ind i Borgen, siger han til Krigsversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men han sagde: "Forstr du Grsk? 38. Er du da ikke den gypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprr og frte de fire Tusinde Stimnd ud i rkenen?" 39. Men Paulus sagde: "Jeg er en jdisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!" 40. Og da han tilstedte det, stod Paulus frem p Trappen og slog til Lyd med Hnden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde: Apostelenes gerninger 22 1. " I Mnd, Brdre og Fdre! hrer nu mit forsvar over for eder!" 2. Men da de hrte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger: 3. "Jeg er en jdisk Mand, fdt i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplrt ved Gamaliels Fdder efter vor Fdrenelovs Strenghed og nidkr for Gud, ligesom I alle ere i Dag. 4. Og jeg forfulgte denne Vej indtil Dden, idet jeg lagde bde Mnd og Kvinder i Lnker og overgav dem til Fngsler, 5. som ogs Yppersteprsten vidner med mig og hele ldsterdet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brdrene i Damaskus og rejste derhen for ogs at fre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de mtte blive straffede. 6. Men det skete, da jeg var undervejs og nrmede mig til Damaskus, at ved Middag et strkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrlede mig. 7. Og jeg faldt til Jorden og hrte en Rst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forflger du mig? 8. Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forflger. 9. Men de, som vare med mig, s vel Lyset, men hrte ikke hans Rst, som talte til mig. 10. Men jeg sagde: Hvad skal jeg gre, Herre? Men Herren sagde til mig: St op og g til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gre. 11. Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hnden af dem, som vare med mig, og kom sledes ind i Damaskus. 12. Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jderne, som boede der, 13. kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg s op p ham i samme Stund. 14. Men han sagde: Vore Fdres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfrdige og hre en Rst af hans Mund. 15. Thi du skal vre ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hrt. 16. Og nu, hvorfor tver du? St op, lad dig dbe og dine Synder aftvtte, idet du pkalder hans Navn! 17. Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse 18. og s ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og g hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig. 19. Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fngslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede p dig, 20. og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogs jeg hos og havde Behag deri og vogtede p deres Klder, som sloge ham ihjel. 21. Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger." 22. Men de hrte p ham indtil dette Ord, da oplftede de deres Rst og sagde: "Bort fra Jorden med en sdan! thi han br ikke leve."" 23. Men da de skrege og reve Klderne af sig og kastede Stv op i Luften, 24. befalede Krigsversten, at han skulde fres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhre ham, for at han kunde f at vide, af hvad rsag de sledes rbte imod ham. 25. Men da de havde udstrakt ham for Svberne, sagde Paulus til den hosstende Hvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?" 26. Men da Hvedsmanden hrte dette, gik han til Krigsversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gre? denne Mand er jo en Romer." 27. Men Krigsversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja." 28. Og Krigsversten svarede: "Jeg har kbt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog fdt dertil." 29. Da trak de, som skulde til at forhre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogs han bange, fordi han havde bundet ham. 30. Men den nste Dag, da han vilde have noget plideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jderne, lste han ham og befalede, at Yppersteprsterne og hele Rdet skulde komme sammen, og han frte Paulus ned og stillede ham for dem. Apostelenes gerninger 23 1. Da s Paulus fast p Rdet og sagde: "I Mnd, Brdre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag." 2. Men Yppersteprsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at sl ham p Munden. 3. Da sagde Paulus til ham: "Gud skal sl dig, du kalkede Vg! Og du sidder for at dmme mig efter Loven, og tvrt imod Loven befaler du, at jeg skal sls." 4. Men de, som stode hos, sagde: "Udsklder du Guds Yppersteprst?" 5. Og Paulus sagde: "Brdre! jeg vidste ikke, at han er Yppersteprst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk m du ikke tale ondt imod." 6. Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukere, men den anden af Farisere, rbte han i Rdet: "I Mnd, Brdre! jeg er en Fariser, Sn af Farisere, for Hb og for ddes Opstandelse er det, jeg dmmes." 7. Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Fariserne og Saddukerne, og Mngden blev uenig. 8. Thi Saddukerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller nd; men Fariserne hvde begge Dele. 9. Men der opstod en strk Rben; og nogle af de skriftkloge af Farisernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en nd eller en Engel har talt til ham!" 10. Men da der blev strk Splid frygtede Krigsversten, at Paulus skulde blive snderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at g ned og rive ham ud fra dem og fre ham ind i Borgen. 11. Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vr frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, sledes skal du ogs vidne i Rom." 12. Men da det var blevet Dag, sloge Jderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, frend de havde slet Paulus ihjel. 13. Og de, som havde indget denne Sammensvrgelse, vare flere end fyrretyve i Tal. 14. Disse gik da til Yppersteprsterne og de ldste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, frend vi have slet Paulus ihjel. 15. S giver nu I tillige med Rdet Krigsversten Meddelelse, for at han m fre ham ned til eder, som om I ville undersge hans Sag njere; men vi ere rede til at sl ham ihjel, frend han kommer derhen." 16. Men Paulus's Sstersn, som havde hrt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det. 17. Men Paulus kaldte en af Hvedsmndene til sig og sagde: "Fr denne unge Mand hen til Krigsversten; thi han har noget at melde ham." 18. Da tog han ham og frte ham til Krigsversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig fre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om." 19. Men Krigsversten tog ham ved Hnden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?" 26. Men han sagde: "Jderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus fre ned for Rdet i Morgen under Foregivende af at ville have njere Underretning om ham. 21. Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mnd af dem lure p ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, frend de have slet ham ihjel; og nu ere de rede og vente p dit Tilsagn." 22. Da lod Krigsversten det unge Menneske fare og bd ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende." 23. Og han kaldte et Par af Hvedsmndene til sig og sagde: "Grer to Hundrede Stridsmnd rede til at drage til Ksarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; " 24. og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og fre ham sikkert til Landshvdingen Feliks. 25. Og han skrev et Brev af flgende Indhold: 26. "Klaudius Lysias hilser den mgtigste Landshvding Feliks. 27. Denne Mand havde Jderne grebet og vilde have slet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer. 28. Og da jeg vilde vide rsagen, hvorfor de anklagede ham, frte jeg ham ned for deres Rd 29. og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridssprgsml i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Dd eller Fngsel. 30. Men da jeg har fet Underretning om, at der skulde vre et hemmeligt Anslag af Jderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogs at have befalet Anklagerne at fremfre for dig, hvad de have imod ham." 31. Da toge Stridsmndene Paulus, som det var dem befalet, og frte ham om Natten til Antipatris. 32. Men nste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen. 33. Da hine nu kom til Ksarea og havde overgivet Landshvdingen Brevet, fremstillede de ogs Paulus for ham. 34. Men da han havde lst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han: 35. "Jeg vil forhre dig, nr ogs dine Anklagere komme til Stede." Og han bd, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg. Apostelenes gerninger 24 1. Men fem Dage derefter drog Yppersteprsten Ananias ned med nogle ldste og en Taler, Tertullus, og disse frte Klage for Landshvdingen imod Paulus. 2. Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3. "At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mgtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed. 4. Men for at jeg ikke skal opholde dig for lnge, beder jeg, at du efter din Mildhed vil hre os kortelig. 5. Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprrsstifter iblandt alle Jderne hele Verden over, samt er Frer for Nazarernes Parti, 6. ja, han har endog forsgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da ogs og vilde have dmt ham efter vor Lov. 7. Men Krigsversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hnder 8. og bd hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, nr du undersger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham." 9. Men ogs Jderne stemmede i med og pstode, at dette forholdt sig sledes. 10. Og Paulus svarede, da Landshvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange r har vret Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag, 11. da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem. 12. Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Frd med at vkke Folkeoplb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden. 13. Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for. 14. Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fdrene Gud sledes, at jeg tror p alt det, som str i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne, 15. og har det Hb til Gud, som ogs disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse bde af retfrdige og af uretfrdige. 16. Derfor ver ogs jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene. 17. Men efter flere rs Forlb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre, 18. hvad de fandt mig i Frd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Oplb og Larm; men det var nogle Jder fra Asien, 19. og de burde nu vre til Stede hos dig og klage, om de have noget p mig at sige. 20. Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rdet, 21. uden det skulde vre dette ene Ord, som jeg rbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dmmes i Dag af eder for ddes Opstandelse." 22. Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: "Nr Krigsversten Lysias kommer herned, vil jeg pkende eders Sag." 23. Og han befalede Hvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke mtte forbyde nogen af hans egne at g ham til Hnde. 24. Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jdinde, og lod Paulus hente og hrte ham om Troen p Kristus Jesus. 25. Men da han talte med ham om Retfrdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfrdet 6g svarede: "G for denne Gang; men nr jeg fr Tid, vil jeg lade dig kalde til mig." 26. Tillige hbede han ogs, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham ogs oftere hente og samtalede med ham. 27. Men da to r vare forlbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterflger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jderne, lod han Paulus blive tilbage i Lnker. Apostelenes gerninger 25 1. Da Festus nu havde tiltrdt sit Landshvdingembede, drog han efter tre Dages Forlb fra Ksarea op til Jerusalem. 2. Da frte Yppersteprsterne og de fornemste af Jderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham, 3. idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede p at sl ham ihjel p Vejen. 4. Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Ksarea, men at han selv snart vilde drage derned. 5. "Lad alts," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden." 6. Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Ksarea, og den nste Dag satte han sig p Dommersdet og befalede, at Paulus skulde fres frem. 7. Men da han kom til Stede, stillede de Jder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremfrte mange og svare Klageml, som de ikke kunde bevise, 8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jdernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke." 9. Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der st for min Domstol i denne Sag?" 10. Men Paulus sagde: "Jeg str for Kejserens Domstol, og der br jeg dmmes. Jderne har jeg ingen Uret gjort, som ogs du ved helt vel. 11. Dersom jeg s har Uret og har gjort noget, som fortjener Dden, vgrer jeg mig ikke ved at d; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har p sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren." 12. Da talte Festus med sit Rd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren." 13. Men da nogle Dage vare forlbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Ksarea og hilste p Festus. 14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange; 15. imod ham frte Jdernes Yppersteprster og ldste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham. 16. Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, frend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og fr Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen. 17. Da de alts kom sammen her, tvede jeg ikke, men satte mig den nste Dag p Dommersdet og bd, at Manden skulde fres frem. 18. Men da Anklagerne stode omkring ham, fremfrte de ingen sdan Beskyldning, som jeg havde formodet; 19. men de havde nogle Stridssprgsml med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er dd, men som Paulus pstod er i Live. 20. Men da jeg var tvivlrdig angende Undersgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pdmme. 21. Men da Paulus gjorde Pstand p at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren." 22. Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde ogs selv nske at hre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du f ham at hre." 23. Nste Dag alts, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhrssalen tillige med Krigsversterne og Byens ypperste Mnd, blev p Festus's Befaling Paulus frt frem. 24. Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mnd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jdernes Mngde har henvendt sig til mig, bde i Jerusalem og her, rbende p, at han ikke lnger br leve. 25. Men jeg inds, at han intet havde gjort, som fortjente Dden, og da han selv skd sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen. 26. Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham fre frem for eder og isr for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, nr Undersgelsen er sket. 27. Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogs at angive Beskyldningerne imod ham." Apostelenes gerninger 26 1. Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hnden og forsvarede sig sledes: 2. "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jderne, Kong Agrippa! 3. navnlig fordi du er kendt med alle Jdernes Skikke og Stridssprgsml; derfor beder jeg dig om, at du tlmodigt vil hre mig. 4. Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har vret frt iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jderne Besked om; 5. thi de kende mig i Forvejen lige fra frst af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Fariser efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse. 6. Og nu str jeg her og dmmes for Hbet p den Forjttelse, som er given af Gud til vore Fdre, 7. og som vort Tolvstammefolk hber at n frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Hbs Skyld anklages jeg af Jder, o Konge! 8. Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser dde? 9. Jeg selv mente nu ogs at burde gre meget imod Jesu, Nazarerens Navn, 10. og det gjorde jeg ogs i Jerusalem; og jeg indesprrede mange af de hellige i Fngsler, da jeg havde fet Fuldmagt dertil af Yppersteprsterne, og nr de bleve slede ihjel, gav jeg min Stemme dertil. 11. Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer. 12. Da jeg i dette jemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Yppersteprsterne, 13. s jeg undervejs midt p Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstrle mig og dem, som rejste med mig. 14. Men da vi alle faldt til Jorden, hrte jeg en Rst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forflger du mig? det bliver dig hrdt at stampe imod Brodden. 15. Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forflger. 16. Men rejs dig og st p dine Fdder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkre dig til Tjener og Vidne, bde om det, som du har set, og om mine kommende benbaringer for dig, 17. idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig 18. for at oplade deres jne, s de m omvende sig fra Mrke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne f Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen p mig. 19. Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn; 20. men jeg forkyndte bde frst for dem i Damaskus og s i Jerusalem og over hele Judas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gre Gerninger, Omvendelsen vrdige. 21. For denne Sags Skyld grebe nogle Jder mig i Helligdommen og forsgte at sl mig ihjel. 22. Det er alts ved den Hjlp, jeg har fet fra Gud, at jeg har stet indtil denne Dag og vidnet bde for sm og store, idet jeg intet siger ud over det, som bde Profeterne og Moses have sagt skulde ske, 23. at Kristus skulde lide, at han som den frste af de ddes Opstandelse skulde forkynde Lys bde for Folket og for Hedningerne." 24. Men da han forsvarede sig sledes, sagde Festus med hj Rst: "Du raser, Paulus! den megen Lrdom gr dig rasende." 25. Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mgtigste Festus! men jeg taler sande og betnksomme Ord. 26. Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis p, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vr. 27. Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem." 28. Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen." 29. Men Paulus sagde: "Jeg vilde nske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogs alle, som hre mig i Dag, mtte blive sdan, som jeg selv er, p disse Lnker nr." 30. Da stod Kongen op og Landshvdingen og Berenike og de, som sade hos dem. 31. Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand gr intet, som fortjener Dd eller Lnker." 32. Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde vre lsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren." Apostelenes gerninger 27 1. Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de bde Paulus og nogle andre Fanger til en Hvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling. 2. Vi gik da om Bord p et adramyttisk Skib, som skulde g til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os. 3. Og den nste Dag anlb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at g hen til sine Venner og nyde Pleje. 4. Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod. 5. Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien. 6. Og der fandt Hvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det. 7. Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nd og nppe nede henimod Knidus (thi Vinden fjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone. 8. Med Nd og nppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nr ved Byen Lasa. 9. Men da en rum Tid var forlben, og Sejladsen allerede var farlig, ssom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde: 10. "I Mnd! jeg ser, at Sejladsen vil medfre Ulykke og megen Skade, ikke alene p Ladning og Skib, men ogs p vort Liv." 11. Men Hvedsmanden stolede mere p Styrmanden og Skipperen end p det, som Paulus sagde. 12. Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde n hen og overvintre i Fniks, en Havn p Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest, 13. Da der nu blste en Snden: vind op, mente de at have net deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nrmere ind under Kreta. 14. Men ikke lnge derefter for der en heftig Storm ned over den, den skaldte "Eurakvilo". 15. Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive. 16. Men da vi lb ind under en lille , som kaldes Klavde, formede vi med Nd og nppe at bjrge Bden. 17. Men efter at have trukket den op, anvendte de Ndmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig sledes drive. 18. Og da vi mtte kmpe hrdt med Stormen, begyndte de nste Dag at kaste over Bord. 19. Og p den tredje Dag udkastede de med egne Hnder Skibets Redskaber. 20. Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Hb om Redning os betaget. 21. Og da man lnge ikke havde taget Fde til sig, s stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mnd! man burde have adlydt mig og ikke vret sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade. 22. Og nu formaner jeg eder til at vre ved godt Mod; thi ingen Sjl af eder skal forg, men alene Skibet. 23. Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhrer, hvem jeg ogs tjener, og sagde: 24. "Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se,Gud har sknket dig alle dem, som sejle med dig." 25. Derfor, I Mnd! vrer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske sledes, som der er blevet talt til mig. 26. Men vi m strande p en ." 27. Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nrheden. 28. Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt lngere fremme atter loddede, fik de femten Favne. 29. Og da de frygtede, at vi skulde stde p Skr, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det mtte blive Dag. 30. Men da Skibsfolkene gjorde Forsg p at flygte fra Skibet og firede Bden ned i Sen under Pskud af, at de vilde lgge Ankre ud fra Forstavnen, 31. da sagde Paulus til Hvedsmanden og til Stridsmndene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes." 32. Da kappede Stridsmndene Bdens Tove og lode den falde ned. 33. Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Nring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder. 34. Derfor formaner jeg eder til at tage Nring til eder, thi dette hrer med til eders Redning; ikke et Hr p Hovedet skal g tabt for nogen af eder." 35. Men da han havde sagt dette, tog han Brd og takkede Gud for alles jne og brd det og begyndte at spise. 36. Da bleve de alle frimodige og toge ogs Nring til sig. 37. Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjle. 38. Og da de vare blevne mttede med Fde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Sen. 39. Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemrkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at stte Skibet ind p. 40. Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Sen, og lste tillige Rortovene, og idet de satte Rsejlet til for Vinden, holdt de ind p Strandbredden. 41. Men de stdte p en Grund med dybt Vand p begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges snder af Blgernes Magt. 42. Det var nu Stridsmndenes Rd, at man skulde ihjelsl Fangerne, for at ingen skulde svmme bort og undkomme. 43. Men Hvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bd, at de, som kunde svmme, skulde frst kaste sig ud og slippe i Land, 44. og de andre bjrge sig, nogle p Brdder, andre p Stykker af Skibet. Og sledes skete det, at alle bleve reddede i Land. Apostelenes gerninger 28 1. Og da vi nu vare reddede, s fik vi at vide, at en hed Malta. 2. Og Barbarerne viste os en usdvanlig Menneskekrlighed; thi de tndte et Bl og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld. 3. Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde p Blet, krb der en gle ud p Grund af Varmen og hngte sig fast ved hans Hnd. 4. Da nu Barbarerne s Dyret hnge ved hans Hnd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengldelsen ikke har tilstedt at leve, sknt han er reddet fra Havet." 5. Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt. 6. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde dd om. Men da de havde ventet lnge og s, at der ikke skete ham noget usdvanligt, kom de p andre Tanker og sagde, at han var en Gud. 7. Men i Omegnen af dette Sted havde ens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lnte os venligt Herberge i tre Dage. 8. Men det traf sig, at Publius's Fader l syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hnderne p ham og helbredte ham. 9. Da dette var sket, kom ogs de andre p en, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte. 10. De viste os ogs megen re, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trngte til. 11. Men efter tre Mneders Forlb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved en og frte Tvillingernes Mrke. 12. Og vi lb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage. 13. Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forlb fik vi Sndenvind og kom den nste Dag til Puteoli. 14. Der fandt vi Brdre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og s droge vi til Rom. 15. Og Brdrene derfra, som havde hrt om os, kom os i Mde til Appius's Forum og Tres-Tabern. Og da Paulus s dem, takkede han Gud og fattede Mod. 16. Men da vi kom til Rom, (overgav Hvedsmanden Fangerne til Hvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham. 17. Men efter tre Dages Forlb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mnd, Brdre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fdrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hnder, 18. og disse vilde efter at have forhrt mig lslade mig, efterdi der ikke var nogen Ddsskyld hos mig. 19. Men da Jderne gjorde Indsigelse, ndtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for. 20. Af denne rsag har jeg alts ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Hbs Skyld er jeg sluttet i denne Lnke." 21. Men de sagde til ham: "Hverken have vi fet Brev fra Juda om dig, ikke heller er nogen af Brdrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig. 22. Men vi nske at hre af dig, hvad du tnker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse." 23. Efter s at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i strre Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og sgte at overbevise dem om Jesus, bde ud af Mose Lov og af Profeterne, fra rle om Morgenen indtil Aften. 24. Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke. 25. Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Hellignd talt ved Profeten Esajas til eders Fdre og sagt: 26. "G hen til dette Folk og sig: I skulle hre med eders ren og ikke forst og se med eders jne og ikke se; 27. thi dette Folks Hjerte er blevet slvet, og med rene hre de tungt, og deres jne have de tillukket, for at de ikke skulle se med jnene og hre med rene og forst med Hjertet og omvende sig, s jeg kunde helbrede dem." 28. Derfor vre det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogs hre." 29. Og da han havde sagt dette, gik Jderne bort, og der var stor Trtte imellem dem indbyrdes. 30. Men han blev hele to r i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham, 31. idet han prdikede Guds Rige og lrte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret. Romerne Romerne 1 1. Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel iflge Kald, udtagen til at forkynde Guds Evangelium, 2. hvilket han forud forjttede ved sine Profeter i hellige Skrifter, 3. om hans Sn, fdt af Davids Sd efter Kdet, 4. kraftelig bevist som Guds Sn efter Helligheds nd ved Opstandelse fra de dde, Jesus Kristus, vor Herre, 5. ved hvem vi have fet Nde og Apostelgerning til at virke Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld, 6. iblandt hvilke ogs I ere Jesu Kristi kaldede: 7. Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 8. Frst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders Tro omtales i den hele Verden. 9. Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min nd tjener i hans Sns Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu, 10. idet jeg bestandig i mine Bnner beder om, at jeg dog endelig engang mtte f Lykke til Ved Guds Villie at komme til eder. 11. Thi jeg lnges efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen ndelig Ndegave, for at I mtte styrkes, 12. det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, bde eders og min. 13. Og jeg vil ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om, at jeg ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg bleven forhindret), for at jeg mtte f nogen Frugt ogs iblandt eder, ligesom iblandt de vrige Hedninger. 14. Bde til Grkere og Barbarer, bde til vise og uforstandige str jeg i Gld. 15. sledes er jeg, hvad mig angr, redebon til at forkynde Evangeliet ogs for eder, som ere i Rom. 16. Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, bde for Jde frst og for Grker. 17. Thi deri benbares Guds Retfrdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: "Men den retfrdige skal leve af Tro." 18. Thi Guds Vrede benbares fra Himmelen over al Ugudelighed og Uretfrdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved Uretfrdighed; 19. thi det, som man kan vide om Gud, er benbart iblandt dem; Gud har jo benbaret dem det. 20. Thi hans usynlige Vsen, bde hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forsts af hans Gerninger, s at de have ingen Undskyldning. 21. Thi sknt de kendte Gud, s rede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve tbelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formrket. 22. Idet de pstode at vre vise, bleve de Drer 23. og omskiftede den uforkrnkelige Guds Herlighed med et Billede i Lighed med et forkrnkeligt Menneske og Fugle og firfddede og krybende dyr. 24. Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begringer til Urenhed, til at vanre deres Legemer indbyrdes, 25. de, som ombyttede Guds Sandhed med Lgnen og dyrkede og tjente Skabningen fremfor Skaberen, som er hjlovet i Evighed! Amen. 26. Derfor gav Gud dem hen i vanrende Lidenskaber; thi bde deres Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige, 27. og liges forlode ogs Mndene den naturlige Omgang med Kvinden og optndtes ideres Brynde efter hverandre, s at Mnd vede Uterlighed med Mnd og fik deres Vildfarelses Ln, som det burde sig, p sig selv. 28. Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, sledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gre det usmmelige, 29. opfyldte med al Uretfrdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed; 30. retudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmnd, hovmodige; Pralere, opfindsomme p ondt, ulydige mod Forldre, 31. uforstandige, trolse, ukrlige, ubarmhjertige; 32. - hvilke jo, sknt de erkende Guds retfrdige Dom, at de, der ve sdanne Ting, fortjene Dden, dog ikke alene gre det, men ogs give dem, som ve det, deres Bifald. Romerne 2 1. Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dmmer; thi idet du dmmer den anden, fordmmer du dig selv; thi du, som dmmer, ver det samme. 2. Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som ve sdanne Ting. 3. Men du, o Menneske! som dmmer dem, der ve sdanne Ting, og selv gr dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom? 4. Eller foragter du hans Godheds og Tlmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? 5. Men efter din Hrdhed og dit ubodfrdige Hjerte samler du dig selv Vrede p Vredens og Guds retfrdige Doms benbarelses Dag, 6. han, som vil betale enhver efter hans Gerninger: 7. dem, som med Udholdenhed i god Gerning sge re og Hder og Uforkrnkelighed, et evigt Liv; 8. men over dem, som sge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfrdigheden, skal der komme Vrede og Harme. 9. Trngsel og Angst over hvert Menneskes Sjl, som ver det onde, bde en Jdes frst og en Grkers; 10. men re og Hder og Fred over hver den, som gr det gode, bde en Jde frst og en Grker! 11. Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud. 12. Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogs fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dmmes ved Loven; 13. thi ikke Lovens Hrere ere retfrdige for Gud, men Lovens Grere skulle retfrdiggres 14. thi nr Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gre, hvad Loven krver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov; 15. de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogs forsvare hverandre 16. p den Dag, da Gud vil dmme Menneskenes skjulte Frd iflge mit Evangelium ved Jesus Kristus. 17. Men nr du kalder dig Jde og forlader dig trygt p Loven og roser dig af Gud 18. og kender hans Villie og vrdstter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven, 19. og trster dig til at vre blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mrke, 20. uforstandiges Opdrager, umyndiges Lrer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, 21. du alts som lrer andre, du lrer ikke dig selv! Du, som prdiker, at man ikke m stjle, du stjler!. 22. Du, som siger, at man ikke m bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som fler Afsky for Afguderne, du ver Tempelran! 23. Du, som roser dig af Loven, du vanrer Gud ved Overtrdelse af Loven! 24. Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet. 25. Thi vel gavner Omskrelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtrder, da er din Omskrelse bleven til Forhud. 26. Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskrelse? 27. Og nr den af Natur uomskrne opfylder Loven, skal han dmme dig, som med Bogstav og Omskrelse er Lovens Overtrder. 28. Thi ikke den er Jde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskrelse, som sker i det udvortes, i Kd; 29. men den, som indvortes er Jde, og Hjertets Omskrelse i nd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud, Romerne 3 1. Hvad er da Jdens Fortrin? eller hvad gavner Omskrelsen? 2. Meget alle Mder; frst nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede. 3. Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gre Guds Trofasthed til intet? 4. Det vre langt fra! Gud m vre sanddru, om end hvert Menneske er en Lgner, som der er skrevet: "For at du m kendes retfrdig i dine Ord og vinde, nr du gr i Rette." 5. Men dersom vor Uretfrdighed beviser Guds Retfrdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfrdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis). 6. Det vre langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dmme Verden? 7. Men dersom Guds Sanddruhed ved min Lgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dmmes da jeg endnu som en Synder? 8. Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi lre, gre det onde, for at det gode kan komme deraf? Sdannes Dom er velforskyldt. 9. Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget bde Jder og Grkere for alle at vre under Synd, 10. som der er skrevet: "Der er ingen retfrdig, end ikke een; 11. der er ingen forstandig, der er ingen, som sger efter Gud; 12. alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som ver Godhed, der er end ikke een." 13. "En bnet Grav er deres Strube; med deres Tunger vede de Svig;" "der er Slangegift under deres Lber;" 14. "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;" 15. "rappe ere deres Fdder til at udse Blod; 16. der er delggelse og Elendighed p deres Veje, 17. og Freds Vej have de ikke kendt." 18. "Der er ikke Gudsfrygt for deres jne." 19. Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud, 20. efterdi intet Kd vil blive retfrdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd. 21. Men nu er uden Lov Guds Retfrdighed benbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne. 22. nemlig Guds Retfrdighed ved Tro p Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel. 23. Alle have jo syndet, og dem fattes ren fra Gud, 24. og de blive retfrdiggjorte uforskyldt af hans Nde ved den Forlsning, som er i Kristus Jesus, 25. hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen p hans Blod for at vise sin Retfrdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde bret over med de forhen begede Synder, 26. for at vise sin Retfrdighed i den nrvrende Tid, for at han kunde vre retfrdig og retfrdiggre den, som er af Tro p Jesus. 27. Hvor er s vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov. 28. Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfrdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger. 29. Eller er Gud alene Jders Gud? mon ikke ogs Hedningers? Jo, ogs Hedningers; 30. s sandt som Gud er een og vil retfrdiggre omskrne af Tro og uomskrne ved Troen. 31. Gre vi da Loven til intet ved Troen? Det vre langt fra! Nej, vi hvde Loven. Romerne 4 1. Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kdet? 2. Thi dersom Abraham blev retfrdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud. 3. Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfrdighed." 4. Men den, som gr Gerninger, tilregnes Lnnen ikke som Nde, men som Skyldighed; 5. den derimod, som ikke gr Gerninger, men tror p ham, som retfrdiggr den ugudelige, regnes hans Tro til Retfrdighed; 6. ligesom ogs David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfrdighed uden Gerninger: 7. "Salige de, hvis Overtrdelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte; 8. salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd." 9. Glder da denne Saligprisning de omskrne eller tillige de uomskrne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfrdighed. 10. Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskren, men da han havde Forhud. 11. Og han fik Omskrelsens Tegn som et Segl p den Troens Retfrdighed, som han havde som uomskren, for at han skulde vre Fader til alle dem, som tro uden at vre omskrne, for at Retfrdighed kan blive dem tilregnet, 12. og Fader til omskrne,til dem, som ikke alene have Omskrelse, men ogs vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskren. 13. Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sd den Forjttelse, at han skulde vre Arving til Verden, men ved Tros-Retfrdighed. 14. Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjttelsen gjort til intet. 15. Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrdelse. 16. Derfor er det af Tro, for at det skal vre som Nde, for at Forjttelsen m st fast for den hele Sd, ikke alene for den af Loven, men ogs for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle 17. (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegr de dde og kalder det, der ikke er, som om det var. 18. Og han troede imod Hb med Hb p, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Sledes skal din Sd vre;" 19. og uden at blive svag i Troen s han p sit eget allerede udlevede Legeme (han var nr hundrede r) og p, at Saras Moderliv var udlevet; 20. men om Guds Forjttelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud re 21. og var overbevist om, at hvad han har forjttet, er han mgtig til ogs at gre. 22. Derfor blev det ogs regnet ham til Retfrdighed. 23. Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet, 24. men ogs for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro p ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de dde, 25. ham, som blev hengiven for vore Overtrdelsers Skyld og oprejst for vor Retfrdiggrelses Skyld. Romerne 5 1. Alts retfrdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist, 2. ved hvem vi ogs have fet Adgang ved Troen til denne Nde, hvori vi st, og vi rose os af Hb om Guds Herlighed; 3. ja, ikke det alene, men vi rose os ogs af Trngslerne, idet vi vide, at Trngselen virker Udholdenhed, 4. men Udholdenheden Prvethed, men Prvetheden Hb, 5. men Hbet beskmmer ikke; thi Guds Krlighed er udst i vore Hjerter ved den Hellignd, som blev given os. 6. Thi medens vi endnu vare krafteslse, dde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige. 7. Nppe vil nemlig nogen d for en retfrdig - for den gode var der jo mske nogen, som tog sig p at d -, 8. men Gud beviser sin Krlighed over for os, ved at Kristus dde for os, medens vi endnu vare Syndere. 9. S meget mere skulle vi alts, da vi nu ere blevne retfrdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden. 10. Thi nr vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Sns Dd, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv, 11. ja, ikke det alene, men ogs sledes, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fet Forligelsen. 12. Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Dden ved Synden, og Dden sledes trngte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle 13. thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov; 14. dog herskede Dden fra Adam til Moses ogs over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrdelse, han, som er et Forbillede p den, der skulde komme. 15. Men det er ikke sledes med Ndegaven som med Faldet; thi dde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nde udbredt sig overfldig, til de mange. 16. Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordmmelse, men Ndegaven blev ud fra mange Fald til Retfrdiggrelse. 17. Thi nr p Grund af dennes Fald Dden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvttes Nde og Retfrdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus. 18. Alts, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordmmelse, sledes ogs ved eens Retfrdighed for alle Mennesker til Retfrdiggrelse til Liv. 19. Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, s skulle ogs ved den enes Lydighed de mange blive til retfrdige. 20. Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive strre; men hvor Synden blev strre, der blev Nden end mere overvttes, 21. for at, ligesom Synden herskede ved Dden, sledes ogs Nden skulde herske ved Retfrdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. Romerne 6 1. Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nden kunde blive desto strre? 2. Det vre langt fra! Vi, som jo ere dde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? 3. Eller vide I ikke, at vi, s mange som bleve dbte til Kristus Jesus, bleve dbte til hans Dd? 4. Vi bleve alts begravne med ham ved Dben til Dden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de dde ved Faderens Herlighed, sledes ogs vi skulle vandre i et nyt Levned. 5. Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Dds Afbillede, skulle vi dog ogs vre det ved hans Opstandelses, 6. idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden. 7. Thi den, som er dd, er retfrdiggjort fra Synden. 8. Men dersom vi ere dde med Kristus, da tro vi, at vi ogs skulle leve med ham, 9. efterdi vi vide, at Kristus, efter at vre oprejst fra de dde, ikke mere dr; Dden hersker ikke mere over ham. 10. Thi det, han dde, dde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud. 11. Sledes skulle ogs I anse eder selv for dde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. 12. S lad da ikke Synden herske i eders ddelige Legeme, s I lyde dets Begringer; 13. fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfrdigheds Vben; men fremstiller eder selv for Gud som sdanne, der fra dde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfrdigheds Vben for Gud. 14. Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nde. 15. Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nde? Det vre langt fra! 16. Vide I ikke, at nr I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, s ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Dd, eller Lydighedens til Retfrdighed? 17. Men Gud ske Tak, fordi I have vret Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Lreform, til hvilken I bleve overgivne. 18. Og frigjorde fra Synden bleve I Retfrdighedens Tjenere. 19. Jeg taler p menneskelig Vis p Grund af eders Kds Skrbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovlsheden til Lovlshed, sledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfrdigheden, til Helliggrelse! 20. Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfrdigheden. 21. Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derp er jo Dd. 22. Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggrelse og som Enden derp et evigt Liv; 23. thi Syndens Sold er Dd, men Guds Ndegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 7 1. Eller vide I ikke, Brdre! (thi jeg taler til sdanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, s lang Tid han lever? 2. Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men nr Manden dr, er hun lst fra Mandens Lov. 3. Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men nr Manden dr, er hun fri fra den Lov, s at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands. 4. Alts ere ogs I, mine Brdre! gjorte dde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de dde, for at vi skulle bre Frugt for Gud. 5. Thi da vi vare i Kdet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bre Frugt for Dden, 6. Men nu ere vi lste fra Loven, idet vi ere bortdde fra det, hvori vi holdtes nede, s at vi tjene i ndens nye Vsen og ikke i Bogstavens gamle Vsen. 7. Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det vre langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begringen, hvis ikke Loven sagde: "Du m ikke begre." 8. Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begring i mig; thi uden Lov er Synden dd. 9. Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op; 10. men jeg dde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Dd; 11. thi idet Synden fik Anledning, forfrte den mig ved Budet og drbte mig ved det. 12. Alts er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfrdigt og godt. 13. Blev da det gode mig til Dd? Det vre langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Dd for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvttes syndig. 