Produced by an anonymous volunteer from scanned images of public domain material made available by Google Books. Afskriverens bemrkninger: benlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige stavning og tegnstning er i vrigt bevaret. Originalen er trykt med frakturskrift; i nedenstende tekst er antikvaskrift gengivet med ~tilder~, s p a t i e r e t tekst med _understregning_ og fed skrift med #firkanter#. Fodnoter er markeret med {krllede parenteser} for at undg forveksling med [firkantede parenteser] anvendt i originalen. Et forfrdeligt Hus-Kors, Eller En Sandfrdig Beretning Om En gruelig Fristelse, som tvende fromme gte-Folk i Kige for nogen rum Tid siden har vret plagede med. Ved ~Dr.~ Johan Brunsmand. Efter Udgaven af 1684 ved L. Pio. Kbenhavn 1870. Immanuel Re's Forlag. Louis Kleins Bogtrykkeri. Forord af Udgiveren. Den Skrk for Hekse, der fra det 14de til det 17de Aarhundrede greb Evropa og foranledigede saavel Pave Innocens den ottendes Banbulle{1}, som den berygtede Bog "Heksehammeren", -- en vidtlftig Vejleder til at udfinde og behandle Hekse, -- maatte naturligvis snart udbrede sig til vort Fdreland, og vi finder ogsaa Hekseforflgelsen i fuld Gang heroppe navnlig efter Aar 1500. En af de mest bekendte Processer af denne Art er den, der 1608 blev anlagt mod nogle Troldkvinder i Kge, som beskyldtes for at have "forgjort" en derboende Kbmands hele Hus. Den har navnlig Interesse derved, at en af Hovedpersonerne, bemeldte Kbmands Hustru, efterlod sig en skriftlig Beretning om hele Trolddommens eller som det kaldtes "Huskorsets" gradvise Udvikling, hvorved vi bliver istand til ret at vurdere den Forening af Overtro og Uvidenhed, der maatte eksistere i alle Samfundsklasser for at de blodige Resultater kunde fremkomme, som Nutiden ser tilbage paa med berettiget Afsky og Gru. Denne Beretning, som i over 50 Aar cirkulerede i Afskrifter i Kge, og hvoraf der bevares et Eksemplar i den Thottske Manuskriptsamling{2}, benyttede Rektoren ved Herlufsholm Skole, den lrde Magister Joh. Brunsmand til sin i Aaret 1674 udgivne Bog: "Et forfrdeligt Huus-Kaars, eller en sandfrdig Beretning om en gruelig Fristelse, som tvende fromme Egte-Folk i Kige for nogen rum Tid siden har vret plagede med. Kbh. 1674 hos Chr. Wering," -- som vi paa de nste Blade skal forelgge Lseren ~in extenso~. Skriftet ledsages af en _Anbefaling_ af Sjllands Biskop, Jens Bircherod, og lstes med Begrlighed saavel i som udenfor Landet, hvorfor det ogsaa oversattes baade paa Latin og Tysk. De bekendte Udgaver er, foruden den ovenfor nvnte fra 1674, flgende: {1} Af 5te December 1484. {2} Fol. No. 176. Kige Huss Kaarses Beskrivvelse. -- Det ender saaledes: Denne Copie har ieg Mathias Jockumsen udskrevedt effter et andet, som er vist og Sandferdigt nok at saaledes passerit er. Kige d. 6 Apr. Ao. 1663. _Danske Udgaver:_ Joh. Brunsmand. Et forfrdeligt Huus-Kaars. Kbh. 1684, hos Chr. Wering. Samme Bog. Kbh. 1691, hos Samme. Samme Bog. Kbh. 1700, hos Just Hg. Samme Bog. Kbh. 1710, hos Willads Jersin. Samme Bog. Kbh. 1757, i Kgl. priv. Bogtrykkeri. Samme Bog. Kbh. 1820, hos Schovelin. _Latinske Oversttelser:_ [~Joh. Brunsmanni. Energumeni Coagiensis. Amstelodami (1685?)~. Hos van den Dalen. Denne Udgave findes kun omtalt i Bekkers Wereld ~lib. IV Cap. XXVIII~.]. Samme Bog. ~Lugd. Bat.~ 1693 hos H. a Damme. Samme Bog. ~Lipsi.~ 1695, hos Melch. Lieben. Samme Bog. 2den Udg. ~Lips.~ 1695 hos Samme. _Tyske Oversttelser:_ Das gengstigte Kge. Durch M. I. I. F. -- Leipzig. 1695. Samme Bog. Leipzig. 1696, hos Samme. Samme Bog. Leipzig. 1697, hos Samme. * * * * * Til Forsvar mod nogle Angreb, der var rettede mod hans Bog, udgav Brunsmand endvidere: En liden kort og enfoldig Erklering om noget Kige-Huus-Kaarsis Historie angaaendis. Kbh. 1700; hos Bockenhoffers Efterlefverske. Udfrligere Omtale har Bogen fundet hos Bekker paa det ovenfor citerede Sted; hos Nyrup, almind. Morskabsl. p. 205; i Werlauffs Antegn. til Holbergs Komedier p. 445 (den nye Udg.), og endelig i Cabiros udvalgte Feuilletoner. Kbh. 1870. * * * * * I den nrvrende Udgave har jeg udeladt de, Sagen uvedkommende udenlandske Besttelseshistorier; ligeledes har jeg forandret Retskrivningen til en nyere uden dog dermed at rre ved selve Stningsbygningen. Da Bogen egenlig kun har Vrd og Betydning ved sit Indhold og da den gamle Retskrivning vilde forvilde de fleste Lsere, saa antager jeg ikke, at der kan indvendes noget imod det skete. Samtykke til Trykken. Denne Historie, som hderlig og hilrd Mand, Magister Johan Brunsmand, ~illustris schol Herlovian rector~, haver sammensanket og opsat om et forfrdeligt Hus-Kors, af Dievelen tvende Egtefolk i Kige paafrt, efter sandfrdige Beretninger og Akter, som med Tingrettens Protokoller og Bger sammesteds klarligen bevises, haver jeg igiennem lst, og intet derudi befundet, som kan vre imod Guds Ord, men heller det som lres udi de hellige Skrifter om Dievelen og hans onde Gierninger ved saadanne og andre Exempler klarligen at stadfstes, hvilket de vantro kan tiene til bedre Eftertanke, naar de saadanne Historiers visse Omstndigheder ret igiennemsee og deraf eragte, sig endog ved synlig Forfarenhed at kunne ledes til den Sandhed, som de hellige Historier derom medfre. Aar 1674. Janus Birckerodius. ~S. S. Th. P. P.~ Indgangen til Historien om det Hus-Kors i Kige. Den onde Aand Satan, der gaaer omkring som en brlende Lve og sger, hvem han kan opsluge, plager os arme Mennesker i mangfoldige Maader. I somme stter han an paa Silen, den enten ved Angst og Banghed piner eller ved Vantro og Ugudelighed ganske stder og drber og ved alt aandeligt Liv aldeles skiller. Saa som han gir ved alle ugudelige, hvilke han holder fangne efter hans egen Villie. Og dette praktiserer det menneskelige Kins afsagte Fiende ved de fleste. Derfor kaldes han i Aabenbaringens tolvte Kapitel den gamle Drage og Satanas, som forfrer den ganske Verden. Nogle plager han og legemlig, saa som den fromme og taalmodige Hiob, der han fik Lov af Gud ikke alleneste over hans Brn, Gods og Hiem, men endogsaa over hans eget Legeme. Saadan Dievelens Tyranni er og andre Tider fornummet. Iblandt andre Exempler er dette efterflgende passeret udi en Mands Hus i Kige ved Navn Hans Bartskir, hvor denne onde Gist efter Guds Tilladelse paa syv Aars Tid forfrdeligen har raset og de fattige Folk pint og plaget. Hvilket Kvinden i Huset, Anna, skriftligen har berettet. Og ville vi nu strax hendes egne Ord om dette altsammen hre, som ere i et eget lille Skrift, kaldet nu almindeligen Hus-Kors, af hende forfattede. I hvilke Ord, eftersom de ere af en Kvindesperson skrevne, man faar dermed lade sig nie, at Sagen er sandfrdig beskreven, og ikke see enten efter sirlig Orden eller hie Ord og Tale; i Synderlighed efterdi og Sandheds bedste Kldning er Enfoldighed. Man kan ikkeheller vente, at der i altsammen det indeholdes, som passeret er, fornemmeligen efterdi det varede i syv samfulde Aar og ikke derfor muligt var, af hende alt befattes kunde; desligeste er og denne Beretning ikke strax antegnet, men frst nogle Aar efter at alting var passeret. Der findes og Beretninger om samme Sag som af andre skrevne ere; men de ere forfattede efter de Ord, som af Kvinden hrte ere eller uddragne af denne og derfor ikke nr af den Vrd, som hendes egen Tale: Af Kilden selv man tryggest Vand kan hente, Thi det, som renest er, er der at vente. ~item~: Det flyvend' Rygte gaar, fra Mand til Mand det vanker; Hos dig det noget faar, hos Nabo noget sanker. -- Men frend vi komme saa vidt, ville vi hre Borgemester og Raads i Kige deres Attest og Vidnesbyrd om samme Kvindens Skrift, som lyder Ord fra Ord som flger: #Christen Caspersn og Rasmus Skiler, Borgemester udi Kige, og Jacob Pomeyer, Raadmand ibidem, kiendes og gire vitterligt:# At eftersom Mag. Johan Brunsmand, ~rector schol~ paa Herlufsholm har ladet for os andrage, at han haver isinde til Trykken at forfremme en Historie om et svart Huskors, som for nogen rum Tid siden er passeret her i Kige i en Mands Hus ved Navn Hans Bartskir eller Hans Krmmer, som nu for mange Aar siden er dd, og var paa de Tider Borger og Indvaaner her i Byen: og det Fornemste af Historien befattes i et Skrift kaldet Huskors, og af bemeldte Hans Krmmers Kvinde Anna, som og for mange Aar siden dd er, i Pennen er forfattet: og haver af os vret begirende, vi ville vor Guds Sanding derom sige, hvad vi derom vide, nemlig om det skal vre Sanden, som i samme Skrift derom berettes, saa at man ikke har at befrygte sig for nogen Bedrag derudi: saa kan vi intet andet dertil svare, end at vi intet andet vide, end det jo er Sanden, har og af vore Forfdre hrt saa at vre passeret, desligeste befinde i Tingbgerne paa de Tider antegnet meget om samme Handel til Tinge vidnet, som vilde falde langt at opregne; hvilke Tingbger Mag. Johan Brunsmand have vret overleverede, deraf at kolligere, hvis passeret er. Derfor ikke andet vide og fornemme end det jo saa er i al Sandhed. #Actum# Kige den 14 Januarii Anno 1674. Christen Caspersen. Rasmus Skiler. Jacob Pomeyer. Flger Kvindens Skrift, kaldet Huskors. Frste Kapitel. Det frste vi fornam Forfrdelse i vort Hus, var en Nat, som min