14. Thi vi vide, at Loven er ndelig; men jeg er kdelig, solgt under Synden. 15. Thi jeg forstr ikke, hvad jeg udfrer; thi ikke det, som jeg vil, ver jeg, men hvad jeg hader, det gr jeg. 16. Men nr jeg gr det, jeg ikke vil, s samstemmer jeg med Loven i, at den er god. 17. Men nu er det ikke mere mig, som udfrer det, men Synden, som bor i mig. 18. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kd, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udfre det gode formr jeg ikke; 19. thi det gode, som jeg vil, det gr jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det ver jeg. 20. Dersom jeg da gr det, som jeg ikke vil, s er det ikke mere mig, der udfrer det, men Synden, som bor i mig. 21. S finder jeg da den Lov for mig, som vil gre det gode, at det onde ligger mig for Hnden 22. Thi jeg glder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske; 23. men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer. 24. Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Ddens Legeme? 25. Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Alts: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kdet Syndens Lov. Romerne 8 1. S er der da nu ingen Fordmmelse for dem, som ere i Kristus Jesus. 2. Thi Livets nds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Ddens Lov. 3. Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmgtig ved Kdet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Sn i syndigt Kds Lighed og for Syndens Skyld og sledes domfldte Synden i Kdet, 4. for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kdet, men efter nden. 5. Thi de, som lade sig lede af Kdet, hige efter det kdelige; men de, som lade sig lede af nden, hige efter det ndelige. 6. Thi Kdets Higen er Dd, men ndens Higen er Liv og Fred, 7. efterdi Kdets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller vre det. 8. Og de, som ere i Kdet, kunne ikke tkkes Gud. 9. I derimod ere ikke i Kdet, men i nden, om ellers Guds nd bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi nd, s hrer han ham ikke til. 10. Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet ddt p Grund at Synd, men nden er Liv p Grund af Retfrdighed. 11. Men om hans nd, der oprejste Jesus fra de dde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de dde, levendegre ogs eders ddelige Legemer ved sin nd, som bor i eder. 12. Alts, Brdre! ere vi ikke Kdets Skyldnere, s at vi skulde leve efter Kdet; 13. thi dersom I leve efter Kdet, skulle I d, men dersom l ved nden dde Legemets Gerninger, skulle I leve. 14. Thi s mange som drives af Guds nd, disse ere Guds Brn. 15. I modtoge jo ikke en Trldoms nd atter til Frygt, men I modtoge en Snneudkrelses nd, i hvilken vi rbe: Abba, Fader! 16. nden selv vidner med vor nd, at vi ere Guds Brn. 17. Men nr vi ere Brn, ere vi ogs Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogs at herliggres med ham. 18. Thi jeg holder for, at den nrvrende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal benbares p os. 19. Thi Skabningens Forlngsel venter p Guds Brns benbarelse. 20. Thi Skabningen blev underlagt Forfngeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder, 21. med Hb om, at ogs Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrnkelighedens Trldom til Guds Brns Herligheds Frihed. 22. Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu. 23. Dog ikke det alene, men ogs vi selv, som have ndens Frstegrde, ogs vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Snneudkrelse, vort Legemes Forlsning. 24. Thi i Hbet bleve vi frelste. Men et Hb, som ses, er ikke et Hb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige hbe det? 25. Men dersom vi hbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed. 26. Og ligeledes kommer ogs nden vor Skrbelighed til Hjlp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig br, men nden selv gr i Forbn for os med uudsigelige Sukke. 27. Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad ndens Higen er, at den efter Guds Villie gr i Forbn for hellige. 28. Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede. 29. Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogs til at blive ligedannede med hans Sns Billede, for at han kunde vre frstefdt iblandt mange Brdre. 30. Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogs; og dem, han kaldte, dem retfrdiggjorde han ogs; men dem, han retfrdiggjorde, dem herliggjorde han ogs. 31. Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da vre imod os? 32. Han, som jo ikke sparede sin egen Sn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogs med ham sknke os alle Ting? 33. Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfrdiggr. 34. Hvem er den, som fordmmer? Kristus er den, som er dd, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds hjre Hnd, som ogs gr i Forbn for os. 35. Hvem skal kunne skille os fra Kristi Krlighed? Trngsel eller Angst eller Forflgelse eller Hunger eller Ngenhed eller Fare eller Svrd? 36. som der er skrevet: "For din Skyld drbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefr." 37. Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os. 38. Thi jeg er vis p, at hverken Dd eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nrvrende eller noget tilkommende eller Krfter 39. eller det hje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Krlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 9 1. Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Hellignd, 2. at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte. 3. Thi jeg kunde nske selv at vre bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brdre, mine Frnder efter Kdet, 4. de, som jo ere Israeliter, hvem Snneudkrelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjttelserne tilhre, 5. hvem Fdrene tilhre, og af hvem Kristus er efter Kdet, han, som er Gud over alle Ting, hjlovet i Evighed! Amen. 6. Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel; 7. ej, heller ere alle Brn, fordi de ere Abrahams Sd, men: "I Isak skal en Sd f Navn efter dig." 8. Det vil sige: Ikke Kdets Brn ere Guds Brn, men Forjttelsens Brn regnes for Sd. 9. Thi et Forjttelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, s skal Sara have en Sn." 10. Men sledes skete det ikke alene dengang, men ogs med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader. 11. Thi da de endnu ikke vare fdte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvlgelses Beslutning skulde st fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder, 12. sagt til hende: ""Den ldste skal tjene den yngste,"" 13. som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg." 14. Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfrdighed hos Gud? Det vre langt fra! 15. Thi han siger til Moses: "Jeg vil vre barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over." 16. Alts str det ikke til den, som vil, ej heller til den, som lber, men til Gud, som er barmhjertig. 17. Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremst, for at jeg kunde vise min Magt p dig, og for at mit Navn skulde forkyndes p hele Jorden." 18. S forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhrder den, som han vil. 19. Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem str hans Villie imod? 20. Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gr i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig sledes? 21. Eller har Pottemageren ikke Rdighed over Leret til af den samme Masse at gre et Kar til re, et andet til Vanre? 22. Men hvad om nu Gud, sknt han vilde vise sin Vrede og kundgre sin Magt, dog med stor Langmodighed tlte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse, 23. ogs for at kundgre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed? 24. Og hertil kaldte han ogs os, ikke alene af Jder, men ogs af Hedninger, 25. som han ogs siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede; 26. og det skal ske, at p det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Brn." 27. Men Esajas udrber over Israel: "Om end Israels Brns Tal var som Havets Sand, s skal kun Levningen frelses. 28. Thi idet Herren opgr Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det p Jorden." 29. Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra." 30. Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfrdighed, fik Retfrdighed; nemlig Retfrdigheden af Tro; 31. men Israel, som jagede efter en Retfrdigheds Lov, nede ikke til en sdan Lov. 32. Hvorfor? fordi de ikke sgte den af Tro, men som af Geringer. De stdte an p Anstdsstenen, 33. som der er skrevet: "Se, jeg stter i Zion en Anstdssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror p ham, skal ikke blive til Skamme." Romerne 10 1. Brdre!mit Hjertes nske og Bn til Gud for dem er om deres Frelse. 2. Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkrhed for Gud, men ikke med Forstand; 3. thi da de ikke kendte Guds. Retfrdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfrdighed, s bjede de sig ikke under Guds Retfrdighed. 4. Thi Kristus er Lovens Ende til Retfrdighed for hver den, som tror. 5. Moses skriver jo, at det Menneske, som gr den Retfrdighed, der er af Loven, skal leve ved den. 6. Men Retfrdigheden af Tro siger sledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned; 7. eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de dde. 8. Men hvad,siger den? Ordet er dig nr, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prdike. 9. Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de dde, da skal du blive frelst. 10. Thi med Hjertet tror man til Retfrdighed, og med Munden bekender man til Frelse. 11. Skriften siger jo: "Hver den, som tror p ham, skal ikke blive til Skamme." 12. Thi der er ikke Forskel p Jde og Grker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som pkalde ham. 13. Thi hver den, som pkalder Herrens Navn, skal blive frelst. 14. Hvorledes skulde de nu pkalde den, p hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hrt? og hvorledes skulde de hre, uden der er nogen, som prdiker? 15. og hvorledes skulde de prdike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fdder, som forkynde godt Budskab." 16. Dog ikke alle lde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hrte af os?") 17. Alts kommer Troen af det. som hres, men det, som hres, kommer igennem Kristi Ord. 18. Men jeg siger: Have de ikke hrt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Rst udget og til Jorderiges Grnser deres Ord." 19. Men jeg siger: Har Israel ikke forstet det? Frst siger Moses: "Jeg vil gre eder nidkre p et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder." 20. Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke sgte mig; jeg blev benbar for dem. som ikke spurgte efter mig." 21. Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hnder imod et ulydigt og genstridigt Folk." Romerne 11 1. Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det vre langt fra! Thi ogs jeg er en Israelit, af "Abrahams Sd, Benjamins Stamme. 2. Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han trder frem for Gud imod Israel, sigende: 3. "Herre! dine Profeter have de ihjelslet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstrbe mit Liv." 4. Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mnd, som ikke have bjet Kn for Bl." 5. Sledes er der ogs i den nrvrende Tid blevet en Levning som et Ndes-Udvalg. 6. Men er det af Nde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nden ikke mere Nde. 7. Hvad alts? Det, Israel sger efter, har det ikke opnet, men Udvalget har opnet det; de vrige derimod bleve forhrdede, 8. som der er skrevet: "Gud gav dem en Slvheds nd, jne til ikke at se med, ren til ikke at hre med indtil den Dag i Dag." 9. Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Flde og til Anstd og til Gengldelse for dem; 10. deres jne vorde formrkede, s de ikke se, og bj altid deres Ryg!" 11. Jeg siger da: Mon de have stdt an, for at de skulde falde? Det vre langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vkke dem til Nidkrhed. 12. Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde vre det! 13. Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For s vidt jeg nu er Hedningeapostel, rer jeg min Tjeneste, 14. om jeg dog kunde vkke min Slgt til Nidkrhed og frelse nogle af dem. 15. Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af dde? 16. Men dersom Frstegrden er hellig, da er Dejgen det ogs; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogs. 17. Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietrets Rod og Fedme, 18. da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da brer jo ikke du Roden, men Roden dig. 19. Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet. 20. Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du str ved din Tro; vr ikke overmodig, men frygt! 21. Thi nr Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig. 22. S se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogs du afhugges. 23. Men ogs hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mgtig til atter at indpode dem. 24. Thi nr du blev afhugget af det Olietr, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et delt Olietr, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietr, som de af Natur tilhre! 25. Thi jeg vil ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle vre kloge i eders egne Tanker, at Forhrdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er get ind; 26. og s skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob; 27. og dette er min Pagt med dem, nr jeg borttager deres Synder." 28. Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvlgelsen ere de elskede for Fdrenes Skyld; 29. thi Ndegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke. 30. Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed, 31. sledes bleve ogs disse nu ulydige, for at ogs de mtte f Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del. 32. Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. 33. O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige! 34. Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rdgiver? 35. eller hvem gav ham frst, s at der skulde gives ham Gengld derfor? 36. Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham vre re i Evighed! Amen. Romerne 12 1. Jeg formaner eder alts, Brdre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse. 2. Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, s I m sknne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. 3. Thi ved den Nde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tnke hjere om sig selv, end han br tnke, men tnke med Betnksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Ml. 4. Thi ligesom vi have mange Lemmer p eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning, 5. sledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer. 6. Men efterdi vi have forskellige Ndegaver efter den Nde, som er given os, det vre sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; 7. eller en Tjeneste, da lader os tage Vare p Tjenesten; eller om nogen lrer, p Lrergerningen; 8. eller om nogen formaner, p Formaningen; den, som uddeler, gre det med Redelighed; den, som er Forstander, vre det med Iver; den, som ver Barmhjertighed, gre det med Glde! 9. Krligheden vre uskrmtet; afskyer det onde, holder eder til det gode; 10. vrer i eders Broderkrlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise rbdighed! 11. Vrer ikke lunkne i eders Iver; vrer brndende i nden; tjener Herren; 12. vrer glade i Hbet, udholdende i Trngselen, vedholdende i Bnnen! 13. Tager Del i de helliges Forndenheder; lgger Vind p Gstfrihed! 14. Velsigner dem, som forflge eder, velsigner og forbander ikke! 15. Glder eder med de glade, og grder med de grdende! 16. Vrer enige indbyrdes; tragter ikke efter de hje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! 17. Betaler ikke nogen ondt for ondt; lgger Vind p, hvad der er godt for alle Menneskers syn! 18. Dersom det er muligt - svidt det str til eder - da holder Fred med alle Mennesker: 19. Hvner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hrer Hvnen til, jeg vil betale, siger Herren." 20. Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han trster, giv ham Drikke; thi nr du gr dette, vil du samle gloende Kul p hans Hoved. 21. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode! Romerne 13 1. Hver Sjl underordne sig de foresatte vrigheder; thi der er ikke vrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud, 2. s at den, som stter sig imod vrigheden, modstr Guds Ordning; men de, som modst, skulle f deres Dom. 3. Thi de styrende ere ikke en Skrk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du vre uden Frygt for vrigheden, s gr det gode, og du skal f Ros af den. 4. Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gr det onde, da frygt; thi den brer ikke Svrdet forgves; den er nemlig Guds Tjener, en Hvner til Straf for den, som ver det onde. 5. Derfor er det ndvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogs for Samvittighedens. 6. Derfor betale I jo ogs Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare p dette. 7. Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som re, re. 8. Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven. 9. Thi det: "Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel; du m ikke stjle; du m ikke begre," og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Nste som dig selv," 10. Krligheden gr ikke ondt imod Nsten; derfor er Krligheden Lovens Fylde. 11. Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er p Tide, at I skulle st op af Svne; thi nu er vor Frelse nrmere, end da vi bleve troende. 12. Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nr. Lader os derfor aflgge Mrkets Gerninger og ifre os Lysets Vben; 13. lader os vandre smmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Lsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind; 14. men ifrer eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kdet, s Begringer vkkes! Romerne 14 1. Men tager eder af den, som er skrbelig i Troen, og dmmer ikke hans Meninger! 2. En har Tro til at spise alt; men den skrbelige spiser kun Urter. 3. Den, som spiser, m ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, m ikke dmme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. 4. Hvem er du, som dmmer en andens Tjener? For sin egen Herre str eller falder han; men han skal blive stende, thi Herren er mgtig til at lade ham st. 5. En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! 6. Den, som lgger Vgt p Dagen, han gr det for Herren. Og den, som spiser, gr det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gr det for Herren og takker Gud. 7. Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dr for sig selv; 8. thi nr vi leve, leve vi for Herren, og nr vi d, d vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi d, ere vi Herrens. 9. Dertil er jo Kristus dd og bleven levende, at han skal herske bde over dde og levende. 10. Men du, hvorfor dmmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol. 11. Thi der er skrevet: "S sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Kn bje sig, og hver Tunge skal bekende Gud." 12. Alts skal hver af os gre Gud Regnskab for sig selv. 13. Derfor,lader os ikke mere dmme hverandre, men dmmer hellere dette, at man ikke m give sin Broder Anstd eller Forargelse. 14. Jeg ved og er vis p i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent. 15. Thi dersom din Broder bedrves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Krlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordrvelse, for hvis Skyld Kristus er dd. 16. Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet! 17. Thi Guds Rige bestr ikke i at spise og drikke, men i Retfrdighed og Fred og Glde i den Hellignd. 18. Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tkkelig for Menneskene. 19. Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse! 20. Nedbryd ikke Guds Vrk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstd. 21. Det er rigtigt ikke at spise Kd eller at drikke Vin eller at gre noget, hvoraf din Broder tager Anstd. 22. Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dmmer sig selv i det, som han vlger. 23. Men den, som tvivler, nr han spiser, han er domfldt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd. Romerne 15 1. Men vi, som ere strke, br bre de svages Skrbeligheder og ikke vre os selv til Behag. 2. Enhver af os vre sin Nste til Behag til det gode, til Opbyggelse. 3. Thi ogs Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhnelser, som hne dig, ere faldne p mig." 4. Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belring, for at vi skulle have Hbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trst. 5. Men Udholdenhedensog Trstens Gud give eder at vre enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det, 6. for at I endrgtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader. 7. Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogs Kristus har taget sig af os, til Guds re. 8. Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskrne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfste Forjttelserne til Fdrene; 9. men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn," 10. Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!" 11. Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." 12. Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; p ham skulle Hedninger hbe." 13. Men Hbets Gud fylde eder med al Glde og Fred, idet I tro, for at I m blive rige i Hbet ved den Hellignds Kraft! 14. Men ogs jeg, mine Brdre! har selv den Forvisning om eder, at I ogs selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogs at pminde hverandre. 15. Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at pminde eder p Grund af den Nde, som er given mig fra Gud 16. til iblandt Hedningerne at vre en Kristi Jesu Offertjener, der som Prst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne m blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Hellignd. 17. Sledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud. 18. Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udfrt ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling, 19. ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds nds Kraft, s at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium; 20. dog sledes, at jeg stter min re i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nvnet, for at jeg,ikke skal bygge p en andens Grundvold, 21. men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hrt, skulle forst." 22. Derfor er jeg ogs de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder. 23. Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange r har haft Lngsel efter at komme til eder, 24. vil jeg, nr jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg hber at se eder p Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, nr jeg frst i nogen Mde er bleven tilfredsstillet hos eder. 25. Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige. 26. Thi Makedonien og Akaja have fundet Glde i at gre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem. 27. De have nemlig fundet Glde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines ndelige Goder, da ere de ogs skyldige at tjene dem med de timelige. 28. Nr jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien. 29. Men jeg ved, at nr jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde. 30. Men jeg formaner eder,Brdre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved ndens Krlighed til med mig at stride i eders Bnner for mig til Gud, 31. for at jeg m udfries fra de genstridige i Juda, og mit rinde til Jerusalem m blive de hellige krkomment, 32. for at jeg kan komme til eder med Glde, ved Guds Villie, og vederkvges med eder. 33. Men Fredens Gud vre med eder alle! Amen. Romerne 16 1. Men jeg anbefaler eder Fbe, vor Sster, som er Tjenerinde ved Menighed i Kenkre, 2. for at I m modtage hende i Herren, som det smmer sig de hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun mtte trnge til eder; thi ogs hun har vret en Hjlperske for mange og for mig selv med. 3. Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus, 4. som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men ogs alle Hedningernes Menigheder; 5. og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epnetus, min elskede, som er Asiens Frstegrde for Kristus. 6. Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder. 7. Hilser Andronikus og Junias, mine Frnder og mine medfangne, som jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have vret i Kristus fr mig. 8. Hilser Ampliatus, min elskede i Herren! 9. Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min elskede! 10. Hilser Apelles, den prvede i Kristus. Hilser dem, som ere af Aristobulus's Hus. 11. Hilser Herodion, min Frnde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som ere i Herren. 12. Hilser Tryfna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis, den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren. 13. Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder! 14. Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brdrene hos dem! 15. Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Sster og Olympas og alle de hellige hos dem! 16. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder hilse eder! 17. Men jeg formaner eder, Brdre! til at give Agt p dem, som volde Splittelseme og Forargelseme tvrt imod den Lre, som I have lrt, og viger bort fra dem! 18. Thi sdanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved sde Ord og skn Tale forfre de troskyldiges Hjerter. 19. Eders Lydighed er jo kommen alle for re; derfor glder jeg mig over eder. Men jeg vil, at I skulle vre vise med Hensyn til det gode og enfoldige med Hensyn til det onde. 20. Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders Fdder. Vore Herres Jesu Kristi Nde vre med eder! 21. Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater, mine Frnder, hilse eder. 22. Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i Herren. 23. Kajus, min og den hele Menigheds Vrt, hilser eder. Erastus, Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus. 24. Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder alle! Amen.) 25. Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af Jesus Kristus, i Overensstemmelse med benbarelse af en Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider, 26. men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til TrosLydighed: 27. Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham vre re i Evigheders Evighed! Amen. 1.Korinterne 1.Korinterne 1 1. Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes 2. til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige iflge Kald tillige med alle dem, der p ethvert Sted pkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn: 3. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 4. Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nde, som blev givet eder i Kristus Jesus, 5. at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab, 6. ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfstet hos eder, 7. s at I ikke st tilbage i nogen Ndegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi benbarelse, 8. han, som ogs skal stadfste eder indtil Enden som ustraffelige p vor Herres Jesu Kristi Dag, 9. Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Sn, Jesus Kristus, vor Herre. 10. Men jeg formaner eder, Brdre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle fre samme Tale, og at der ikke m findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle vre forenede i det samme Sind og i den samme Mening. 11. Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brdre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder. 12. Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hrer Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus. 13. Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfstet for eder? eller bleve I dbte til Paulus's Navn? 14. Jeg takker Gud for, at jeg ikke dbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus, 15. for at ikke nogen skal sige, at I bleve dbte til mit Navn. 16. Dog, jeg dbte ogs Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg dbte nogen anden. 17. Thi Kristus sendte mig ikke for at dbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. 18. Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Drskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft. 19. Thi der er skrevet: "Jeg vil lgge de vises Visdom de, og de forstandiges Forstand vil jeg gre til intet." 20. Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Drskab? 21. Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prdikenens Drskab at frelse dem, som tro, 22. eftersom bde Jder krve Tegn, og Grkere sge Visdom, 23. vi derimod prdike Kristus som korsfstet, for Jder en Forargelse og for Hedninger en Drskab, 24. men for selve de kaldede bde Jder og Grkere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom. 25. Thi Guds Drskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er strkere end Menneskene. 26. Thi ser, Brdre! p eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kdet, ikke mange mgtige, ikke mange fornemme; 27. men det, som var Drskab for Verden udvalgte Gud for at beskmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskmme det strke; 28. og det for Verden udle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gre det, som var noget, til intet, 29. for at intet Kd skal rose sig for Gud. 30. Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, bde Retfrdighed og Helliggrelse og Forlsning; 31. for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af Herren!" 1.Korinterne 2 1. Og jeg, Brdre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormgtighed i Tale eller i Visdom; 2. thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfstet; 3. og jeg frdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bven, 4. og min Tale og min Prdiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med nds og Krafts Bevisning, 5. for at eders Tro ikke skulde bero p Menneskers Visdom, men p Guds Kraft. 6. Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; 7. men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud fr Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, 8. hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den,havde de ikke korsfstet Herlighedens Herre; 9. men, som der er skrevet: "Hvad intet je har set, og intet re har hrt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham." 10. Men os benbarede Gud det ved nden; thi nden ransager alle Ting, ogs Guds Dybder. 11. Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets nd, som er i ham? Sledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds nd. 12. Men vi have ikke fet Verdens nd, men nden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os sknket af Gud; 13. og dette tale vi ogs, ikke med Ord, lrte af menneskelig Visdom, men med Ord, lrte af nden, idet vi tolke ndelige Ting med ndelige Ord. 14. Men det sjlelige Menneske tager ikke imod de Ting, som hre Guds nd til; thi de ere ham en Drskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedmmes ndeligt. 15. Men den ndelige bedmmer alle Ting, selv derimod bedmmes han af ingen. 16. Thi hvem har kendt Herrens Sind, s han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind. 1.Korinterne 3 1. Og jeg, Brdre! kunde ikke tale til eder som til ndelige, men som til kdelige, som til spde Brn i Kristus. 2. Mlk gav jeg eder at drikke, ikke fast Fde; thi I kunde endnu ikke tle det, ja, I kunne det ikke engang nu; 3. thi endnu ere I kdelige. Nr der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kdelige og vandre p Menneskers Vis? 4. Thi nr en siger: "Jeg hrer Paulus til," og en anden: "Jeg hrer Apollos til," ere I s ikke "Mennesker"? 5. Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver. 6. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vkst. 7. S er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vkst. 8. Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal f sin egen Ln efter sit eget Arbejde. 9. Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I. 10. Efter den Guds Nde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derp. Men enhver se til, hvorledes han bygger derp! 11. thi anden Grundvold kan ingen lgge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus. 12. Men dersom nogen p Grundvolden bygger med Guld, Slv, kostbare Sten, Tr, H, Str, 13. da skal enhvers Arbejde blive benbaret; thi Dagen skal gre det klart, efterdi den benbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prve. 14. Dersom det Arbejde, som en har bygget derp, bestr, da skal han f Ln; 15. dersom ens Arbejde bliver opbrndt, da skal han g Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild. 16. Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds nd bor i eder? 17. Dersom nogen fordrver Guds Tempel, skal Gud fordrve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I. 18. Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at vre viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dre, for at han kan vorde viis. 19. Thi denne Verdens Visdom er Drskab for Gud; thi der er skrevet: "Han er den, som griber de vise i deres Trskhed;" 20. og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfngelige." 21. Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders, 22. vre sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Dd eller det nrvrende eller det tilkommende: alle Ting ere eders; 23. men I ere Kristi, og Kristus er Guds. 1.Korinterne 4 1. Sledes agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder! 2. I vrigt krves her af Husholdere, at man m findes tro, 3. Men mig er det sre lidet at bedmmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedmmer end ikke mig selv. 4. Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfrdiggjort; men den, som bedmmer mig, er Herren. 5. Derfor dmmer ikke noget fr Tiden, frend Herren kommer, som bde skal bringe for lyset det, som er skjult i Mrket, og benbare Hjerternes Rd; og da skal enhver f sin Ros fra Gud. 6. Men dette, Brdre! har jeg anvendt p mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I p os kunne lre dette "ikke ud over, hvad der str skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblse sig mod en anden. 7. Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fet givet? men nr du virkelig har fet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fet det? 8. I ere allerede mttede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogs vi kunde vre Konger med eder! 9. Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom ddsdmte; thi et Skuespilere vi blevne for Verden, bde for Engle og Mennesker. 10. Vi ere Drer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I strke; I hdrede, men vi vanrede. 11. Indtil denne Time lide vi bde Hunger og Trst og Ngenhed og f Nveslag og have intet blivende Sted 12. og arbejde mjsommeligt med vore egne Hnder. Udsklder man os, velsigne vi; forflger man os, finde vi os deri; 13. spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu. 14. Ikke for at beskmme eder skriver jeg dette; men jeg pminder eder som mine elskede Brn. 15. Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fdre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet. 16. Jeg formaner eder alts, vorder mine Efterflgere! 17. Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, sledes som jeg lrer alle Vegne i enhver Menighed. 18. Men nogle ere blevne opblste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder; 19. men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gre mig bekendt, ikke med de opblstes Ord, men med deres Kraft. 20. Thi Guds Rige bestr ikke i Ord, men i Kraft. 21. Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Krlighed og Sagtmodigheds nd? 1.Korinterne 5 1. I det hele taget hres der om Utugt iblandt eder, og det sdan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru. 2. Og I ere opblste og bleve ikke snarere bedrvede, for at den, som har gjort denne Gerning, mtte udstdes af eders Midte! 3. Thi jeg for min Del, fravrende med Legemet, men nrvrende med nden, har allerede, som om jeg var nrvrende, fldet den Dom over ham, som p sdan, Vis har bedrevet dette, 4. at, nr i vor Herres Jesu Navn I og min nd ere forsamlede, s med vor Herres Jesu Kraft 5. at overgive den pgldende til Satan til Kdets Undergang, for af nden kan frelses p den Herres Jesu dag. 6. Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen? 7. Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne vre en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede;thi ogs vort Pskelam er slagtet, nemlig Kristus. 8. Derfor, lader os holde Hjtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brd. 9. Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige, 10. ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Rvere eller Afgudsdyrkere; ellers mtte I jo g ud af Verden. 11. Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skndegst eller en Dranker eller en Rver, ja, end ikke spise sammen med en sdan. 12. Thi hvad kommer det mig ved at dmme dem, som ere udenfor? Dmme I ikke dem, som ere indenfor? 13. Men dem udenfor skal Gud dmme.Bortskaffer den onde fra eder selv! 1.Korinterne 6 1. Kan nogen af eder, nr han har Sag med en anden, fre det over sit Sind at sge Dom hos de uretfrdige, og ikke hos de hellige? 2. Eller vide I ikke, at de hellige skulle dmme Verden? og nr Verden dmmes ved eder, ere I da uvrdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager? 3. Vide I ikke, at vi skulle dmme Engle? end sige da i timelige Ting! 4. Nr I da have Sager om timelige Ting, stte I da dem til Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden? 5. Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis iblandt eder, som kan dmme sine Brdre imellem? 6. Men Broder frer Sag imod Broder, og det for vantro! 7. Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre? 8. Men I gre Uret og plyndre, og det Brdre! 9. Eller vide I ikke, at uretfrdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som ve den, 10. eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skndegster, ingen Rvere skulle arve Guds Rige. 11. Og sdanne vare I for en Del; men I lode eder aftvtte, ja, I bleve helligede, ja, I bleve retfrdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds nd. 12. Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget. 13. Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgre bde denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for Herren, og Herren for Legemet; 14. og Gud har bde oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft. 15. Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da tage Kristi Lemmer og gre Skgelemmer deraf? Det vre langt fra! 16. Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skgen, er eet Legeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eet Kd." 17. Men den, som holder sig til Herren, er een nd med ham. 18. Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gr, er uden for Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget Legeme. 19. Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Hellignd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne? 20. Thi I bleve kbte dyrt; rer derfor Gud i eders Legeme! 1.Korinterne 7 1. Men hvad det angr, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at rre en Kvinde; 2. men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand. 3. Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogs Hustruen Manden. 4. Hustruen rder ikke over sit eget Legeme, men Manden; liges rder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen. 5. Unddrager eder ikke hinanden, uden mske med flles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bnnen, og for s atter at vre sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke form at vre afholdende. 6. Men dette siger jeg som en Indrmmelse, ikke som en Befaling. 7. Jeg nsker dog, at alle Mennesker mtte vre, som jeg selv er; men hver har sin egen Ndegave fra Gud, den ene s, den anden s. 8. Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg. 9. Men kunne de ikke vre afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde. 10. Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (11 men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru. 12. Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, s forlade han hende ikke! 13. Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, s forlade hun ikke Manden! 14. Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Brn urene, men nu ere de hellige. 15. Men skiller den vantro sig, s lad ham skille sig; ingen Broder eller Sster er trlbunden i sdanne Tilflde; men Gud har kaldet os til Fred. 16. Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru? 17. Kun vandre enhver sledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og sledes forordner jeg i alle Menighederne. 18. Blev nogen kaldet som omskren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskren, han lade sig ikke omskre! 19. Omskrelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud. 20. Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet! 21. Blev du kaldet som Trl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogs kan blive fri, da gr hellere Brug deraf! 22. Thi den, der er kaldet i Herren som Trl, er Herrens frigivne; liges er den, der er kaldet som fri, Kristi Trl. 23. Dyrt bleve I kbte, vorde ikke Menneskers Trlle! 24. I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brdre, deri blive han for Gud! 25. Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at vre trovrdig. 26. Jeg mener alts dette, at det p Grund af den forhndenvrende Nd er godt for et Menneske at vre sledes, som han er. 27. Er du bunden til en Kvinde, da sg ikke at blive lst; er du ikke bunden, da sg ikke en Hustru! 28. Men om du ogs gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sdanne f Trngsel i Kdet. Men jeg skner eder. 29. Men dette siger jeg eder, Brdre! at Tiden er kort, for at herefter bde de, der have Hustruer, skulle vre, som om de ingen have, 30. og de, der grde, som om de ikke grde, og de, der glde sig, som om de ikke glde sig, og de, der kbe, som om de ikke besidde, 31. og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgr. 32. Men jeg nsker, at I m vre uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som hre Herren til, hvorledes han kan behage Herren; 33. men den gifte er bekymret for de Ting, som hre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen. 34. Og der er ogs Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som hre Herren til, for at hun kan vre hellig bde p Legeme og nd; men den gifte er bekymret for det, som hrer Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden. 35. Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Smmelighed og en urokkelig Vedhngen ved Herren. 36. Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det m s vre, han gre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig! 37. Men den, som str fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rdighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gr vel. 38. Alts, bde den, som bortgifter sin Datter, gr vel, og den, som ikke bortgifter hende, gr bedre. 39. En Hustru er bunden, s lnge hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren. 40. Men lykkeligere er hun, om hun forbliver sledes, som hun er, efter min Mening; men ogs jeg mener at have Guds nd. 1.Korinterne 8 1. Men hvad Kdet fra Afgudsofrene angr, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opblser, men Krligheden opbygger. 2. Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke sledes, som man br kende. 3. Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.) 4. Hvad alts Spisningen af Offerkdet angr, da vide vi, at der er ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een. 5. Thi om der end er skaldte Guder, vre sig i Himmelen eller p Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer, 6. s er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham. 7. Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som iflge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkd, og deres Samvittighed, som er skrbelig, besmittes. 8. Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller st tilbage, om vi ikke spise. 9. Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstd for de skrbelige! 10. Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil s ikke Samvittigheden hos den, som er skrbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkdet? 11. Den skrbelige gr jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er dd. 12. Men nr I sledes Synde imod Brdrene og sre deres skrbelige Samvittighed, Synde I imod Kristus. 13. Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kd, for at jeg ikke skal forarge min Broder. 1.Korinterne 9 1. Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren? 2. Er jeg ikke Apostel for andre, s er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet p min Apostelgerning ere I i Herren. 3. Dette er mit Forsvar imod dem, som bedmme mig. 4. Have vi ikke Ret til at spise og drikke? 5. Have vi ikke Ret til at fre en Sster med om som Hustru, som ogs de andre Apostle og Herrens Brdre og Kefas? 6. Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade vre at arbejde? 7. Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig p egen Sold? Hvem planter en Vingrd og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mlk? 8. Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke ogs Loven dette? 9. Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du m ikke binde Munden til p en Okse, som trsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10. eller siger han det ikke i hvert Tilflde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pljer, br plje i Hb, og den, som trsker, br gre det i Hb om at f sin Del. 11. Nr vi have set eder de ndelige Ting, er det da noget stort, om vi hste eders timelige? 12. Dersom andre nyde sdan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tle alt, for at vi ikke skulle lgge noget i Vejen for Kristi Evangelium. 13. Vide I ikke, at de, som udfre de hellige Tjenester, f deres Fde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret? 14. Sledes har ogs Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet. 15. Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske sledes med mig; thi jeg vil hellere d, end at nogen skulde gre min Ros til intet. 16. Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der pligger mig nemlig en Ndvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det! 17. Gr jeg nemlig dette af fri Villie, s fr jeg Ln; men har jeg imod min Villie fet en Husholdning betroet, 18. hvad er da min Ln? For at jeg, nr jeg forkynder Evangeliet, skal fremstte det for intet, s at jeg ikke gr Brug af min Ret i Evangeliet. 19. Thi sknt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere. 20. Og jeg er bleven Jderne som en Jde, for at jeg kunde vinde Jder; dem under Loven som en under Loven, sknt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven; 21. dem uden for Loven som en uden for Loven, sknt jeg ikke er uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven. 22. Jeg er bleven skrbelig for de skrbelige, for at jeg kunde vinde de skrbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle. 23. Men alt gr jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri. 24. Vide I ikke, at de, som lbe p Banen, lbe vel alle, men ikkun een fr Prisen? Sledes skulle I lbe, for at I kunne vinde den. 25. Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at f en forkrnkelig Krans, men vi en uforkrnkelig. 26. Jeg lber derfor ikke som p det uvisse jeg fgter som en, der ikke slr i Luften; 27. men jeg bekmper mit Legeme og holder det i Trldom, for at ikke jeg, som har prdiket for andre, selv skal blive forkastet. 1.Korinterne 10 1. Thi jeg vil ikke, Brdre, at I skulle vre uvidende om, at vore Fdre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet 2. og bleve alle dbte til Moses i Skyen og i Havet 3. og spiste alle den samme ndelige Mad 4. og drak alle den samme ndelige Drik; thi de drak af en ndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus. 5. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i rkenen. 6. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begre, hvad ondt er, sledes som hine begrede. 7. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege." 8. Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt p een Dag tre og tyve Tusinde. 9. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve delagte af Slanger. 10. Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve delagte af delggeren. 11. Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. 12. Derfor den, som tykkes at st, se til, at han ikke falder! 13. Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogs Udgangen af den, for at I m kunne udholde den. 14. Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen! 15. Jeg taler som til forstandige; dmmer selv, hvad jeg siger. 16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brd, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? 17. Fordi der er eet Brd, ere vi mange eet Legeme; thi vi f alle Del i det ene Brd. 18. Ser til Israel efter Kdet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret? 19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkd er noget? eller at en Afgud er noget? 20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde nder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle f Samfund med de onde nder. 21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde nders Kalk; I kunne ikke vre delagtige i Herrens Bord og i onde nders Bord. 22. Eller skulle vi vkke Herrens Nidkrhed? Mon vi ere strkere end han? 23. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. 24. Ingen sge sit eget, men Nstens! 25. Alt, hvad der slges i Slagterbod, spiser det, uden at undersge noget af Samvittigheds-Hensyn; 26. thi Herrens er Jorden og dens Fylde. 27. Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville g derhen, da spiser alt det, som sttes for eder, uden at undersge noget af Samvittigheds-Hensyn. 28. Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkd," da lad vre at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld. 29. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dmmes af en anden Samvittighed? 30. Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hrer jeg da ilde for det, som jeg takker for? 31. Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gre, da grer alt til Guds re! 32. Vrer uden Anstd bde for Jder og Grkere og for Guds Menighed, 33. ligesom ogs jeg i alt strber at tkkes alle, idet jeg ikke sger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterflgere, ligesom ogs jeg er Kristi! 1.Korinterne 11 2. Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, sledes som jeg har overleveret eder dem. 3. Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved. 4. Hver Mand, som beder eller profeterer med tildkket Hoved, beskmmer sit Hoved. 5. Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildkket Hoved, beskmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget. 6. Thi nr en Kvinde ikke tildkker sig, s lad hende ogs klippe sit Hr af; men er det usmmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildkke hun sig! 7Thi en Mand br ikke tildkke sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og re; men Kvinden er Mandens re. 8. Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand. 9. Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld. 10. Derfor br Kvinden have et rbdighedstegn p Hovedet for Englenes Skyld. 11. Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren. 12. Thi ligesom Kvinden er af Manden, sledes er ogs Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud. 13. Dmmer selv: Er det smmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildkket Hoved? 14. Lrer ikke ogs selve Naturen eder, at nr en Mand brer langt Hr, er det ham en Vanre, 15. men nr en Kvinde brer langt Hr, er det hende en re; thi det lange Hr er givet hende som et Slr. 16. Men har nogen Lyst til at trttes herom, da have vi ikke sdan Skik, og Guds Menigheder ej heller. 17. Men idet jeg giver flgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det vrre. 18. For det frste nemlig hrer jeg, at nr I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det. 19. Thi der m endog vre Partier iblandt eder, for at de prvede kunne blive benbare iblandt eder. 20. Nr I da komme sammen, er dette ikke at de en Herrens Nadver. 21. Thi under Spisningen tager enhver sit eget Mltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig. 22. Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke. 23. Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogs har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrdt, tog Brd, 24. takkede og brd det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; grer dette til min Ihukommelse!" 25. Liges tog han og,s Kalken efter Aftensmltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; grer dette, s ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!" 26. Thi s ofte, som I de dette Brd og drikke Kalken, forkynde I Herrens Dd, indtil han kommer. 27. Derfor, den, som der Brdet eller drikker Herrens Kalk uvrdigt, pdrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. 28. Men hvert Menneske prve sig selv, og sledes de han af Brdet og drikke af Kalken! 29. Thi den, som der og drikker, der og drikker sig selv en Dom til, nr han ikke agter p Legenet. 30. Derfor ere mange skrbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen. 31. Men dersom vi bedmte os selv, bleve vi ikke dmte. 32. Men nr vi dmmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordmmes med Verden. 33. Derfor, mine Brdre! nr I komme sammen til Mltid, da venter p hverandre! 34. Nr nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det vrige skal jeg forordne, nr jeg kommer. 1.Korinterne 12 1. Men hvad de ndelige Gaver angr, Brdre! vil jeg ikke, at I skulle vre uvidende. 2. I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder. 3. Derfor kundgr jeg eder, at ingen, som taler ved Guds nd, siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er Herre" uden ved den Hellignd. 4. Der er Forskel p Ndegaver, men det er den samme nd; 5. og der er Forskel p Tjenester, og det er den samme Herre; 6. og der er Forskel p kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle. 7. Men til enhver gives ndens benbarelse til det, som er gavnligt. 8. En gives der nemlig ved nden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale iflge den samme nd; 9. en anden Tro i den samme nd; en anden Gaver til at helbrede i den ene nd; 10. en anden at udfre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedmme nder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlgning af Tungetale. 11. Men alt dette virker den ene og samme nd, som uddeler til enhver isr; efter som han vil. 12. Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, sknt de ere mange, dog ere eet Legeme, sledes ogs Kristus. 13. Thi med een nd bleve vi jo alle dbte til at vre eet Legeme, hvad enten vi ere Jder eller Grkere, Trlle eller frie; og alle fik vi een nd at drikke 14. Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange. 15. Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hnd, hrer jeg ikke til Legemet," s ophrer den dog ikke derfor at hre til Legemet. 16. Og dersom ret vilde sige: "Fordi jeg ikke er je, hrer jeg ikke til Legemet," s ophrer det dog ikke derfor at hre til Legemet. 17. Dersom hele Legemet var je, hvor blev da Hrelsen? Dersom det helt var Hrelse, hvor blev da Lugten? 18. Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, p Legemet, efter som han vilde. 19. Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? 20. Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme. 21. jet kan ikke sige til Hnden: "Jeg har dig ikke ndig," eller atter Hovedet til Fdderne: "Jeg har eder ikke ndig." 22. Nej, langt snarere ere de Lemmer p Legemet ndvendige, som synes at vre de svageste, 23. og de, som synes os mindre refolde p Legemet, dem klde vi med des mere re; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto strre Blufrdighed; 24. de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke ndig. Men Gud har sammenfjet Legemet sledes, at han tillagde det ringere mere re; 25. for at der ikke skal vre Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre; 26. og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hdret, glde alle Lemmerne sig med. 27. Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver isr. 28. Og nogle satte Gud i Menigheden for det frste til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lrere, dernst kraftige Gerninger, dernst Gaver til at helbrede. til at hjlpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale. 29. Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lrere? mon alle gre kraftige Gerninger? 30. mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlgge? 31. Men tragter efter de strste Ndegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej. 1.Korinterne 13 1. Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Krlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjlde. 2. Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, s at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Krlighed, da er jeg intet. 3. Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brndes, men ikke har Krlighed, da gavner det mig intet. 4. Krligheden er langmodig, er velvillig; Krligheden brer ikke Nid; Krligheden praler ikke, opblses ikke, 5. gr intet usmmeligt, sger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde; 6. glder sig ikke over Uretfrdigheden, men glder sig ved Sandheden; 7. den tler alt, tror alt, hber alt, udholder alt. 8. Krligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forg, eller Tungetale, den skal ophre, eller Kundskab, den skal forg; 9. thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis; 10. men nr det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forg. 11. Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tnkte jeg som et Barn, dmte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige. 12. Nu se vi jo i et Spejl, i en Gde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt. 13. S blive da Tro, Hb, Krlighed disse tre; men strst iblandt disse er Krligheden. 1.Korinterne 14 1. Higer efter Krligheden, og tragter efter de ndelige Gaver men mest efter at profetere. 2. Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstr det, men han taler Hemmeligheder i nden. 3. Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trst. 4. Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed. 5. Men jeg nsker, at I alle mtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I mtte profetere; den, som profeterer, er strre end den, som taler i Tunger, med mindre han udlgger det, for at Menigheden kan f Opbyggelse deraf. 6. Men nu, Brdre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved benbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lre? 7. Selv de livlse Ting, som give Lyd, vre sig en Fljte eller en Harpe, nr de ikke gre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man s kunne forst, hvad der spilles p Fljten eller Harpen? 8. Ja, ogs nr en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig? 9. Sledes ogs med eder: dersom I ikke ved Tungen fremfre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forst det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret. 10. Der er i Verden, lad os sige, s og s mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning. 11. Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig. 12. Sledes ogs med eder: nr I tragte efter ndelige Gaver, da lad det vre til Menighedens Opbyggelse, at I sge at blive rige derp 13. " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han m kunne udlgge det. 14. Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min nd, men min Forstand er uden Frugt. 15. Hvad da? Jeg vil bede med nden, men jeg vil ogs bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med nden, men jeg vil ogs lovsynge med Forstanden. 16. Ellers, nr du priser Gud i nden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger? 17. Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke. 18. Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger. 19. Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg ogs kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger. 20. Brdre! vorder ikke Brn i Forstand, men vrer Brn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne! 21. Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungeml og ved fremmedes Lber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke sledes hre mig, siger Herren." 22. Sledes er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro. 23. Nr alts den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase? 24. Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedmmes af alle, 25. hans Hjertes skjulte Tanker benbares, og s vil han falde p sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder. 26. Hvad da Brdre? Nr I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lre, en benbaring, en Tungetale, en Udlgning; alt ske til Opbyggelse! 27. Dersom nogen taler i Tunger, da vre det to, eller i det hjeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlgge det! 28. Men dersom der ingen Udlgger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud! 29. Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedmme det; 30. men dersom en anden, som sidder der, fr en benbarelse, da tie den frste! 31. Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lre, og alle blive formanede, 32. og Profeters nder ere Profeter undergivne. 33. Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder 34. skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogs Loven siger. 35. Men ville de lre noget, da adsprge de deres egne Mnd hjemme; thi det er usmmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling. 36. Eller er det fra eder, at Guds Ord er udget? eller er det til eder alene, at det er kommet? 37. Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller ndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud. 38. Men er nogen uvidende derom, s fr han vre uvidende! 39. Alts, mine Brdre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger! 40. Men alt ske smmeligt og med Orden! 1.Korinterne 15 1. Men jeg kundgr eder, Brdre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I ogs modtoge, i hvilket I ogs st, 2. ved hvilket I ogs frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgves. 3. Jeg overleverede eder nemlig som noget af det frste, hvad jeg ogs har modtaget: at Kristus dde for vore Synder,efter Skrifterne; 4. og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne; 5. og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; 6. derefter blev han set af over fem Hundrede Brdre p een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;. 7. derefter blev han set af Jakob, dernst af alle Apostlene; 8. men sidst af alle blev han set ogs af mig som det ufuldbrne Foster; 9. thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er vrd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed. 10. Men af Guds Nde er jeg det, jeg er, og hans Nde imod mig har ikke vret forgves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nde, som er med mig. 11. Hvad enten det da er mig eller de andre, sledes prdike vi, og sledes troede I. 12. Men nr der prdikes, at Kristus er oprejst fra de dde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er ddes Opstandelse? 13. Dersom der ikke er ddes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst. 14. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prdiken jo tom, og eders Tro ogs tom. 15. Men vi blive da ogs fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, sfremt dde virkelig ikke oprejses. 16. Thi dersom dde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst. 17. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgves; s ere I endnu i eders Synder; 18. da gik alts ogs de, som ere hensovede i Kristus, fortabt. 19. Have vi alene i dette Liv sat vort Hb til Kristus, da ere vi de ynkvrdigste af alle Mennesker. 20. Men nu er Kristus oprejst fra de dde, som Frstegrde af de hensovede. 21. Thi efterdi Dd kom ved et Menneske, er ogs ddes Opstandelse kommen ved et Menneske. 22. Thi ligesom alle d i Adam, sledes skulle ogs alle levendegres i Kristus. 23. Dog hver i sit Hold: som Frstegrde Kristus, dernst de, som tilhre Kristus, ved hans Tilkommelse. 24. Derp kommer Enden, nr han overgiver Gud og Faderen Riget, nr han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft. 25. Thi han br vre Konge, indtil han fr lagt alle Fjenderne under sine Fdder. 26. Den sidste Fjende, som tilintetgres, er Dden. 27. Han har jo "lagt alle Ting under hans Fdder." Men nr han" siger: "Alt er underlagt" - benbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt - 28. nr da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogs Snnen selv underlgge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan vre alt i alle. 29. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig dbe for de dde? Dersom dde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da dbe for dem? 30. Hvorfor udstte da ogs vi os hver Time for Fare? 31. Jeg dr daglig, s sandt jeg har eder, Brdre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre. 32. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg s deraf? Dersom dde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen d vi." 33. Farer ikke vild; slet Omgang fordrver gode Sder! 34. Vorder drue, som det br sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det. 35. Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de dde? hvad Slags Legeme komme de med?" 36. Du Dre! det, som du sr, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dr. 37. Og hvad du end sr, da sr du ikke det Legeme, der skal vorde, men et ngent Korn, vre sig af Hvede eller af anden Art. 38. Men Gud giver det et Legeme, sledes som han har villet, og hver Sdart sit eget Legeme. 39. Ikke alt Kd er det samme Kd, men eet er Menneskers, et andet Kvgs Kd, et andet Fugles Kd, et andet Fisks. 40. Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes. 41. Een er Solens Glans og en anden Mnens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans. 42. Sledes er det ogs med de ddes Opstandelse: det ses i Forkrnkelighed, det oprejses i Uforkrnkelighed; 43. det ses i Vanre, det oprejses i Herlighed; det ses i Skrbelighed, det oprejses i Kraft; 44. der ses et sjleligt Legeme, der oprejses et ndeligt Legeme. Nr der gives et sjleligt Legeme, gives der ogs et ndeligt. 45. Sledes er der ogs skrevet: "Det frste Menneske, Adam, blev til en levende Sjl;"den sidste Adam blev til en levendegrende nd. 46. Men det ndelige er ikke det frste, men det sjlelige; derefter det ndelige. 47. Det frste Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen. 48. Sdan som den jordiske var, sdanne ere ogs de jordiske; og sdan som den himmelske er, sdanne ere ogs de himmelske. 49. Og ligesom vi have bret den jordiskes Billede, sledes skulle vi ogs bre den himmelskes Billede! 50. Men dette siger jeg, Brdre! at Kd og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrnkeligheden Uforkrnkeligheden. 51. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles 52. i et Nu, i et jeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de dde skulle oprejses uforkrnkelige, og vi skulle forvandles. 53. Thi dette forkrnkelige m ifre sig Uforkrnkelighed, og dette ddelige ifre sig Uddelighed. 54. Men nr dette forkrnkelige har ifrt sig Uforkrnkelighed, og dette ddelige har ifrt sig Uddelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Dden er opslugt til Sejr." 55. "Dd, hvor er din Sejr? Dd, hvor er din Brod?" 56. Men Ddens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. 57. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus! 58. Derfor, mine elskede Brdre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgves i Herren. 1.Korinterne 16 1. Men hvad Indsamlingen til de hellige angr, da grer ogs I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien! 2. Hver frste Dag i Ugen lgge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han mtte have Lykke til, for at der ikke frst skal ske Indsamlinger, nr jeg kommer. 3. Men nr jeg kommer, vil jeg sende, hvem I mtte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem. 4. Men dersom det er vrd, at ogs jeg rejser med, da kunne de rejse med mig. 5. Men jeg vil komme til eder, nr jeg er dragen igennem Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien; 6. men hos eder vil jeg mske blive eller endog overvintre, for at I kunne befordre mig videre, hvor jeg s rejser hen. 7. Thi nu vil jeg ikke se eder p Gennemrejse; jeg hber nemlig at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det. 8. Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen; 9. thi en Dr str mig ben, stor og virksom, og der er mange Modstandere. 10. Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan frdes hos eder uden Frygt; thi han gr Herrens Gerning, svel som jeg. 11. Derfor m ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brdrene. 12. Men hvad Broderen Apollos angr, da har jeg meget opfordret ham til at komme til eder med Brdrene; men det var i hvert Fald ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, nr han fr belejlig Tid. 13. Vger, str faste i Troen, vrer mandige, vrer strke! 14. Alt ske hos eder i Krlighed! 15. Men jeg formaner eder, Brdre - I kende Stefanas's Hus, at det er Akajas Frstegrde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige - 16. til at ogs I skulle underordne eder under sdanne og enhver, som arbejder med og har Besvr. 17. Men jeg glder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's Nrvrelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder; 18. thi de have vederkvget min nd og eders. Sknner derfor p sdanne! 19. Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus. 20. Alle Brdrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys! 21. Hilsenen med min, Paulus's egen Hnd. 22. Dersom nogen ikke elsker Herren, han vre en Forbandelse! Maran Atha. 23. Den Herres Jesu Nde vre med eder! 24. Min Krlighed med eder alle i Kristus Jesus! 2.Korinterne 2.Korinterne 1 1. Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja: 2. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 3. Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trsts Gud, 4. som trster os under al vor Trngsel, for at vi m kunne trste dem, som ere i alle Hnde Trngsel, med den Trst, hvormed vi selv trstes af Gud! 5. Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, sledes bliver ogs vor Trst rigelig ved Kristus. 6. Men hvad enten vi lide Trngsel, sker det til eders Trst og Frelse, eller vi trstes, sker det til eders Trst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogs vi lide; og vort Hb om eder er fast, 7. efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, sledes ere I det ogs i Trsten. 8. Thi vi ville ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om den Trngsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvttes besvrede, over Evne, s at vi endog mistvivlede om Livet. 9. Ja, selv have vi hos os selv fet det Svar: "Dden", for at vi ikke skulde forlade os p os selv, men p Gud, som oprejser de dde, 10. han, som friede os ud af s stor en Ddsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Hb, at han ogs fremdeles vil fri os, 11. idet ogs I komme os til Hjlp med Bn for os, for at der fra mange Munde m blive rigeligt takket for os, for den Nde, som er bevist os. 12. Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kdelig Visdom, men i Guds Nde have vi frdedes i Verden, men mest hos eder. 13. Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I lse eller ogs erkende; men jeg hber, at I indtil Enden skulle erkende, 14. ligesom I ogs til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, p den Herres Jesu Dag. 15. Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme frst til eder, for at I skulde f Nde to Gange, 16. og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Juda. 17. Nr jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da s handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kdet, for at der hos mig skal vre Ja, Ja og Nej, Nej? 18. S sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej. 19. Thi Guds Sn, Kristus Jesus, som blev prdiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham. 20. Thi s mange, som Guds Forjttelser ere, i ham have de deres Ja; derfor f de ogs ved ham deres Amen, Gud til re ved os. 21. Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud, 22. som ogs beseglede os og gav os ndens Pant i vore Hjerter. 23. Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjl p, at det var for at skne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth. 24. Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere p eders Glde; thi i Troen st I. 2.Korinterne 2 1. Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrvelse. 2. Thi dersom jeg bedrver eder, hvem er da den, som gr mig glad, uden den, som bedrves af mig? 3. Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, nr jeg kom, skulde have Bedrvelse af dem, som jeg burde have Glde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glde deles af eder alle. 4. Thi ud af stor Hjertets Trngsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Trer, ikke for at I skulde blive bedrvede, men for at I skulde kende den Krlighed, som jeg har srlig til eder. 5. Men dersom nogen har voldt Bedrvelse, har han ikke bedrvet mig, men til Dels, for ikke at sige det hrdere, eder alle. 6. Det er nok for ham med denne Straf, som han har fet af de fleste, 7. s at I tvrtimod snarere skulle tilgive og trste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrvelse. 8. Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Krlighed. 9. Det var nemlig ogs derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I st Prve, om I ere lydige i alt. 10. Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogs jeg; thi ogs hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi syn, 11. for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte. 12. Da jeg kom til Troas for at prdike Kristi Evangelium, og der var bnet mig en Dr i Herren, 13. da havde jeg ingen Ro i min nd, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien. 14. Men Gud ske Tak, som altid frer os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os p ethvert Sted. 15. Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes, 16. for disse en Duft af Dd til Dd, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil? 17. Thi vi ere ikke som de mange, at vi gre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds syn i Kristus. 2.Korinterne 3 1. Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder? 2. I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og lses af alle Mennesker, 3. idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfrdiget af os, indskrevet ikke med Blk, men med den levende Guds nd, ikke p Stentavler, men p Hjerters Kdtavler. 4. Men en sdan Tillid have vi til Gud ved Kristus, 5. ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtnke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud, 6. som ogs gjorde os dygtige til at vre en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men ndens; thi Bogstaven ihjelslr, men nden levendegr. 7. Men nr Ddens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrdte i Herlighed, s at Israels Brn ikke kunde fste jet p Moses's Ansigt p Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt, 8. hvorledes skal da ikke ndens Tjeneste end mere vre i Herlighed? 9. Thi nr Fordmmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfrdighedens Tjeneste rig p Herlighed. 10. Ja, det herlige er jo i dette Tilflde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu strre Herlighed. 11. Thi nr det, der forsvandt, fremtrdte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, vre i Herlighed. 12. Efterdi vi alts have et sdant Hb, g vi frem med stor Frimodighed 13. og gre ikke som Moses, der lagde et Dkke over sit Ansigt, for at Israels Brn ikke skulde fste jet p, at det, der forsvandt, fik Ende. 14. Men deres Tanker bleve forhrdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dkke over Oplsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder. 15. Men der ligger indtil denne Dag et Dkke over deres Hjerte, nr Moses oplses; 16. nr de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dkket. 17. Men Herren er nden, og hvor Herrens nd er, er der Frihed. 18. Men alle vi, som med ubedkket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, s som det er fra ndens Herre. 2.Korinterne 4 1. Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som er bleven os til Del, s tabe vi ikke Modet; 2. men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, s vi ikke vandre i Trskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens benbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for Guds syn. 3. Men om ogs vort Evangelium er tildkket, da er det tildkket iblandt dem, som fortabes, 4. dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede. 5. Thi ikke os selv prdike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld. 6. Thi Gud, som sagde: "Af Mrke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed p Kristi syn for Lyset. 7. Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvttes Kraft m vre Guds, og ikke fra os, 8. vi, som trnges p alle Mder, men ikke stnges inde, ere tvivlrdige, men ikke fortvivlede, 9. forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne, 10. altid brende Jesu Ddelse om i Legemet, for at ogs Jesu Liv m benbares i vort Legeme. 11. Thi altid overgives vi, som leve, til Dd for Jesu Skyld, for at ogs Jesu Liv m benbares i vort ddelige Kd. 12. Sledes er Dden virksom i os, men Livet i eder! 13. Men efterdi vi have den samme Troens nd, som der er skrevet: "Jeg troede, derfor talte jeg," s tro ogs vi, og derfor tale vi ogs, 14. idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogs oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder. 15. Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Nden m vokse ved at n til flere, og til Guds re forge Taksigelsen. 16. Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogs vort udvortes Menneske fortres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag. 17. Thi vor Trngsel, som er stakket og let, virker for os over al Mde og Ml en evig Vgt af Herlighed, 18. idet vi ikke se p de synlige Ting, men p de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige. 2.Korinterne 5 1. Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hnder, en evig i Himlene. 2. Ja, ogs i denne sukke vi, lngselsfulde efter at overkldes med vor Bolig fra Himmelen, 3. s sandt vi da som ikldte ikke skulle findes ngne. 4. Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besvrede, efterdi vi ikke ville afkldes, men overkldes, for at det ddelige kan blive opslugt af Livet. 5. Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os ndens Pant. 6. Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren 7. thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse 8. ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og vre hjemme hos Herren. 9. Derfor stte vi ogs vor re i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at vre ham velbehagelige. 10. Thi vi skulle alle benbares for Kristi Domstol, for at hver kan f igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har vet, enten godt eller ondt. 11. Efterdi vi da kende Frygten for Herren, sge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi benbare; ja, jeg hber, at vi ogs ere benbare for eders Samvittigheder. 12. Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet. 13. Thi nr vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og nr vi ere besindige, er det for eders Skyld. 14. Thi Kristi Krlighed tvinger os, 15. idet vi have sluttet sledes: Een er dd for alle, alts ere de alle dde; og han dde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er dd og oprejst for dem. 16. Sledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kdet; om vi ogs have kendt Kristus efter Kdet, gre vi det dog ikke mere nu. 17. Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt! 18. Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste, 19. efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrdelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os. 20. Vi ere alts Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud! 21. Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfrdighed i ham. 2.Korinterne 6 1. Men som Medarbejdere formane vi ogs til, at I ikke forgves m have modtaget Guds Nde; 2. (han siger jo: "P en behagelig Tid bnhrte jeg dig, og p en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;) 3. og vi give ikke i nogen Ting noget Anstd, for at Tjenesten ikke skal blive lastet; 4. men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trngsler, i Nd, i Angster, 5. under Slag, i Fngsler, under Oprr, under Besvrligheder, i Nattevgen, i Faste, 6. ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Hellignd, ved uskrmtet Krlighed, 7. ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfrdighedens Vben bde til Angreb og Forsvar; 8. ved re og Vanre, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forfrere og dog sanddru; 9. som ukendte og dog velkendte; som dende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Dde; 10. som bedrvede, dog altid glade; som fattige, der dog gre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt. 11. Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet. 12. I have ikke snver Plads i os, men der er snver Plads i eders Hjerter. 13. Men liges til Gengld (jeg taler som til mine Brn), m ogs I udvide eders Hjerter! 14. Drager ikke i ulige g med vantro; thi hvad Fllesskab har Retfrdighed og Lovlshed? eller hvad Samfund har Lys med Mrke? 15. Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro? 16. Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil vre deres Gud, og de skulle vre mit Folk." 17. "Derfor gr ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rrer ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder," 18. "og jeg vil vre eders Fader, og I skulle vre mine Snner og Dtre, siger Herren, den Almgtige." (Kap. 7.) 1 Derfor, efterdi vi have disse Forjttelser, I elskede! s lader os rense os selv fra al Kdets og ndens Besmittelse, s vi gennemfre Hellighed i Guds Frygt! 2.Korinterne 7 2. Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen delagt, ingen bedraget. 3. Jeg siger det ikke for at flde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, s at vi d sammen og leve sammen. 4. Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trst, jeg strmmer over af Glde under al vor Trngsel. 5. Thi ogs da vi kom til Makedonien, havde vort Kd ingen Ro, men vi trngtes p alle Mder: udadtil Kampe, indadtil Angster. 6. Men han, som trster de nedbjede, Gud, han trstede os ved Titus's Komme; 7. dog ikke alene ved hans Komme, men ogs ved den Trst, hvormed han var bleven trstet over eder, idet han fortalte os om eders Lngsel, eders Grd, eders Nidkrhed for mig, s at jeg gldede mig end mere. 8. Thi om jeg end har bedrvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogs har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrvet eder, - 9. s glder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrvede, men over, at I bleve bedrvede til Omvendelse; thi I bleve bedrvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Mde skulde lide Skade af os. 10. Thi den Bedrvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrvelse virker Dd. 11. Thi se, just dette, at I bleve bedrvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Lngsel, ja Nidkrhed, ja Straf! P enhver Mde beviste I, at I selv vare rene i den Sag. 12. Alts, nr jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive benbar hos eder for Guds syn. 13. Derfor ere vi blevne trstede. Men til vor Trst kom end yderligere Glden over Titus's Glde, fordi hans nd har fet Vederkvgelse fra eder alle. 14. Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, sledes er ogs vor Ros for Titus bleven Sandhed. 15. Og hans Hjerte drages inderligere til eder, nr han mindes Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bven. 16. Jeg glder mig over, at jeg i alt kan lide p eder. 2.Korinterne 8 1. Men vi kundgre eder, Brdre! den Guds Nde, som er given i Makedoniens Menigheder, 2. at under megen Trngsels Prvelse har deres overstrmmende Glde og deres dybe Fattigdom strmmet over i deres Gavmildheds Rigdom. 3. Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift, 4. idet de med megen Overtalelse bade os om den Nde at mtte tage Del i Hjlpen til de hellige, 5. og ikke alene som vi havde hbet, men sig selv gav de frst og fremmest til Herren og s til os, ved Guds Villie, 6. s at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, sledes ogs til at tilendebringe hos eder ogs denne Gave. 7. Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Krlighed til os: mtte I da vre rige ogs i denne Gave! 8. Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prve ogs eders Krligheds gthed. 9. I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nde, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige. 10. Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de frste til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogs med Villien dertil. 11. Men fuldbringer da nu ogs Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I ogs m fuldbringe det efter eders Evne. 12. Thi nr Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner. 13. Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trngsel; nej, det skal vre ligeligt. Nu for Tiden m eders Overflod komme hines Trang til Hjlp, 14. for at ogs hines Overflod kan komme eders Trang til Hjlp, for at der kan blive Ligelighed, 15. som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt." 16. Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte! 17. Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er s ivrig, s er det af egen Drift, at han rejser til eder. 18. Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gr igennem alle Menighederne, 19. og ikke det alene, men han er ogs udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besrges af os, for at fremme selve Herrens re og vor Redebonhed, 20. idet vi undg dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjlp, som besrges af os; 21. thi vi lgge Vind p, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogs i Menneskers jne. 22. Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Mder have prvet, men som nu er langt ivrigere p Grund af sin stre Tillid til eder. 23. Hvad Titus angr, da er han min Flle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brdre angr, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi re. 24. S giver dem da for Menighedernes syn Beviset p eders Krlighed og for det, vi have rost eder for. 2.Korinterne 9 1. Thi om Hjlpen til de hellige er det overfldigt at skrive til eder; 2. jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har vret beredt; og eders Nidkrhed ggede de fleste. 3. Men jeg sender Brdrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, m vre beredte. 4. for at ikke, nr der kommer Makedoniere med mig, og de finder eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed. 5. Derfor har jeg anset det for ndvendigt at opfordre Brdrene til at g i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan vre rede som Velsignelse og ikke som Karrighed. 6. Men dette siger jeg: Den, som sr sparsomt, skal ogs hste sparsomt, og den, som sr med Velsignelser, skal ogs hste med Velsignelser. 7. Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrdeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. 8. Men Gud er mgtig til at lade al Nde rigeligt tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning, 9. som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retfrdighed bliver til evig Tid." 10. Men han, som giver "Sdemanden Sd og Brd til at spise," han vil ogs sknke og mangfoldiggre eders Udsd og give eders Retfrdigheds Frugter Vkst, 11. s I blive rige i alle Mder til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud. 12. Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjlper de helliges Trang, men giver ogs et Overskud ved manges Taksigelser til Gud, 13. nr de ved det prvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle, 14. ogs ved deres Bn for eder, idet de lnges efter eder p Grund af Guds overvttes Nde imod eder. 15. Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave! 2.Korinterne 10 1. Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "nr I se derp, er ydmyg iblandt eder, men fravrende er modig over for eder", 2. ja, jeg beder eder om ikke nrvrende at skulle vre modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at trde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kdet. 3. Thi om vi end vandre i Kdet, s stride vi dog ikke efter Kdet; 4. thi vore Stridsvben er ikke kdelige, men mgtige for Gud til Fstningers Nedbrydelse, 5. idet vi nedbryde Tankebygninger og al Hjhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus 6. og ere rede til at straffe al Ulydighed, nr eders Lydighed er bleven fuldkommen. 7. Se I p det udvortes? Dersom nogen trster sig til selv at hre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hrer Kristus til, sledes gre vi det ogs. 8. Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme, 9. for at jeg ikke skal synes at ville skrmme eder ved mine Breve; 10. thi Brevene, siger man, ere vgtige og strke, men hans legemlige Nrvrelse er svag, og hans Tale intet vrd. 11. En sdan betnke, at sledes som vi fravrende ere med Ord ved Breve, sledes ville vi, ogs nrvrende vre i Gerning. 12. Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de mle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv. 13. Vi derimod ville ikke rose os ud i det umlelige, men efter Mlet af den Grnselinie, som Gud har tildelt os som Ml, at n ogs til eder. 14. Thi vi strkke os ikke for vidt, som om vi ikke nede til eder; vi ere jo komne ogs indtil eder i Kristi Evangelium, 15. s vi ikke rose os ud i det umlelige af andres Arbejder, men have det Hb, at, nr eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grnselinie, s vi kunne komme langt videre 16. og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grnselinie af det allerede fuldfrte. 17. Men den, som roser sig, rose sig af Herren! 18. Thi ikke den, der anbefaler sig selv, str Prve, men den, hvem Herren anbefaler. 2.Korinterne 11 1. Gid I vilde finde eder i en Smule Drskab af mig! Dog, I gr det Jo nok. 2. Thi jeg er nidkr for eder med Guds Nidkrhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. 3. Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Trskhed, sledes skulle eders Tanker fordrves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. 4. Thi dersom nogen kommer og prdiker en anden Jesus, som vi ikke prdikede, eller I f en anderledes nd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I knt finde eder deri. 5. Thi jeg mener ikke at st tilbage i noget for de sre store Apostle. 6. Er jeg end ulrd i Tale, s er jeg det dog ikke i Kundskab; tvrtimod p enhver Mde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker. 7. Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? 8. Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nrvrende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; 9. thi min Trang afhjalp Brdrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. 10. S vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne. 11. Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det. 12. Men hvad jeg gr, det vil jeg fremdeles gre, for at jeg kan afskre dem Lejligheden, som sge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. 13. Thi sdanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som ptage sig Skikkelse af Kristi Apostle. 14. Og det er intet Under; thi Satan selv ptager sig Skikkelse af en Lysets Engel. 15. Derfor er det ikke noget stort, om ogs hans Tjenere ptage sig Skikkelse som Retfrdigheds Tjenere; men deres Ende skal vre efter deres Gerninger. 16. Atter siger jeg: Ingen m agte mig for en Dre; men hvis s skal vre, s tler mig endog som en Dre, for at ogs jeg kan rose mig en Smule. 17. Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Drskab, idet jeg s tillidsfuldt roser mig. 18. Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kdet, vil ogs jeg rose mig. 19. Gerne finde I eder jo i Drerne, efterdi I ere kloge. 20. I finde eder jo i, om nogen gr eder til Trlle, om nogen der eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophjer sig, om nogen slr eder i Ansigtet. 21. Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have vret svage; men hvad end nogen trodser p (jeg taler i Drskab), derp trodser ogs jeg. 22. Ere de Hebrere? Jeg ogs. Ere de Israeliter? Jeg ogs. Ere de Abrahams Sd? Jeg ogs. 23. Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besvrligheder, fet langt flere Slag, vret hyppigt i Fngsel, ofte i Ddsfare. 24. Af Jder har jeg fem Gange fet fyrretyve Slag mindre end eet. 25. Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Dgn har jeg tilbragt p Dybet; 26. ofte p Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Rvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i rken, i Farer p Havet, i Farer iblandt falske Brdre; 27. i Mje og Anstrengelse, ofte i Nattevgen, i Hunger og Trst, ofte i Faste, i Kulde og Ngenhed; 28. foruden hvad der kommer til, mit daglige Overlb, Bekymringen for alle Menighederne. 29. Hvem er skrbelig, uden at ogs jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brnder i mig? 30. Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magteslshed. 31. Gud og den Herres Jesu Fader, som er hjlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. 32. I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig; 33. men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hnder. 2.Korinterne 12 1. Rose mig m jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og benbarelser fra Herren. 2. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten r siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel. 3. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det), 4. at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hrte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale. 5. Af en sdan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magteslshed. 6. Thi vel bliver jeg ikke en Dre, om jeg vilde rose mig; thi det vil vre Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tnke hjere om mig, end hvad han ser mig vre, eller hvad han hrer af mig. 7. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de hje benbarelser, blev der givet mig en Torn i Kdet, en Satans Engel, for at han skulde sl mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig. 8. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han mtte vige fra mig; 9. og han har sagt mig: "Min Nde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magteslshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magteslshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig. 10. Derfor er jeg veltilfreds under Magteslshed, under Overlast, under Nd, under Forflgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi nr jeg er magtesls, da er jeg strk. 11. Jeg er bleven en Dre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stet tilbage i noget for de sre store Apostle, om jeg end, intet er. 12. En Apostels Tegn bleve jo udfrte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger. 13. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret! 14. Se, dette er nu tredje Gang, jeg str rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg sger ikke eders Gods, men eder selv, thi Brnene skulle ikke samle sammen til Forldrene, men Forldrene til Brnene. 15. Men jeg vil med Glde gre Opofrelser ja, opofres for eders Sjle. Mon jeg, nr jeg elsker eder hjere, elskes mindre? 16. Men lad s vre, at jeg ikke har vret eder til Byrde, men jeg var trsk og fangede eder med List! 17. Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder? 18. Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme nd, i de samme Fodspor? 19. Alt lnge have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds syn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld. 20. Thi jeg frygter for, at, nr jeg kommer, jeg da mske ikke skal finde eder sdanne, som jeg nsker, og at jeg skal findes af eder sdan, som I ikke nske; at der skal vre Kiv, Nid, Hidsighed, Rnker, Bagtalelser, retuderier, Opblsthed, Klammerier, 21. at min Gud, nr jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal srge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve. 2.Korinterne 13 1. Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. P to og tre Vidners Mund skal enhver Sag st fast. 2. Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nrvrende, sledes ogs nu fravrende til dem, som forhen have syndet, og til alle de vrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skne, 3. efterdi I fordre Bevis p, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesls over for eder, men er strk iblandt eder. 4. Thi vel blev han korsfstet i Magteslshed, men han lever ved Guds Kraft; ogs vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder. 5. Ransager eder selv, om I ere i Troen; prver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige. 6. Men jeg hber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige. 7. Men vi bede til Gud om, at I intet ondt m gre; ikke for at vi m vise os dygtige, men for at I m gre det gode, vi derimod st som udygtige. 8. Thi vi form ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden. 9. Thi vi glde os, nr vi ere magteslse, og I ere strke; dette nske vi ogs, at I m blive fuldkommengjorte. 10. Derfor skriver jeg dette fravrende, for at jeg ikke nrvrende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse. 11. I vrigt, Brdre! glder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, vrer enige, vrer fredsommelige; og Krlighedens og Fredens Gud skal vre med eder. 12. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder. 13. Den Herres Jesu Kristi Nde og Guds Krlighed og den Hellignds Samfund vre med eder alle! Galaterne Galaterne 1 1. Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de dde, 2. og alle Brdrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien: 3. Nde vre med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus, 4. som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nrvrende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, 5. ham vre ren i Evigheders Evighed! Amen. 6. Jeg undrer mig over, at I s snart lade eder fre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nde, hen til et anderledes Evangelium; 7. hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned p Kristi Evangelium. 8. Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han vre en Forbandelse! 9. Som vi fr have sagt, s siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han vre en Forbandelse! 10. Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller sger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener. 11. Men jeg kundgr eder, Brdre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskevrk; 12. thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved benbarelse at Jesus Kristus. 13. I have jo hrt om min Vandel forhen i Jdedommen, at jeg over al Mde forfulgte Guds Menighed og sgte at udrydde den. 14. Og jeg gik videre i Jdedommen end mange jvnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkr for mine fdrene Overleveringer. 15. Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nde, 16. at benbare sin Sn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kd og Blod til Rds, 17. drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som fr mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus. 18. Senere, tre r efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage. 19. Men nogen anden af Apostlene s jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder. 20. Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds syn vidner jeg, at jeg ikke lyver. 21. Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne. 22. Men personlig var jeg ukendt for Judas Menigheder i Kristus; 23. de hrte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde; 24. og de priste Gud for mig. Galaterne 2 1. Senere, efter fjorten rs Forlb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog ogs Titus med. 2. Men jeg drog op iflge en benbaring og forelagde dem, men srskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prdiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel lber eller har lbet forgves. 3. Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Grker, blev tvungen til at omskres, 4. nemlig for de indsnegne falske Brdres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure p vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gre os til Trlle. 5. For dem vege vi end ikke et jeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed mtte blive varig hos eder. 6. Men fra deres Side, som anss for at vre noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke p et Menneskes Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilfje. 7. Men tvrtimod, da de s, at jeg har fet Evangeliet til de uomskrne betroet, ligesom Peter til de omskrne, 8. (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskrne, gav ogs mig Kaft dertil for Hedningerne;) 9. og da de lrte den mig givne Nde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som anss for at vre Sjler, mig og Barnabas Samfundshnd for at vi skulde g til Hedningerne og de til de omskrne; 10. kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogs just har bestrbt mig for at gre. 11. Men da Kefas kom til Antiokia, trdte jeg op imod ham for hans bne jne, thi domfldt var han. 12. Thi frend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskrelsen. 13. Og med ham hyklede ogs de vrige Jder, s at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri. 14. Men da jeg s, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Phr: Nr du, som er en Jde, lever p hedensk og ikke p jdisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opfre sig som Jder? 15. Vi ere af Natur Jder og ikke Syndere af hedensk Byrd; 16. men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfrdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro p Jesus Kristus, s have ogs vi troet p Kristus Jesus, for at vi mtte blive retfrdiggjorte al Tro p Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kd blive retfrdiggjort. 17. Men nr vi, idet vi sgte at blive retfrdiggjorte i Kristus, ogs selv fandtes at vre Syndere, s er jo Kristus en Tjener for Synd? Det vre langtfra! 18. nr jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrd, da viser jeg mig selv som Overtrder. 19. Thi jeg er ved Loven dd fra Loven, for at jeg skal leve for Gud. 20. Med Kristus er jeg korsfstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kdet, det lever jeg i Troen, p Guds Sn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. 21. Jeg ophver ikke Guds Nde; thi er der Retfrdighed ved Loven, da er jo Kristus dd forgves. Galaterne 3 1. O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for je som korsfstet? 2. Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge nden, eller ved i Tro at hre? 3. Ere I s uforstandige? ville I, som begyndte i nd, nu ende i Kd? 4. Have I da prvet s meget forgves? hvis det da virkelig er forgves! 5. Mon da han, som meddeler eder nden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gr dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I hre i Tro? 6. ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfrdighed". 7. Erkender alts, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Brn. 8. Men da Skriften foruds, at det er af Tro, at Gud retfrdiggr Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes", 9. s at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham. 10. Thi s mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, s han gr dem." 11. Men at ingen bliver retfrdiggjort for Gud ved Lov, er benbart, thi "deri retfrdige skal leve af Tro." 12. Men Loven beror ikke p Tro; men: "Den, som gr disse Ting, skal leve ved dem." 13. Kristus har lskbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hnger p et Tr"), 14. for at Abrahams Velsignelse mtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde f ndens Forjttelse ved Troen. 15. Brdre! jeg taler p Menneskevis: Ingen ophver dog et Menneskes stadfstede Arvepagt eller fjer noget dertil. 16. Men Abraham og hans Sd bleve Forjttelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sdene", som om mange, men som om eet: "og din Sd", hvilken er Kristus. 17. Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive r senere, ikke gre ugyldig, s at den skulde gre Forjttelsen til intet. 18. Thi fs Arven ved Lov, da fs den ikke mere ved Forjttelse; men til Abraham har Gud sknket den ved Forjttelse. 19. Hvad skulde da Loven? Den blev fjet til for Overtrdelsernes Skyld (indtil den Sd kom, hvem Forjttelsen gjaldt), besrget ved Engle, ved en Mellemmands Hnd. 20. Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een. 21. Er da Loven imod Guds Forjttelser? Det vre langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegre, da var Retfrdigheden virkelig af Lov. 22. Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjttelsen skulde af Tro p Jesus Kristus gives dem, som tro. 23. Men frend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde benbares, 24. s at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfrdiggjorte af Tro. 25. Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester. 26. Thi alle ere I Guds Brn ved Troen p Kristus Jesus. 27. Thi I, s mange som bleve dbte til Kristus, have ifrt eder Kristus. 28. Her er ikke Jde eller Grker; her er ikke Trl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus. 29. Men nr I hre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sd, Arvinger iflge Forjttelse. Galaterne 4 1. Men jeg siger: S lnge Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Trl, sknt han er Herre over alt Godset; 2. men han str under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. 3. Sledes stode ogs vi, dengang vi vare umyndige, som Trlle under Verdens Brnelrdom. 4. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Sn, fdt af en Kvinde, fdt under Loven, 5. for at han skulde lskbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde f Snneudkrelsen. 6. Men fordi I ere Snner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Sns nd, som rber: Abba, Fader! 7. Alts er du ikke lnger Trl, men Sn; men er du Sn, da er du ogs Arving ved Gud. 8. Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trllede I for de Guder, som af Natur ikke ere det. 9. Men nu, da I have lrt Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Brnelrdom, som I atter forfra ville trlle under? 10. I tage Vare p Dage og Mneder og Tider og r. 11. Jeg frygter for, at jeg mske har arbejdet forgves p eder. 12. Vorder ligesom jeg, thi ogs jeg er bleven som I, Brdre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret. 13. Men I vide, at det var p Grund af en Kdets Svaghed, at jeg frste Gang forkyndte Evangeliet for eder; 14. og det, som i mit Kd var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus. 15. Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde vret muligt, havde I udrevet eders jne og givet mig dem. 16. S er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder? 17. De ere nidkre for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle vre nidkre for dem. 18. Men det er godt at vise sig nidkr i det gode til enhver Tid, og ikke alene, nr jeg er nrvrende hos eder. 19. Mine Brn, som jeg atter fder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder! 20. - ja, jeg vilde nske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Rst; thi jeg er rdvild over for eder. 21. Siger mig, I, som ville vre under Loven, hre I ikke Loven? 22. Der er jo skrevet, at Abraham havde to Snner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde. 23. Men Tjenestekvindens Sn er avlet efter Kdet, den frie Kvindes ved Forjttelsen. 24. Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som fder til Trldom: denne er Hagar. 25. Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuvrende Jerusalem; thi det er i Trldom med sine Brn. 26. Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder. 27. Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke fder! bryd ud og rb, du, som ikke har Fdselsveer! thi mange ere den enliges Brn fremfor hendes, som har Manden." 28. Men vi, Brdre! ere Forjttelsens Brn i Lighed med Isak. 29. Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kdet, forfulgte ham, som var avlet efter nden, sledes ogs nu. 30. Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Sn; thi Tjenestekvindens Sn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Sn." 31. Derfor, Brdre! ere vi ikke Tjenestekvindens Brn, men den frie Kvindes. Galaterne 5 1. Til Friheden har Kristus frigjort os. S str nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trldoms g! 2. Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskre, vil Kristus intet gavne eder. 3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskre, at han er skyldig at opfylde hele Loven. 4. I ere tabte for Kristus, I, som retfrdiggres ved Loven; I ere faldne ud af Nden. 5. Vi vente jo ved nden af Tro Retfrdigheds Hb. 6. Thi i Kristus Jesus glder hverken Omskrelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Krlighed. 7. I vare godt p Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? 8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. 9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen. 10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bre sin Dom, hvem han end er. 11. Men jeg, Brdre! dersom jeg endnu prdiker Omskrelse, hvor for forflges jeg da endnu? S er jo Korsets Forargelse gjort til intet. 12. Gid de endog mtte lemlste sig selv, de, som forstyrre eder! 13. I bleve jo kaldede til Frihed, Brdre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kdet, men vrer ved Krligheden hverandres Tjenere! 14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Nste som dig selv." 15. Men nr I bide og de hverandre, da ser til, at I ikke fortres af hverandre! 16. Men jeg siger: Vandrer efter nden, s fuldbyrde I ingenlunde Kdets Begring. 17. Thi Kdet begrer imod nden, og nden imod Kdet; disse st nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gre, hvad I have Lyst til. 18. Men nr I drives af nden, ere I ikke under Loven. 19. Men Kdets Gerninger ere benbare, ssom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, 20. Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rnker, Tvedragt, Partier, 21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogs fr har sagt, at de, som ve sdanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. 22. Men ndens Frugt er Krlighed, Glde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, 23. Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sdanne er Loven ikke, 24. men de, som hre Kristus Jesus til, have korsfstet Kdet med dets Lidenskaber og Begringer. 25. Nr vi leve ved nden, da lader os ogs vandre efter nden! 26. Lader os ikke have Lyst til tom re, s at vi udske hverandre og bre Avind imod hverandre. Galaterne 6 1. Brdre! om ogs et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjlper en sdan til Rette, I ndelige! med Sagtmodigheds nd, og se til dig selv, at ikke ogs du bliver fristet! 2. Brer hverandres Byrder og opfylder sledes Kristi Lov! 3. Thi nr nogen mener, at han er noget, sknt han intet er, da bedrager han sig selv. 4. Men hver prve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Nsten; 5. thi hver skal bre sin egen Byrde. 6. Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham. 7. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sr, det skal han ogs hste. 8. Thi den, som sr i sit Kd, skal hste Fordrvelse af Kdet; men den, som sr i nden, skal hste evigt Liv af nden. 9. Men nr vi gre det gode, da lader os ikke blive trtte; thi i sin Tid skulle vi hste, sfremt vi ikke give tabt. 10. S lader os alts, efter som vi have Lejlighed, gre det gode imod alle, men mest imod Troens egne! 11. Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hnd! 12. Alle de, som ville tage sig godt ud i Kdet, de tvinge eder til at lade eder omskre, alene for at de ikke skulle forflges for Kristi Kors's Skyld. 13. Thi ikke engang de, som lade sig omskre, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskre, for at de kunne rose sig af eders Kd. 14. Men det vre langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfstet for mig, og jeg for Verden. 15. Thi hverken Omskrelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning. 16. Og s mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem vre Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel! 17. Herefter volde ingen mig Besvr; thi jeg brer Jesu Mrketegn p mit Legeme: 18. Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd, Brdre! Amen. Efeserne Efeserne 1 1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus: 2. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 3. Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al ndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, 4. ligesom han har udvalgt os i ham fr Verdens Grundlggelse til at vre hellige og ulastelige for hans syn, 5. idet han i Krlighed forudbestemte os til Snneudkrelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, 6. til Pris for sin Ndes Herlighed, som han bendede os med i den elskede, 7. i hvem vi have Forlsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Ndes Rigdom, 8. som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, 9. idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, 10. for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er p Jorden, i ham, 11. i hvem vi ogs have fet Arvelodden, forud bestemte efter hans Forst, der virker alt efter sin Villies Rd, 12. for at vi skulde vre til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde hbet p Kristus, 13. i hvem ogs I, da I hrte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I ogs, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjttelsens hellige nd, 14. som er Pant p vor Arv, til Ejendommens Forlsning, til Pris for hans Herlighed. 15. derfor har ogs jeg, efter at have hrt om eders Tro p den Herre Jesus og om eders Krlighed til alle de hellige, 16. ikke ophrt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bnner om, 17. at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, m give eder Visdoms og benbarelses nd i Erkendelse af ham, 18. gre eders Hjertes jne oplyste til at kende, hvilket det Hb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige, 19. og hvilken hans Krafts overvttes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vldige Virkekraft, 20. som han udviste p Kristus, da han oprejste ham fra de dde og satte ham ved sin hjre Hnd i det himmelske, 21. langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nvnes,ikke alene i denne Verden, men ogs i den kommende, 22. og lagde alt under hans Fdder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden, 23. der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle. Efeserne 2 1. Ogs eder, da I vare dde ved eders Overtrdelser og Synder, 2. hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsnd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den nd, der nu er virksom i Genstridighedens Brn, 3. iblandt hvilke ogs vi fordum alle vandrede i vort Kds Begringer og gjorde Kdets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Brn ligesom ogs de andre, 4. men Gud, som er rig p Barmhjertighed, har for sin store Krligheds Skyld, hvormed han elskede os, 5. ogs da vi vare dde ved vore Overtrdelser, levendegjort os med Kristus - af Nde ere I frelste! 6. og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, 7. for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Ndes overvttes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. 8. Thi af Nden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; 9. ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. 10. Thi vi ere hans Vrk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem. 11. Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kdet, I, som bleve kaldte Forhud af den skaldte Omskrelse, der sker i Kdet med Hnden, 12. at I p den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjttelsens Pagter, uden Hb og uden Gud i Verden. 13. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nr til ved Kristi Blod. 14. Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrd Grdets Skillevg, 15. Fjendskabet, da han i sit Kd afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred 16. og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette drbte Fjendskabet. 17. Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nr. 18. Thi ved ham have vi begge i een nd Adgang til Faderen. 19. S ere I da ikke mere fremmede og Udlndinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, 20. opbyggede p Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjrnestenen er Kristus Jesus selv, 21. i hvem enhver Bygning sammenfjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, 22. i hvem ogs I blive medopbyggede til en Guds Bolig i nden. Efeserne 3 1. Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger, 2. om I da have hrt om Husholdningen med den Guds Nde, som blev given mig til eder, 3. at ved benbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, sledes som jeg foran kortelig har skrevet, 4. hvoraf I, nr I lse det, kunne sknne min Indsigt i Kristi Hemmelighed, 5. som i andre Slgter ikke blev kundgjort for Menneskenes Brn, sledes som den nu er bleven benbaret hans hellige Apostle og Profeter ved nden: 6. nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjttelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet, 7. hvis Tjener jeg er bleven iflge den Guds Ndes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft. 8. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom 9. og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har vret skjult i Gud, der skabte alle Ting, 10. for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, 11. efter det evige Forst, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre, 12. i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen p ham. 13. Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trngsler, som jeg lider for eder, hvilket er en re for eder. 14. For denne Sags Skyld bjer jeg mine Kn for Faderen, 15. fra hvem enhver Faderlighed i Himle og p Jord har sit Navn, 16. at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mgtigt at styrkes ved hans nd i det indvortes Menneske; 17. at Kristus m bo ved Troen i eders Hjerter, 18. for at I, rodfstede og grundfstede i Krlighed, kunne sammen med alle de hellige form at begribe, hvor stor Bredden og Lngden og Dybden og Hjden er, 19. og at kende Kristi Krlighed, som overgr al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde. 20. Men ham, som formr over alle Ting at gre langt ud over det, som vi bede eller forst, efter den Magt, som er virksom i os, 21. ham vre re i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slgterne i Evighedernes Evighed! Amen. Efeserne 4 1. Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre vrdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, 2. med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, s I bre over med hverandre i Krlighed 3. og gre eder Flid for at bevare ndens Enhed i Fredens Bnd; 4. eet Legeme og een nd, ligesom I ogs bleve kaldede til eet Hb i eders Kaldelse; 5. een Herre, een Tro, een Db, 6. een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle! 7. Men hver enkelt af os blev Nden given efter Kristi Gaves Ml. 8. Derfor hedder det: "Da han opfor til det hje, bortfrte han Fanger og gav Menneskene Gaver." 9. Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han ogs nedfor til Jordens nedre Egne. 10. Han, som nedfor, han er ogs den, som opfor hjt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. 11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lrere, 12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, 13. indtil vi alle n til Enheden i Troen p og Erkendelsen af Guds Sn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Ml af Vkst, 14. for at vi ikke; mere skulle vre umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lrdommens Vind, ved Menneskenes Trningspil, ved Trskhed efter Vildfarelsens Rnkespind; 15. men for at vi, Sandheden tro i Krlighed, skulle i alle Mder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, 16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenfjes og sammenknyttes ved ethvert hjlpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmlte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vkst til Opbyggelse af sig selv i Krlighed. 17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, sledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, 18. formrkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Flge af den Vankundighed, som er i dem p Grund af deres Hjertes Forhrdelse, 19. de, som jo fleslse have hengivet sig til Uterligheden, til at ve al Urenhed i Havesyge. 20. Men I have ikke sledes lrt Kristus, 21. om I da have hrt om ham og ere blevne oplrte i ham, sledes som Sandhed er i Jesus, 22. at I, hvad eders forrige Vandel angr, skulle aflgge det gamle Menneske, som fordrves ved bedrageriske Begringer, 23. men fornyes i eders Sinds nd 24. og ifre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfrdighed og Hellighed. 25. Derfor aflgger Lgnen og taler Sandhed, hver med sin Nste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. 26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen g ned over eders Forbitrelse; 27. giver ikke heller Djvelen Rum! 28. Den, som stjler, stjle ikke mere, men arbejde hellere og gre det gode med sine egne Hnder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. 29. Lad ingen rdden Tale udg af eders Mund, men sdan Tale, som er god til fornden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nde, som hre derp; 30. og bedrver ikke Guds hellige nd, med hvilken I bleve beseglede til Forlsningens Dag. 31. Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhnelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! 32. Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus. Efeserne 5 1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Brn, 2. og vandrer i Krlighed, ligesom ogs Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt. 3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge br end ikke nvnes iblandt eder, som det smmer sig for hellige, 4. ej heller ublu Vsen eller drlig Snak eller letfrdig Skmt, hvilket er utilbrligt, men hellere Taksigelse. 5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige. 6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Brn. 7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! 8. Thi I vare forhen Mrke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Brn; 9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfrdighed og Sandhed,) 10. s I prve, hvad der er velbehageligt for Herren. 11. Og haver ikke Samfund med Mrkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; 12. thi hvad der lnligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; 13. men alt dette bliver benbaret, nr det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver benbaret, er Lys. 14. Derfor hedder det: "Vgn op, du, som sover, og st op fra de dde, og Kristus skal lyse for dig!" 15. Ser derfor nje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, 16. s I kbe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. 17. Derfor bliver ikke uforstandige, men sknner, hvad Herrens Villie er. 18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggeslshed, men lader eder fylde med nden, 19. s I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og ndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren 20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn 21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt; 22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mnd, som under Herren; 23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogs Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. 24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, sledes skulle ogs Hustruerne underordne sig under deres Mnd i alle Ting. 25. I Mnd! elsker eders Hustruer, ligesom ogs Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, 27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den mtte vre hellig og ulastelig. 28. Sledes ere Mndene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. 29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kd, men han nrer og plejer det, ligesom ogs Kristus Menigheden. 30. Thi vi ere Lemmer p hans Legeme. 31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle vre eet Kd. 32. Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden. 33. Dog, ogs I skulle elske hver isr sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have refrygt for Manden! Efeserne 6 1. I Brn! adlyder eders Forldre i Herren, thi dette er ret. 2. "r din Fader og Moder", dette er jo det frste Bud med Forjttelse, 3. "for at det m g dig vel, og du m leve lnge i Landet." 4. Og I Fdre! opirrer ikke eders Brn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! 5. I Trlle! adlyder eders Herrer efter Kdet med Frygt og Bven i eders Hjertes Enfold som Kristus; 6. ikke med jentjeneste, som de, der ville tkkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, s I gre Guds Villie af Hjertet, 7. idet I med god Villie gre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker, 8. idet I vide, at hvad godt enhver gr, det skal han f igen af Herren, hvad enten han er Trl eller fri. 9. Og I Herrer! grer det samme imod dem, s I lade Trusel fare, idet I vide, at bde deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham. 10. For vrigt bliver strke i Herren og i hans Styrkes Vlde! 11. Ifrer eder Guds fulde Rustning, for at I m kunne bolde Stand imod Djvelens snedige Anlb. 12. Thi for os str Kampen ikke imod Blod og Kd, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mrke, imod Ondskabens ndemagter i det himmelske. 13. Derfor tager Guds fulde Rustning p, for at I m kunne st imod p den onde Dag og best efter at have fuldbyrdet alt. 14. S str da omgjordede om eders Lnd med Sandhed og ifrte Retfrdighedens Panser. 15. Fdderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; 16. og i alle Forhold lfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, 17. og tager imod Frelsens Hjelm og ndens Svrd, som er Guds Ord, 18. idet I under al Pkaldelse og Bn bede til enhver Tid i nden og ere rvgne dertil i al Vedholdenhed og Bn for alle de hellige, 19. ogs for mig, om at der m gives mig Ord, nr jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgre Evangeliets Hemmelighed, 20. for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lnker, for at jeg m have Frimodighed deri til at tale, som jeg br. 21. Men for at ogs I skulle kende mine Forhold, hvorledes det gr mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgre eder alt; 22. ham sender jeg til eder, just for at I skulle lre at kende, hvorledes det str til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter. 23. Fred vre med Brdrene og Krlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus! 24. Nden vre med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrnkelighed! Filipperne Filipperne 1 1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmnd og Menighedstjenere. 2. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 3. Jeg takker min Gud, s ofte jeg kommer eder i Hu, 4. idet jeg altid, i hver min Bn, beder for eder alle med Glde, 5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den frste Dag indtil nu; 6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldfre den indtil Jesu Kristi Dag, 7. sledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet bde under mine Lnker og under Evangeliets Forsvar og Stadfstelse, flles som I jo alle ere med mig om Nden. 8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg lnges efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Krlighed. 9. Og derom beder jeg, at eders Krlighed fremdeles m blive mere og mere rig p Erkendelse og al Sknsomhed, 10. s I kunne vrdstte de forskellige Ting, for at I m vre rene og uden Anstd til Kristi Dag, 11. fyldte med Retfrdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til re og Pris. 12. Men jeg vil, I skulle vide, Brdre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme, 13. s at det er blevet benbart for hele Livvagten og for alle de vrige, at mine Lnker bres for Kristi Skyld, 14. og de fleste af Brdrene fik i Tillid til Herren ved mine Lnker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt. 15. Nogle prdike vel ogs Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle ogs i en god Mening. 16. Disse gre det af Krlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet; 17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke rligt, men i den Tanke at fje Trngsel til mine Lnker. 18. Hvad s? Kristus forkyndes dog p enhver Mde, vre sig p Skrmt eller i Sandhed; og derover glder jeg mig, og jeg vil ogs fremdeles glde mig. 19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bn og Jesu Kristi nds Hjlp, 20. efter min Lngsel og mit Hb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, s ogs nu, forherliges i mit Legeme, vre sig ved Liv eller ved Dd. 21. Thi det at leve er mig Kristus og at d en Vinding. 22. Men dersom dette at leve i Kdet skaffer mig Frugt af min Gerning, s ved jeg ikke, hvad jeg skal vlge; 23. men jeg str tvivlrdig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og vre sammen med Kristus; thi dette var sre meget bedre; 24. men at forblive i Kdet er mere ndvendigt for eders Skyld. 25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glde i Troen, 26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder. 27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium vrdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fravrende, jeg dog kan hre om eder, at I st faste i een nd, s at I med een Sjl stride tilsammen for Troen p Evangeliet 28. og ikke lade eder forfrde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn p Undergang, men for eder p Frelse, og det fra Gud. 29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro p ham, men ogs at lide for hans Skyld, 30. idet I have den samme Kamp, som I have set p mig og nu hre om mig. Filipperne 2 1. Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Krlighedens Opmuntring, er der noget ndens Samfund, er der nogen inderlig Krlighed og Barmhjertighed: 2. da fuldkommer min Glde, at I m vre enige indbyrdes, s I have den samme Krlighed, samme Sjl, een Higen, 3. intet gre af Egennytte eller Lyst til tom re, men i Ydmyghed agte hverandre hjere end eder selv 4. og ikke se hver p sit, men enhver ogs p andres. 5. Det samme Sindelag vre i eder, som ogs var i Kristus Jesus, 6. han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at vre Gud lig, 7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse p og blev Mennesker lig; 8. og da han i Fremtrden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, s han blev lydig indtil Dden, ja, Korsdden. 9. Derfor har ogs Gud hjt ophjet ham og sknket ham det Navn, som er over alle Navne, 10. for at i Jesu Navn hvert Kn skal bje sig, deres i Himmelen og p Jorden og under Jorden, 11. og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders re. 12. Derfor, mine elskede! ligesom I altid have vret lydige, s arbejder ikke alene som i min Nrvrelse, men nu meget mere i min Fravrelse p eders egen Frelse med Frygt og Bven; 13. thi Gud er den, som virker i eder bde at ville og at virke, efter sit Velbehag. 14. Grer alle Ting uden Knurren og Betnkeligheder, 15. for at I m blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Brn, midt i en vanartet og forvendt Slgt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, 16. idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros p Kristi Dag, at jeg ikke har lbet forgves, ej heller arbejdet forgves. 17. Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, s glder jeg mig og glder mig med eder alle. 18. Men ligeledes skulle ogs I glde eder, og glde eder med mig! 19. Men jeg hber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogs jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gr eder. 20. Thi jeg har ingen ligesindet, der s oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gr eder; 21. thi de sge alle deres eget, ikke hvad der hrer Kristus Jesus til. 22. Men hans prvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, sledes har han tjent med mig for Evangeliet. 23. Ham hber jeg alts at sende straks, nr jeg ser Udgangen p min Sag. 24. Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogs selv snart skal komme. 25. Men jeg har agtet det ndvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, 26. efterdi han lngtes efter eder alle og var sre ngstelig, fordi I havde hrt, at han var bleven syg. 27. Ja, han var ogs syg og Dden nr; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogs over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg p Sorg. 28. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg vre mere sorgfri. 29. Modtager ham alts i Herren med al Glde og holder sdanne i re; 30. thi for Kristi Gernings Skyld kom han Dden nr, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig. Filipperne 3 1. I vrigt, mine Brdre glder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvr for mig, men er betryggende for eder. 2. Holder je med Hundene, holder je med de slette Arbejdere, holder je med Snderskrelsen! 3. Thi vi ere Omskrelsen, vi, som tjene i Guds nd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os p Kdet", 4. endsknt ogs jeg har det, jeg kunde forlade mig p ogs i Kdet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig p Kdet, kan jeg det mere. 5. Jeg er omskren p den ottende Dag, af Israels Slgt, Benjamins Stamme, en Hebrer af Hebrere, over for Loven en Fariser, 6. i Nidkrhed en Forflger af Menigheden, i Retfrdigheden efter Loven udadlelig. 7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab; 8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at vre Tab imod det langt hjere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab p alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus 9. og findes i ham, s jeg ikke har min Retfrdighed, den af Loven, men den ved Tro p Kristus, Retfrdigheden fra Gud p Grundlag af Troen, 10. for at jeg m kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Dd, 11. om jeg dog kunde n til Opstandelsen fra de dde. 12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg ogs er greben af Kristus Jesus. 13. Brdre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. 14. Men eet gr jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rkkende efter det, som er foran, jager jeg imod Mlet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det hje kaldte os i Kristus Jesus. 15. Lader da os, s mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud benbare eder ogs dette. 16. Kun at vi, s vidt vi ere komne, vandre i samme Retning. 17. Vorder mine Efterlignere, Brdre! og agter p dem, der vandre sledes, som I have os til Forbillede. 18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogs siger med Trer, som Kristi Kors's Fjender, 19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis re er i deres Skndsel, de, som tragte efter de jordiske Ting. 20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogs forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus, 21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han ogs kan underlgge sig alle Ting. 1. Derfor, mine Brdre, elskede og savnede, min Glde og Krans! str sledes fast i Herren, I elskede! 2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at vre enige i Herren. 