salige Husbonde Hans Bartskir og jeg laa i vor Seng; da kom der under vores Hoved som en Hne, der klukker sine Kyllinger tilsammen. Hvoraf vi bleve ganske forfrdede og rdde, og vidste ikke hvad vi skulde tnke, og beklagede os for Godtfolk. Somme sagde, det skulde vre en Hugorm. Saa toge vi lange Stnger og kastede Halmen op i Sengen. Men vi fornam intet. Noget derefter om en Aftens Tid imellem ni og ti, der jeg vilde trine udaf Dren i Gaarden, kom der en forfrdelig Skrubtudse gaaende fra vor Port paa to hie, smalle Been som en Hne, og var ganske forskrkkelig til at see paa. Jeg lb hastig ind og raabte vore Folk ud, at de skulde see det underlige Syn, men der de kom ud, forsvandt det. Om Natten derefter kom et stort Skrig paa det mindste Barn. Saa kaldte vi den ene Pige op at tnde et Lys. Hun blev lnge ude. Der hun kom ind, saae hun ganske forfrdelig ud og var slet forvendt. Vi spurgte, hvorledes det var fat med hende. Hun svarede, at der var ondt hos hende. Og blev derpaa saa meget syg, at vi paa et halvt Aars Tid maatte holde en Pige til hende, som maatte bre hende ud og ind. Dog blev hun ved Guds Hielp omsider tilpas igjen. Der dette var skeet, begav det sig, at vor liden Datter, som var ved otte Aar gammel, der hun om en Aften gik og legte paa Gulvet, kom hun grdende til hendes Fader og mig og sagde, at hun ikke turde blive i Stuen for den store Mand, der kommer til hende om Aftenen. Thi, sagde hun, naar det begynder at mrkes, saa kommer der en stor Karl til mig og haver herlige Klder paa og en Kappe med et Flyels Opslag og haver to store Knebelbarte og to store slemme ine; jeg er saa rd for ham! -- Vi toge det ikke for andet end for Skrmt. Men om Aftenen derefter, der hun skulde gaa iseng, grd hun bitterligen og sagde, at hun turde ikke ligge i Kammeret; thi, sagde hun, imorgen naar min Fader gaar fra mig, saa kommer den store Karl til mig og tager mig bort. Saa snibbede vi ad hende og lagde hende i Sengen. Om Morgenen derefter, som hendes Fader stod op fra hende, begyndte hun hierteligen at grde og skrige. Der vi kom ind til hende, var hun ganske forvendt. Gud veed da, hvad Sorrig vi fik, at vi saae saadan Ynk paa vort kire Barn og ikke vilde tro hende, den Tid hun beklagede sig for os. Hvad vi gav hende i tre Ntter og Dage, det gik altsammen ud af hendes Mundviger igien. Men vi med alt Folket i Huset raabte til den alsommgtigste Gud om Hielp og Raad, hvilken ogsaa som en naadig Fader, der ikke forlader sine Brn, kom os til Hielp, saa at Barnet blev saa smukt igien, at der kiendtes intet ondt paa hende. Andet Kapitel. Noget derefter reiste salig Hans Bartskir til Tyskland. Fiorten Dage derefter kom en stor Rdsel i Huset, og hvor vi kom, da var det flt. Nu havde vi en liden Dreng hos os, som var ved tolv Aar gammel, og var samme Dreng salig Hanses Morbrors Sn. Som han om Aftenen skulde gaa tilsengs, begyndte han at klage sig og grde. Og sagde, at han ikke turde ligge paa Loftet, thi der var saa meget ondt hos ham. Saa lagde jeg ham i vort eget Kammer. Der han nu havde lagt sig, begyndte han lidet derefter ynkeligen at skrige og give sig. Vi lbe hasteligen til ham; da rystede alle fire Sengestolpene med ham, og hans ine stode, ligesom de kunde vret opspilede, og ingen kunde lukke dem sammen. Og hans Mund var saa haardt sammenknyttet, at ingen kunde vriste den op. Som vi nu lnge havde staaet over ham, kom han til sit Maal igjen og kaldte. Vi spurgte ham ad, hvor det var fat med ham. Han svarede: Det maa Gud vide; jeg veed det ikke. Der vi nu havde vaaget over ham indtil Klokken var to om Natten, faldt han i Svn og sov til om Morgenen Klokken var ti. Der han stod op, saae han saa flt ud, at man maatte rddes for ham. Om Aftenen, som vi fik Nadvere, stod han tilbords og skulde faa sig Mad. Da sagde jeg til ham: Jacob, faa dig Mad og gak i din Seng og lg dig og befal dig Gud i Vold. Vil du saa begynde, som du giorde i Nat, da forfrder du os allesammen, saa vi maa lbe ud af Huset. -- Som jeg det sagde, sloges Stuedren og Stegersdren paa Vg. Og blev han hasteligen henrykt fra Bordet hen udi Gaarden og blev opdragen halvanden Alen fra Jorden. Og hngte saa i Veiret med oprakte Arme, aabne ine og sammenknyttet Mund. Hans Hage sprang op og ned, ligesom han skulde have mistet den. Vi toge paa begge hans Been og Axler og droge af strste Magt og vilde have ham til Jorden. Men vi kunde dog ikke rokke ham nogensteds. Saa faldt vi da alle paa Kn i Gaarden og raabte til den evige Gud, at han vilde tnke paa Naade og Barmhiertighed. Som vi nu havde giort vor Bn til Gud, blev han ls og kom paa Jorden at staa, men hans Mund var endnu sammenknyttet, og kunde han slet intet tale. Saa toge vi en Slvskee med et slet Skaft og vristede Munden op; saa sukkede han og hans Tunge lsnedes og kom til sit Maal igien. Vi spurgte ham ad, hvor det var med ham. Da svarede han og sagde: Jeg haaber til Gud, det bliver nu godt. Thi den Tid i faldt paa Kn i Gaarden, da veg han bort og foer af Brnden paa Vedhammeren. Jeg spurgte ham, hvad det var, der veg bort. Han svarede, at det var Satan. Da bleve vi ganske forfrdede, at saadan en Gist var kommen til os. Jeg spurgte ham videre ad, om han ikke havde besvoret sig med ham. Da svarede han mig, grd hiertelig og sagde: Kire Moder, i haver stor Synd, at i tnker mig dertil; mine kire Forldre have ikke dertil optugtet mig. Som han det sagde, kom der et stort Bulder i Gaarden, ligesom det havde vret en Rst, hvilken dog ingen kunde forstaa. Men Drengen sagde, han talte med ham. I det samme kom der en gloende Ild og skid sig fra den ene Side af Gaarden til den anden. Da sagde Drengen, at den onde Fjende skid Ild af sin Hals. Saa fik vi ham ind i Stuen og lste for ham indtil Klokken var to om Morgenen. Da kom han i Rolighed indtil Klokken var elleve om Dagen. Derefter kom han atter til ham; og blev det saa Dag fra Dag jo lngere jo strre Forfrdelse udi det ganske Huus. Her giver jeg enhver rlig Mand og Kvinde at betnke mine Vilkaar, hvordan de haver vret. Jeg med mine smaa Brn maatte stedse leve i stor Frygt og Rdsel; min salig Mand var ikke hiemme, men forreist til Tyskland, og jeg turde ingen lade vide min store Nd, frend han selv kom hiem igien. Ellers sagde Satan til Drengen, at han havde gaaet efter hans Husbonde i fiorten Aar og ikke maattet for den store Mand (Gud i Himmelen) gjre ham noget ondt, fordi han ligger ham i rene Dag og Nat. Men nu haver jeg Lov af den store Mand, at plage dig for ham. Saa grd han og vnede sig meget og bad Gud bedre sig, at han nogen Tid skulde have kommet til Danmark i sine Dage. Derefter fristede Satan Drengen jo haardere og haardere. Undertiden korsfstede han ham, at ingen kunde bie ham: nedbiede hans Hoved til den ene Side og lagde hans Fdder tilsammen, ligesom vor Herre Christus staar naglet til Korset. Det hvide af hans ine vendte han ud, ligesom han havde vret dd. Tredie kapitel. Der salig Hans kom hiem, mdte ham denne srgelige Tidende. Saa lod han gire Bn paa Prdikestolen i vor egen Kirke, saavelsom i alle omliggende Kirker paa Landsbyerne. I vort eget Hus holdt vi tre Sndage Bededage, at ingen maatte de eller drikke, enten Mennesker eller Kvg. Der dette skete den frste Sndag, og Drengen sad paa en Stol, kom Satan og hakkede paa Vinduet ligesom med et Nb: hvorfor han skreg og gav sig ynkelig og sagde, han vilde have ham udaf Vinduet. Og blev han seet af somme som en Ravn, af somme som en Gaas, og frte et stort Mrke for Huset. Som han nu var fristet en lang Tid og ikke havde sovet en Maaned, kom han omsider i Svn. Og der han vaagnede, var han saa smuk, som han havde intet skadt, og samme ganske Nat var det smukt i Huset, hvor man kom. Om Morgenen sagde han til os: Jeg takker Gud, som haver denne Nat ved sine hellige Engle mig bevaret og forkyndt mig, at jeg faar bedre, Gud vre lovet! Jeg vil gjerne med Taalmodighed lide, hvad Gud mig vil paalgge. Jeg veed, det faar en god Ende, og at jeg faar min Helbred igien. Thi han maa ikke skade nogen Lem paa mig. Da sagde vi til ham: Det bliver nu godt med dig med Guds Hielp, det skal du visseligen tro. Nei, sagde han, jeg haver nu Frist for ham idag indtil i Aften Klokken er elleve; saa kommer han igien og plager mig en Tid lang. Men det bliver ikke dermed giort: her bliver alt mere af. Den gode Gud kan hielpe naadeligen! det vil alt gaa haardere til. Gud hielpe Moder, den fattige Kvinde, med hendes smaa Brn. Om Aftenen, som han havde sagt, kom den onde Gist igien med stor Forfrdelse og blev saa hos ham indtil Paaske. Og kunde vi ikke noget Sted i Huset vre fri for Spgeri. For somme var han at see som en Prst, saasom det enten kunde have vret Hr. Hans Kiuse i Karlslund eller Hr. Matz i Herflge. For somme som en Kibmand, for somme som en Hund, for somme som et Svin. Somme blste han op i Ansigtet og paa Hnderne, at de hovnede og bleve saa store, at man neppelig dem kiende kunde. De smaa Brn skrege og grde og gave sig jammerlig, naar han lod sig see for dem. Vi havde et lidet Drengebarn paa andet Aar. Det rev ud Haar af sit Hoved og sin Skiorte af sit Liv, og ingen kunde faa Raad dermed. Og pegede der som Satan stod og raabte: Der! der! see! see! at det var stor Ynk at see derpaa. Men den Dreng, som fr er talt om, der fristet blev, naar han fornam, at den onde Aand skulde komme, bad han, de skulde tage Brnene bort af Huset og sagde: Ret nu kommer han til mig. Engang kom Jakob Meiers Pige ind og havde deres lille Barn med sig, da bad strax Drengen hende, hun skulde gaa hiem med samme Barn eller hun foer vist ilde. Men hun vilde ikke. Og blev hun saa opblst, at hendes Ansigt og Hnder bleve saa store, at man neppeligen hende kiende kunde, og saae stor Ynk paa hende; dog fik hun bedre paa tredie Dag derefter. Engang havde vi laant en fattig Kvinde Hus; som vi nu vare gaaede tilsengs, begyndte hun at raabe og skrige og sagde: Hvor er jeg kommen her ind? her er en underlig Kompan hos mig, han er ligesom Simeon Fryndt{3}, og er en stor Forfrdelse hos ham. -- Saadant og andet raabte hun gruelig og rev sit Haar af sit Hoved. Samme Tid havde vi en liden hvid Hund, der laa i Stuen; han blev optaget om Hovedet og slaget op og ned paa Gulvet. Men man kunde ingen see, der ham havde fat. Der den nu omsider krb under Bnken at skiule sig, blev den uddragen igien efter Hovedet og Nederparten slbte paa Gulvet. Om Morgenen blev Hunden forbistret, saa at han vilde skamfere alle, der ind kom, hvorfor vi maatte lade slaa ham ihiel. {3} Navnet paa en Borger i Byen. En Lverdag, som vi sade og beklagede os, vidste ikke, hvor vi skulde bre os ad udi dette vort Huskors, da kom Thomes Hiulmand ind at besge os. Han blev saa anfgtet, at han sagde: Dersom jeg ikke tilforn vidste, at Satan var til, da fik jeg det nu at vide. Som vi nu atter beklagede os, begyndte Drengen at rkke sig op i Sengen, som han laa, og fgtede imod Satan med Guds Ord og sagde: Vig nu bort du arrige Fiende Satan, som haver saa lnge pint mit Legeme. Nu skal du pines igien i den Sted, som dig er bered i den evige Pine, som aldrig faar Ende. Tvi vorde dig Satan til evig Tid; du som en Tyv har stiaalet dig her ind at plage mit Legeme. -- Saa lste han mange smukke Stykker af den hellige Skrift og af Davids Psalmer og satte sig paa sine Kn i Sengen og lste Budordene, Troens Artikler, Fader Vor, Daabens og Alterens Sakramentes Ord; og ingen han passede paa. Saa lode vi hente Folk ind, som skulde hre derpaa. Der han nu skulde skilles fra den onde Fiende, da lagde han sine Hnder sammen, rakte dem op iveiret og sagde: re vre Gud, som haver forlst mig fra Satan. -- Saa vendte han sig om til den ene Side, kyssede sin Haand og gav den fra sig og sagde: Vr nu velkommen, du sande Guds Engel, som staar hos Guds hire Haand. Vig ikke bort fra mig, bliv hos mig enten jeg far tillands eller vands; med mange andre Ord, som paa den Tid blev talet. Kyssede saa atter paa Haanden, rakte hende fra sig og lagde sig ned i Sengen under Klderne, at vi intet saae af ham uden Kronen af Hovedet. Og da hrte vi ligesom et lidet Barn med klein Rst havde sunget: re vre Gud i det hie, Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed. Saa kastede han Klderne af sig og stod op af Sengen, som han intet havde skadet. Tilforn kunde han intet, uden vi skulde hielpe ham og var saa kroget, at hans Ansigt biedes ned til Jorden, og man ikke kunde rette ham op. Men efter den Tid blev han karsk og sund igien. Da bleve vi meget glade og tnkte, at alting var nu bleven godt. Hvorfor vi lod ogsaa takke i Kirken. Fierde Kapitel. Men nu kom den allermgtigste Gud, hvis Raad og Villie er urandsagelig, og tilstdte endnu strre Hiertesorg at komme os paa. Thi efter at det var blevet godt med Drengen, blev min kire Husbonde anfgtet Nat og Dag, saa ingen kan det tro eller tnke, uden jeg, som var ham nst; og dette varede hver Dag fra elleve til to Eftermiddag, desligeste om Natten fra elleve til to. Det frste vi paany fornam noget i Huset, var en Sndag under Himesse, og var jeg selv hiemme hos et af vore Brn, som var sygt. Som vi nu alle vare i Stuen, kom os saadan en Rdsel paa, og der blev saa grumt i Huset, at vi allesammen faldt ned, somme paa Bnke, somme paa Gulvet, som dde Mennesker. Men Gud kom os til Hielp, at vi kom til os igien. Vi faldt paa Kn og giorde vor Bn til den gode Gud; saa blev det godt, og det onde forsvandt. Om anden Dagen derefter skulde vor Pige Anna gaa paa Loftet. Der hun kom ned igien, var hun ganske forfrdet og sagde, der var en underlig Kompan paa Loftet skabt som en Abe. Anden Dagen derefter gik vores yngste Datter ved Navn Lisabeth paa Loftet og skulde hente sig Pennefiedre, som hun skulde have med sig i Skole. Der hun nu kom derop, gav hun et stort Skrig af sig. Vi lbe hastelig op til hende. Da klagede hun sig, grd og sagde: Den slemme Kompan er nu kommen igien, han havde fat i min Trie og sagde, at han skulde have mig; han var saa slem og havde to ine som to Brikker, og hans Fdder vare som Hnsekler. Den Tid vi kom ned med hende, gik jeg ind til hendes Fader og gav ham det tilkiende. Hvoraf han blev meget bedrvet. Og derforuden havde han gaaet udi tre Uger meget selsom og underlig, og ingen vilde han lade vide, hvad ham skadte. Dog blev det Dag fra Dag vrre med ham; ja, det blev saa flt i det ganske Hus, som tilforn ikke havde vret. Saa bad jeg ham, han dog for Guds Skyld vilde sige mig, hvad ham skadte, og hvor det var med ham. I det samme segnede han ned paa Bnken, som han sad, og besvimede. Der han nu kom til sig igien, sagde han: Gud, som er en naadig Fader og altid hielper sine Brn, som af Hiertet raabe til ham, han tnke paa Naade og Barmhiertighed og hjelpe os med vore smaa Brn! Jeg fristes saa hart af den arrige Fiende Satan, som lgger sig omborde med mig Dag og Nat, at mig synes Himmelens og Jordens Tynge ligger paa mig. Du haver ikke lnge Mand i mig, og dine Brn blive snart faderlse. Den gode Gud, som haver lovet at vre Enkers og faderlses Forsvar, han hielpe eder. -- Saa blev han Dag fra Dag jo mere og mere anfgtet, og bekiendte han, at den onde Fiende laa hver Dag fra Klokken elleve til to paa hans Ryg som en stor Kornsk. Og var han og ellers knyttet undertiden i hans Side som et Hnseg. Han sagde til mig: Du veed ikke andet, end du haver Gud og din kire Husbonde hos dig, da haver du Satan hos dig. Gud forlse mig og det ganske Hus. Derpaa var jeg begirende, at der maatte gires Bn i Kirken af Prdikestolen baade i vor By, saavelsom i Landsbyerne deromkring. Jeg agede selv hen til Hr. Jakob i Norderup og bad, han vilde gire Bn for os og skrive hen til andre Prster, de vilde gire det samme. Der jeg nu skulde tilbage igien og kom i Skoven, da blev Vognen saa tung, at Hestene neppe kunde drage afsted, og var dog intet til Ls uden Vognmanden og jeg. Den Tid vi agede fra Hr. Jakob var Klokken to Eftermiddag, der vi kom i Vesterstrdet, slog Klokken et om Natten. I det samme begyndte Trerne i Haven at knage, og kom os saadan Rdsel paa, saa vi troede ikke at komme derfra med Livet. Thi der blev opreist for os et stort, grueligt Tingest hit op i Veiret som et stort Taarn, som flyttede sig og havde en skrkkelig Rst. Dog kunde vi ingen Ord forstaa. Da raabte vi til Gud og sang: Vor Gud han er saa fast en Borg, etc. Dermed kom vi Gud skee Lov derfra. Som jeg nu kom hiem, gik jeg i Seng og lagde min hire Arm over mit Hoved. Og idet jeg faldt isvn, kom en forfrdelig Rotte og fik min ene Finger i sin Mund. Jeg raabte og skreg og drog af min strste Magt vel et halvt Kvarter. Min salig Husbonde bad mig vre tilfreds og sagde: Han maa dog intet ondt gire dig. -- Mig syntes ligesom min Finger skulde vret af Leddet. Men der jeg kom tilrette igien, da var den hverken brun eller blaa, ei heller hoven, og ingen kunde see, at den skadte noget. Dog kunde jeg ikke rre den i en Maaned derefter. Anden Nat derefter, som vi laa i Sengen, kom os saadan en Hede paa, som vi skulde brnde op i Sengen, og som det havde vret en stor Torden-Hede; saa havde vi ingen Ro den ganske Nat. Om Morgenen vi stod op, bleve vi var, at under os paa Lagenet og Sengedynen fra Hovedet ned til Fdderne var ligesom det var overstret med store Rotteskarn og alt to og to tilsammen, ligesom de havde hngt i en Traad, og saa mangfoldig, at man neppe kunde see det underste Lagen derfor. Hvilket og Naboerne saae med stor Forundring. Anden Dagen derefter blev min salig Mand saa hart anfgtet, at han ingen Ro faa kunde. Ingeborg Meiers besgte os paa samme Tid, og som hun kom ind i Stuen, hrte hun en stor Latter og saae ingen. Der hun turde ikke lnger vre inde og var bortgangen, blev min salig Mand atter saa hart anfgtet, at han daanede paa Bnken, som han sad. Der han nu kom noget tilrette igien, fik jeg ham i Seng. Saa tog jeg Brnene og Folkene til mig og satte os uden for Dren i Bislaget, paa det han kunde faa nogen Rolighed og komme isvn. Som vi havde siddet nu ved en Time, bad jeg min ene Pige Johanne gaa ind saa sagtelig og hre om han sov. Hun kom igien og sagde, at han sov; thi hun kunde ikke hre ham. Derpaa sad vi endda noget, indtil Klokken var ni, thi det var om Sommeren. Der vi nu kom ind, og jeg vilde gaa iseng til ham: borte var han. Gud veed da, hvad mit Hierte var. Vi ledte allevegne, og ingensteds vi kunde finde ham indtil lnge derefter, da kom vi paa et lidet Kammer; der laa han og gav sig saare. Og holdt det saa paa samme Sted den ganske