3. Ja, jeg beder ogs dig, min gte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine vrige Medarbejdere, hvis Navne st i Livets Bog. 4. Glder eder i Herren altid; atter siger jeg: glder eder! 5. Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nr! 6. Vrer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begringer komme frem for Gud i Pkaldelse og Bn med Taksigelse; 7. og Guds Fred, som overgr al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus. 8. I vrigt, Brdre! alt, hvad der er sandt, hvad der er rbart, hvad der er retfrdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hder: lgger eder det p Sinde! 9. Hvad I bde have lrt og modtaget og hrt og set p mig, dette skulle I gre, og Fredens Gud skal vre med eder. 10. Men jeg har hjlig gldet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Krfter, s at I kunne tnke p mit Vel, hvorp I ogs forhen tnkte, men I manglede Lejlighed. 11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lrt at njes med det, jeg har. 12. Jeg forstr at vre i ringe Kr, og jeg forstr ogs at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, bde i at mttes og i at hungre, bde i at have Overflod og i at lide Savn. 13. Alt formr jeg i ham, som gr mig strk. 14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trngsel. 15. Men I vide det ogs selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. 16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig bde een og to Gange, hvad jeg havde ndig. 17. Ikke at jeg attrr Gaven, men jeg attrr den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. 18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. 19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have ndig, i Herlighed i Kristus Jesus. 20. Men ham, vor Gud og Fader, vre ren i Evigheders Evigheder! Amen. 21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus. 22. De Brdre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus. 23. Den Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd! Kolossenserne Kolossenserne 1 1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus. 2. til de hellige og troende Brdre i Kristus i Koloss: Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader! 3. Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, nr vi bede for eder, 4. da vi have hrt om eders Tro p Kristus Jesus og den Krlighed, som I have til alle de hellige 5. p Grund af det Hb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hrt i Evangeliets Sandheds Ord, 6. der er kommet til eder, ligesom det ogs er i den hele Verden, idet det brer Frugt og vokser, ligesom det ogs gr iblandt eder fra den Dag, I hrte og erkendte Guds Nde i Sandhed, 7. sledes som I have lrt af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder, 8. han, som ogs gav os eders Krlighed i nden til Kende. 9. Derfor have ogs vi fra den Dag, vi hrte det, ikke ophrt at bede for eder og begre, at I mtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og ndelige Indsigt 10. til at vandre Herren vrdigt, til alt Velbehag, idet I bre Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, 11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tlmodighed med Glde 12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, 13. han, som friede os ud af Mrkets Magt og satte os over i sin elskede Sns Rige, 14. i hvem vi have Forlsningen, Syndernes Forladelse, 15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings frstefdte; 16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og p Jorden, de synlige og de usynlige, vre sig Troner eller Herredmmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; 17. og han er forud for alle Ting, og alle Ting best ved ham. 18. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, frstefdt ud af de dde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; 19. thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, 20. og ved ham at forlige alle Ting med sig, vre sig dem p Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. 21. Ogs eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, 22. har han dog nu forligt i sit Kds Legeme ved Dden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit syn, 23. s sandt I blive i Troen, grundfstede og faste, uden at lade eder rokke fra Hbet i det Evangelium, som I have hrt, hvilket er blevet prdiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven. 24. Nu glder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trngsler, udfylder jeg i mit Kd for hans Legeme, som er Menigheden, 25. hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, 26. den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slgter, men nu er bleven benbaret for hans hellige, 27. hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom p Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Hb, 28. hvem vi forkynde, idet vi pminde hvert Menneske og lre hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; 29. hvorp jeg ogs arbejder, idet jeg kmper iflge hans Kraft, som virker mgtigt i mig. Kolossenserne 2 1. Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit syn i Kdet, 2. for at deres Hjerter m opmuntres, idet de sammenknyttes i Krlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus. 3. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte. 4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale. 5. Thi om jeg ogs i Kdet er fravrende, s er jeg dog i nden hos eder og glder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro p Kristus. 6. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, s vandrer i ham, 7. idet I ere rodfstede og opbygges i ham og, stadfstes ved Troen, sledes som I bleve oplrte, s I vokse i den med Taksigelse. 8. Ser til, at der ikke skal vre nogen, som gr eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Brnelrdom og ikke efter Kristus; 9. thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, 10. og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed; 11. i hvem I ogs ere blevne omskrne med en Omskrelse, som ikke er gjort med Hnder, ved Affrelsen af Kdets Legeme, ved Kristi Omskrelse, 12. idet I bleve begravne med ham i Dben, i hvilken I ogs bleve medoprejste ved Troen p Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de dde. 13. Ogs eder, som vare dde i eders Overtrdelser og eders Kds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrdelser 14. og udslettede det imod os rettede Gldsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset; 15. efter at have afvbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem benlyst til Skue, da han i ham frte dem i Sejrstog. 16. Lad derfor ingen dmme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Hjtid eller Nymne eller Sabbat, 17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi. 18. Lad ingen frarve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig p, hvad han har set i Syner, forfngeligt opblst af sit kdelige Sind, 19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjlpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bnd, vokser Guds Vkst. 20. Nr I med Kristus ere dde fra Verdens Brnelrdom, hvorfor lade I eder da plgge Befalinger, som om I levede i Verden: 21. "Tag ikke, smag ikke, rr ikke derved!" 22. (hvilket alt er bestemt til at forg ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lrdomme? 23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Sknselslshed imod Legemet, ikke ved noget, som er re vrd, kun til Tilfredsstillelse af Kdet. Kolossenserne 3 1. Nr I alts, ere blevne oprejste med Kristus, da sger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds hjre Hnd. 2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er p Jorden. 3. Thi I ere dde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. 4. Nr Kristus, vort Liv, benbares, da skulle ogs I benbares med ham i Herlighed. 5. S dder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begr og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; 6. for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. 7. I dem vandrede ogs I fordum, da I levede deri. 8. Men nu skulle ogs I aflgge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhnelse, slem Snak af eders Mund. 9. Lyver ikke for hverandre, da I have affrt eder det gamle Menneske med dets Gerninger 10. og ifrt eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; 11. hvor der ikke er Grker og Jde, Omskrelse og Forhud, Barbar, Skyther, Trl, fri, men Kristus er alt og i alle. 12. S ifrer eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13. s I bre over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klageml imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, sledes ogs I! 14. Men over alt dette skulle I ifre eder Krligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bnd. 15. Og Kristi Fred rde i eders Hjerter, til hvilken I ogs bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! 16. Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, s I med al Visdom lre og pminde hverandre med Salmer, Lovsange og ndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. 17. Og alt, hvad I gre i Ord eller i Handling, det grer alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. 18. I Hustruer! underordner eder under eders Mnd, som det smmer sig i Herren. 19. I Mnd! elsker eders Hustruer, og vrer ikke bitre imod dem! 20. I Brn! adlyder i alle Ting eders Forldre, thi dette er velbehageligt i Herren. 21. I Fdre! opirrer ikke eders Brn, for at de ikke skulle tabe Modet. 22. I Trlle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kdet, ikke med jentjeneste som de, der ville tkkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. 23. Hvad I end foretage eder, s grer det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, 24. da I vide, at I af Herren skulle f Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. 25. Thi den, som gr Uret, skal f igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse. 4-1. I Herrer! yder eders Trlle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogs I have en Herre i Himmelen. Kolossenserne 4 2. Vrer vedholdendene i; Bnnen, idet I ere rvgne i den med Taksigelse. 3. idet I tillige bede ogs for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dr til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogs er bunden, 4. for at jeg kan benbare den sledes, som jeg br tale. 5. Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, s I kbe den belejlige Tid. 6. Eders Tale vre altid med Ynde, krydret med Salt, s I vide, hvorledes I br svare enhver isr. 7. Hvorledes det gr mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgre eder alt sammen; 8. ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lre at kende, hvorledes det str til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter, 9. tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortlle eder, hvorledes alt str til her. 10. Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Sskendebarn, om hvem I have fet Befalinger - dersom han kommer til eder, da tager imod ham - 11. og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskrne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trst. 12. Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bnner, fr at I m st fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie. 13. Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Mje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis, 14. Lgen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas. 15. Hilser Brdrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus. 16. Og nr dette Brev er oplst hos eder, da srger for, at det ogs bliver oplst i Laodikensernes Menighed, og at I ogs lse Brevet fra Laodikea. 17. Og siger til Arkippus: Giv Agt p den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den. 18. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hnd. Kommer mine Lnker i Hu Nde vre med eder! 1.Tessalonikerne 1.Tessalonikerne 1 1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nde vre med eder og Fred! 2. Vi takke Gud altid for eder alle, nr vi komme eder i Hu i vore Bnner, 3. idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Krligheden og eders Udholdenhed i Hbet p vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders syn, 4. efterdi vi kende eders Udvlgelse, I af Gud elskede Brdre, 5. at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men ogs i Kraft og i den Hellignd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi frdedes iblandt eder for eders Skyld. 6. Og I ere blevne vore Efterflgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Trngsel med Glde i den Hellignd, 7. s at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja; 8. thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro p Gud kommen ud, s at vi ikke have ndig at tale derom. 9. Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud 10. og vente p hans Sn fra Himlene, hvem han oprejste fra de dde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede. 1.Tessalonikerne 2 1. I vide jo selv, Brdre! at vor Indgang hos eder ikke har vret forgves; 2. men sknt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp. 3. Thi vor Prdiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig; 4. men ligesom vi af Gud ere fundne vrdige til at f Evangeliet betroet, sledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prver vore Hjerter. 5. Thi vor Frd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne; 6. ikke heller sgte vi re af Mennesker, hverken af eder eller af andre, sknt vi som Kristi Apostle nok kunde have vret eder til Byrde. 7. Men vi frdedes med Mildhed iblandt eder. Som nr en Moder ammer sine egne Brn, 8. sledes fandt vi, af inderlig Krlighed til eder, en Glde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogs vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige. 9. I erindre jo, Brdre! vor Mje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at vre nogen af eder til Byrde, prdikede vi Guds Evangelium for eder. 10. I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfrdigt og ulasteligt vi frdedes iblandt eder, som tro; 11. ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Brn 12. og besvore eder, at I skulde vandre Gud vrdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed. 13. Og derfor takke ogs vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hrte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogs viser sig virksomt i eder, som tro. 14. Thi I, Brdre! ere blevne Efterflgere af Guds Menigheder i Juda i Kristus Jesus, efterdi ogs I have lidt det samme af eders egne Stammefrnder, som de have lidt af Jderne, 15. der bde ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og st alle Mennesker imod, 16. idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Ml; men Vreden er kommen over dem fuldtud. 17. Men vi, Brdre! som en stakket Tid have vret skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at f eders Ansigt at se, under megen Lngsel, 18. efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, bde een og to Gange, og Satan har hindret os deri. 19. Thi hvem er vort Hb eller vor Glde eller vor Hderskrans, nr ikke ogs I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse? 20. I ere jo vor re og Glde. 1.Tessalonikerne 3 1. Derfor, da vi ikke lnger kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen, 2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angende eders Tro, 3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trngsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte. 4. Thi ogs da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trngsler, som det ogs er sket, og som I vide. 5. Derfor sendte ogs jeg Bud, da jeg ikke lnger kunde udholde det, for at f Besked om eders Tro, om mske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Mje skulde blive forgves. 6. Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Krlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I lnges efter at se os, ligesom vi efter eder: 7. s ere vi af den Grund, Brdre! blevne trstede med Hensyn til eder under al vor Nd og Trngsel, ved eders Tro. 8. Thi nu leve vi, nr I st fast i Herren. 9. Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengld for al den Glde; hvormed vi glde os over eder for vor Guds syn, 10. idet vi Nat og Dag inderligt bede om at mtte f eder selv at se og rde Bod p eders Tros Mangler? 11. Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder! 12. Men eder lade Herren vokse og blive overvttes rige i Krligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder, 13. s at han styrker eders Hjerter og gr dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige! 1.Tessalonikerne 4 1. S bede vi eder i vrigt, Brdre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lrt af os, hvorledes I br vandre og behage Gud, sledes som I jo ogs gre, at I sledes m gre end yderligere Fremgang. 2. I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus. 3. Thi dette er Guds Villie, eders Helliggrelse, at I afholde eder fra Utugt; 4. at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og re, 5. ikke i Begrings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud; 6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hvner over alt dette, som vi ogs fr have sagt og vidnet for eder. 7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggrelse. 8. Derfor alts, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogs giver sin Hellignd til eder. 9. Men om Broderkrligheden have I ikke ndig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplrte af Gud til at elske hverandre; 10. det gre I jo ogs imod alle Brdrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brdre! til yderligere Fremgang 11. og til at stte en re i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hnder, sledes som vi bd eder, 12. for at I kunne vandre smmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trnge til nogen. 13. Men vi ville ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle srge som de andre, der ikke have Hb. 14. Thi nr vi tro, at Jesus er dd og opstanden, da skal ogs Gud liges ved Jesus fre de hensovede frem med ham. 15. Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede. 16. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilrb, med Overengels Rst og med Guds Basun, og de dde i Kristus skulle opst frst; 17. derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at mde Herren i Luften; og s skulle vi altid vre sammen med Herren. 18. S trster hverandre med disse Ord! 1.Tessalonikerne 5 1. Men om Tid og Time, Brdre! have I ikke ndig, at der skrives til eder; 2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. 3. Nr de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly. 4. Men I, Brdre! I ere ikke i Mrke, s at Dagen skulde overraske eder som en Tyv. 5. Thi I ere alle Lysets Brn og Dagens Brn, vi ere ikke Nattens eller Mrkets Brn. 6. S lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vge og vre drue! 7. Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten. 8. Men da vi hre Dagen til, s lader os vre drue, ifrte Troens og Krlighedens Panser og Frelsens Hb som Hjelm! 9. Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus, 10. som dde for os, for at vi, hvad enten vi vge eller sove, skulle leve sammen med ham. 11. Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogs gre. 12. Men vi bede eder, Brdre! at I sknne p dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og pminde eder, 13. og agte dem hjlig i Krlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre! 14. Og vi formane eder, Brdre! pminder de uskikkelige, trster de modfaldne, tager eder af de skrbelige, vrer langmodige imod alle! 15. Ser til, at ingen genglder nogen ondt med ondt; men strber altid efter det gode, bde imod hverandre og imod alle. 16. Vrer altid glade, 17. beder uafladelig, 18. takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus. 19. Udslukker ikke nden, 20. ringeagter ikke Profetier, 21. prver alt, beholder det gode! 22. Holder eder fra det onde under alle Skikkelser! 23. Men han selv, Fredens Gud, helliggre eder ganske og aldeles, og gid eders nd og Sjl og Legeme m bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse! 24. Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogs gre det. 25. Brdre! beder for os! 26. Hilser alle Brdrene med et helligt Kys! 27. Jeg besvrger eder ved Herren, at dette Brev m blive oplst for alle de hellige Brdre. 28. Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder! 2.Tessalonikerne 2.Tessalonikerne 1 1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus: 2. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 3. Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brdre! som tilbrligt er, fordi eders Tro vokser overmde, og den indbyrdes Krlighed forges hos hver enkelt af eder alle, 4. s at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forflgelser og de Trngsler, som I udst, 5. et Bevis p Guds retfrdige Dom, for at I kunne agtes vrdige til Guds Rige, for hvilket I ogs lide; 6. hvis ellers det er retfrdigt for Gud at give dem Trngsel til Gengld, som trnge eder, 7. og eder, som trnges, Hvile med os ved den Herres Jesu benbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle, 8. med Lueild, nr han tager Hvn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium, 9. de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vldes Herlighed. 10. nr han kommer for p hin Dag at herliggres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder. 11. Derfor bede vi ogs altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen vrdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning, 12. for at vor Herres Jesu Navn m herliggres i eder, og I i ham. efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nde. 2.Tessalonikerne 2 1. Men vi bede eder, Brdre! angende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham, 2. at I ikke i en Hast m lade eder bringe fra Besindelse eller forskrkke hverken ved nogen nd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde vre fra os, som om Herrens Dag var lige for Hnden. 3. Lad ingen bedrage eder i nogen Mde; thi frst m jo Frafaldet komme og Syndens Menneske benbares, Fortabelsens Sn, 4. han, som stter sig imod og ophjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, s at han stter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at vre Gud. 5. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder? 6. Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han benbares i sin Tid. 7. Thi Lovlshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, frst m komme af Vejen 8. og da skal den lovlse benbares, hvem den Herre Jesus skal drbe med sin Munds nde og tilintetgre ved sin Tilkommelses benbarelse, 9. han, hvis Komme sker iflge Satans Kraft, med al Lgnens Magt og Tegn og Undere 10. og med alt Uretfrdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Krligheden til Sandheden, s de kunde blive frelste. 11. Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, s at de tro Lgnen, 12. for at de skulle dmmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfrdigheden. 13. Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brdre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved ndens Helligelse og Tro p Sandheden, 14. hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed. 15. S str da fast, Brdre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplrte, vre sig ved vor Tale eller vort Brev. 16. Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trst og et godt Hb i Nde, 17. han trste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale! 2.Tessalonikerne 3 1. I vrigt, Brdre! beder for os, at Herrens Ord m have Lb og forherliges ligesom hos eder, 2. og at vi m fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles. 3. Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde; 4. og vi have den Tillid til eder i Herren, at I bde gre og ville gre, hvad vi byde. 5. Men Herren styre eders Hjerter til Guds Krlighed og til Kristi Udholdenhed! 6. Men vi byde eder, Brdre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os. 7. I vide jo selv, hvorledes I br efterflge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder, 8. ikke heller spiste vi nogens Brd for intet, men arbejdede med Mje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at vre nogen af eder til Byrde. 9. Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterflge os. 10. Ogs da vi vare hos eder, bd vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, s skal han heller ikke have Fden! 11. Vi hre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for. 12. Sdanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og sledes spise deres eget Brd. 13. Men I, Brdre! bliver ikke trtte af at gre det gode! 14. Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mrker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han m skamme sig! 15. Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men pminde ham som en Broder! 16. Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Mder! Herren vre med eder alle! 17. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hnd, hvilket er et Mrke i hvert Brev. Sledes skriver jeg. 18. Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder alle! 1.Timoteus 1.Timoteus 1 1. Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Hb, 2. til Timotheus, sit gte Barn i Troen: Nde, Barmhjertig Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre! 3. Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde pbyde visse Folk ikke at fre fremmed Lre 4. og ikke at agte p Fabler og Slgtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro. 5. Men Pbudets Endeml er Krlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrmtet Tro, 6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak, 7. idet de ville vre Lovlrere uden at forst, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig s sikkert. 8. Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmssigt, 9. idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfrdige, men for lovlse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggeslse og vanhellige, for dem, som ve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere, 10. utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskervere, Lgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lre, 11. efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet. 12. Jeg takker ham, som gjorde mig strk, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en Tjeneste, 13. sknt jeg forhen var en Bespotter og en Forflger og en Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde det vitterligt i Vantro, 14. Ja, vor Herres Nde viste sig overvttes rig med Tro og Krlighed i Kristus Jesus. 15. Den Tale er trovrdig og al Modtagelse vrd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den strste" 16. Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus Kristus kunde p mig som den frste vise hele sin Langmodighed, til et Forbillede p dem, som skulle tro p ham til evigt Liv. 17. Men Evighedens Konge, den uforkrnkelige, usynlige, eneste Gud vre Pris og re i Evighedernes Evigheder! Amen. 18. Dette Pbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, iflge de Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem strider den gode Strid, 19. idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stdt fra sig og lidt Skibbrud p Troen; 20. iblandt dem ere Hymenus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte. 1.Timoteus 2 1. Jeg formaner da frst af alt til, at der holdes Bnner, Pkaldelser, Forbnner, Taksigelser for alle Mennesker, 2. for Konger og alle dem, som ere i Hjhed, at vi m leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og rbarhed; 3. dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser, 4. som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse. 5. Thi der er een Gud, og ogs een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus, 6. som gav sig selv til en Genlsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid, 7. og for dette er jeg bleven sat til Prdiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lrer for Hedninger i Tro og Sandhed. 8. S vil jeg da, at Mndene p ethvert Sted, hvor de bede, skulle oplfte fromme Hnder uden Vrede og Trtte. 9. Liges, at Kvinder skulle pryde sig i smmelig Kldning med Blufrdighed og rbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Kldning, 10. men, som det smmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger. 11. En Kvinde br i Stilhed lade sig belre, med al Lydighed; 12. men at vre Lrer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at vre i Stilhed. 13. Thi Adam blev dannet frst, derefter Eva; 14. og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrdelse. 15. Men hun skal frelses igennem sin Barnefdsel, dersom de blive i Tro og Krlighed og Hellighed med rbarhed. 1.Timoteus 3 1. Den Tale er trovrdig; dersom nogen begrer en Tilsynsgerning har han Lyst til en skn Gerning. 2. En Tilsynsmand br derfor vre ulastelig, een Kvindes Mand, druelig, sindig, hvisk, gstfri, dygtig til at lre andre; 3. ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsml, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk; 4. en Mand, som forestr sit eget Hus vel, som har Brn, der ere lydige med al rbarhed; 5. (dersom en ikke veed at forest sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne srge for Guds Menighed?) 6. ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblst og falde ind under Djvelens Dom. 7. Men han br ogs have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor; for at han ikke skal falde i Forhnelse og Djvelens Snare. 8. Menighedstjenere br ligeledes vre rbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding, 9. bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed. 10. Men ogs disse skulle frst prves, og siden gre Tjeneste, hvis de ere ustrafelige. 11. Kvinder br ligeledes vre rbare, ikke bagtaleriske, druelige, tro i alle Ting. 12. En Menighedstjener skal vre een Kvindes Mand og forest sine Brn og sit eget Hus vel. 13. Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen p Kristus Jesus. 14. Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg hber at komme snart til dig; 15. men dersom jeg tver, da skal du heraf vide, hvorledes man br frdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Sjle og Grundvold. 16. Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev benbaret i Kd, blev retfrdiggjort i nd, set af Engle, prdiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed. 1.Timoteus 4 1. Men nden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte p forfrende nder og p Dmoners Lrdomme, 2. ved Lgnlreres Hykleri, som ere brndemrkede i deres egen Samvittighed, 3. som byde, at man ikke m gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tro og have erkendt Sandheden. 4. Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, nr det tages med Taksigelse; 5. thi det helliges ved Guds Ord og Bn. 6. Nr du foreholder Brdrene dette, er du en god Kristi Jesu Tjener, idet du nres ved Troens og den gode Lres Ord, den, som du har efterfulgt; 7. men afvis de vanhellige og klingagtige Fabler! Derimod v dig selv i Gudsfrygt! 8. Thi den legemlige velse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjttelse for det Liv, som nu er, og for det, som kommer. 9. Den Tale er trovrdig og al Modtagelse vrd. 10. Thi derfor lide vi Mje og Forhnelser, fordi vi have sat vort Hb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro. 11. Pbyd og lr dette! 12. Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Krlighed, i Tro, i Renhed! 13. Indtil jeg kommer, s giv Agt p Oplsningen, Formaningen, Undervisningen. 14. Forsm ikke den Ndegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Hndsplggelse af de ldste. 15. Tnk p dette, lev i dette, for at din Fremgang m vre benbar for alle. 16. Giv Agt p dig selv og p Undervisningen: hold ved dermed; thi nr du gr dette,skal du frelse bde dig selv og dem, som hre dig. 1.Timoteus 5 1. En gammel Mand m du ikke sklde p, men forman ham som en Fader, unge Mnd som Brdre, 2. gamle Kvinder som Mdre, unge som Sstre, i al Renhed. 3. r Enker, dem, som virkelig ere Enker; 4. men om en Enke har Brn eller Brnebrn, da lad dem frst lre at vise deres eget Hus skyldig Krlighed og gre Gengld imod Forldrene; thi dette er velbebageligt for Gud. 5. Men den, som virkelig er Enke og str ene, har sat sit Hb til Gud og bliver ved med sine Bnner og Pkaldelser Nat og Dag; 6. men den, som lever efter sine Lyster, er levende dd. 7. Forehold dem ogs dette, for at de m vre ulastelige. 8. Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og isr for sine Husfller, han har forngtet Troen og er vrre end en vantro. 9. En Enke kan udnvnes nr hun er ikke yngre end tresindstyve r, har vret een Mands Hustru, 10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Brn, har vist Gstfrihed, har toet helliges Fdder, har hjulpet ndlidende, har lagt sig efter al god Gerning. 11. Men afvis unge Enker; thi nr de i kdelig Attr gre Oprr imod Kristus, ville de giftes 12. og have s den Dom, at de have sveget deres frste Tro. 13. Tilmed lre de, idet de lbe omkring i Husene, at vre rkeslse, og ikke alene rkeslse, men ogs at vre sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbrligt. 14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, fde Brn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale. 15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan. 16. Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjlpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjlpe de virkelige Enker. 17. De ldste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt re vrd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. 18. Thi Skriften siger: "Du m ikke binde Munden til p en Okse, som trsker;" og: "Arbejderen er sin Ln vrd." 19. Tag ikke imod noget Klageml imod en ldste, uden efter to eller tre Vidner. 20. Dem, som Synde, irettest dem for alles syn, for at ogs de andre m have Frygt. 21. Jeg besvrger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles syn, at du vogter p dette uden Partiskhed, s du intet gr efter Tilbjelighed. 22. Vr ikke hastig til at lgge Hnder p nogen, og gr dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren! 23. Drik ikke lngere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jvnlige Svagheder. 24. Nogle Menneskers Synder ere benbare og g forud til Dom; men for nogle flge de ogs bagefter. 25. Ligeledes ere ogs de gode Gerninger benbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules. 1.Timoteus 6 1. Alle de, som ere Trlle under g, skulle holde deres egne Herrer al re vrd, for at ikke Guds Navn og Lren skal bespottes. 2. Men de, der have troende Herrer, m ikke ringeagte dem, fordi de ere Brdre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lr dette, og forman dertil! 3. Dersom nogen frer fremmed Lre og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lre, som stemmer med Gudsfrygt. 4. han er opblst, sknt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhnelser, ond Mistanke 5. og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordrvede i Sindet og bervede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en Vinding. 6. Vist nok er Gudsfrygten sammen med Njsomhed en stor Vinding. 7. Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da benbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra. 8. Men nr vi have Fde og Klder, ville vi dermed lade os nje. 9. Men de, som ville vre rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begringer, som nedsnke Menneskene i Undergang og Fortabelse; 10. thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter. 11. Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfrdighed, Gudsfrygt, Tro, Krlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed; 12. strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner. 13. Jeg byder dig for Guds syn, som holder alle Ting i Live, og for Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius Pilatus, 14. at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu Kristi benbarelse, 15. hvilken den salige og alene mgtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid; 16. han, som alene har Uddelighed, som bor i et utilgngeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham vre re og evig Magt! Amen! 17. Byd dem, som ere rige i den nrvrende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller stte Hb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; 18. at de gre godt, ere rige p gode Gerninger, gerne give, meddele 19. og sledes, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv. 20. O Timotheus! vogt p den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig skaldte Erkendelse, 21. hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen. Nden vre med dig! 2.Timoteus 2.Timoteus 1 1. Paulus; Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at bringe Forjttelse om Livet i Kristus Jesus 2. - til Timotheus, sit elskede Barn: Nde, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! 3. Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forfdre af har tjent i en ren Samvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mine Bnner Nat og Dag, 4. da jeg i Mindet om dine Trer lnges efter at se dig, for at jeg m fyldes med Glde, 5. idet jeg er bleven mindet om den uskrmtede Tro, som er i dig, den, som boede frst i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis p, at den ogs bor i dig. 6. Derfor pminder jeg dig, at du opflammer den Guds Ndegave, som er i dig ved mine Hnders Plggelse. 7. Thi Gud har ikke givet os Fejgheds nd, men Krafts og Krligheds og Sindigheds nd. 8. Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft, 9. han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forst og Nden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider, 10. men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi benbarelse, han, som tilintetgjorde Dden, men bragte Liv og Uforkrnkelighed for Lyset ved Evangeliet, 11. for hvilket jeg er bleven sat til Prdiker og Apostel og Hedningers Lrer, 12. hvorfor jeg ogs lider dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis p, at han er mgtig til at vogte p den mig betroede Skat til hin Dag. 13. Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har hrt af mig, i Tro og Krlighed i Kristus Jesus. 14. Vogt p den sknne betroede Skat ved den Hellignd, som bor i os. 15. Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandt hvilke ere Fygelus og Hermogenes. 16. Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har ofte vederkvget mig og skammede sig ikke ved min Lnke, 17. men da han kom til Rom, sgte han ivrigt efter mig og fandt mig. 18. Herren give ham at finde Barmhjertighed fra Herren p hin Dag! Og hvor megen Tjeneste han har gjort i Efesus, ved du bedst. 2.Timoteus 2 1. Du derfor, mit Barn! bliv strk ved Nden i Kristus Jesus; 2. og hvad du har hrt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne vre dygtige ogs til at lre andre. 3. Vr med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand. 4. Ingen, som gr Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler for at han kan behage den, som tog ham i Sold. 5. Og liges, nr nogen mder i Vddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kmper lovmssigt. 6. Den Bonde, som arbejder, br frst have Del i Frugterne. 7. Mrk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle Ting. 8. Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de dde, af Davids Sd, efter mit Evangelium, 9. for hvilket jeg lider ondt lige indtil at vre bunden som en Misdder; men Guds Ord er ikke bundet. 10. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogs de skulle f Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. 11. Den Tale er trovrdig; thi dersom vi ere dde med ham, skulle vi ogs leve med ham; 12. dersom vi holde ud, skulle vi ogs vre Konger med ham; dersom vi forngte, skal ogs han forngte os; 13. dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi forngte sig selv kan han ikke. 14. pmind om disse Ting, idet du besvrger dem for Herrens syn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til delggelse for dem, som hre derp. 15. Gr dig Flid for at fremstille dig selv som prvet for Gud, som en, Arbejder, der ikke behver at skamme sig, som rettelig lrer Sandhedens Ord. 16. Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi sdanne ville stedse g videre i Ugudelighed, 17. og deres Ord vil de om sig som Krft. Iblandt dem ere Hymenus og Filetus, 18. som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle. 19. Dog, Guds faste Grundvold str og har dette Segl: "Herren kender sine" og: "Hver den, som nvner Herrens Navn, afst fra Uretfrdighed." 20. Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Slv, men ogs af Tr og Ler, og nogle til re, andre til Vanre. 21. Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal vre et Kar til re, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning. 22. Men fly de ungdommelige Begringer; jag derimod efter Retfrdighed, Troskab, Krlighed og Fred sammen med dem, som pkalde Herren af et rent Hjerte; 23. og afvis de tbelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe, 24. men en Herrens Tjener br ikke strides, men vre mild imod alle, dygtig til at lre, i Stand til at tle ondt, 25. med Sagtmodighed irettesttende dem, som modstte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse, 26. og de kunde blive dru igen fra Djvelens Snare, af hvem de ere fangne til at gre hans Villie. 2.Timoteus 3 1. Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtrde. 2. Thi Menneskene skulle vre egenkrlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forldre, utaknemmelige, ryggeslse, 3. ukrlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, r, uden Krlighed til det gode, 4. forrderske, fremfusende, opblste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, 5. som have Gudfrygtigheds Skin, men have forngtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort! 6. Thi til dem hre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belssede med Synder og drives af mange Hnde Begringer 7. og altid lre og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse. 8. Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, sledes modst ogs disse Sandheden: Mennesker, fordrvede i Sindet, forkastelige i Troen. 9. Dog, de skulle ikke f Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive benbart for alle, ligesom ogs hines blev. 10. Du derimod har efterfulgt mig i Lre, i Vandel, i Forst, Tro, Langmodighed, Krlighed, Udholdenhed, 11. i Forflgelser, i Lidelser, sdanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sdanne Forflgelser, som jeg har udstet, og Herren har friet mig ud af dem alle. 12. Ja, ogs alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forflges. 13. Men onde Mennesker og Bedragere ville g frem til det vrre; de forfre og forfres. 14. Du derimod, bliv i det, som du har lrt, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lrt det, 15. og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gre dig viis til Frelse ved Troen p Kristus Jesus. 16. Hvert Skrift er indndet af Gud og nyttig til Belring, til Irettesttelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfrdighed, 17. for at Guds-Mennesket m vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning. 2.Timoteus 4 1. Jeg besvrger dig for Guds og Kristi Jesu syn, som skal dmme levende og dde, og ved hans benbarelse og hans Rige: 2. Prdike Ordet, vr rede i Tide og i Utide, irettest, straf, forman med al Langmodighed og Belring! 3. Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lre, men efter deres egne Begringer tage sig selv Lrere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres ren, 4. og de skulle vende rene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne. 5. Du derimod, vr dru i alle Ting, lid ondt, gr en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! 6. Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hnden. 7. Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Lbet og bevaret Troen. 8. I vrigt henligger Retfrdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfrdige Dommer, skal give mig p hin Dag, og ikke alene mig, men ogs alle dem, som have elsket hans benbarelse. 9. Gr dig Flid for at komme snart til mig; 10. thi Demas forlod mig, fordi han fik Krlighed til den nrvrende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien. 11. Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten. 12. Men Tykikus har jeg sendt til Efesus. 13. Nr du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bgerne, isr dem p Pergament. 14. Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger. 15. For ham skal ogs du vogte dig; thi han stod vore Ord hrdt imod. 16. Ved mit frste Forsvar kom ingen mig til Hjlp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke m tilregnes dem! ) 17. Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prdiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne hre det; og jeg blev friet fra Lvens Gab. 18. Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham vre ren i Evighedernes Evigheder! Amen. 19. Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus! 20. Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet. 21. Gr dig Flid for at komme fr Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brdrene hilse dig. 22. Den Herre Jesus vre med din nd! Nden vre med eder! Titus Titus 1 1. Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angende Gudsfrygt, 2. i Hb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjttet fra evige Tider, 3. men i sin Tid har han benbaret sit Ord ved den Prdiken, som er bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling: 4. til Titus, mit gte Barn i flles Tro: Nde og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Frelser! 