Nat med stor Jammer og Uro. Ligesaa anden Nat paa en liden Sal, saa tredie Nat i Stuen og fierde Nat i Sengekammeret. Som vi der laa begge sammen i Sengen, kom der en forfrdelig Rotte springende op i Sengen og lb paa alle fire Sengestolper, og omsider hen under hans Hoved og lftede to Puder og Hoveddyner og en Sengedyne op, tog et Stykke bort af den underste Sengedyne, saa stort som et Spunds paa en Tnde, saa at Fieren fli op i Sengen og omkring i Sengekammeret. Den Forfrdelse glemmer jeg aldrig. Da sagde den salig Mand: Far nu bort, du fordmte Aand, til den Sted, som du est kommen fra, til den evige Dd, som dig og dine er beredt til evig Tid. re vre Gud, som mig haver forlst! Der haver du alt det du haver vundet. -- Saa blev han fri efter den Dag og ikke mere fristet. Femte Kapitel. Der vi nu havde ladet takke paa Prdikestolen og tnkte alting var godt, saa kommer den almgtige og gode Gud og tilsteder endnu mere Hiertesorrig. Vi havde en liden Dreng, som var paa niende Aar. Han blev saa underlig, at vi ikke kunde tnke, hvad ham skadte. Han sagde, det lb i hans Bug og stak ham. Vi tnkte at det havde vret Skiver{4}. Hvorfor vi lod ham bade og brugte adskillig Raad dertil, men det blev jo lnger jo vrre. Saa sendte vi Bud efter Bartskireren, at han skulde forfare, hvad ham skadte. Han vidste ingen Raad, men eftersom her paa samme Tid var kommen til Byen en Doktorske, sagde han, vi skulde hre hendes Betnkning derom. Hende lod vi ogsaa hente; hun sagde, at han var besat med den onde Aand og vidste ingen Raad uden en hellig og alvorlig Bn til Gud i Himmelen. Gud veed, hvad Sorrig vi da fik, at saadan en Gist var kommen igien. Som jeg nu stod i Stuen og dette Barn laa i en Kurveseng, blev Sengen optagen halvanden Alen fra Jorden og begyndte at springe op og ned. Jeg lb til salig Hans og kaldte ham ind. Der vi kom ind, var han tagen af Sengen; han stod paa Hovedet og Benene i Veiret med udstrakte Arme, og var med stor Nd, at vi kunde faa ham ned i Sengen igien. Efter den Dag saae vi stor Ynk paa ham. Den onde Aand lb op og ned i ham som en Gris og reiste hans Bug op, at det var grueligt at see, skid Tungen ud af hans Hals og trillede den tilsammen som et Klde, og Blodet fld af Munden. Han smadskede i hans Bug som en Gris og knytted hans Lemmer saa hart tilsammen, at fire fre Karle vare ikke strke nok til at skille dem fra hinanden. Han galede som en Hane, giede som en Hund, frte ham op paa vore Bielker i Stuen, desligeste paa Vedhammeren i Gaarden. Og naar han havde frt ham derop, forlod han ham. Saa sad Barnet der og grd og kunde ingensteds komme. Han kastede ham og over Plankerne ind i Jakob Meiers Gaard. Han drog hans ine ind i hans Hoved, desligeste ogsaa hans Kinder, og giorde ham saa stiv som en Stok, saa at den det ikke vidste, skulde ikke andet sige, end at det var et Tr. Vi reiste ham op til Vggen. Der stod han uden al Bevgelse som et Trbillede. Hvo, som ellers ikke letteligen kunde grde, den maatte jo da grde. {4} En Brnesygdom. Engang var jeg gaaet i Aftensang. Den Tid jeg kom hiem igien, da var Stuen fuld af Folk. Og havde han da anfgtet min Moder, at det maatte sig Gud derover forbarme. Hendes Mund havde han vredet op til den ene Side, hendes Ben sprang op og ned, at ingen af strste Magt kunde holde dem til Jorden. Der sad den arme Kvinde, grd og jamrede sig, klagede ynkeligen over mig og sagde, at jeg havde taget hendes Sko af hendes Fdder og ilde slaget hende. Det kunde intet hielpe, at jeg sagde nei, og hvad gode Ord jeg gav hende, da hialp det intet. Om Morgenen derefter lod jeg hente nogle Kvinder, som skulde tale med hende, men hun blev hart ved de samme Ord. Dog kom hun strax tilrette igien. Der han nu kom til Drengen igien og talede af hans Mund, sagde han til salig Hans: Jeg giorde din Kone en stor Harm dermed, at jeg skabte mig i hendes Lignelse og pinte hendes Moder, at hun ikke andet vidste, end det var hendes Datter. Hvorfor hun klagede hart over hende. Der vare og nogle, som troede det var Sanden, at hun slog sin Moder. Men havde jeg maattet for den store Mand, jeg skulde saa handlet med hende, at den ganske By skulde have grdt for hende. -- Om Aftenen, naar vi sang: Vor Gud han er saa fast en Borg, eller lste, vrinskede han som en Hest og giorde den allerstrste Spot deraf, som han kunde; spyttede den salig Mand op i inene, at det fld ned i hans Skig og satte dragne Knive for mit Bryst. Naar jeg bad ham slaa til i Jesu Navn, saa faldt Kniven. Han sagde til salig Hans: Du maa ligesaa gierne vre tilfreds; forhast dig ikke, du faar mig ikke herud, frend de faa Skam, som mig haver her indfrt. Den store Mand vil det saa have. Endog jeg er en lgnagtig Aand, saa maa jeg alligevel undertiden sige Sanden; thi den store Mand tvinger mig dertil. Jeg var tilfreds at min Tid var kommen at rmme denne Bolig. Da sagde salig Hans: Naar kommer den Tid? Da svarede Satan af Barnets Mund: Det veed vel den store Mand og ikke jeg. Naar han siger: pak dig, saa maa jeg rmme. Sjette Kapitel. Der den salige Mand havde nu udstaaet saadan stor Bedrvelse og Fristelse baade paa sit eget Legemes saavelsom ganske Huses Vegne, saa kom den gode Gud og forlste ham fra al Jammer og Elendighed og kaldte ham fra denne onde Verden til sit evige Riges Herlighed og Glde. Men jeg med mine smaa Brn maatte blive her tilbage i den store Sorrig og havde inden mine lukte Dre den arge Fiende Dag og Nat. Den alvidende Gud, som ingen Ting er forborgen, allene veed den store Sorrig jeg maatte lide. Og var Under at hre paa de Ord, som Satan talede af Barnets Mund. Nogen Tid derefter, som min salig Mand var dd, skulde jeg age hen til Haarlv og der krve nogen Gild ind hos Prsten sammesteds, Hr. Samuel. Og Erik Brygger i Vesterstrde kirte selv for mig. Som vi nu kom en halv Mil fra Byen, blev jeg saa slsom, som jeg sad i Vognen, at jeg havde ingen Ro. Hvorfor jeg maatte staa af og stte mig ned paa Jorden. Der jeg nu havde siddet ved et halvt Kvarter, blev jeg tilpas igien og vilde stige i Vognen; men borte var Mand, Heste og alting. Jeg kunde see Fugle flyve, men Mand, Heste og Vogn kunde jeg ikke see. Som jeg nu lnge havde gaaet omkring paa Marken og intet Menneske kunde komme tilords med, og det led hen over Middag, og jeg saa gik og vnede mig, for jeg vidste ingen Raad ei heller Vei at komme til, blev jeg henfrt til et Morads, som var fuldt af mange smaa Buske. Mig syntes, jeg vilde gaa paa dem og tog mit Forklde fra mig og vilde have skaaret det isnder og bundet det tilsammen, at jeg kunde dermed opkilte mig. Og saa antvordede jeg mine Brn og mit ganske Hus den evige Gud ivold, thi jeg tnkte aldrig at see dem mere. Der jeg nu vilde skire Forkldet isnder til et Kiltebaand, syntes mig langt borte ligesom der havde vret to Krager tilsammen, hvoraf jeg blev endda mere bedrvet. Men det var mine Heste, som jeg omsider med Vognen blev var. I det samme hrte jeg, at Erik kaldte paa mig, og jeg kaldte igien paa ham, indtil vi kom tilsammen. Og vare vi begge saa bange, at vi neppe kunde tale. Han sagde, han havde spurgt om mig, men ingen kunde sige at have seet mig. Saa gik han til den Mose, jeg vilde gaaet over, og tog et langt Tr og vilde maale, hvor dybt det var. Men han kunde ikke naa Bunden. Jeg maa vel sige, at Christus Guds Sn var hos mig og hialp mig. Saa kom vi dog omsider vel hiem til Huset igien. Men frend vi kom hiem, havde den fule Aand af Barnets Mund sagt, hvor langt han havde fulgt os, og hvorledes han vilde have omkommet mig, havde han maattet for den store Mand; men dog gldede han sig derved, at han havde saa forfrdet os. Syvende Kapitel. En liden Tid derefter skulde jeg drage til Kibenhavn, og forberrte Mand, Erik Brygger, kirte for mig. Da havde den arrige Satan truet, at han skulde flge mig til Kroen. Som vi nu kom ud ved lsemagle ved Stranden, begyndte Hestene at fnyse, og Vognen lb trindt omkring som et Hiul, og Klderne og hvad i Vognen var fli af den. Jeg havde tre eller fire Par Hns, som jeg vilde forre bort. De bleve alle lse og sade paa Marken, dukkede og vare meget rdde. Som vi nu havde samlet Klderne og Hnsene op igien og aget et Stenkast bort, blev Erik var, at han havde tabt sin Sk, som var noget Havre udi. Der han lb tilbage at hente den igien, bar han saa tungt paa den, saa ham syntes, at han aldrig bar saa tung en Byrde. Jeg troer vist, sagde han, at Dievlen er i Skken, thi han er saa tung, alligevel her ikke er uden en Skippe Havre udi. Han bandt Skken bag paa Vognen, men som vi havde lidet aget: borte var hans Sk igien. Jeg bad ham, at han vilde lade Skken fare, jeg vilde gierne betale ham den. Erik svarede, han ikke vilde miste samme Sk, thi han havde om Lverdagen tilforn givet fire og tyve Skilling for den. Saa tog han ham og bandt ham for i Vognen og satte sig selv derpaa. Men det hialp intet; thi den trimlede imellem hans Ben og faldt ud paa Jorden. I det samme kom en Mand agende; ham bad jeg, han vilde kire for i Veien, jeg vilde betale ham derfor. Hvilket han ogsaa giorde; men det kunde intet lide dermed. Hvorfor samme Mand drog sin Vei til Kibenhavn. Der han var borte, kom vi til en Bk, hvor vi bleve siddende, og Vandet gik ind i Vognen; Hestene kunde ei heller nogensteds komme. Saa maatte han bre mig og min Datter frst til Land og siden hvad som var paa Vognen og endda have Hielp at han kunde faa Hestene op og Vognen med. Det holdt os saa, at vi med stor Misommelighed kom til Kroen. Siden kom vi ubehindret frem. Der vi agede fra Kige, var Klokken imellem fire og fem om Sommeren aarle om Morgenen; der vi kom til Kibenhavn, slog Klokken syv om Aftenen. Fr jeg kom hiem, havde Satan talt af Barnets Mund og sagt, hvor langt han havde fulgt os og hvad Skielmeri han havde giort. Ottende Kapitel. Saaledes holdt jeg Hus med den arrige Fiende to Aar efter min salig Mands Dd med stor Hiertesorrig. Hvilket den gode Mand, Magister Niels Glostrup, min Sogneherre, gik til Hierte saavelsom alle andre mine gode Venner, og kom Mag. Niels tidt og ofte og selv besgte mit Hus og talede den onde Fiende til; giorde og Bn af Prdikestolen for os. Som han kom engang at besge os, sagde Satan til ham: Maatte jeg for den store Mand, jeg skulde saa handle med dig, at du skulde faa Skam. Du beder saa inderlig til den store Mand for dette Barn og det ganske Hus og piner mig dermed. Idag sad jeg i Smmen paa din Kiortel, men den Tid du bad for den lille Dreng, da faldt jeg ned og slog mig et Fandens Slag, saa jeg fik Skam. Mag. Niels svarede: Du haver Skam nok, du fordmte Aand. -- Da svarede Satan: Det veed jeg vel selv. -- Mag. Niels spurgte ham ad: Naar vil du fordmte Aand rmme denne Bolig, hvor du har stiaalet dig ind, og forlade dette fattige Barn, som du piner Nat og Dag? -- Den onde Aand svarede af Barnets Mund: Vil Du have mig herud? -- Dertil svarede Mag. Niels: Den allermgtigste Gud skal drive dig herud og hen til den Sted, som er dig bered i den evige Ild. -- Satan svarede: Naar den store Mand siger: pak dig, saa maa jeg rmme. Saa talede Mag. Niels Latin til ham. Satan svarede af Spot, at han ikke gad brudt sit Hoved dermed. Men han sagde til ham: Maa jeg vre din Gist til Aften, da vil jeg komme til dig? Da sagde Mag. Niels: Gud skal bevare mig fra dig! Satan svarede: Jeg kan komme ind der, som et lidet Sandkorn ikke kan komme igiennem; gak hiem og giv den lille Dreng et Stykke af den Steg, som din Kone haver paa Ilden. Da svarede Mag. Niels: Gud forbande dig Satan, du lgnagtige Aand, til evig Tid. Hvad veed du af den Steg? Det er Sanden, sagde Satan, at jeg er en lgnagtig Aand, men det er vist, at du haver en Steg paa Ilden. Jeg var i Kibenhavn til dit Bryllup og vilde saa gierne have giort Perlament og sad i Dren, men jeg maatte ikke for den store Mand. Dog var det nr, at de havde kommet op at slaas om Dandsen. -- Saadant og andet lod han hre. Men den alsommgtigste Gud, som raader over alting havde dog forbudt ham at skade noget Ledemod paa dem, som han af Guds Tilladelse havde plaget og anfgtet. Og der den naadige Gud nu ikke lngere vilde tilstede ham at bruge sin Ondskab imod os, saa maatte han endelig rmme, og det ganske Hus blev saa rent som det tilforn var. Hvorfor Guds hellige Navn vre lovet, som ikke forlader sine Brn, som af Hiertet raaber til ham. Dette haver jeg skrevet til en Ihukommelse om det min kire og salige Husbonde Hans Bartskir og jeg med vores smaa Brn og ganske Hus have af Dievelen og hans Lemmer udstaaet. Saa sandt som Gud skal hielpe mig og er en naadig Gud og jeg et syndigt Menneske, da er dette forskrevne Sanden. Hvilket ogsaa vitterlig er de hderlige og vellrde Mnd Mag. Niels Glostrup, nu Bisp til Opslo, paa den Tid vor kire Sogneprst; Hr. Bertel Hansen i Duebrdre; Hr. Peder Mand i Jersie; Hr. Jakob i Nordrup; Hr. Jesper i Roeskilde; Hr. Lauritz i Liemark og Hr. Niels i Vallensby; af hvilke nogle leve endnu, nogle ere hensovede. Hr. Peder Mand af stor Medynk tog Barnet til sig og havde det hos sig nogle Ugers Tid. Siden jeg blev Enke havde Mag. Niels Drengen hos sig paa et halvt Aars Tid. Og som han var bleven tilpas igjen, og de fik deres Ln, som saadant ondt havde kommet afsted og indfrt Satan i vort Hus, levede han indtil den store Pest kom, som var Aar 1620. Saa kom den gode Gud og kaldte ham fra denne onde Verden af al Jammer og Elendighed til sit evige Rige og himmelske herlige Glde. Gud skee Lov og Tak fra nu og til evig Tid. Amen. Hvo som staar, han bede Gud Dag og Nat at han ikke falder. Man kan ikke sige, hvad et Menneske kan tilkomme frend man lgger det i Graven. * * * * * Hidindtil Kvindens egne Ord, saasom de i de trovrdigste Exemplarer befandtes. I somme af de andre lgges en Drm til, som ikke er meget at lide paa, ikke heller hrer synderlig til Sagen. Hvilken vi dog ville her for deres Skyld fremfre, som kunde begire den at vide, og hvis den ikke her fandtes, skulde klage, noget var af Historien borte. Og henfres samme Drms Beretning til Enden af det tredie Kapitel og lyder saaledes: Sndagen nst efter den Lverdag, som Drengen Jakob blev den onde Aand kvit, der Folkene kom af Himesse, kaldte han mig -- (forstaa: Kvinden i Huset,) -- til sig, bad jeg vilde hre, hvilken Drm han havde havt denne Nat. Han sagde: Mig tyktes, at en gammel Mand med en hvid Kiep i sin Haand kom og tog mig af min Seng og satte mig paa Marken. Saa tykte mig, at den gode Engel, som havde vret hos mig i min Sygdom, kom og tog mig op og frte mig i Luften. Saa kom den onde Engel Satan, som og havde vret hos mig i min Sygdom og tog mig fra den gode Engel og frte mig til en stor bred Port, som skulde vre Helvedes Port. Der jeg kom derind, da tykte mig, at der vare mange grumme og slemme Trolde derinde, og Belsebub sad paa et gloende Hynde, bunden i en Jernlnke og sad for sig selv allene. Og mig syntes, sagde han, at der var en lang Skive, derved sade mange slemme Trolde og havde mange store Bger og Penne for sig og skrev. Og andre Trolde, som ikke skulde vre saa meget agtede, de stode og tiente de andre og gjorde Regnskab for hvad de havde giort her i Verden imod Menneskene, saasom om Mord, Manddrab og anden Ulykke. Saa frte han mig derfra igien og udi et stort Hus. Derudi stod et langt Trug, deraf stod en gloende Lue. Derom stode mange Mennesker, som vare kosteligt kldte. Saa sandt som Gud skal hielpe mig, sagde han, jeg kiendte de Mennesker deriblandt, som jeg har kiendt her i Verden for nogle Aar siden. Og idet de stode saa udstafferede, da kom disse Trolde med gloende Brande og sloge paa disse Mennesker og kastede dem ned i den gloende Lue, at de skrege meget ynkeligen. Saa frte han mig derfra og i et stort Hus. Der stode Snedkere og giorde Stole. Jeg kiendte de Mennesker, hvis Stole Satan viste mig, at de vare nr frdige. Saa frte han mig derfra til et andet Hus, som var meget Slv og Guld udi. Og sagde til mig: Alt dette vil jeg give dig, om du vil vre hos mig. Da tykte mig, at jeg svarede nei. Saa frte han mig ud af den brede Port igien, og saa kom den gode Engel og tog mig fra den onde og frte mig udi Luften som tilforn og satte mig paa den grnne Sted. Saa kom den gamle Mand med sin hvide Kiep og frte mig i min Seng igien. -- Saa vidt Drmmen, hvilken enhver for sit Vrd kan skattere. Men at Kvinden den skulde have skrevet, er hel uvist. Thi baade er der mange trovrdige Exemplarer, i hvilke den ikke findes, saa er der og udi et af dem disse efterskrevne Ord i fortalevis antegnede: Der ere nogle, som have denne Historie skreven og noget mere indfrt, end som den Dannekvinde selv har optegnet. Men denne nrvrende er en rigtig Kopi af det hun selv med sin egen Haand har skreven. -- Hvoraf er let at slutte at saadant ikke af Kvinden selv er giort, men snarere af andre, der have ladet dem forlyste at lgge noget dertil. Og dette maa saa vre om Kvindens egen Beretning. Flger: Videre Forklaring om samme Sag, til mere Forsikkring derom. Hidindtil om Kvindens egne Ord, hvilke i Frsten ene var agtet til Trykken at befordres. Men siden er videre Forklaring derom bekommen, endel af Kige Tingbger, som de fornemme Mnd Mag. Ole Lxdorff, fordum Sogneprst der i Byen, og Rasmus Christensn Skiler, Borgemester samme Sted, have meddelt at lse og dem derfor br at takkes; -- endel af gamle trovrdige Folk der i Byen, som derom vidste at sige. Hvoraf den gode Lser til Underretning skal meddeles hvad forekommer. Og synes det altsammen bedst at kunne afdeles i #Personen#, #Stedet#, #Tiden#, #Begyndelsen#, #Fremgangen# og #Enden#. Belangende #Personen#, denne Handel fornemmeligen angaar, da er Mandens Navn Hans Bartskir. Hans Nring var Kibmandskab, for hvis Skyld han og udi Kige Tingbger kaldes gemenligen Hans Krmmer. Hans Kvinde og gtehustru, som hed Anna, og den forrige Beretning skreven haver, dde han fra to Aar fr dette Hus-Kors fik Ende, efter at han ved Rettergang tvende Troldkvinder, som hans Hus havde fortryllet, havde ladet dmme og henrette med Baal og Brand, som de havde forskyldt. Af hans Brn, som Aar 1674, da denne Bog blev frst trykt, var endda i Live og boede i Kige: Lisbet Hans Bukkes, en Enkekvinde paa halvfiersindstyve Aar, som hun selv sagde for mig, der dette beretter, og sig at vre fdt Aar 1603, havde i forrige Tider vret Borgemester-Kvinde der i Byen; men var saa kommen tilagters, at hun levede nsten af Folks Almisse. Hendes Moder, som hun berettede, havde Hans Bartskir i sytten Aar. Sad saa Enke i fire Aar. Havde siden Kort Richter i nitten Aar. -- #Steden# anlangende, da har dette svare Hus-Kors vret i den Hirnegaard paa Torvet, hvor Nrregade begynder, i hvilken Aar 1674 boede den gode Mand Jakob Pomeyer, Raadmand der i Byen, som havde i forrige Tider tient Kort Richter og vidste meget af denne Handel at sige, hvis Velvillie til at meddele, hvad ham bevidst var, jeg for mange Stykker i denne Beretning har at takke. #Tiden#, paa hvilken det er begyndt, er omtrent Aar 1608 og 1609; thi Aar 1612, da det allerede nogle Aar havde varet, lod Hans Bartskir sge disse Troldfolk med Lov og Ret, saa de to fornemste af dem samme Aar bleve brndte. Men han levede ikke lnge derefter, og synes han at vre dd enten i Enden paa samme Aar eller i Begyndelsen paa det efterflgende. Hvorfor han og i Tingbogen Aar 1613 d. 5. Juli nvnes: salig Hans Krmmer, saasom han da var dd. Men Hus-Korset varede to Aar efter hans Dd, som i Kvindens Beretning staar i Begyndelsen paa det ottende Kapitel. Og skal derfor uden Tvivl vre endt ved Aar 1615. Vor vidtbermte ~Dr.