5. Derfor efterlod jeg dig p Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indstte ldste i hver By, som jeg plagde dig, 6. sfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Brn, der ikke ere beskyldte for Ryggeslshed eller ere genstridige. 7. Thi en Tilsynsmand br vre ustraffelig som en Guds Husholder, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsml, ikke til slet Vinding, 8. men gstfri, elskende det gode, sindig, retfrdig, from, afholdende; 9. en Mand, som holder fast ved det trovrdige Ord efter Lren, for at han kan vre dygtig til bde at formane ved den sunde Lre og at gendrive dem, som sige imod. 10. Thi mange ere genstridige, fre intetsigende Snak og dre Sindet, isr de af Omskrelsen; 11. dem br man stoppe Munden p; thi de forvende hele Huse ved at fre utilbrlig Lre for slet Vindings Skyld. 12. En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere altid Lgnere, onde Dyr, lade Buge." 13. Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du stte dem strengelig i Rette, for at de m blive sunde i Troen 14. og ikke agte p jdiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende sig bort fra Sandheden. 15. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men bde deres Sind og Samvittighed er besmittet. 16. De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger forngte de ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gerning. Titus 2 1. Du derimod, tal, hvad der smmer sig for den sunde Lre: 2. at gamle Mnd skulle vre druelige, rbare, sindige, sunde i Troen, i Krligheden, i Udholdenheden; 3. at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det smmer sig hellige, ikke bagtale, ikke vre forfaldne til megen Vin, men vre Lrere i, hvad godt er, 4. for at de m f de unge Kvinder til at besinde sig p at elske deres Mnd og at elske deres Brn, 5. at vre sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mnd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes. 6. Forman ligeledes de unge Mnd til at vre sindige, 7. idet du i alle Mder viser dig selv som et Forbillede p gode Gerninger og i Lren viser Ufordrvethed, rbarhed, 8. sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen m blive til Skamme, nr han intet ondt har at sige om os. 9. Forman Trlle til at underordne sig under deres egne Herrer, at vre dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod, 10. ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Mder kunne vre en Pryd for Guds, vor Frelsers Lre. 11. Thi Guds Nde er bleven benbaret til Frelse for alle Mennesker 12. og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige Begringer og leve sindigt og retfrdigt og gudfrygtigt i den nrvrende Verden; 13. forventende det salige Hb og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi Herligheds benbarelse, 14. han, som gav sig selv for os, for at han mtte forlse os fra al Lovlshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkrt til gode Gerninger. 15. Tal dette, og forman og irettest med al Myndighed; lad ingen ringeagte dig! Titus 3 1. Pmind dem om at underordne sig vrigheder og Myndigheder, at adlyde, at vre redebonne til al god Gerning. 2. ikke at forhne nogen, ikke vre stridslystne, men milde, og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker. 3. Thi ogs vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begringer og, mange Hnde Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre. 4. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekrlighed benbaredes, 5. frelste han os, ikke for de Retfrdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfdelsens Bad og Fornyelsen i den Hellignd, 6. som han rigeligt udste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, 7. for at vi, retfrdiggjorte ved hans Nde, skulde i Hb vorde Arvinger til evigt Liv. 8. Den Tale er trovrdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro p Gud, skulle lgge Vind p at ve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt. 9. Men hold dig fra tbelige Stridigheder og Slgtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugteslse. 10. Et kttersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Pmindelse, 11. da du ved, at en sdan er forvendt og synder, domfldt af sig selv. 12. Nr jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gr dig Flid for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at overvintre. 13. Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjlpe p Vej, for at intet skal fattes dem. 14. Men lad ogs vore lre at ve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle vre uden Frugt. 15. Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Nden vre med eder alle! Filemon 1 1. Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder, 2. og til Ssteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus; 3. Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 4. Jeg takker min Gud altid, nr jeg kommer dig i Hu i mine Bnner, 5. efterdi jeg hrer om din Krlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige, 6. for at din Delagtighed i Troen m blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder. 7. Thi stor Glde og Trst har jeg fet af din Krlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvgede ved dig, Broder! 8. Derfor, endsknt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbrligt, 9. s beder jeg dig dog hellere for Krlighedens Skyld, sdan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange; 10. jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lnker, Onesimus, 11. ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig bde for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage, 12. ham, det er mit eget Hjerte. 13. Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lnker. 14. Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gre, for at din Godhed ikke skulde vre som af Tvang, men af fri Villie. 15. Thi mske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde f ham igen til evigt Eje, 16. ikke mere som en Trl, men som mere end en Trl, som en elsket Broder, srlig for mig, men hvor meget mere for dig, bde i Kdet og i Herren. 17. Dersom da du anser mig for din Medbroder, s modtag ham som mig! 18. Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da fr mig det til Regning! 19. Jeg, Paulus, skriver med min egen Hnd, jeg vil betale,for ikke at sige dig, at du desuden ogs skylder mig dig selv. 20. Ja, Broder! lad mig f Gavn af dig i Herren, vederkvg mit Hjerte i Kristus! 21. I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gre endog mere end det, jeg siger. 22. Men med det samme bered ogs Herberge for mig; thi jeg hber, at jeg ved eders Bnner skal sknkes eder. 23. Epafras, min medfangne i Kristus Jesus, 24. Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig. 25. Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd! Hebrerne Hebrerne 1 1. Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og p mange Mder, til Fdrene ved Profeterne, s har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Sn, 2. hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogs har skabt Verden; 3. han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Vsens udtrykte Billede og brer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majesttens hjre Hnd i det hje, 4. idet han er bleven s meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem. 5. Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Sn, jeg har fdt dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal vre ham en Fader, og han skal vre mig en Sn"? 6. Og nr han atter indfrer den frstefdte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham". 7. Og om Englene hedder det: "Han gr sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue"; 8. men om Snnen,: "Din Trone, o Gud! str i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. 9. Du elskede Retfrdighed og hadede Lovlshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Gldens Olie fremfor dine Medbrdre". 10. Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfstet Jorden, og Himlene ere dine Hnders Gerninger. 11. De skulle forg, men du bliver; og de skulle til Hobe ldes som et Kldebon, 12. ja, som et Klde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine r skulle ikke f Ende". 13. Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "St dig ved min hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fdder"? 14. Ere de ikke alle tjenende nder, som udsendes til Hjlp for deres Skyld, der skulle arve Frelse? Hebrerne 2 1. Derfor br vi des mere agte p det, vi have hrt, for at vi ikke skulle rives bort. 2. Thi nr det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrdelse og Ulydighed f1k velforskyldt Ln, 3. hvorledes skulle da vi undfly, nr vi ikke bryde os om s stor en Frelse, som jo efter frst at vre bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfstet for os af dem, som havde hrt ham, 4. idet Gud vidnede med bde ved Tegn og Undere og mange Hnde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Hellignd efter sin Villie. 5. Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale. 6. Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesn, at du ser til ham? 7. Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og re kronede du ham; 8. alle Ting lagde du under hans Fdder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at vre ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham; 9. men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi p Grund af Ddens Lidelse kronet med Herlighed og re, for at han ved Guds Nde m have smagt Dden for alle. 10. Thi det smmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, nr han frte mange Snner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser. 11. Thi bde den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brdre, 12. nr han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brdre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig." 13. Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig p ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Brn, som Gud har givet mig." 14. Efterdi da Brnene ere delagtige i Blod og Kd, blev ogs han i lige Mde delagtig deri, for at han ved Dden skulde gre den magtesls, som har Ddens Vlde, det er Djvelen, 15. og befri alle dem, som p Grund af Ddsfrygt vare under Trldom al deres Livs Tid. 16. Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sd tager han sig af. 17. Derfor mtte han blive sine Brdre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Yppersteprst over for Gud til at sone Folkets Synder. 18. Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjlp, som fristes. Hebrerne 3 1. Derfor, hellige Brdre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Yppersteprst, Jesus, 2. der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogs Moses var det i hele hans Hus. 3. Thi han er kendt vrdig til strre Herlighed end Moses, i samme Ml som den,der har indrettet et Hus, har strre re end Huset selv. 4. Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud. 5. Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales; 6. men Kristus er det som en Sn over hans Hus; og hans Hus ere vi, sfremt vi fastholde Hbets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden. 7. Derfor, som den Hellignd siger: "I Dag, nr I hre hans Rst, 8. da forhrder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, p Fristelsens Dag i rkenen, 9. hvor eders Fdre fristede mig ved at stte mig p Prve, og de s dog mine Gerninger i fyrretyve r. 10. Derfor harmedes jeg p denne Slgt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje, 11. s jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g ind til min Hvile" - 12. s ser til, Brdre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, s at han falder fra den levende Gud. 13. Men formaner hverandre hver Dag, s lnge det hedder "i Dag", for at ikke nogen af eder skal forhrdes ved Syndens Bedrag. 14. Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, sfremt vi fastholde vor frste Fortrstning urokket indtil Enden. 15. Nr der sigs: "I Dag, - nr I hre hans Rst, da forhrder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen": 16. hvem vare da vel de, som hrte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af gypten ved Moses? 17. Men p hvem harmedes han i fyrretyve r? Mon ikke p dem, som syndede, hvis dde Kroppe faldt i rkenen? 18. Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde g ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige? 19. Og vi se, at de ikke kunde g ind p Grund af Vantro. Hebrerne 4 1. Lader os derfor, da der endnu str en Forjttelse tilbage om at indg til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde. 2. Thi ogs os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hrte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hrte det. 3. Thi vi g ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: "S svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g ind til min Hvile", omendsknt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlggelse. 4. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag sledes: "Og Gud hvilede p den syvende Dag fra alle sine Gerninger." 5. Og fremdeles p dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke g ind til min Hvile." 6. Efterdi der alts str tilbage, at nogle skulle g ind til den, og de, hvem der frst blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld: 7. s bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David s lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, nr I hre hans Rst, da forhrder ikke eders Hjerter!" 8. Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter. 9. Alts er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk. 10. Thi den, som er get ind til hans Hvile, ogs han har fet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine. 11. Lader os derfor gre os Flid for at g ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel p. 12. Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tvegget Svrd og trnger igennem, indtil det deler Sjl og nd, Ledemod svel som Marv, og dmmer over Hjertets Tanker og Rd. 13. Og ingen Skabning er usynlig for hans syn; men alle Ting ere ngne og udspndte for hans jne, hvem vi st til Regnskab. 14. Efterdi vi alts have en stor Yppersteprst, som er get igennem Himlene, Jesus, Guds Sn, da lader os holde fast ved Bekendelsen! 15. Thi vi have ikke en Yppersteprst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrbeligheder, men en sdan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd. 16. Derfor lader os trde frem med Frimodighed for Ndens Trone, for at vi kunne f Barmhjertighed og finde Nde til betimelig Hjlp. Hebrerne 5 1. Thi hver Yppersteprst tages iblandt Mennesker og indsttes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembre bde Gaver og Slagtofre for Synder, 2. som en, der kan bre over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogs selv er stedt i Skrbelighed 3. og for dens Skyld m frembre Syndoffer, som for Folket sledes ogs for sig selv 4. Og ingen tager sig selv den re, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogs Aron. 5. Sledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den re at blive Yppersteprst, men den, som sagde til ham: "Du er min Sn, jeg har fdt dig i Dag," 6. som han jo ogs siger et andet Sted: "Du er Prst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," 7. han, som i sit Kds Dage med strkt Rb og Trer frembar Bnner og ydmyge Begringer til den, der kunde frelse ham fra Dden, og blev bnhrt i sin Angst, 8. og sledes, endsknt han var Sn, lrte Lydighed af det, han led, 9. og efter at vre fuldkommet blev rsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, 10. idet han af Gud blev kaldt Yppersteprst efter Melkisedeks Vis. 11. Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne slve til at hre. 12. Thi sknt I efter Tiden endog burde vre Lrere, trnge I atter til, at man skal lre eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sdanne, som trnge til Mlk og ikke til fast Fde. 13. Thi hver, som fr Mlk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spd; 14. men for de fuldkomne er den faste Fde, for dem, som p Grund af deres Erfaring have Sanserne vede til at skelne mellem godt og ondt. Hebrerne 6 1. Lader os derfor forbig Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lgge Grundvold med Omvendelse fra dde Gerninger og med Tro p Gud, 2. med Lre om Dbelser og Hndsplggelse og ddes Opstandelse og evig Dom. 3. Ja, dette ville vi gre, sfremt Gud tilsteder det. 4. Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Hellignd 5. og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Krfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse 6. da de igen korsfste sig Guds Sn og stille ham til Spot. 7. Thi Jorden, som drikker den ofte derp faldende Regn og frembringer Vkster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogs dyrkes, fr Velsignelse fra Gud; 8. men nr den brer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nr; Enden med den er at brndes. 9. Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale sledes. 10. Thi Gud er ikke uretfrdig, s at han skulde glemme eders Gerning og den Krlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige. 11. Men vi nske, at enhver af eder m udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Hbet indtil Enden, 12. for at I ikke skulle blive slve, men efterflge dem, som ved Tro og Tlmodighed arve Forjttelserne. 13. Thi da Gud gav Abraham Forjttelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen strre havde at svrge ved, og sagde: 14. "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggre dig." 15. Og sledes opnede han Forjttelsen ved at vente tlmodigt. 16. Mennesker svrge jo ved en strre, og Eden er dem en Ende p al Modsigelse til Stadfstelse. 17. Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjttelsens Arvinger sit Rds Uforanderlighed, fjede han en Ed dertil, 18. for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Hb, som ligger foran os, 19. hvilket vi have som et Sjlens Anker, der er sikkert og fast og gr ind inden for Forhnget, 20. hvor Jesus som Forlber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Yppersteprst til evig Tid. Hebrerne 7 1. Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den hjeste Guds Prst, som gik Abraham i Mde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham, 2. hvem ogs Abraham gav Tiende af alt, og som, nr hans Navn udlgges, frst er Retfrdigheds Konge, dernst ogs Salems Konge, det er: Freds Konge, 3. uden Fader, uden Moder, uden Slgtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Sn, - han forbliver Prst for bestandig. 4. Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet. 5. Og hine, som, idet de hre til Levi Snner, f Prstedmmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brdre, endsknt disse ere udgede af Abrahams Lnd; 6. men han, som ikke regner sin Slgt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjttelserne. 7. Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere. 8. Og her er det ddelige Mennesker, som tager Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever. 9. Ja, s at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende; 10. thi han var endnu i Faderens Lnd, da Melkisedek gik denne i Mde. 11. Hvis der alts var Fuldkommelse at f ved det levitiske Prstedmme (thi p Grundlag af dette har jo Folket fet Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Prst skulde opst efter Melkisedeks Vis og ikke nvnes efter Arons Vis? 12. Nr nemlig Prstedmmet omskiftes, sker der med Ndvendighed ogs en Omskiftelse af Loven. 13. Thi han, om hvem dette siges, har hrt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare p Alteret. 14. thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Prster. 15. Og det bliver end ydermere klart, nr der i Lighed med Melkisedek opstr en anden Slags Prst, 16. som ikke er bleven det efter et kdeligt Buds Lov, men efter et uoplseligt Livs Kraft. 17. Thi han fr det Vidnesbyrd: "Du er Prst til evig Tid efter Melkisedeks Vis." 18. Thi vel sker der Ophvelse af et forudgende Bud, fordi det var svagt og unyttigt 19. (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indfrelse af et bedre Hb, ved hvilket vi nrme os til Gud. 20. Og s vist som det ikke er sket uden Ed, 21. (thi hine ere blevne Prster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Prst til evig Tid"): 22. s vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt. 23. Og hine ere blevne Prster, flere efter hinanden, fordi de ved Dden hindredes i at vedblive; 24. men denne har et uforgngeligt Prstedmme, fordi han bliver til evig Tid, 25. hvorfor han ogs kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at g i Forbn for dem. 26. Thi en sdan Yppersteprst var det ogs, som smmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophjet over Himlene; 27. en, som ikke hver Dag har ndig, som Yppersteprsterne, at frembre Ofre frst for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv. 28. Thi Loven indstter til Yppersteprster Mennesker, som have Skrbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indstter en Sn, som er fuldkommet til evig Tid: Hebrerne 8 1. Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en sdan Yppersteprst, der har taget Sde p hjre Side af Majesttens Trone i Himlene 2. som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske. 3. Thi hver Yppersteprst indsttes til at frembre Gaver og Slagtofre; derfor er det ndvendigt, at ogs denne m have noget at frembre. 4. Dersom han nu var p Jorden, da var han ikke engang Prst, efterdi der her er dem, som frembre Gaverne efter Loven; 5. hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, sledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gr alting efter det Forbillede, der blev vist dig p Bjerget." 6. Men nu har han fet en s meget ypperligere Tjeneste, som han ogs er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet p bedre Forjttelser. 7. Thi dersom hin frste var udadlelig, da vilde der ikke blive sgt Sted for en anden. 8. Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus; 9. ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fdre p den Dag, da jeg tog dem ved Hnden for at fre dem ud af gyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brd mig ikke om dem, siger Herren. 10. Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil vre deres Gud, og de skulle vre mit Folk. 11. Og de skulle ikke lre hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den strste iblandt dem. 12. Thi jeg vil vre ndig imod deres Uretfrdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder." 13. Nr han siger: "en ny", har han erklret den frste for gammel; men det, som bliver gammelt og ldes, er nu ved at forsvinde. Hebrerne 9 1. Vel havde ogs den frste Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom. 2. Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrdene, det, som jo kaldes det Hellige. 3. Men bag det andet Forhng var et Telt, det, som kaldes det Allerhelligste, 4. som havde et gyldent Rgelsealter og Pagtens Ark, overalt bekldt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler, 5. men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Ndestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis. 6. Idet nu dette er sledes indrettet, g Prsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, nr de forrette Tjenesten; 7. men i det andet gr alene Yppersteprsten ind een Gang om ret, ikke uden Blod,hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser, 8. hvorved den Hellignd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven benbar, s lnge det frreste Telt endnu str, 9. hvilket jo er et Sindbillede indtil den nrvrende Tid, og stemmende hermed frembres der bde Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse, 10. men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvttelser, ere kdelige Forskrifter, plagte indtil den rette Ordnings Tid. 11. Men da Kristus kom som Yppersteprst for de kommende Goder, gik han igennem det strre og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hnder, det er: som ikke er af denne Skabning, 12. og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forlsning. 13. Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stnkes p de besmittede helliger til Kdets Renhed: 14. hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig nd frembar sig selv lydels for Gud, rense eders Samvittighed fra dde Gerninger til at tjene den levende Gud? 15. Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Dd Sted til Genlsning fra Overtrdelserne under den frste Pagt, m f den evige Arvs Forjttelse. 16. Thi hvor der er en Arvepagt, der er det ndvendigt, at hans Dd, som har oprettet Pagten, skal godtgres. 17. Thi en Arvepagt er urokkelig efter dde, da den ingen Sinde trder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever. 18. Derfor er heller ikke den frste bleven indviet uden Blod 19. Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrd Uld og Isop og bestnkede bde Bogen selv og hele Folket, idet han sagde: 20. "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har plagt eder." 21. Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestnkede han ligeledes med Blodet. 22. Og nsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse. 23. Alts var det en Ndvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse. 24. Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hnder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at trde frem for Guds Ansigt til Bedste for os; 25. ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Yppersteprsten hvert r gr ind i Helligdommen med fremmed Blod; 26. ellers havde han mttet lide mange Gange fra Verdens Grundlggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse benbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. 27. Og ligesom det er Menneskene beskikket at d een Gang og derefter Dom, 28. sledes skal ogs Kristus, efter at vre bleven een Gang ofret for at bre manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse. Hebrerne 10 1. Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme rlige Ofre, som de bestandig frembre, fuldkomme dem, som trde frem dermed. 2. Vilde man ikke ellers have ophrt at frembre dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, nr de een Gang vare rensede? 3. Men ved Ofrene sker r for r Ihukommelse af Synder. 4. Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder. 5. Derfor siger han, idet han indtrder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig; 6. Brndofre og Syndofre havde du ikke Behag i. 7. Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gre, Gud! din Villie." 8. Medens han frst siger: "Slagtofre og Madofre og Brndofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembres dog efter Loven), 9. s har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gre din Villie." Han ophver det frste for at faststte det andet. 10. Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle. 11. Og hver Prst str daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder. 12. Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds hjre Hnd, 13. idet han for vrigt venter p, at hans Fjender skulle lgges som en Skammel for hans Fdder. 14. Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges. 15. Men ogs den Hellignd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt: 16. "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind, 17. og deres Synder og deres Overtrdelser vil jeg ikke mere ihukomme." 18. Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd. 19. Efterdi vi da, Brdre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod, 20. som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhnget, det er hans Kd, 21. og efterdi vi have en stor Prst over Guds Hus: 22. s lader os trde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestnkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvttet med rent Vand; 23. lader os fastholde Hbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjttelsen; 24. og lader os give Agt p hverandre, s vi opflamme hverandre til Krlighed og gode Gerninger 25. og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det s meget mere, som I se, at Dagen nrmer sig. 26. Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder, 27. men en frygtelig Forventelse at Dom og en brndende Nidkrhed, som skal fortre de genstridige. 28. Nr en har brudt med Mose Lov, dr han uden Barmhjertighed p to eller tre Vidners Udsagn; 29. hvor meget vrre Straf mene I da, at den skal agtes vrd, som trder Guds Sn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhner Ndens nd? 30. Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hrer Hvnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dmme sit Folk." 31. Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hnder. 32. Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser, 33. idet I dels selv ved Forhnelser og Trngsler bleve et Skuespil, dels gjorde flles Sag med dem, som fristede sdanne Kr. 34. Thi bde havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glde i, at man rvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom. 35. Kaster alts ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belnning; 36. thi I have Udholdenhed ndig, for at I, nr I have gjort Guds Villie, kunne opn Forjttelsen. 37. Thi "der er endnu kun en sre liden Stund, s kommer han, der skal komme, og han vil ikke tve. 38. Men min retfrdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjl ikke Behag i ham." 39. Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjlens Frelse, Hebrerne 11 1. Men Tro er en Fortrstning til det, som hbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses. 2. Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd. 3. Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, s det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. 4. Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfrdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Dd. 5. Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Dden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi fr Borttagelsen har han fet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud. 6. Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, br tro, at han er til, og at han bliver deres Belnner, som sge ham. 7. Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke ss, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfldte han Verden og blev Arving til Retfrdigheden iflge Tro. 8. Ved Tro adld Abraham, da han blev kaldet, s han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, sknt han ikke vidste, hvor han kom hen. 9. Ved Tro blev han Udlnding i Forjttelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjttelse; 10. thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlgger er Gud. 11. Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjttet det. 12. Derfor avledes der ogs af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tlles. 13. I Tro dde alle disse uden at have opnet Forjttelserne; men de s dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlndinge p Jorden. 14. De, som sige sdant, give jo klarlig til Kende, at de sge et Fdreland. 15. Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage; 16. men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad. 17. Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prvet, ja, den. enbrne ofrede han, som havde modtaget Forjttelserne, 18. til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sd f Navn efter dig; " 19. thi han betnkte, at Gud var mgtig endog til at oprejse fra de dde, hvorfra han jo ogs lignelsesvis fik ham tilbage. 20. Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angende kommende Ting. 21. Ved Tro velsignede Jakob dende hver af Josefs Snner og tilbad, lnende sig over sin Stav. 22. Ved Tro talte Josef p sit yderste om Israels Brns Udgang og gav Befaling om sine Ben. 23. Ved Tro blev Moses, da han var fdt, skjult i tre Mneder af sine Forldre, fordi de s, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling. 24. Ved Tro ngtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Sn af Faraos Datter 25. og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd, 26. idet han agtede Kristi Forsmdelse for strre Rigdom end gyptens Skatte; thi han s hen til Belnningen. 27. Ved Tro forlod han gypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han s den usynlige, holdt han ud. 28. Ved Tro har han indstiftet Psken og Pstrygelsen af Blodet, for at den, som delagde de frstefdte, ikke skulde rre dem. 29. Ved Tro gik de igennem det rde Hav som over trt Land, medens gypterne druknede under Forsget derp. 30. Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgede i syv Dage. 31. Ved Tro undgik Skgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred. 32. Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortlle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne, 33. som ved Tro overvandt Riger, vede Retfrdighed, opnede Forjttelser, stoppede Lvers Mund, 34. slukkede Ilds Kraft, undslap Svrds Od, bleve strke efter Svaghed, bleve vldige i Krig, bragte fremmedes Hre til at vige. 35. Kvinder fik deres dde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte p Pinebnk og toge ikke imod Befrielse, for at de mtte opn en bedre Opstandelse. 36. Andre mtte friste Forhnelser og Hudstrygelser, tilmed Lnker og Fngsel; 37. de bleve stenede, gennemsavede, fristede, drbte med Svrd, gik omkring i Fre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrngte, mishandlede 38. (dem var Verden ikke vrd), omvankende i rkener og p Bjerge og i Huler og Jordens Klfter. 39. Og alle disse, sknt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnede ikke Forjttelsen, 40. efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os. Hebrerne 12 1. Derfor lader ogs os, efterdi vi have s stor en Sky af Vidner omkring os, aflgge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemlbe den foran os liggende Bane, 2. idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Gldes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skndselen, og som har taget Sde p hjre Side af Guds Trone. 3. Ja, tnker p ham, som har udholdt en sdan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trtte og forsagte i eders Sjle, 4. Endnu have I ikke stet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden, 5. og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Snner: "Min Sn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vr heller ikke forsagt, nr du revses af ham; 6. thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slr hrdelig hver Sn, som han tager sig af." 7. Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Snner; thi hvem er den Sn, som Faderen ikke tugter? 8. Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fet Del, da ere I jo ugte og ikke Snner. 9. Fremdeles, vore kdelige Fdre havde vi til Optugtere, og vi flte refrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under ndernes Fader og leve? 10. thi hine tugtede os for nogle f Dage efter deres Tykke, men han gr det til vort Gavn, for at vi skulle f Del i hans Hellighed. 11. Al Tugtelse synes vel, imedens den er nrvrende, ikke at vre til Glde, men til Bedrvelse; men siden giver den til Gengld dem, som derved ere vede, en Fredens Frugt i Retfrdighed. 12. Derfor, retter de slappede Hnder og de lammede Kn, 13. og trder lige Spor med eders Fdder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes. 14. Strber efter Fred med alle og efter Helliggrelsen, uden hvilken ingen skal se Herren; 15. og ser til, at ikke nogen gr Glip af Guds Nde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gr Skade, og de mange smittes ved den; 16. at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Frstefdselsret. 17. Thi I vide, at han ogs siden, da han nskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendsknt han begrede den med Trer. 18. I ere jo ikke komne til en hndgribelig og brndende Ild og til Mulm og Mrke og Uvejr, 19. og ikke til Basunens Klang og til en talende Rst, hvorom de, der hrte den, bade, at der ikke mere mtte tales til dem. 20. Thi de kunde ikke bre det, som blev pbudt: "Endog om et Dyr rrer ved Bjerget, skal det stenes". 21. Og - s frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfrdet og bver." 22. Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Hjtidsskare 23. og til de frstefdtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfrdiges nder 24. og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestnkelsens Blod, som taler bedre end Abel. 25. Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi nr de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord p Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, nr vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene, 26. han, hvis Rst dengang rystede Jorden, men som nu har forjttet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogs Himmelen." 27. Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive. 28. Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, s lader os vre taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med ngstelse og Frygt. 29. Thi vor Gud er en fortrende Ild. Hebrerne 13 1. Broderkrligheden blive ved! 2. Glemmer ikke Gstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gster. 3. Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogs selv ere i et Legeme. 4. gteskabet vre ret hos alle, og gtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dmme. 5. Eders Vandel vre uden Pengegridskhed, njes med det, I have; thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig," 6. s at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hjlper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gre mig?" 7. Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, s efterligner deres Tro! 8. Jesus Kristus er i Gr og i Dag den samme, ja, til evig Tid. 9. Lader eder ikke lede vild af mange Hnde og fremmede Lrdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft. 10. Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise. 11. Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bres ind i Helligdommen af Yppersteprsten, deres Kroppe opbrndes uden for Lejren. 12. Derfor led ogs Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod. 13. S lader os da g ud til ham uden for Lejren, idet vi bre hans Forsmdelse; 14. thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi sge den kommende. 15. Lader os da ved ham altid frembre Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Lber, som bekende hans Navn. 16. Men glemmer ikke at gre vel og at meddele; thi i sdanne Ofre har Gud Velbehag. 17. Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vge over, eders Sjle som de, der skulle gre Regnskab - for at de m gre dette med Glde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt. 18. Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi nske at vandre rettelig i alle Ting. 19. Og jeg formaner eder des mere til at gre dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen. 20. Men Fredens Gud, som frte den store Frenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de dde med en evig Pagts Blod, 21. han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans syn, ved Jesus Kristus: ham vre ren i Evighedernes Evigheder: Amen. 22. Jeg beder eder, Brdre! at I finde eder i dette Formaningsord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed. 23. Vid, at vor Broder Timotheus er lsladt; sammen med ham vil jeg se eder, dersom han snart kommer. 24. Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien hilse eder. 25. Nden vre med eder alle! Jakob Jakob 1 1. Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen. 2. Mine Brdre! agter det for idel Glde, nr I stedes i mange Hnde Prvelser, 3. vidende, at eders Tros Prve virker Udholdenhed; 4. men Udholdenheden br medfre fuldkommen Gerning, for at I kunne vre fuldkomne og uden Brst, s I ikke st tilbage i noget. 5. Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, s skal den gives ham. 6. Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Blge, der drives og kastes af Vinden. 7. Ikke m nemlig det Menneske mene, at han skal f noget af Herren, 8. en tvesindet Mand, som han er, ustadig p alle sine Veje. 9. Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Hjhed, 10. den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forg som Grssets Blomst. 11. Thi Solen str op med sin Hede og hentrrer Grsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; sledes skal ogs den rige visne p sine Veje. 12. Salig den Mand, som holder Prvelse ud; thi nr han har stet Prve, skal han f Livets Krans, som Herren har forjttet dem, der elske ham. 13. Ingen sige, nr han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen; 14. men enhver fristes,nr han drages og lokkes af sin egen Begring; 15. derefter, nr Begringen har undfanget, fder den Synd, men nr Synden er fuldvoksen, fder den Dd. 16. Farer ikke vild, mine elskede Brdre! 17. Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge. 18. Efter sin Villie fdte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde vre en Frstegrde af hans Skabninger. 19. I vide det, mine elskede Brdre. Men hvert Menneske vre snar til at hre, langsom til at tale, langsom til Vrede; 20. thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. 21. Derfor, aflgger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formr at frelse eders Sjle. 22. Men vorder Ordets Grere og ikke alene dets Hrere, hvormed I bedrage eder selv. 23. Thi dersom nogen er Ordets Hrer og ikke dets Grer, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl; 24. thi han betragter sig selv og gr bort og glemmer straks, hvor dan han var. 25. Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, s han ikke bliver en glemsom Tilhrer, men en Gerningens Grer, han skal vre salig i sin Gerning. 26. Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tmme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgves. 27. En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besge faderlse og Enker i deres Trngsel, at holde sig selv uplettet af Verden. Jakob 2 1. Mine Brdre! Eders Tro p vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, vre ikke forbunden med Persons Anseelse! 2. Nr der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring p Fingeren, i prgtig Kldning, men der ogs kommer en fattig ind i smudsig Kldning, 3. og I fste jet p den, som brer den prgtige Kldning og sige: St du dig her p den gode Plads, og I sige til den fattige: St du der eller st dig nede ved min Fodskammel: 4. ere I s ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker? 5. Hrer, mine elskede Brdre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at vre rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjttet dem, der elske ham? 6. Men I have vanret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slbe eder for Domstolene? 7. Er det ikke dem, som bespotte det sknne Navn, som er nvnet over eder? 8. Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Nste som dig selv", gre I ret; 9. men dersom I anse Personer, gre I Synd og revses af Loven som Overtrdere. 10. Thi den, som holder hele Loven, men stder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle. 11. Thi han, som sagde: "Du m ikke bedrive Hor," sagde ogs: "Du m ikke sl ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slr ihjel, da er du bleven en Lovens Overtrder. 12. Taler sledes og grer sledes, som de, der skulle dmmes efter Frihedens Lov. 13. Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har vet Barmhjertighed; Barmhjertighed trder frimodigt op imod Dommen. 14. Hvad gavner det, mine Brdre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? 15. Dersom en Broder eller Sster er ngen og fattes den daglige Fde, 16. og en af eder siger til dem: Gr bort i Fred, varmer eder og mtter eder, men I ikke give dem det, som hrer til Legemets Ndtrst, hvad gavner det? 17. Liges er ogs Troen, dersom den ikke har Gerninger, dd i sig selv. 18. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. 19. Du tror, at Gud er een; deri gr du ret; ogs de onde nder tro det og sklve. 20. Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? 21. Blev ikke vor Fader Abraham retfrdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Sn Isak p Alteret? 22. Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet, 23. og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfrdighed", og han blev kaldet Guds Ven. 24. I se, at et Menneske retfrdiggres af Gerninger, og ikke af Tro alene. 25. Liges Skgen Rahab, blev ikke ogs hun retfrdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? 26. Thi ligesom Legemet er ddt uden nd, sledes er ogs Troen dd uden Gerninger. Jakob 3 1. Mine Brdre! ikke mange af eder br blive Lrere, ssom I vide, at vi skulle f en desto tungere Dom. 2. Thi vi stde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke stder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogs at holde hele Legemet i Tomme. 3. Men nr vi lgge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, s dreje vi ogs hele deres Legeme. 4. Se, ogs Skibene, endsknt de ere s store og drives af strke Vinde, drejes med et sre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu str. 5. Sledes er ogs Tungen et lille Lem og frer store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker s stor en Skov i Brand! 6. Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfrdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og stter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. 7. Thi enhver Natur, bde Dyrs og Fugles, bde Krybdyrs og Havdyrs, tmmes og er tmmet af den menneskelige Natur; 8. men Tungen kan intet Menneske tmme, det ustyrlige Onde, fuld af ddbringende Gift. 9. Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed. 10. Af den samme Mund udgr Velsignelse og Forbandelse. Mine Brdre! dette br ikke vre s. 11. Mon en Kilde udgyder sdt Vand og besk Vand af det samme Vld? 12. Mon et Figentr, mine Brdre! kan give Oliven, eller et Vintr Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand. 13. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgngelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! 14. Men have I bitter Avind og Rnkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden! 15. Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjlelig, djvelsk; 16. thi hvor der er Avind og Rnkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. 17. Men Visdommen herovenfra er frst ren, dernst fredsommelig, mild, fjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrmt. 18. Men Retfrdigheds Frugt ses i Fred for dem, som stifte Fred. Jakob 4 1. Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? 2. I begre og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke f; I fre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede; 3. I bede og f ikke, fordi I bede ilde, for at de det i eders Lyster. 4. I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil vre Verdens Ven, bliver Guds Fjende. 5. Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkrhed lnges han efter den nd, han har givet Bolig i os, men han sknker desto strre Nde. 6. Derfor siger Skriften: "Gud str de hoffrdige imod, men de ydmyge giver han Nde." 7. Underordner eder derfor under Gud; men str Djvelen imod, s skal han fly fra eder; 8. holder eder nr til Gud, s skal han holde sig nr til eder! Renser Hnderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! 9. Jamrer og srger og grder; eders Latter vende sig til Sorg og Glden til Bedrvelse! 10. Ydmyger eder for Herren, s skal han ophje eder. 11. Taler ikke ilde om hverandre, Brdre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dmmer sin Broder, taler ilde om Loven og dmmer Loven; men dmmer du Loven, da er du ikke Lovens Grer, men dens Dommer. 12. Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordrve; men hvem er du, som dmmer din Nste? 13. Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi g til den eller den By og blive der et r og kbsl og vinde, 14. I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder; 15. i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gre dette eller hint. 16. Men nu rose I eder i eders Overmod; al sdan Ros er ond. 17. Derfor, den som ved at handle ret og ikke gr det, for ham er det Synd. Jakob 5 1. Og nu, I rige! grder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder. 2. Eders Rigdom er rdnet, og eders Klder er mldte; 3. eders Guld og Slv er rustet op, og deres Rust skal vre til Vidnesbyrd imod eder og de eders Kd som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage. 4. Se, den Ln skriger, som I have forholdt Arbejderne, der hstede eders Marker, og Hstfolkenes Rb ere komne ind for den Herre Zebaoths ren. 5. I levede i Vellevned p Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som p en Slagtedag. 6. I domfldte, I drbte den retfrdige; han str eder ikke imod. 7. Derfor, vrer tlmodige, Brdre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter p Jordens dyrebare Frugt og bier tlmodigt efter den, indtil den fr tidlig Regn og sildig Regn. 8. Vrer ogs I tlmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nr. 9. Sukker ikke imod hverandre, Brdre! for at I ikke skulle dmmes; se, Dommeren str for Dren. 10. Brdre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede p at lide ondt og vre tlmodige. 11. Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hrt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er sre medlidende og barmhjertig. 12. Men for alting, mine Brdre! svrger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja vre Ja, og Nej vre Nej, for at I ikke skulle falde under Dom. 13. Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang! 14. Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens ldste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn. 15. Og Troens Bn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham. 16. Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I m blive helbredte; en retfrdigs Bn formr meget, nr den er alvorlig. 17. Elias var et Menneske, lige Vilkr undergivet med os, og han bad en Bn, at det ikke mtte regne; og det regnede ikke p Jorden i tre r og seks Mneder. 18. Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt. 19. Mine Brdre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham, 20. han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han Frelser en Sjl fra Dden og skjuler en Mangfoldighed af Synder. 1.Peter 1.Peter 1 1. Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udlndingene i Adspredelse i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien, 2. udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved ndens Helligelse, til Lydighed og Bestnkelse med Jesu Kristi Blod: Nde og Fred vorde eder mangfoldig til Del! 3. Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfdt os til et levende Hb ved Jesu Kristi Opstandelse fra de dde, 4. til en uforkrnkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, 5. I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at benbares i den sidste Tid, 6. i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis s skal vre, bedrves i mange Hnde Prvelser, 7. for at eders prvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgngelige Guld, der dog prves ved Ild, m findes til Ros og Herlighed og re i Jesu Kristi benbarelse, 8. ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, sknt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glde, 9. nr I n Mlet for eders Tro, Sjlenes Frelse. 10. Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som profeterede om den Nde, der skulde blive eder til Del, 11. idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi nd, som var i dem, henviste til, nr den forud vidnede om Kristi Lidelser og den derp flgende Herlighed. 12. Og det blev dem benbaret, at det ikke var dem selv, men eder, de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Hellignd, som blev sendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle begre at skue ind i. 13. Derfor, binder op om eders Sinds Lnder, vrer drue, og stter fuldt ud eders Hb til den Nde, som bliver eder til Del i Jesu Kristi benbarelse. 14. Som lydige Brn skulle I ikke skikke eder efter de forrige Lyster i eders Vankundighed; 15. men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogs I vorde hellige i al eders Vandel; 16. thi der er skrevet: "I skulle vre hellige, thi jeg er hellig." 17. Og dersom I pkalde ham som Fader, der dmmer uden Persons Anseelse efter enhvers Gerning, da br I vandre i Frygt eders Udlndigheds Tid, 18. vel vidende, at det ikke var med forkrnkelige Ting,, Slv eller Guld, at I bleve lskbte fra eders tomme Vandel, som var overleveret eder fra Fdrene, 19. men med Kristi dyrebare Blod som et lydelst og uplettet Lams, 20. han, som var forud kendt for Verdens Grundlggelse, men blev benbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld, 21. der ved ham tro p Gud, som oprejste ham fra de dde og gav ham Herlighed, s at eders Tro ogs er Hb til Gud. 22. Lutrer eders Sjle i Lydighed imod Sandheden til uskrmtet Broderkrlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet, 23. genfdte, som I ere, ikke af forkrnkelig, men af uforkrnkelig Sd, ved Guds levende og blivende Ord. 24. Thi "alt Kd er som Grs, og al dets Herlighed som Grssets Blomst; Grsset visner, og Blomsten falder af; 25. men Herrens Ord bliver evindelig." Og dette er det Ord, som er forkyndt eder ved Evangeliet. 1.Peter 2 1. Derfor aflgger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse, 2. og higer som nyfdte Brn efter Ordets uforfalskede Mlk, for at I kunne vokse ved den til Frelse, 3. om I da have smagt, at Herren er god. 4. Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, 5. og lader eder selv som levende Sten opbygge som et ndeligt Hus, til et helligt Prsteskab, til at frembre ndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus. 6. Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lgger i Zion en Hovedhjrnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror p ham, skal ingenlunde blive til Skamme." 7. Eder alts, som tro, hrer ren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmndene forkastede, bleven til en Hovedhjrnesten og en Anstdssten og en Forargelses Klippe; 8. og de stde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogs vare bestemte. 9. Men I ere en udvalgt Slgt, et kongeligt Prsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mrke til sit underfulde Lys, 10. I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed. 11. I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlndinge til at afolde eder fra kdelige Lyster, som jo fre Krig imod Sjlen, 12. s I fre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de p Grund af de gode Gerninger, som de f at se, kunne prise Gud p Besgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmnd. 13. Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, vre sig en Konge som den hjeste, 14. eller Landshvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmnd, men til Ros for dem, som gre det gode. 15. Thi sledes er det Guds Villie, at I ved at gre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie; 16. som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere. 17. rer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, rer Kongen! 18. I Trlle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogs de urimelige. 19. Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, sknt han lider uretfrdigt. 20. Thi hvad Ros er det, om I holde ud, nr I Synde og derfor f Nveslag? Men dersom I holde ud, nr I gre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud. 21. Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogs Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle flge i hans Fodspor, 22. han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund, 23. han, som ikke skldte igen, da han blev udskldt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dmmer retfrdigt, 24. han, som selv bar vore Synder p sit Legeme op p Tret, for at vi, afdde fra vore Synder, skulle leve for Retfrdigheden, han, ved hvis Sr I ere blevne lgte. 25. Thi I vare vildfarende som Fr, men ere nu vendte om til eders Sjles Hyrde og Tilsynsmand. 1.Peter 3 1. Liges, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mnd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel, 2. nr de iagttage eders kyske Vandel i Frygt. 3. Eders Prydelse skal ikke vre den udvortes med Hrfletning og phngte Guldsmykker eller Kldedragt, 4. men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille nds uforkrnkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud. 5. Thi sledes var det ogs, at fordum de hellige Kvinder, som hbede p Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mnd, 6. som Sara var Abraham lydig, s hun kaldte ham Herre, hun, hvis Brn I ere blevne, nr I gre det gode og ikke frygte nogen Rdsel. 7. Liges I Mnd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem re som dem, der ogs ere Medarvinger til Livets Ndegave, for at eders Bnner ikke skulle hindres. 8. Og til Slutning vrer alle enssindede, medlidende, krlige imod Brdrene, barmhjertige, ydmyge; 9. betaler ikke ondt med ondt, eller Skldsord med Skldsord, men tvrtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse. 10. Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Lber fra at tale Svig; 11. han vende sig fra ondt og gre godt; han sge Fred og jage efter den! 12. Thi Herrens jne ere over de retfrdige, og hans ren til deres Bn; men Herrens Ansigt er over dem, som gre ondt." 13. Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkre for det gode? 14. Men om I ogs mtte lide for Retfrdigheds Skyld, er I salige. Nrer ingen Frygt for dem, og forfrdes ikke; 15. men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som krver eder til Regnskab for det Hb, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt, 16. idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, m blive til Skamme, nr de bagtale eder som Ugerningsmnd. 17. Thi det er bedre, om det s er Guds Villie, at lide, nr man gr godt, end nr man gr ondt. 18. Thi ogs Kristus led een Gang for Synder, en retfrdig for uretfrdige, for at han kunde fre os hen til Gud, han, som led Dden i Kdet, men blev levendegjort i nden, 19. i hvilken han ogs gik hen og prdikede for nderne, som vare i Forvaring, 20. som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken f, nemlig otte, Sjle bleve frelste igennem Vand, 21. hvilket nu ogs frelser eder i sit Modbillede som Db, der ikke er Fjernelse af Kdets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse, 22. han, som er faren til Himmelen og er ved Guds hjre Hnd, efter at Engle og Myndigheder og Krfter ere ham underlagte. 1.Peter 4 1. Efterdi da Kristus har lidt i Kdet, s skulle ogs I vbne eder med det samme Sind (thi den, som har lidt i Kdet, er hrt op med Synd), 2. s at I ikke fremdeles leve den vrige Tid i Kdet efter Menneskers Lyster, men efter Guds Villie. 3. Thi det er nok i den forbigangne Tid at have gjort Hedningernes Villie, idet I have vandret i Uterlighed, Lyster, Fylderi, Svir, Drik og skammelig Afgudsdyrkelse; 4. hvorfor de forundre sig og spotte, nr I ikke lbe med til den samme Ryggeslshedens Pl; 5. men de skulle gre ham Regnskab, som er rede til at dmme levende og dde. 6. Thi derfor blev Evangeliet forkyndt ogs for dde, for at de vel skulde vre dmte p Menneskers Vis i Kdet, men leve p Guds Vis i nden. 7. Men alle Tings Ende er kommen nr; vrer derfor rvgne og dru til Bnner! 8. Hav fremfor alt en inderlig Krlighed til hverandre; thi "Krlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder". 9. Vr gstfri imod hverandre uden Knurren. 10. Eftersom enhver har fet en Ndegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Nde. 11. Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud m res i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhrer i Evighedernes Evigheder! Amen. 12. I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brnder iblandt eder til eders Prvelse, som om der hndtes eder noget underligt; 13. men glder eder i samme Ml, som I have Del i Kristi Lidelser, for at I ogs kunne glde og fryde eder ved hans Herligheds benbarelse. 14. Dersom I hnes for Kristi Navns Skyld, ere I salige; thi Herlighedens og Guds nd hviler over eder. 15. Thi ingen af eder br lide som Morder eller Tyv eller Ugerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager; 16. men lider han som en Kristen, da skamme han sig ikke, men prise Gud for dette Navn! 17. Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hus: men begynder den frst med os, hvad Ende vil det da f med dem, som ere genstridige imod Guds Evangelium? 18. Og dersom den retfrdige med Nd og neppe bliver frelst, hvor skal da den ugudelige og Synderen blive af? 19. Derfor skulle ogs de, som lide efter Guds Villie, befale den trofaste Skaber deres Sjle, idet de gre det gode. 1.Peter 5 1. De ldste iblandt eder formaner jeg som Medldste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der ogs har Del i Herligheden, der skal benbares: 2. Vogter Guds Hjord hos eder, og frer Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; 3. ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mnstre for Hjorden; 4. og nr da Overhyrden benbares, skulle I f Herlighedens uvisnelige Krans. 5. Liges, I unge! underordner eder under de ldre; og ifrer eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud str de hoffrdige imod, men de ydmyge giver han Nde." 6. Derfor ydmyger eder under Guds vldige Hnd, for at han i sin Tid m ophje eder. 7. Kaster al eders Srg p ham, thi han har Omsorg for eder. 8. Vr dru, vger; eders Modstander, Djvelen, gr omkring som en brlende Lve, sgende, hvem han kan opsluge. 9. Str ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes p eders Brdre i Verden. 10. Men al Ndes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekrfte, grundfste eder! 11. Ham tilhrer Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 12. Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nde, hvori I st. 13. Den medudvalgte i Babylon og min Sn, Markus, hilser eder. 14. Hilser hverandre med Krligheds Kys! Fred vre med eder alle, som ere i Kristus! 2.Peter 2.Peter 1 1. Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fet samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfrdighed: 2. Nde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus. 3. Ssom hans guddommelige Magt har sknket os alt, hvad der hrer til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, 4. hvorved han har sknket os de strste og dyrebare Forjttelser, for at I ved disse skulle f Del i guddommelig Natur, nr I undfly Fordrvelsen i Verden, som har sin Grund i Begr, 5. s anvender just derfor al Flid p i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab 6. og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt 7. og i Gudsfrygten Broderkrlighed og i Broderkrligheden Krlighed. 8. Thi nr dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke st rkeslse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9. den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder. 10. Derfor, Brdre! grer eder des mere Flid for at befste eders Kaldelse og Udvlgelse; thi nr I gre dette, skulle I ingen Sinde stde an. 11. Thi s skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige. 12. Derfor vil jeg ikke forsmme altid at pminde eder om delte, ihvorvel I vide det og ere befstede i den Sandhed, som er til Stede hos os. 13. Men jeg anser det for ret at vkke eder ved Pmindelse, s lnge jeg er i dette Telt, 14. da jeg ved, at Aflggelsen af mit Telt kommer brat, sledes som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende. 15. Og jeg vil ogs gre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde. 16. Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have vret jenvidner til hans Majestt, 17. nemlig da han fik re og Herlighed af Gud Fader, idet en sdan Rst ld til ham fra den majesttiske Herlighed: "Denne er min Sn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." 18. Og vi hrte denne Rst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham p det hellige Bjerg. 19. Og des mere stadfstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gre vel i at agte p som p et Lys, der skinner p et mrkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter, 20. idet I fornemmelig mrke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror p egen Tydning. 21. Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremfrt ved et Menneskes Villie; men drevne af den Hellignd talte hellige Guds Mnd. 2.Peter 2 1. Men der opstod ogs falske Profeter iblandt Folket, ligesom der ogs iblandt eder vil komme falske Lrere, som ville liste fordrvelige Vranglrdomme ind, idet de endog forngte den Herre, som kbte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv, 2. og mange ville efterflge deres Uterligheder, s Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet, 3. og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage vret i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke. 4. Thi nr Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mrkets Huler for at bevogtes til Dom, 5. og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfrdighedens Prdiker Noa selv ottende, da han frte Oversvmmelse over en Verden af ugudelige 6. og lagde Sodomas og Gomorras Stder i Aske og domfldte dem til delggelse, s han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden ville leve ugudeligt, 7. og udfriede den retfrdige Lot, som plagedes af de ryggeslses uterlige Vandel, 8. (thi medens den retfrdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfrdige Sjl ved de lovlse Gerninger, som han s og hrte): 9. - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfrdige til Dommens Dag, 10. og mest dem, som vandre efter Kd, i Begr efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frkke, selvbehagelige, bve de ikke ved at bespotte Herligheder, 11. hvor dog Engle, som ere strre i Styrke og Magt, ikke fremfre bespottende Dom imod dem for Herren. 12. Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fdte til at fanges og delgges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogs delgges med hines delggelse, 13. idet de f Uretfrdigheds Ln. De stte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skndselsmennesker! De svlge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder; 14. deres jne ere fulde af Horeri og kunne ikke f nok af Synd; de lokke ubefstede Sjle; de have et Hjerte, vet i Havesyge, Forbandelsens Brn; 15. de have forladt den lige Vej og ere farne vild, flgende Bileams, Beors Sns, Vej, han, som elskede Uretfrdigheds Ln, 16. men fik Revselse for sin Overtrdelse: et umlende Trldyr talte med menneskelig Rst og hindrede Profetens Afsind. 17. Disse ere vandlse Kilder og Tgeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mrke og Mulm bevaret. 18. Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, lkke de i Kdets Begringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord 19. og love dem Frihed, sknt de selv ere Fordrvelsens Trlle; thi man er Trl af det, som man er overvunden af. 20. Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet vrre med dem end det frste. 21. Thi bedre havde det vret dem ikke at have erkendt Retfrdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. 22. Det er get dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vlte sig i Slen." 2.Peter 3 1. Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Pmindelse vkker eders rene Sind 2. til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren, 3. idet I frst og fremmest mrke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begringer 4. og sige: "Hvad bliver der af Forjttelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fdrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse." 5. Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstet af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord, 6. hvorved den davrende Verden gik til Grunde i en Vandflod. 7. Men de nuvrende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag. 8. Men dette ene br ikke undg eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde r, og tusinde r som een Dag. 9. Herren forhaler ikke Forjttelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse. 10. Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; p den skulle Himlene forg med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og oplses, og Jorden og alt, hvad der er p den, skal opbrndes. 11. Efterdi da alt dette oplses, hvor br I da ikke frdes i hellig Vandel og Gudsfrygt, 12. idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antndes og oplses, og Elementer komme i Brand og smelte. 13. Men vi forvente efter hans Forjttelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfrdighed bor. 14. Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, s grer eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred, 15. og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogs vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder, 16. som han ogs gr i alle sine Breve, nr han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forst, som de ukyndige og ubefstede fordreje, ligesom ogs de vrige Skrifter, til deres egen Undergang. 17. Da I alts, I elskede! vide det forud, svogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggeslses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed; 18. men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nde og Kundskab! Ham tilhrer Herligheden bde nu og indtil Evighedens Dag! 1.Johannes 1.Johannes 1 1. Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hrt, det, vi have set med vore jne, det, vi skuede og vore Hnder flte p, nemlig om Livets Ord; - 2. og Livet blev benbaret, og vi have set og vidne og forkynde eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev benbaret for os; - 3. hvad vi have set og hrt, forkynde vi ogs eder, for at ogs I m have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Sn Jesus Kristus. 4. Og dette skrive vi til eder, for at eders Glde m vre fuldkommen. 5. Og dette er det Budskab, som vi have hrt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mrke i ham. 6. Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mrket, da lyve vi og gre ikke Sandheden. 7. Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre,og Jesu, hans Sns, Blod renser os fra al Synd. 8. Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9. Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfrdig, s at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfrdighed. 10. Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gre vi ham til en Lgner, og hans Ord er ikke i os. 1.Johannes 2 1. Mine Brn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfrdige, 2. og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogs for hele Verdens. 3. Og derp kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud. 4. Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. han er en Lgner, og i ham er Sandheden ikke; 5. men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Krlighed fuldkommet. Derp kende vi, at vi ere i ham. 6. Den, som siger, at han bliver i ham, han er ogs skyldig selv at vandre sledes, som han vandrede. 7. I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hrt. 8. Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mrket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. 9. Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i Mrket endnu. 10. Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham. 11. Men den, som hader sin Broder, er i Mrket og vandrer i Mrket, og han ved ikke, hvor han gr hen, fordi Mrket har blindet hans jne. 12. Jeg skriver til eder, mine Brn! fordi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld. 13. Jeg skriver til eder, I Fdre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Brn! fordi I kende Faderen. 14. Jeg har skrevet til eder, I Fdre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere strke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde. 15. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Krlighed ikke i ham. 16. Thi alt det, som er i Verden, Kdets Lyst og jnenes Lyst og Livets Hoffrdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. 17. Og Verden forgr og dens Lyst; men den, som gr Guds Villie, bliver til evig Tid. 18. Mine Brn! det er den sidste Time, og som I have hrt, at Antikrist kommer, sledes ere nu mange Antikrister fremtrdte; deraf kende vi, at det er den sidste Time. 19. De ere udgede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde vret af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for at det skulde blive benbart, at de ikke alle ere af os. 20. Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt. 21. Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den og vide, at ingen Lgn er af Sandheden. 22. Hvem er Lgneren uden den, som ngter, at Jesus er Kristus? Denne er Antikristen, som forngter Faderen og Snnen. 23. Hver den, som forngter Snnen, har ej heller Faderen; den, som bekender Snnen, har ogs Faderen. 24. Hvad I have hrt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have hrt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle ogs I blive i Snnen og i Faderen. 25. Og dette er den Forjttelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv. 26. Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forfre eder. 27. Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke ndig, at nogen skal lre eder; men sledes som hans Salvelse lrer eder alt, er det ogs sandt og er ikke Lgn, og som den har lrt eder, skulle I blive i ham. 28. Og nu mine Brn! bliver i ham, for at vi, nr han benbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse. 29. Dersom I vide, at han er retfrdig, da erkender, at hver den, som gr Retfrdighed, er fdt af ham. 1.Johannes 3 1. Ser, hvor stor en Krlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Brn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham. 2. I elskede! nu ere vi Guds Brn, og det er endnu ikke benbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at nr det benbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er. 3. Og hver den, som har dette Hb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. 4. Hver den, som gr Synden, begr ogs Overtrdelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrdelse. 5. Og I vide, at han blev benbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham 6. Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder,har ikke set ham og kender ham ej heller. 7. Mine Brn, ingen forfre eder! Den, som gr Retfrdigheden, er retfrdig, ligesom han er retfrdig. 8. Den, som gr Synden, er af Djvelen; thi Djvelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Sn benbaret, for at han skulde nedbryde Djvelens Gerninger. 9. Hver den, som er fdt af Gud, gr ikke Synd, fordi hans Sd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er fdt af Gud. 10. Derved blive Guds Brn og Djvelens Brn benbare. Hver den, som ikke gr Retfrdighed, er ikke af Gud, og liges den, som ikke elsker sin Broder. 11. Thi dette er det Budskab, som I have hrt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; 12. ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfrdige. 13. Undrer eder ikke, mine Brdre! om Verden hader eder. 14. Vi vide, at vi ere gede over fra Dden til Livet, thi vi elske Brdrene. Den, som ikke elsker, bliver i Dden. 15. Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. 16. Derp kende vi Krligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogs vi ere skyldige at stte Livet til for Brdrene. 17. Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nd og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Krlighed i ham? 18. Mine Brn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed! 19. Og derp kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans syn stille vore Hjerter tilfreds, 20. hvad end vort Hjerte mtte fordmme os for; thi Gud er strre end vort Hjerte og kender alle Ting. 21. I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordmmer os, have vi Frimodighed for Gud, 22. og hvad vi end bede om, det f vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gre det, som er velbehageligt for ham. 23. Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Sns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os. 24. Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derp kende vi, at han bliver i os; af den nd, som han gav os. 1.Johannes 4 1. I elskede! tror ikke enhver nd, men prver nderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgede i Verden. 2. Derp kende I Guds nd: enhver nd, der bekender Jesus som Kristus, kommen i Kd, er af Gud. 3. Og enhver nd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists nd, om hvilken I have hrt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden. 4. Mine Brn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er strre end den, som er i Verden. 5. De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hrer dem. 6. Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hrer os; den, som ikke er af 7. I elskede! lader os elske hverandre, thi Krligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er fdt at Gud og kender Gud. 8. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Krlighed. 9. Deri blev Guds Krlighed benbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Sn, den enbrne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham. 10. Deri bestr Krligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Sn til en Forsoning for vore Synder. 11. I elskede! har Gud sledes elsket os, da ere ogs vi skyldige at elske hverandre. 12. Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Krlighed er fuldkommet i os. 13. Derp kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin nd. 14. Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt Snnen til Frelser for Verden. 15. Den, som bekender, at Jesus er Guds Sn, i ham bliver Gud, og han i Gud. 16. Og vi have erkendt og troet den Krlighed, som Gud har til os. Gud er Krlighed, og den, som bliver i Krligheden, bliver i Gud, og Gud i ham. 17. Deri er Krligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed p Dommens Dag, fordi, ligesom han er, sledes ere ogs vi i denne Verden. 18. Frygt er ikke i Krligheden, men den fuldkomne Krlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Krligheden. 19. Vi elske, fordi han elskede os frst. 20. Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, han er en Lgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set? 21. Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogs elske sin Broder. 1.Johannes 5 1. Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er fdt af Gud; og hver den, som elsker Faderen, elsker ogs den, som er fdt af ham. 2. Derp kende vi, at vi elske Guds Brn, nr vi elske Gud og gre hans Bud. 3. Thi dette er Krlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svre; 4. thi alt det, som er fdt af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro. 5. Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Sn? 6. Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke med Vandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er nden, som viduer, thi nden er Sandheden. 7. Thi tre ere de, som vidne: 8. nden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet. 9. Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Sn. 10. Den, som tror p Guds Sn, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som ikke tror Gud, har gjort ham til en Lgner, fordi han ikke har troet p det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Sn. 11. Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og dette Liv er i hans Sn. 12. Den, som har Snnen, har Livet; den, som ikke har Guds Sn, har ikke Livet. 13. Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have evigt Liv, I, som tro p Guds Sns Navn. 14. Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hrer han os. 15. Og dersom vi vide, at han hrer os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham. 16. Dersom nogen ser sin Broder beg Synd, som ikke er til Dden, han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Dden. Der er Synd til Dden; for den siger jeg ikke, at han skal bede. 17. Al uretfrdighed er synd, men der er synd, som ikke er til dden. 18. Vi vide, at hver den, som er fdt af Gud, synder ikke; men den, som er fdt af Gud, bevarer sig selv, og den onde rrer ham ikke. 19. Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde. 20. Men vi vide, at Guds Sn er kommen, og han har givet os Forstand til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Sn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv. 21. Mine Brn, vogter eder for Afguderne! 2.Johannes 1. Den ldste til den udvalgte Frue og hendes Brn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogs alle, som have erkendt Sandheden, 2. for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal vre med os til evig Tid. 3. Nde, Barmhjertighed og Fred vre med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Sn, i Sandhed og Krlighed! 4. Jeg har gldet mig meget over, at jeg har fundet Brn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen. 5. Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt 6. Og dette er Krligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, sledes som I have hrt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri. 7. Thi mange Forfrere ere udgede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kd. En sdan er Forfreren og Antikrist. 8. Giver Agt p eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I m f fuld Ln. 9. Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lre, har ikke Gud. Den, som bliver i Lren, han har bde Faderen og Snnen. 10. Dersom nogen kommer til eder og ikke frer denne Lre, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen. 11. Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger. 12. Endsknt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blk; men jeg hber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glde m vre fuldkommen. 13. Din Ssters, den udvalgtes, Brn hilse dig. 3.Johannes 1. Den ldste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed. 2. Du elskede! jeg nsker, at det i alle Ting m g dig vel, og du m vre karsk, ligesom det gr din Sjl vel. 3. Thi jeg blev meget glad, da der kom Brdre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden. 4. Jeg har ingen strre Glde end denne, at jeg hrer, at mine Brn vandre i Sandheden. 5. Du elskede! en trofast Gerning gr du i alt, hvad du virker for Brdrene, og det for femmede, 6. hvilke have vidnet for Menigheden om din Krlighed; og du vil gre vel i at fremme deres Rejse sledes, som det er Gud vrdigt. 7. Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne. 8. Derfor ere vi skyldige at tage os af sdanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden. 9. Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil vre den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke. 10. Derfor vil jeg, nr jeg kommer erindre om de Gerninger, han gr, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han bde selv ikke Brdrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstder dem af Menigheden. 11. Du elskede! efterflg ikke det onde, men det gode. Den, som gr godt, er af Gud; den, som gr ondt, har ikke set Gud. 12. Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogs vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt. 13. Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blk og Pen. 14. Men jeg hber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. 15. Fred vre med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver isr! Judas 1. Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus: 2. Barmhjertighed og Fred og Krlighed vorde eder mangfoldig til Del! 3. I elskede! da det l mig alvorligt p Sinde at skrive til eder om vor flles Frelse, fandt jeg det ndvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige. 4. Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for lnge siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nde til Uterlighed og forngte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus. 5. Men sknt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af gyptens Land, delagde han nste Gang dem, som ikke troede, 6. og de Engle, som ikke bevarede deres Hjhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lnker under Mrke til den store Dags Dom; 7. ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stder, der p samme Mde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kd), ere satte til et Eksempel, idet de bre en evig Ilds Straf. 8. Alligevel g ogs disse ligedan i Drmme og besmitte Kd, foragte Herskab og bespotte Herligheder. 9. Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djvelen og talte om Mose Legeme, ikke fremfre en Bespottelsesdom, men sagde: "Herren straffe dig!" 10. Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed delgge de sig selv. 11. Ve dem! thi de ere gede p Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gede til Grunde i Horas Genstridighed. 12. Disse ere Skrene ved eders Krlighedsmltider, fordi de uden Undseelse frdse med og pleje sig selv; de ere vandlse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladlse Trer uden Frugt, to Gange dde, oprykkede med Rode; 13. vilde Blger p Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mrke og Mulm bevaret til evig Tid. 14. Men om disse har ogs Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder 15. for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!" 16. Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skbne, medens de vandre efter deres Begringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer. 17. I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle; 18. thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der vre Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begringer. 19. Disse ere de, som volde Splittelser, sjlelige, som ikke have nd. 20. I derimod, I elskede! opbygger eder selv p eders helligste Tro; beder i den Hellignd; 21. bevarer sledes eder selv i Guds Krlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. 22. Og revser nogle, nr de tvivle, 23. frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, s I hade endog den af Kdet besmittede Kjortel. 24. Men ham, som er mgtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd, 25. den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer re og Majestt, Vlde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. Aabenbaringen Aabenbaringen 1 1. Jesu Kristi benbaring, som Gud gav ham for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes, 2. som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad han har set. 3. Salig er den, som oplser, og de, som hre Profetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nr. 4. Johannes til de syv Menigheder i Asien: Nde vre med eder og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv nder, som ere foran hans Trone, 5. og fra Jesus Kristus, det trovrdige Vidne, den frstefdte af de dde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udlst os af vore Synder med sit Blod 6. og har gjort os til et Kongerige, til Prster for sin Gud og Fader: Ham vre ren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 7. Se, han kommer med Skyerne, og hvert je skal se ham, ogs de, som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre ved hans Komme. Ja, Amen! 8. Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almgtige. 9. Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trngselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var p den , som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld. 10. Jeg henryktes i nden p Herrens Dag, og jeg hrte bag mig en hj Rst som af en Basun, der sagde: 11. Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea. 12. Og jeg vendte mig for at se Rsten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, s jeg syv Guldlysestager 13. og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesn, ifrt en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldblte. 14. Men hans Hoved og Hr var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans jne som Ildslue; 15. og hans Fdder lignede skinnende Malm, nr det glder i Ovnen; og hans Rst var som mange Vandes Lyd; 16. og i sin hjre Hnd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tvegget, skarpt Svrd, og hans Udseende var som Solen, nr den skinner i sin Kraft. 17. Og da jeg s ham, faldt jeg ned for hans Fdder som dd; og han lagde sin hjre Hnd p mig og sagde: 18. Frygt ikke! Jeg er den frste og den sidste og den levende; og jeg var dd, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Ddens og Ddsrigets Ngler. 19. Skriv derfor, hvad du s, bde det, som er, og det, som skal ske herefter. 20. Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min hjre Hnd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder. Aabenbaringen 2 1. Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv Stjerner i sin hjre Hnd, ham, som vandrer midt imellem de syv Guldlysestager: 2. Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og at du ikke kan fordrage de onde; og du prvede dem, som kalde sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere Lgnere; 3. og du har Udholdenhed, og du har djet ondt for mit Navns Skyld og er ikke bleven trt. 4. Men jeg har det imod dig, at du har forladt din frste Krlighed. 5. Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gr de forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig. 6. Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogs jeg hader. 7. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give at de af Livets Tr, som er i Guds Paradis. 8. Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den frste og den sidste, han, som var dd og blev levende: 9. Jeg kender din Trngsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jder og ikke ere det, men ere Satans Synagoge. 10. Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djvelen vil kaste nogle af eder i Fngsel, for at I skulle fristes, og I skulle have Trngsel i ti Dage. Vr tro indtil Dden, s vil jeg give dig Livets Krone 11. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Dd. 12. Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som har det tveggede, skarpe Svrd: 13. Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder fast ved mit Navn og forngtede ikke min Tro, i Antipas's, mit tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslet hos eder, der, hvor Satan bor. 14. Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som holde fast ved Bileams Lre, der lrte Balak at stte Snare for Israels Brn, for at de skulde spise Afgudsofferkd og bedrive Utugt. 15. Sledes har ogs du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lre p lignende Vis. 16. Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Svrd. 17. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og p Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der fr det. 18. Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Sn, der har jne som Ildslue, og hvis Fdder ere som skinnende Malm: 19. Jeg kender dine Gerninger og din Krlighed og Tro og Tjeneste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de frste. 20. Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som kalder sig selv en Profetinde og lrer og forfrer mine Tjenere til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkd. 21. Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin Utugt. 22. Se, jeg kaster hende p Sygelejet og hendes Bolere i stor Trngsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger. 23. Og hendes Brn vil jeg sl med Dd, og alle Menighederne skulle kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, hver efter eders Gerninger. 24. Men til eder, de vrige, som ere i Thyatira, s mange som ikke have denne Lre, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde det, til eder siger jeg: Jeg lgger ingen anden Byrde p eder. 25. Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer. 26. Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare p mine Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne; 27. og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar snderknuses, ligesom ogs jeg har modtaget det af min Fader; 28. og jeg vil give ham Morgenstjernen. 29. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Aabenbaringen 3 1. Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som har de syv Guds nder og de syv Stjerner: Jeg kender dine Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog dd. 2. Bliv vgen og styrk det vrige, som ellers vilde d; thi jeg har ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud. 3. Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hrte, og bevar det og omvend dig! Dersom du alts ikke vger, skal jeg komme som en Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig. 4. Dog har du i Sardes nogle f Personer, som ikke have besmittet deres Blder; de skulle vandre med mig i hvide Klder, thi de ere vrdige dertil. 5. Den, som sejrer, han skal sledes ifres hvide Klder, og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende hans Navn for min Fader og for hans Engle. 6. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! 7. Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids Ngle, han, som lukker op, s ingen lukker i, og lukker i, s ingen lukker op: 8. Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran dig er en bnet Dr, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke forngtet mit Navn. 9. Se, jeg lader komme ngle af Satans Synagoge, som kalde sig selv Jder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gre, at de skulle komme og tilbede for dine Fdder og kende, at jeg har fattet Krlighed til dig 10. Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil ogs jeg bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige for at friste dem, som bo p Jorden. 11. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din Krone. 12. Den, som sejrer, ham vil jeg gre til en Sjle i min Guds Tempel, og han skal ikke mere g ud derfra; og jeg vil skrive p ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn. 13. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! 14. Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det trovrdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse: 15. Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm! 16. Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund; 17. fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og ngne. 18. Jeg rder dig, at du af mig kber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Klder, for at du kan klde dig dermed, og din Ngenheds Skam ikke skal blottes, og jensalve til at salve dine jne med, for at du kan se. 19. Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vr derfor nidkr og omvend dig! 20. Se, jeg str fr Dren og banker; dersom ngen hrer min Rst og bner Dren, vil jeg g ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig. 21. Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sde hos mig p min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sde hos min Fader p hans Trone. 22. Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Aabenbaringen 4 1. Derefter s jeg, og se, der var en Dr bnet i Himmelen, og den frste Rst, hvilken jeg havde hrt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter. 2. Straks henryktes jeg i nden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad p Tronen, 3. og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd. 4. Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og p Tronerne sad der fire og tyve ldste, ifrte hvide Klder og med Guldkranse p deres Hoveder. 5. Og fra Tronen udgr der Lyn og Rster og Tordener, og syv Ildfakler brnde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds nder. 6. Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Vsener, fulde af jne fortil og bagtil. 7. Og det frste Vsen ligner en Lve; og det andet Vsen ligner en Okse; og det tredje Vsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Vsen ligner en flyvende rn. 8. Og de fire Vsener have hvert isr seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af jne; og uden Ophr sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almgtige, han, som var, og som er, og som kommer! 9. Og nr Vsenerne give re og Pris og Tak til ham, som sidder p Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, 10. da falde de fire og tyve ldste ned for ham, som sidder p Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lgge deres Kranse ned for Tronen og sige: 11. Vrdig er du, vor Herre og Gud, til at f Prisen og ren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og p Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte. Aabenbaringen 5 1. Og jeg s i hans hjre Hnd, som sad p Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenp, forseglet med syv Segl. 2. Og jeg s en vldig Engel, som udrbte med hj Rst: Hvem er vrdig til at bne Bogen og bryde dens Segl? 3. Og ingen i Himmelen, ej heller p Jorden, ej heller under Jorden, formede at bne Bogen eller at se i den. 4. Og jeg grd sre, fordi ingen fandtes vrdig til at bne Bogen eller at se i den. 5. Og en af de ldste sagde til mig: Grd ikke! se, sejret har Lven af Judas Stamme, Davids Rodskud, s han kan bne Bogen og dens syv Segl. 6. Og jeg s, midt imellem Tronen med de fire Vsener og de ldste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv jne, hvilke ere de syv Guds nder, som ere udsendte til hele Jorden. 7. Og det kom og tog Bogen af hans hjre Hnd, som sad p Tronen. 8. Og da det tog Bogen, faldt de fire Vsener og de fire og tyve ldste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskle fyldte med Rgelse, som er de helliges Bnner. 9. Og de sang en ny Sang og sagde: Du er vrdig til at tage Bogen og bne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod kbte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungeml og Folk og Folkeslag, 10. og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Prster, og de skulle vre Konger p Jorden. 11. Og jeg s, og jeg hrte rundt om Tronen og Vsenerne og de ldste en Rst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder, 12. og de sagde med hj Rst: Vrdigt er Lammet, det slagtede, til at f Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og re og Pris og Velsignelse! 13. Og hver Skabning, som er i Himmelen og p Jorden og under Jorden og p Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hrte jeg sige: Ham, som sidder p Tronen, og Lammet tilhrer Velsignelsen og ren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! 14. Og de fire Vsener sagde: Amen! Og de ldste faldt ned og tilbade. Aabenbaringen 6 1. Og jeg s, da Lammet bnede et af de syv Segl, og jeg hrte et af de fire Vsener sige som en Tordens Rst: Kom! 2. Og jeg s, og se en hvid Hest, og han, som sad p den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejer. 3. Og da det bnede det andet Segl, hrte jeg det andet Vsen sige: Kom! 4. Og der udgik en anden Hest, som var rd; og ham, som sad p den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Svrd. 5. Og da det bnede det tredje Segl, hrte jeg det tredje Vsen sige: Kom! Og jeg s, og se en sort Hest, og han, der sad p den, havde en Vgt i sin Hnd. 6. Og jeg hrte ligesom en Rst midt iblandt de fire Vsener, som sagde: Et Ml Hvede for en Denar og tre Ml Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke gre Skade. 7. Og da det bnede det fjerde Segl, hrte jeg en Rst af det fjerde Vsen sige: Kom! 8. Og jeg s, og se en grngul Hest, og han, som sad p den, hans Navn var Dden, og Ddsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelsl med Svrd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. 9. Og da det bnede det femte Segl, s jeg under Alteret deres Sjle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde. 10. Og de rbte med hj Rst og sagde: Hvor lnge, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dmme og hvne vort Blod p dem, som bo p Jorden? 11. Og der blev givet dem hver isr en lang, hvid Kldning, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil ogs Tallet p deres Medtjenere og deres Brdre blev fuldt, hvilke skulde ihjelsls ligesom de. 12. Og jeg s, da det bnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordsklv, og Solen blev sort som en Hrsk, og Mnen blev helt som Blod. 13. Og Himmelens Stjerner faldt ned p Jorden, ligesom et Figentr nedkaster sine umodne Figen, nr det rystes af et strkt Vejr. 14. Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver flyttedes fra deres Steder. 15. Og Kongerne p Jorden og Stormndene og Krigsverstene og de rige og de vldige og hver Trl og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Klfter, 16. og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for Hans syn, som sidder p Tronen, og for Lammets Vrede! 17. Thi deres Vredes stre Dag er kommen; og hvem kan best? Aabenbaringen 7 1. Og derefter s jeg fire Engle st p Jordens fire Hjrner; de holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Tr. 2. Og jeg s en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han rbte med hj Rst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde: 3. Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Trerne, frend vi have beseglet vor Guds Tjenere p deres Pander. 4. Og jeg hrte Tallet p de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Brns Stammer: 5. af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde, 6. af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde, 7. af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Issakars Stamme tolv Tusinde 8. af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede. 9. Derefter s jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tlle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungeml, som stod for Tronen og for Lammet, ifrte lange, hvide Klder og med Palmegrene i deres Hnder; 10. og de rbte med hj Rst og sagde: Frelsen tilhrer vor Gud, som sidder p Tronen, og Lammet! 11. Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de ldste og om de fire Vsener og faldt ned for Tronen p deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: 12. Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og ren og Kraften og Styrken tilhrer vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen. 13. Og en af de ldste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere ifrte de lange, hvide Klder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne? 14. Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trngsel, og de have tvttet deres Klder og gjort dem hvide i Lammets Blod. 15. Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder p Tronen, skal opsl sit Telt over dem. 16. De skulle ikke hungre mere, ej heller trste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde p dem. 17. Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftrre hver Tre af deres jne. Aabenbaringen 8 1. Og da det bnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen omtrent en halv Time. 2. Og jeg s de syv Engle, som st for Guds syn; og der blev givet dem syv Basuner. 3. Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et Guldrgelsekar, og der blev givet ham megen Rgelse, for at han skulde fje den til alle de helliges Bnner p Guldalteret foran Tronen. 4. Og Rgen af Rgelsen steg op, med de helliges Bnner, fra Engelens Hnd fr Guds syn. 5. Og Engelen tog Rgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret og kastede den p Jorden; og der kom Torden og Rster og Lyn og Jordsklv. 6. Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune. 7. Og den frste basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med Bld, og blev kastet p Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev opbrndt, og alt grnt Grs opbrndtes. 8. Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort brndende Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til Blod. 9. Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, dde; og Tredjedelen af Skibene blev delagt. 10. Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor Stjerne, brndende som en Fakkel, og den faldt p Tredjedelen al Floderne og p Vandkilderne. 11. Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev til Malurt, og mange af Menneskene dde af Vandene, fordi de vare blevne beske. 12. Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og Tredjedelen af Mnen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, s at Tredjedelen af dem blev formrket, og Dagen mistede Tredjedelen af sit Lys og Natten liges. 13. Og jeg s, og jeg hrte en rn flyve midt oppe under Himmelen og sige med hj Rst: Ve, ve, ve dem, som bo p Jorden, for de vrige Basunrster fra de tre Engle, som skulle basune. Aabenbaringen 9 1. Og den femte Engel basusnede, og jeg s en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen p Jorden, og Nglen til Afgrundens Brnd blev given den. 2. Og den bnede Afgrundens Brnd, og en Rg steg op af Brnden, lig Rgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formrket af Rgen fra Brnden. 3. Og fra Rgen udgik der Grshopper over Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt. 4. Og der blev sagt til dem, at de ikke mtte skade Grsset p Jorden, ej heller noget grnt eller noget Tr, men kun de Mennesker, som ikke have Guds Segl p deres Pander. 5Og det blev dem givet ikke at drbe dem, men at pine dem i fem Mneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, nr den stikker et Menneske. 6. Og i de Dage skulle Menneskene sge Dden og ikke finde den, og attr at d, og Dden flyr fra dem. 7. Og Grshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og p deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter, 8. og de havde Hr som Kvinders Hr, og deres Tnder vare som Lvers, 9. og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger var som Lyd af Stridsvogne, nr mange Heste fare ud til Kamp. 10. Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Mneder. 11. De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er p Hebraisk Abaddon, og p Grsk har han Navnet Apollyon. 12. Det frste Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer derefter. 13. Og den sjette Engel basunede, og jeg hrte en Rst fra de fire Horn p Guldalteret, som str for Guds syn, 14. sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Ls de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat. 15. Og de fire Engle bleve lste, som til den Time og Dag og Mned og r vare rede til at ihjelsl Tredjedelen af Menneskene. 16. Og Tallet p Rytterhrene var to Gange Titusinde Gange Titusinde; jeg hrte deres Tal. 17. Og sledes s jeg Hestene i Synet og dem, som sade derp, hvilke havde ildrde og sortebl og svovlgule Pansere; og Hestenes Hoveder vare som Lvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Rg og Svovl. 18. Af disse tre Plager, af Ilden og Rgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslet.' 19. Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gre de Skade. 20. Og de vrige Mennesker, som ikke bleve drbte i disse Plager, omvendte sig ikke fra deres Hnders Gerninger, s de lode vre at tilbede de onde nder og Afgudsbillederne af Guld og Slv og Kobber og Sten og Tr, som hverken kunne se eller hre eller g; 21. og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri. Aabenbaringen 10 1. Og jeg s en anden vldige Engel komme ned fra Himmelen, svbt i en Sky, og Regnbuen var p hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fdder som Ildsjler, 2. og han havde i sin Hnd en lille bnet Bog. Og han satte sin hjre Fod p Havet og den venstre p Jorden. 3. Og han rbte med hj Rst, som en Lve brler; og da han havde rbt, lode de syv Tordener deres Rster hre. 4. Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hrte en Rst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke! 5. Og Engelen, som jeg s st p Havet og p Jorden, oplftede sin hjre Hnd imod Himmelen 6. og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derp er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; 7. men i de Dage, da den syvende Engels Rst lyder, nr han skal til at basune, da er Guds skjulte Rd fuldbyrdet sledes, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne. 8. Og den Rst, som jeg havde hrt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: G hen, tag den lille bnede Bog, som er i den Engels Hnd, der str p Havet og p Jorden. 9. Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvlg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den vre sd som Honning. 10. Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hnd og nedsvlgede den; og den var i min Mund sd som Honning, men da jeg havde nedsvlget den, flte jeg Smerte i min Bug. 11. Og man sagde til mig: Du br igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungeml og Konger. Aabenbaringen 11 1. Og der blev givet mig et Rr ligesom en Mlestok, med de Ord: St op og ml Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri. 2. Men Forgrden uden for Templet, lad den ude og ml den ikke, thi den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtrde den hellige Stad i to og fyrretyve Mneder. 3. Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, kldte i Skke. 4. Disse ere de tvende Olietrer og de tvende Lysestager, som st for Jordens Herre. 5. Og dersom nogen vil gre dem Skade, udgr der Ild af deres Mund og fortrer deres Fjender; og dersom nogen vil gre dem Skade, br han sledes ihjelsls. 6. Disse have Magt til at lukke Himmelen, s at der ingen Regn skal falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at forvandle dem til Blod og til at sl Jorden med al Slags Plage, s ofte de ville. 7. Og nr de f fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger op af Afgrunden, fre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelsl dem. 8. Og deres Lig skal ligge p Gaden i den store Stad, som i ndelig Forstand kaldes Sodoma og gypten, der, hvor ogs deres Herre blev korsfstet. 9. Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungeml og Folkeslag skulle se p deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at deres Lig lgges i Grav. 10. Og de, som bo p Jorden, glde sig over dem og fryde sig; og de sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage for dem, som bo p Jorden. 11. Og efter de tre og en halv Dags Frlb kom der Livs nde fra Gud i dem; og de stde p deres Fdder, og stor Frygt faldt p dem, som s dem. 12. Og de hrte en hj Rst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender s derp. 13. Og i samme Stund skete der et stort Jordsklv, og Tiendedelen af Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve drbte i Jordsklvet; og de andre bleve forfrdede og gave Himmelens Gud re. 14. Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart. 15. Og den syvende Engel basunede, og der hrtes hje Rster i Himmelen, som sagde: Herredmmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal vre Konge i Evighedernes Evigheder. 16. Og de fire og tyve ldste, som sidde for Guds syn p deres Troner, faldt ned p deres Ansigter og tilbade Gud og sagde: 17. Vi takke dig, Herre Gud almgtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltrdt dit Kongedmme, 18. og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de dde skulle dmmes, og til at give Lnnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de sm og de store, og til at delgge dem, som lgge Jorden de. 19. Og Guds Tempel i Himmelen blev bnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Rster og Tordener og Jordsklv og strk Hagl. Aabenbaringen 12 1. Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, ikldt Solen og med Mnen under sine Fdder og en Krans af tolv Stjerner p sit Hoved. 2. Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnd, under Fdselsveer. 3. Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrd Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og p sine Hoveder syv Kroner. 4. Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem p Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde fde, for at sluge hendes Barn, nr hun havde fdt det. 5. Og hun fdte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone. 6. Og Kvinden flyede ud i rkenen,hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernre hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage. 7. Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kmpe imod Dragen, og Dragen kmpede og dens Engle. 8. Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen. 9. Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djvelen og Satan, som forfrer den hele Verden, blev nedstyrtet p Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham. 10. Og jeg hrte en hj Rst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brdres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat. 11. Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Dden. 12. Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djvelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid. 13. Og da Dragen s, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde fdt Drengebarnet. 14. Og den store rns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til rkenen, til sit Sted, der hvor hun nres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen. 15. Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden. 16. Og Jorden kom Kvinden til Hjlp; og Jorden bnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund. 17. Og Dragen vrededes p Kvinden og gik bort for at fre Krig imod de vrige af hendes Sd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd. Aabenbaringen 13 18. Og jeg stod p Sandet ved Havet. (Kap.13.) 1. Og jeg s et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og p sine Horn ti Kroner, og p sine Hoveder Bespottelsens Navne. 2. Og Dyret, som jeg s, var ligt en Panter, og dets Fdder som en Bjrns, og dets Mund som en Lves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt. 3. Og jeg s et af dets Hoveder ligesom sret til Dden, og dets ddelige Sr blev lgt, og al Jorden fulgte undrende efter Dyret. 4. Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mgter at kmpe imod det? 5. Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og fyrretyve Mneder. 6. Og det bnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen. 7. Og der blev givet det at fre Krig imod de hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og Folk og Tungeml og Folkeslag. 8. Og alle, som bo p Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Verdens Grundlggelse er skrevet i Lammets, det slagtedes, Livets Bog. 9. Dersom nogen har re, han hre! 10. Dersom nogen frer andre i Fngsel, han kommer selv i Fngsel; dersom nogen drber med Svrd, han skal drbes med Svrd. Her glder det de helliges Udholdenhed og Tro. 11. Og jeg s et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn ligesom et Lam og talte som en Drage. 12. Og det udver hele det frste Dyrs Magt for dets syn og fr Jorden og dem, som bo derp, til at tilbede det frste dyr, hvis ddelige Sr blev lgt. 13. Og det gr store Tegn, s at det endog fr Ild til. at falde ned fra Himmelen p Jorden for Menneskenes syn. 14. Og det forfrer dem, som bo p Jorden, for de Tegns Skyld, som det blev givet det at gre for Dyrets syn, og siger til dem, som bo p Jorden, at de skulle gre et Billede af Dyret, ham, som har Svrdhugget og kom til Live. 15. Og det fik Magt til at give Dyrets Billede nd, s at Dyrets Billede endog kunde tale og gre, at alle de, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelsls. 16. Og det fr alle, bde sm og stre, bde rige og fattige, bde frie og Trlle, til at stte sig et Mrke p deres hjre Hnd eller p deres Pande, 17. for at ingen skal kunne kbe eller slge uden den, som har Mrket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal. 18. Her glder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666. Aabenbaringen 14 1. Og jeg s, og se, Lammet stod p Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet p deres Pander. 2. Og jeg hrte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af strk Torden, og den Lyd, jeg hrte, var som at Harpespillere, der spillede p deres Harper. 3. Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Vsener og de ldste; og ingen kunde lre den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere lskbte fra Jorden. 4. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som flge Lammet, hvor det gr. Disse ere lskbte fra Menneskene, en Frstegrde fr Gud og Lammet, 5. og i deres Mund er der ikke fundet Lgn; thi de ere ulastelige. 6. Og jeg s en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo p Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungeml og Folk, 7. og han sagde med hj Rst: Frygter Gud og giver ham re, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder. 8. Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin. 9. Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med hj Rst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mrke p sin Pande eller p sin Hnd, 10. s skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er isknket ublandet i hans Vredes Bger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets syn. 11. Og deres Pines Rg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mrke. 12. Her glder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen p Jesus. 13. Og jeg hrte en Rst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de dde, som d i Herren herefter. Ja, siger nden, de skulle hvile fra deres Mje, thi deres Gerninger flge med dem. 14. Og jeg, s, og se en hvid Sky, og p Skyen sad der en lig en Menneskesn med en Guldkrone p sit Hoved og en skarp Segl i sin Hnd. 15. Og en anden Engel gik ud fra Templet og rbte med hj Rst til ham, som sad p Skyen: Udsend din Segl og hst; thi Timen til at hste er kommen, fordi Jordens Hst er moden. 16. Og han, som sad p Skyen, lod sin Segl g over Jorden, og Jorden blev hstet. 17. Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogs han havde en skarp Segl. 18. Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han rbte med hj Rst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskr Druerne af Jordens Vintr; thi dets Druer ere modne. 19. Og Engelen lod sin Segl g hen over Jorden og afskar Frugten p Jordens Vintr og kastede den i Guds Harmes store Persekar. 20. Og Persekarret blev trdt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, s langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier. Aabenbaringen 15 1. Og jeg s et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv Engel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme fuldbyrdet. 2. Og jeg s som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal, stende ved Glarhavet og holdende Guds Harper. 3. Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du Almgtige! retfrdige og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge! 4. Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede for dit syn, fordi dine retfrdige Domme ere blevne benbarede. 5. Og derefter s jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev bnet, 6. og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet, ifrte rent og skinnende Linklde og omgjordede om Brystet med Guldblter. 7. Og et af de fire levende Vsener gav de syv Engle syv Guldskle fyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder. 8. Og Templet fyldtes med Rg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft; og ingen kunde g ind i Templet, frend de syv Engles syv Plager fik Ende. Aabenbaringen 16 1. Og jeg hrte en hj Rst fra Tempelet sige til de syv Engle: Gr hen og udgyder Guds Harmes syv Skle over Jorden! 2. Og den frste gik hen og udgd sin Skl over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder p de Mennesker, som havde Dyrets Mrke, og dem, som tilbade dets Billede. 3. Og den anden Engel udgd sin Skl i Havet, og det blev til Blod som af en dd; og hver levende Sjl i Havet dde. 4. Og den tredje Engel udgd sin Skl i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod. 5. Og jeg hrte Vandenes Engel sige: Retfrdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fldet denne Dom; 6. thi de have udst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det vrd. 7. Og jeg hrte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almgtige! sande og retfrdige ere dine Domme. 8. Og den fjerde Engel udgd sin Skl over Solen; og det blev givet den at brnde Menneskene med Ild. 9. Og Menneskene brndtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham re. 10. Og den femte Engel udgd sin Skl over Dyrets Trone; og dets Rige blev formrket, og de tyggede deres Tunger af Pine. 11. Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger. 12. Og den sjette Engel udgd sin Skl over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttrredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang. 13. Og jeg s, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene nder, som lignede Padder. 14. Thi de ere Dmonersnder, som gre Tegn; og de g ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen p Guds, den almgtiges, store Dag. 15. - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som vger og bevarer sine Klder, s han ikke skal g ngen, og man skal se hans Skam. - 16. Og de samlede dem til det Sted,som kaldes p Hebraisk Harmagedon. 17. Og den syvende Engel udgd sin Skl i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en hj Rst, som sagde: Det er sket. 18. Og der kom Lyn og Rster og Tordener; og der blev et stort Jordsklv, hvis Mage ikke har vret, siden der blev Mennesker til p Jorden, et sdant Jordsklv, s stort. 19. Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bgeret med sin Vredes Harmes Vin. 20. Og hver flyede, og Bjerge bleve ikke fundne. 21. Og en strk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen p Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor. Aabenbaringen 17 1. Og en af de syv Engle, som havde de syv Skle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skge, som sidder over mange Vande, 2. med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo p Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin. 3. Og han frte mig i nden ud i en rken; og jeg s en Kvinde siddende p et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m. 4. Og Kvinden var kldt i Purpur og Skarlagen og strlede af Guld og delsten og Perler; hun havde et Guldbger i sin Hnd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder. 5. Og p hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skger og Vederstyggeligheder. 6. Og jeg s Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg s hende. 7. Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som brer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn. 8. Dyret, som du s, har vret og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og g bort til Fortabelse; og de, som bo p Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlggelse, nr de se,at Dyret var og er ikke og skal komme. 9. Her glder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, p hvilke Kvinden sidder, 10. og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og nr han kommer, skal han blive en liden Tid. 11. Og Dyret, som var og er ikke, er bde selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse. 12. Og de ti Horn, som du s, ere ti Konger, som endnu ikke have fet Rige, men f Magt som Konger een Time sammen med Dyret. 13. Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret. 14. Disse skulle fre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste. 15. Og han sagde til mig: De Vande, som du s, der hvor Skgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungeml. 16. Og de ti Horn, som du s, og Dyret, disse ville hade Skgen og gre hende de og ngen og de hendes Kd og opbrnde hende med Ild. 17. Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtil Guds Ord blive fuldbyrdede. 18. Og Kvinden, som du s, er den store Stad, som har Herredmme over Jordens Konger. Aabenbaringen 18 1. Derefter s jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed. 2. Og han rbte med strk Rst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dmoners Bolig og et Fngsel for alle Hnde urene nder og et Fngsel for alle Hnde urene og afskyede Fugle! 3. Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kbmnd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde. 4. Og jeg hrte en anden Rst fra Himmelen, som sagde: Gr ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager. 5. Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfrdigheder i Hu. 6. Betaler hende, som hun har betalt eder, og genglder hende dobbelt efter hendes Gerninger; sknker hende dobbelt i det Bger, som hun har isknket. 7. S meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, s meget skulle I give hende af Pine og Srg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se, 8. derfor skulle hendes Plager komme p een Dag: Dd og Sorg og Hunger, og hun skal opbrndes med Ild; thi strk er den Herre Gud, som har dmt hende. 9. Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle grde og hyle over hende, nr de se Rgen af hendes Brand, 10. medens de st langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du strke Stad, thi p een Time er din Dom kommen. 11. Og Jordens Kbmnd grde og srge over hende, fordi ingen mere kber deres Ladning: 12. Ladning af Guld og Slv og delsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hnde vellugtende Tr og alle Hnde Arbejde af Elfenben og alle Hnde Arbejde af kostbart Tr og af Kobber og Jern og Marmor, 13. og Kanelbark og Hrsalve og Rgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Fr og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjle. 14. Og den Frugt, din Sjl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lkre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere. 15. De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle st langt borte af Frygt for hendes Pinsel grdende og srgende og sige: 16. Ve ve! den store Stad, som var kldt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strlede af Guld og delsten og Perler; thi i een Time er s stor en Rigdom lagt de. 17. Og alle Styrmnd og alle Skippere og Sfolk og alle, som arbejde p Havet, stode langt borte 18. og rbte, da de s Rgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad? 19. Og de kastede Stv p deres Hoveder og rbte grdende og srgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe p Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt de. 20. Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den. 21. Og en vldig Engel lftede en Sten som en stor Mllesten og kastede den i Havet og sagde: Sledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere. 22. Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fljtespillere og Basunblsere skal ikke hres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mlle skal ikke hres i dig mere; 23. og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Rst skal ikke hres i dig mere, fordi dine Kbmnd vare Jordens Stormnd, fordi alle Folkeslagene bleve forfrte ved dit Trylleri. 24. Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede p Jorden. Aabenbaringen 19 1. Derefter hrte jeg ligesom en hj Rst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhrer vor Gud. 2. Thi sande og retfrdige ere hans Domme, at han har dmt den store Skge, som fordrvede Jorden med sin Utugt, og krvet sine Tjeneres Blod af hendes Hnd. 3. Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Rgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. 4. Og de fire og tyve ldste og de fire levende Vsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad p Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja! 5. Og en Rst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de sm og de store! 6. Og jeg hrte som en Rst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af strke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almgtige, har tiltrdt Kongedmmet. 7. Lader os glde og fryde os og give ham ren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede. 8. Og det blev givet hende at ifre sig skinnende, rent Linklde; thi Linkldet er de helliges Retfrdshandlinger. 9. Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord. 10. Og jeg faldt ned for hans Fdder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gr det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brdres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens nd. 11. Og jeg s Himmelen ben, og se en hvid Hest, og han, som sad p den, kaldes trofast og sanddru, og han dmmer og kmper med Retfrdighed. 12. Men hans jne vare Ildslue, og p hans Hoved var der mange Kroner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv; 13. og han var ifrt en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. 14. Og Hrene i Himmelen fulgte ham p hvide Heste, ifrte hvidt, rent Linklde. 15. Og af hans Mund udgik der et skarpt Svrd, for at han dermed skulde sl Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal trde Guds, den almgtiges, Vredes Harmes Vinperse. 16. Og p Kappen, p sin Lnd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre. 17. Og jeg s en Engel stende i Solen, og han rbte med hj Rst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver 18. for at de Kd af Konger og Kd af Krigsverster og Kd af vldige og Kd af Heste og af dem, som sidde p dem, og Kd af alle, bde frie og Trlle, sm og store. 19. Og jeg s Dyret og Jordens Kongen og deres Hre samlede for at fre Krig imod ham, som sad p Hesten, og imod hans Hr. 20. Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets syn, hvormed han havde forfrt dem, som toge Dyrets Mrke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsen, som brnder med Svovl. 21. Og de andre bleve ihjelslede med hans Svrd, som sad p Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mttede at deres Kd. Aabenbaringen 20 1. Og jeg s en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens Ngle og en stor Lnke i sin Hnd. 2. Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djvelen og Satan, og bandt ham for tusinde r 3. og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham, for at han ikke mere skulde forfre Folkeslagene, frend de tusinde r vare til Ende; derefter skal han lses en lille Tid. 4. Og jeg s Troner, og de satte sig p dem, og Dommermagt blev given dem; og jeg s deres Sjle, som vare halshuggede for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget Mrket p deres Pande og p deres Hnd; og de bleve levende og bleve Konger med Kristus i tusinde r. 5. De vrige af de dde bleve ikke levende, frend de tusinde r vare til Ende. Dette er den frste Opstandelse. 6. Salig og hellig er den, som bar Del i den frste Opstandelse; over disse har den anden Dd ikke Magt, men de skulle vre Guds og Kristi Prster og skulle vre Konger med ham i de tusinde r. 7. Og nr de tusinde r ere til Ende, skal Satan lses af sit Fngsel. 8. Og han skal g ud for at forfre Folkeslagene ved Jordens fire Hjrner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er som Havets Sand. 9. Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud og fortrede dem. 10. Og Djvelen, som forfrte dem, blev kastet i Ild og Svovlsen, hvor ogs Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag og Nat i Evighedernes Evigheder. 11. Og jeg s en stor, hvid Trone og ham, som sad derp; for hans syn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for dem. 12. Og jeg s de dde, de store og de sm, stende for Tronen, og Bger bleve bnede; og en anden Bog blev bnet, som er Livets Bog; og de dde bleve dmte efter det, som var skrevet i Bgerne, efter deres Gerninger. 13. Og Havet afgav de dde, som vare i det; og Dden og Ddsriget afgave de dde, som vare i dem, og de bleve dmte, hver efter sine Gerninger. 14. Og Dden og Ddsriget bleve kastede i Ildsen. Dette er den anden Dd, Ildsen. 15. Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han kastet i Ildsen. Aabenbaringen 21 1. Og jeg s en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere. 2. Og jeg s den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket fr sin Brudgom. 3. Og jeg hrte en hj Rst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle vre hans Folk, og Gud selv skal vre hos dem og vre deres Gud. 4. Og han skal aftrre hver Tre af deres jne, og Dden skal ikke vre mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal vre mere; thi det forrige er veget bort. 5. Og han, som sad p Tronen, sagde: Se, jeg gr alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere trovrdige og sande. 6. Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den trstige af Livets Vands Kilde uforskyldt. 7. Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil vre hans God, og han skal vre min Sn. 8. Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Lgnerne, deres Lod skal vre i Sen, som brnder med Ild og Svovl; dette er den anden Dd. 9. Og en af de syv Engle, som havde de syv Skle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru. 10. Og han frte mig i nden hen p et stort og hjt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud 11. med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten. 12. Den havde en stor og hj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og pskrevne Navne, hvilke ere Israels Brns tolv Stammers; 13. mod st tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte. 14. Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og p dem Lammets tolv Apostles tolv Navne. 15. Og han, som talte med mig, havde en Mlestok, et Guldrr, for at han skulde mle Staden og dens Porte og dens Mur. 16. Og Staden ligger i Firkant, og dens Lngde er lige s stor som Bredden. Og han mlte Staden med Rret: tolv Tusinde Stadier; dens Lngde, Bredde og Hjde ere lige. 17. Og han mlte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskeml, hvilket er Engleml. 18. Og dens Murvrk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar. 19. Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hnde delsten: den frste Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd, 20. den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst. 21. Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. 22. Og jeg s intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almgtige, og Lammet. 23. Og Staden trnger ikke til Sol eller Mne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys. 24. Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den, 25. og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke vre der, 26. og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og re til den. 27. Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som ver Vederstyggelighed og Lgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog. Aabenbaringen 22 1. Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvld de fra Guds og Lammets Trone. 2. Midt i dens Gade og p begge Sider af Floden voksede Livets Tr, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Mned sin Frugt; og Bladene af Tret tjente til Lgedom for Folkeslagene. 3. Og der skal intet bandlyst vre mere; og Guds og Lammets Trone skal vre i den, og hans Tjenere skulle tjene ham, 4. og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal vre p deres Pander. 5. Og Nat skal der ikke vre mere, og de trnge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, vre Konger i Evighedernes Evigheder. 6. Og han sagde til mig: Disse Ord ere trovrdige og sande; og Herren, Profeternes nders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart. 7. Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord. 8. Og jeg, Johannes, er den, som s og hrte disse Ting, og da jeg havde hrt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fdder, som viste mig disse Ting. 9. Og han siger til mig: Gr det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brdres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud! 10. Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nr. 11. Lad den som gr Uret, fremdeles gre Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfrdige fremdeles ve Retfrdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort. 12. Se, jeg kommer snart, og min Ln er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er. 13. Jeg er Alfa og Omega, den frste og den sidste, Begyndelsen og Enden. 14. Salige ere de, som tvtte deres Kldebon, for at de kunne f Adgang til Livets Tr og g ind igennem Portene i Staden. 15. Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og ver Lgn. 16. Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slgt, den strlende Morgenstjerne. 17. Og nden og Bruden sige: Kom! Og den, som hrer, sige: Kom! Og den, som trster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt! 18. Jeg vidner for enhver, som hrer denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen lgger noget til disse Ting, da skal Gud lgge p ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog. 19. Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Tr og fra den hellige Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog. 20. Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus! 21. Den Herres Jesu Nde vre med alle! End of Project Gutenberg's The Bible, New Testament, in Danish, by Anonymous License: Share Alike