~ Th. Bartholinus, i hans Skrift ~de morbis biblicis~, melder om noget saadant ved hans Barndomstid i Kige passeret, og at en af Satan paa en underlig Maade er bleven fristet, saa at han endogsaa undertiden frte ham om i Luften. Og ingen af Prsterne turde besge ham, uden han havde levet et ustraffeligt Levnet. Thi den besatte bebreidede dem, hvad de lnligen havde beganget. Saa vidt den gode Mands Ord, hvilke han for mig selv saaledes har forklaret, at han har hrt saadant i hans Barndom for vist at fortlles. Skal derfor ikke feile meget, at de, det har berettet, jo har havt Henseende til noget i denne Historie. #Begyndelsen# til al den hele Handel er denne, at en Troldkvinde ved Navn Johanne Thomesis fattede en svar Vrede og Had til Hans Bartskir. Hvortil fortlles disse Aarsager, nemlig at bemeldte Johanne Thomesis, som pleiede i Frsten at have god Kundskab med Hans Krmmer og ofte kibslaa med ham, blev af en anden Troldkvinde ved Navn Kirsten Snedkers udlagt for at have Gemenskab med saadanne Folk, og der det kom i Rygte, vilde han som en Mand, der haver Afsky til saadant Pak, ikke mere kiendes ved hende, og om han nogen Tid mdte hende paa Gaden, gik han hende forbi, som han ikke vidste, hvem hun var. Hvorover hun skal vre bleven meget forbittret paa ham, fornemmeligen for der ogsaa ved samme Tid en Gaard blev tilkibs, som bemeldte Johanne hel gierne vilde have, men Hans Krmmer fik fr ja paa den og kibte den bort for hende. For saadanne og andre Aarsagers Skyld fatter hun, som sagt er, saadan Had til ham og derfor med andre Troldfolk, som hun dertil brugte, lagde sig efter at fortrylle ham og hans Hus. Og har saa opmanet Dievlen til at fre den ind i hans Gaard. Hvilket efter deres egen Bekiendelse til Tinge skal vre skeet to Gange: den ene Gang i Johanne Thomesis egen Gaard, hvorom i Tingbogen findes d. 14. Juni og 5. Juli 1613 antegnet, at en af dem ved Navn Annike Christoffers Datter har bekiendt og derpaa gaaet tildde, at de havde vret tilsammen i Johanne Thomesis Gaard og ved hendes Brnd opmanet Dievelen, saa den er opkommen i en brun, stakket-stiertet Rottes Lignelse. Den anden Gang uden for Byen ved en Bk, som ligger strax udenfor Broporten paa den hire Haand, [naar] man kommer ud af Byen og kaldes Banghors-Bk. Der har de slemme Mennesker ladet sig finde tilsammen at mane den onde Aand. Derom findes i Tingbogen antegnet den 11. September 1612, at en af dem ved Navn Kirsten Lauritzdatter, som havde tient Johanne Thomesis og blev samme Dag dmt fra sit Liv, bekiendte, hun havde hrt af samme Johanne Thomesis, at baade hun selv og en anden Troldkvinde ved Navn Mette Banghors, samt andre, som vare udlagte, vare med at opmane den onde af Bkken og frte ham i Hans Krmmers Hus. Videre berettes, at der de manede den onde, har han i Frsten stillet sig som han ndig vilde komme og abet dem med dette Giensvar, at han havde Horn paa Hovedet, men de ikke, derfor vilde han ikke komme; hvorpaa den slemme Mette Banghors har hentet en Gryde, sat den paa sit Hovede og sagt til den onde, han skulde herop, thi havde han to Horn, saa havde hun tre. Derpaa skal han vre opkommen i en Rottes Lignelse og i saadant Gestalt paa en Sndag ad Aften i Hans Bartskirs Hus indfrt. Derpaa er det onde begyndt at tee sig i de fromme Folks Hus og faaet saa sin #Fremgang#, hvilket, hvor det er passeret, i det forrige Skrift med Kvindens egne Ord fortlles. Hvortil man kan lgge dette, som i Tingbogen findes antegnet d. 5. Oktober 1612, at fire Dannekvinder, hvis Navne der opregnes, have med Ed vundet, de havde vret i Hans Krmmers Hus d. 22. Sept. nst forleden og der seet, hvorledes Drengen, som sagdes at vre besat, sprang af Sengen op paa Bordet og fra Bordet op under Bielkerne og hngte sig ved Benene som en Kat. Tilmed at den onde sagde af Barnets Mund: Han hed Pibere. Item Mette Gaardls, og at hans Frue hed Mette Banghors, med mange flere og slemme Ord, som ikke er fornden at omtale. Saavidt Tingbogen. Anlangende #Enden# og #Udgangen#, da foruden det i Kvindens egen Relation fortlles, er dertil at henfre, hvorledes disse Umennesker, (at jeg saa skal tale) som det onde med Trolddom i Mandens Hus indfrt have, ere omsider en efter anden aabenbarede, fast tagne og med Lov og Ret til Baal og Brand forfulgte. Den frste af dem skal vre en Boel Peders i Eghi, om hvilken der fandtes skreven i et Exemplar af Hus-Korset, at samme Boel Peders med sin Datter er bleven brndt og har udlagt det andet Selskab. Saa meldes og i Tingbogen d. 24. August 1612 at denne Boel Peders har vret deri delagtig. Den, dernst blev fasttagen, var bemeldte Johanne Thomesis. Og er hun bleven rbet ikke alleneste af den Boel Peders, men endogsaa af en Taterkvinde. Hvorom der staar i Kige Tingbog skreven d. 22. Juni 1612, at for fire Aar tilforn er en Taterkvinde ved Traminde ved Lybek kommen til Hans Krmmers Tiener Jakob, som fra Kige paa sin Husbondes Hans Krmmers rinde did var forseilet. Denne Kvinde har sagt ham alt det ham i Hans Krmmers Hus var vederfaren. Desligeste at Johanne Thomesis havde frt Dievelen ind i samme Hans Krmmers Hus og giort det, for han havde kibt Gaarden fra hendes Husbonde. -- Saa vidt af Tingbogen. Ellers berettes der, at saa ofte samme ugudelige Menneske gik Hans Krmmers Vindue forbi, raabte den onde Aand af Drengens Mund, han havde besat: Der gaar min Frue, der gaar min Frue. Desligeste stod der i et Exemplar af Hus-Korset skreven, at Satan raabte af Barnets Mund i Hans Krmmers Hus: Lader mig faa min Frue, Johanne Thomesis i Byesgaard, brndt. Over hvilket og andet deslige hun kom i stor Mistanke, fornemmeligen for hun og tilforn for Trolddom og Gemenskab med Troldfolk var berygtet. Men eftersom hun var af Formue, turde ingen vel lgge hende det til, frend der blev forhvervet Kongebrev, hun skulde paa saadant Rygte gaa i Kilderen. Derpaa blev hun sat ungefr frst i Mai 1612, og strax d. 8. Juni er der sexten Nvningsmnd tilnvnet, som skulde forfare i Sagen. Hvorom saaledes lses i Tingbogen paa samme Dag at vre passeret: Matz Jensen, Borger her i Kige, paa Hans Krmmers Vegne med Fuldmagt, som idag inden Tinge blev lst og paaskreven, opkrvede Nvningsmnd, som skulde granske, udlede og udi ret Sandhed forfare om Johanne Andersdatter her i Kige, boende i Byesgaard, kan findes udi Trolddoms Konst skyldig at vre og med Trolddom haver medvret at opmane Dievelen og indfrt udi Hans Krmmers Hus her i Kige, som legemlig kan have besat hans Dreng, den ene efter den anden, som hun er besigtet for, og offentlig for Dom og Retssag given, saa hun derfor br at lide etc. Saa vidt af Tingbogen, hvori siden opregnes sexten Mnd ved Navn, som dertil paa samme Tid ere forordnede. Og staar videre: At de inden Tinge derom skal gire deres Afsigt til Laugetid efter Recessen, som de for Gud allermgtigste og Menneskene ville ansvare. Siden fremfres Vidnesbyrd imod hende, hvilket skete d. 22. Juni og 6. Juli. Iblandt dem var dette, som Taterkvinden til Hans Krmmers Tiener havde sagt til Traminde og tilforn er fremfrt. Derforuden at hun har lovet adskillige ondt, og de havde saa faaet. Saa ogsaa at hun i Byfogdens Hus har engang falden paa Kn for Hans Krmmer, som da var kommen derind, og bedt, han hende vilde benaade. Ydermere at en Aften har en Kvinde ved Navn Anna Simonsdatter staaet ved Fngselsdren og hrt, at Johanne talte hit derinde, klagede sig og sagde: Du har forfrt mig fra mit Gods og Biergning og frt mig i dette skidne sorte Hul. Tvi vorde dig, jeg vil intet have med dig at gire; Mag. Laurs skal vel forsvare mig. Disse ere hendes Ord. Den Mag. Laurs, hun ommelder, skal vre Prsten i Byen paa de Tider, efter hvilken kort derefter kom Mag. Niels Glostrup at vre Prst der samme Sted. End er der vidnet hende paa, at hun kort fr denne Tid har staaet i Dren til Kirsten Snedkers (som fr disse Tider, der hun for Retten blev tiltalt, udlagde denne Johanne Thomesis), og der denne Kirsten beklagede sig for Johanne og sagde: Jeg er saa meget bange, at jeg veed ret aldrig, hvort jeg vil; jeg tnker, jeg vil rmme min Kaas, eller jeg bliver sat. Da sagde Johanne: Hvad i gir, da rmmer ikke. Dersom i det gir, da tager i Sagen med eder. Bliver i sat og bliver hart ved nei, da kan de ikke komme lnger med eder. Omsider har hun og selv bekiendt, at hun i al den Tid hun sad i Kilderen intet aad. Derfor staar der, at d. 18. Juni har hun sagt for Retten, at siden hun i Kilderen er kommen at sidde, da haver hun ikke dt nogen Smule Brd eller nogen Mad, dog hende haver hver Dag vret buden baade Mad og l i timelig Tid, og det som godt er. Desligeste staar der d. 7. Juli antegnet: Johanne Thomesis bekiender endnu som tilforn, at nu paa ottende Uge hun haver siddet i Fngsel, haver hun ikke dt nogen Krumme Brd eller anden Mad i hendes Liv. Og som hun blev tilspurgt, om hun ikke desimidlertid har havt sit legemlige Behov, vilde hun slet intet svare dertil, enten ja eller nei. Tilmed at hendes Mand, Jens Nielsen, havde bekiendt, at: Ihvor lnge hun sidder, da der hun intet af Hans Krmmers Mad, om hun end sad et halvt Aar. Men dersom jeg eller hendes Brn maatte give hende af vor egen Mad, da skulde hun vel de strax. Saa vidt af Tingbogen. Men at hun ganske intet vilde de af den Mad, hende blev tilbaaren, skete, som Folk berette og Udgangen lrer, deraf, at Dievelen hende havde indbildt, Folk skulde deraf tnke, hun var uskyldig. Hvorfor hun og siges at have sagt, hendes Gud skulde vel opholde hende, alligevel hun intet aad, og derved vise, hun usandfrdig for saadan Gierning var beskyldt. Ikke desmindre, som godt Folk i Kige, der levede paa den Tid dette Skrift blev trykt af Frsten, vidste at sige, blev der imidlertid allevegne i Byen Stege og anden Mad borte. Og det saaledes, at ingen kunde vide, hvor de skulde vre henkommen. Blandt andet er det synderligt som fortlles om en fornem Mand, hvis Navn vi ville forbigaa, der engang havde budet adskillige godt Folk til Gist, hvilke han blandt andre Retter vilde forestte en hel skin Kalkunshane. Denne bliver, idet der rettes an i Kikkenet, mellem Folkenes Hnder borte, hvoraf bliver en stor Forundring, som omsider gik derud oppaa, at en af Pigerne fik Hug derfor. Imidlertid begynder den onde Fiende i Hans Krmmers Hus udi den besatte Dreng overlydt at lee og sagde, han lo ad det Pigen fik Hug for den Steg, hans Frue i Kilderen med sine Tnder slider. Dette kommer for vrigheden, som strax lader visitere og befinder saa at vre, som den onde sagt havde. Saaledes kunde trovrdige Folk derom berette. Skal udentvivl i Pennen have vret forfattet i nogen af de skriftlige Vidnesbyrd om samme Sag, som d. 22. Juni vel meldes at vre for Retten lst og paaskreven, men dog nu ingensteds fandtes. Og vare disse frst nogle Prstemnds Vidnesbyrd, nemlig Herreds-Provstens, Mag. Clauses i Herflge, Hr. Knud Koldings i Roeskild, Hr. Peders i Ringsted. Dernst et Bevis, som en Soldat ved Navn Georgius Subbert, som laa udi Hans Krmmers Hus, havde givet beskreven. For det tredie Steen Hansens skriftlige Vidnesbyrd. Dernst Falkvord Pundfrs Vidnesbyrd. Og for det sidste Christen Povelsns Vidnesbyrd. Ellers blev og samme 22. Juni Landsdommers Dom og Vidnesbyrd mod samme uddiske Menneske paa Kige Ting fremfrt, lst og paaskreven. Men hvad der i den indeholdtes, staar der ikke. Dog at det ikke har vret godt, er deraf at slutte, at der hos lses, at hendes Mand Jens Nielsen da i fire Ting havde begiret hans Hustrues Skudsmaal, og ingen har turdet understaa sig at give hende noget Skudsmaal imod Landsdommers Dom og Vidnesbyrd. Den 20. Juli er antegnet, hendes Husbonde Jens Nielsen at vre for otte Dage tilforn given kongelig Varsel at mde samme Dag til Tinge paa hans Hustrues Vegne at svare til det, de samme sexten Mnd vilde fremfre. Den 27. Juli staar der, at samme sexten Mnd ere af samme Jens Nielsen indstvnet for Landsdommeren, og at Stvningen til Tinge samme Dag er lst og paaskreven. Ikke desmindre have samme sexten Mnd den 3. August fuldkommet deres Tag og: Endrgtelige (saa lyder Ordene i Bogen) hver efter anden lagt Haand paa Bog og bedet dem saa sandt Gud hielpe og hans hellige Ord, som de udi denne Sag ikke rettere udi Sandhed kan forfare, end Johanne Thomesis jo har vret Aarsag udi den onde Medfart, som er vederfaret Hans Krmmers Dreng, som siges at vre besat, og at de kunde ikke rettere sige, end hun jo skyldig er udi Trolddoms Gierninger og Konster. Den 24. August bliver hun atter stillet for Retten, saasom den, der samme Dag skulde lide for sine Gierninger. Og meldes, at hun da som tilforn har bekiendt det, som hun var beskyldt for, desligeste udlagt Voldborg Bdkers, Maren i Rinsbierg, Mette Banghors og en Pige ved Navn Kirstine, som havde tient hende, og at de vare saa slemme i Trolddom og end vrre, end hun var, og derpaa vilde hun gaa til sin Dd. Derforuden meldes, at de sexten Mnds Tag over hende samt Vidnesbyrdene ere til Landsting dmt for fulde, og at Landsdommers Dom derom er inden Tinge lst og paaskreven. Ydermere at bemeldte Matz Jensen paa Hans Krmmers Vegne samme Dag til Tinge har vret begirende Dom og Ret over hende, og at hun derfor er dmt fra hendes Liv og for hendes onde Gierninger at straffes paa Baal og Brand efter Loven. Samme Dag giver og Matz Jensen paa Hans Krmmers Vegne Mette Banghors fuldkommelig Sag, og: At hun (saa lyder Bogens Ord) med Boel Peders i Eghi, fornvnte Johanne Thomesis og flere have vret med at opmane Dievelen og frt det onde i Hans Krmmers Hus og i saa Maade Aarsag i den Medfart, hans Dreng, som siges er besat, er med beladen, eftersom de nu tvende derpaa ere gaaede tildde; og var han begirende en niagtig Borgen for hende etc. Den 11. September meldes Johanne Thomesis at vre henrettet. Desligeste staar der, at den Kirsten (eller Kirsten Larsdatter), som hende tient havde og var udlagt af hende, er samme Dag stillet for Retten at dmmes og lide for sine Gierninger, som hun havde tilforn bekiendt og da ogsaa for Retten kiendte, nemlig at hun havde giort den uhrlige Gierning med Fonten i Kige Kirke at besmitte, og at en Troldkvinde ved Navn Skiel-Annike flyede hende en Skammel, som hun tog i en af Stolene; den stod hun op paa, mens hun det giorde. -- Dommen faar hun, at miste sit Liv og at straffes paa Baal og Brand. Og dermed begynder Vidnesbyrd at fremfres mod Mette Banghors. Iblandt hvilke ere disse, at bemeldte Kirsten for Retten samme Dag bekiendte, hun havde hrt af Johanne Thomesis, at baade Mette Banghors og de andre, hun havde udlagt, var med at opmane den onde og at indfre ham i Hans Krmmers Hus. Den 21. Septbr. vidnes hende paa, at der hun af Kathrine Markusdatter blev tilspurgt, om hun havde hrt noget om Johanne Thomesis Handel og om hun havde skikket den onde ind til Hans Krmmers, undskyldte hun hende og sagde, Johanne deri var uskyldig. Ikke desmindre, der Kathrine spurgte, hvem det da havde giort, svarede hun og sagde, somme vare levende og somme vare dde. Til hvilket Vidne Mette, som da stod for Retten, sagde nei, og at hun ikke saa har sagt. Dog bengtede hun ikke, at Johanne var ligesaa uskyldig som hun er i denne Sag. Den 5. Oktober fremfrtes det foromtalte Vidne af fire Dannekvinder, som saae, at den besatte Dreng sprang op af Bordet og hngte sig under Bielken ved Benene som en Kat og hrte den onde sagde af ham, hans Frue hedder Mette paa Banghors. Den 26. Oktober meldes, hun paa Raadhuset har udi Borgemester og Raads Nrvrelse adskilligt bekiendt efter en skriftlig Fortegnelse, som derom blev oplst. Desligeste at hun samme 26. Oktober denne Bekiendelse var gestndig og sagde, hun af ganske Hierte fortryder, hun havde givet sig Fanden ivold. Samme Dag efter Matz Jensens Begiring paa Hans Krmmers Vegne forordnes sexten Nvningsmnd, som skulde granske, udlede og udi ret Sandhed forfare, om hun er skyldig i det samme, Matz Jensen har givet hende Sag for. Samme sexten Mnd opregnes derefter ved Navn. Den 9. November bekiender hun for Retten, at: Voldborg Bdkers var med at indfre (saa lyde Ordene) det Dievelskab og onde Medfart, som den lille Dreng til Hans Krmmers er beladt med, og at vre ligesaa god som hun er. -- Dog at samme Voldborg ikke var med at opmane den onde, men at hun var med at bre den onde ind i Hans Krmmers Hus, og hendes Apostel hedder Smukker, og at Mette, Johanne Thomesis og Voldborg Bdkers, de vare samtlige om at bre den onde ind i Hans Krmmers Hus. Den 30. Novbr. fuldkomme de sexten Mnd over Mette Banghors deres Tag. Hvorom staar antegnet, at de samme Dag lagde Haand paa Bog og endregteligen svore Eed og Jevneed og afsagde, at fornvnte Mette Banghors er skyldig i den onde Medfart og Hus-Kors, som Hans Krmmers Dreng er med beladt, og at vre skyldig udi Trolddomskonst, saa hun derfor br at lide. Den 7. Decbr. meldes der, at samme Tag er af Landsdommeren kiendt ved Magt, og at hun derfor samme 7. Decbr. er sagt fra hendes Liv, at straffes med Baal og Brand. Dermed lod Hans Krmmer Sagen fare. Derfor staar der antegnet Mandagen den 13. Decbr., at efterat Mette Banghors var af sexten Mnd kiendt skyldig i det hun blev beskyldt for, har Matz Jensen paa Hans Krmmers Vegne sagt sig fra Sagen og intet mere at ville have dermed at bestille. De andre Dievels Lemmer sgtes af vrigheden i Byen og andre, dem mistnkt havde. Og begyndtes saa Proces mod Voldborg Bdkers og Annike Christoffersdatter. Og toges Aar 1613 den 22. Februar Nvningsmnd over Annike og den 22. Marts over Voldborg. Samme 22. Marts, saavel som den 29. dito og den 10. Mai fremfres og Vidnesbyrd mod denne Voldborg, iblandt hvilke ere disse de mrkeligste: Hans Pottemager vidnede at Voldborg var engang kommen ind til hans og der faldt tre Gange i Kn for hans Hustru og vilde have Barnet at lege med; men der hun ikke fik det, begirte hun at besee nogle Potter og fik dem ikke heller at see; gik saa vred paa Dren. Og derefter er strax en ganske Ovn fuld af Arbeide snderslaget og fordrvet, alligevel ingen Mennesker rrte derved. Saa og er hans Hustru bleven langsommelig Tid syg. For hvilken Skade og Sygdom han gav hende fuldkommelig Sag. Peder Lademager og andre adskillige vidnede om en Guldsmedsvend, som havde ligget en Nat til Voldborgs, at han har beklaget, samme Nat var ham en ond Nat, og at Voldborg og hendes Pige have frt ham over Trtoppe ind paa Gammel-Kige Kirkegaard og der gravet en Trv, som de vilde have ham derned. Og at han i nogles Paahr har sagt til Voldborg: Gud forlade eder for Nat, i have giort mig fattige Karl. I have giort mig en ond Nat; i og eders Pige ere lige gode. I burde at vre brndt paa en Ild for ti Aar siden. -- Desligeste at han samme Nat barbenet og i Skiorten med et draget Vrge i Haanden er kommen ud af Voldborgs Gaard og til hendes Nabo Peder Lademager og bedet for Guds Skyld, at de vilde lade ham ind; ellers, sagde han, tage de Livet af mig. Rasmus Rafn og Lars Bdker med oprakte Fingre vandt efter Loven, at de i Peder Karmagers Hus har seet, at som de bedst talede tilsammen, kom Peder Karmager at sidde i et Kar som var ved fiorten Tnder Vand udi, og ingen saae eller vidste, hvor han kom derudi. Og havde de ikke strax faaet fat paa ham og taget ham op af Karret, da havde han deri druknet. Videre at Bartskiren M. Hans og hans Sn Casper vandt, at der de efter Begiring kom at forbinde samme Karmagers Kvinde, viste hun noget levende i sit Laar, som lb op og ned som en spd Gris. Og der M. Hans vilde skire et Hul derpaa og mente det skulde vre af Sygdom, gav det sig strax op i Hovedet, saa Hovedet slog op og ned, at nogle Kvinder det maatte holde. Desligeste at der han atter kom derhen, har hun spyttet ad ham og med en slsom Skik revet Plasteret af og vilde ingen Salve lide. Saa vandt og Thomas Birnsn og Matz Jensen med oprakte Fingre, at de have engang vret i Peder Karmagers Hus og samme Tid seet og hrt mange underlige Ord af hans Kvindes Mund, saavel som og underlige Fagter, saasom hun var besat. Og der den onde blev tilspurgt, hvad han var for en, svaredes af Kvindens Mund: Jeg er Lucifer. Min Frue Voldborg Bdkers kom mig ind i dette Menneske at jeg skal pine hende; at samme Voldborg var hans med Krop og Sil til evig Tid. -- Det samme meldes og flere at have vidnet. Iblandt andre Gregers Guldsmed, som og lagde dette dertil, at den onde sagde, Voldborg havde besvoret sig med ham, for hun kunde faa Slv og Penninge nok. Den 29. Marts stilles Annike Christoffersdatter for Retten og selv bekiendte, som hun havde giort mange Gange tilforn, at hun var skyldig i det, hun blev anklaget for. Udlgger og samme Voldborg saavel som Else Holtugs, Birthe Rokkemagers, Karen Eriks og Kirsten Vverkvinde. Siger og at Kirsten Vverkvinde i Fngslet har vret begirende, hun vilde aarsage hende. Samme Kirsten, som stod der til Vedermle, brd omsider ud og begirede den hellige Kirkes Forbn for sig, at hun kunde komme til en sand Bekiendelse og Poenitentze. Men Annike faar samme Dag af sexten Mnd dette Tag, at hun var skyldig i Trolddomskonst og haver medvret at opmane Dievelskab, som udi Hans Krmmers Hus er indfrt, saa hun br derfor at lide. Den 14. Juni stilles hun atter for Retten, og meldes de sexten Mnds Tag over hende den 2. Juni nst forleden til Landsting at vre dmt ved Magt efter Landsdommersdom, som blev lst og paaskreven. Annike bliver og i sin forrige Bekiendelse bestandig, og foruden de andre, hun havde udlagt, udlgger og Maren Bysvends og siger, at Karen Eriks har begiret af hende i Fngslet, hun vilde undskylde og aarsage hende. Blev saa dmt fra hendes Liv, paa Baal og Brand, til Hi og hedensk Jord. Voldborg Bdkers meldes den 10. Mai, den 7. og 14. Juni at vre rmt. Ikke des mindre bliver den 7. Juni over hende af sexten Mnd afsagt, at hun i Trolddoms Konst og Gierninger skyldig er og derfor br at lide. Den 14. Juni rber omsider Karen Eriks sig selv for Retten og bad Byfogden for Guds Skyld, hende maatte benaades hendes Liv; hun vilde gierne forsvrge Landet. Den 5. Juli siges Annike at vre henrettet; antegnes og Vidnesbyrd imod Maren Ringsbierg, der og skal vre udlagt. Iblandt andet bevises, hun har ladet sig bruge til at vise igien og med adskillige Personer brugt allehaande Kogleri og Signeri, som her ikke gires Behov at opregne, saa og spaaet om dem, og at hun har sagt om ens Sygdom, som hun blev tilspurgt om, at han var ikke forgiort af onde Folk, og at han staar aldrig op af den Syge og der lidt efter Paaske, som og skeete. Samme Dag beskikkes sexten Mnd over Karen Eriks, hvilke den 30. August dmte hende at vre skyldig i Trolddoms Konst og Gierninger, og at hun derfor br at lide. Den 13. Marts begyndes Proces mod Anne Olufs for Trolddom og fremfres Vidnesbyrd iblandt andet, at Kirsten Pedersdatter beklagede, der hun havde faaet engang at drikke af Anne Olufs l, fik hun ondt, saa det begyndte at lbe i hendes venstre Lg og saa langs opad og stdtes i hendes venstre Skulder, som det havde vret en Mus, hvilket hende holdt ved fiorten Dages Tid og skyldte hun Anne Olufs derfor. Anne Niels Ibsens vidnede, at efterat Anne Olufs havde engang lovet hende ondt, blev hun angreben med en underlig og heftig Sygdom og krb det omkring i Livet paa hende, og rev og sled, saa hun ingen Ro havde, og var det ligesom det havde vret en levende Snog og somme Tid som en Mus baade omkring Navlen, Skuldrene og Nakken. Den 26. Juni meldes Anne Olufs at vre henrettet. Samme Dag er og sexten Mnd forordnede at kiende: Om Else Holtugs (saa lyde Bogens Ord) kan befindes at vre skyldig udi det Dievelskab, som var hngt paa Lars Krogs Tag, som kunde give eller vre Aarsag udi Lars Krogs Ulykke og i hans Tieners Jrgens langvarige Sygdom. Derforuden andre sexten Mnd over Birgitte Rokkemagers, om hun kan findes med Trolddom at have forgiort hendes forrige Husbonde, og udi hvis mere hun paa adskillige Tider er beskyldt og udlagt for. Den 17. og 24. Juli fres Vidnesbyrd mod Else Holtugs og Birgitte Rokkemagers. Iblandt andet en skriftlig Fortegnelse paa Maren Murmesters Bekiendelse, som hun var gaaet tildde paa. Men hvad der stod i den meldes ikke. Derforuden at Ellen Hendrik Snedkers vandt og hitideligen beklagede baade for Gud i Himlen og for Verden, at hendes Mand engang var kommen i Skienderi med Birgitte Rokkemagers, og at hun truede ham og derefter manede den onde ind i deres Hus, saa at de slet ingen Ro kunde have derinde Nat eller Dag, og de ndtes til at slge Boligen derfor, og at hendes Mand siden blev syg og grueligen pintes og brndte saa saare som af gloende Ild og pintes saa i otte Aar til han dde, og i sit yderste gav Birgitte Skyld derfor. Didrik Snedker vandt desligeste saadant om Hendrik Snedker, og at han havde saadan Hede og saadan Brynde indvortes, at naar man lagde koldt Smr paa hans Bryst, da stod det og sydede, som det kunde staaet paa en Ild. Peder Pedersen vidnede, at Birgitte Rokkemagers havde paa en Sndag hentet l for en Skilling hos ham, og om Mandag Morgen derefter kom han gaaende ud i sit Bryggers, og ret som han lod Dren op, kom der en Ting lbende fra Urtekarret og imod ham, ligesom en Hare, og havde to ine som en gloende Gld, og siden den Dag kunde han aldrig faa en god Brygning l, og derfor skyldte han Birgitte fuldt og fast. Den 21. August bleve de begge kiendt skyldige i Trolddom. Den 18. Septbr. faar Birgitte Rokkemagers sin Dom til Baal og Brand, til Hi og hedensk Jord. Den 19. Oktober opkrves sexten Mnd over Mette Navnes, som af Birgitte Rokkemagers var udlagt. Den 6. November fres Vidne imod hende. Saa siger hun selv, at hun kunde dve Ildebrand ved to eller tre Ord, og det kunde hun gire, sagde hun, for hun var et Sndagsbarn og sagde, det var ikke Trolddom. Den 20. November dmmes saaledes af sexten Mnd, at efterdi hun af adskillige Troldkvinder er udlagt at vre medvidende udi Trolddomskunster, og haver forgiort hendes egen Mand, hvorpaa nogle af dem ere gaaede tildde, saa har hun og i mange Aar havt et ondt Rygte for Trolddom, og intet godt Skudsmaal hende af nogen bliver meddelt, er ogsaa bevist, hun haver lovet ondt og Ulykke, og de, hun har lovet det, har saa faaet, da kunde de ikke skire eller purgere hende for Trolddoms Sag; men hun udi samme onde Dievels Konst og Trolddom skyldig er, saa hun derfor br at lide. * * * * * Saa vidt om denne forskrkkelige og grusomme Dievelens Vold og Tyranni og det vrige af Historien; thi videre Kundskab om noget, der vrd er at fortlle, var ikke at bekomme. Og dette er saa Enden og Udgangen paa denne Handel. Gud os naadelig fra alt ondt bevare! End of Project Gutenberg's Et forfrdeligt Hus-Kors, by Johan Brunsmand License: Share Alike