Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net Avskriverens bemerkninger: penbare trykkfeil er rettet i denne e-boka, men forfatterens stavemte for vrig er beholdt. S/S "STYGGEN" AF BURCHARD JESSEN 4. TUSEN FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) KRISTIANIA 1917 Copyright 1917 H. Aschehoug & Co. Kristiania. W. C. FABRITIUS & SNNER A/S. INDHOLD Side 1. By og bygd 1 2. Gjennem pumperne 14 3. Nedenom og hjem 47 4. Jesabel 63 5. Syndens sold 81 6. Diplomatiske forhandlinger 97 7. Mamons trller 117 8. Sandheden om briggen 131 By og bygd. Der var igrunden altfor meget lys. Paa en skyfri junihimmel stod en blankpoleret sol og sendte digre straalebundter ned over byen og havnen, over fjorden og fjeldene rundt om. Rundt Vaagen laa husrkkerne og formelig ste varme ut af trvrk og murer. Luften var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige dunster, for end ikke det mindste vindpust bragte svalning eller frisk luft. Over paa Tyskebryggen stod kjbmndene enkeltvis eller et par tre i klynge og svettet under skurene paa bryggekantene; men det var saa varmt at de ikke engang orket at klage over tidernes elendighed, som de ellers pleiet. I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en stor engelsk damper omgivet af skuter og baater. Den fyldte hele havnen med wincherammel og al herlig sti, saa man selv i denne dsige dag fik et indtryk af liv og rrelse paa Vaagen. Over paa den anden side ved Fstningskaien laa en enkelt rutebaat og forsgte at se smart ud. Det var jo midt i turistssonen. De elektriske frger vimset frem og tilbage som sdvanlig og ret udfor moloen laa en liden slbebaad plat stille og drev. Det var Styggen, kaptein Jonas Ratje. Jonas Ratje havde faret tilsjs siden han slap for presten; og det var lnge siden. Han havde pliet mange have og seet lidt af hvert i verden; men det var gaaet ham som det gaar alle sjfolk. Han var blevet ludende lei af sjen endnu fr han var femogtyve aar gammel. Saa giftet han sig og sjlivet blev ligetil uudholdelig. Men engang da Ratje alt var lidt oppe i tredveaarene faldt han over gamle maskinist Dick Darling, en underlig skrue, halvt skotte halvt nordmand af herkomst. Den gamle var lige saa lei af sjen som Ratje og vel saa det. Men nu havde han faaet ie paa et gammelt vrag af en taugbaat som var tilsalgs. Dette var i South Schields. Enden paa visen var, at han og Ratje gik i kompani. De fik vraget for spotpris; foretog egenhndig en del hist paakrvede udbedringer, og seilte nddeskallen over Nordsjen i oktober maaned, de to alene, eftersom de ikke havde raad til at hyre hjlp, og forresten vist ikke havde kunnet faa nogen til at gaa med, selv om de havde kunnet betale. Det var det rene galmandsvrk; men mrkelig nok kom de ikke alene helskindet over men var ovenikjbet saa heldig at trffe paa en drivende brig udenfor Marstenen. De tog den paa slb og tjente en ganske pen skilling paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel i nogenlunde stand paa fillebaaden sin. Men det var den eneste gang de virkelig kunde siges at have havt lykken med sig. Siden havde de og Styggen frt en tilvrelse saa at sige fra haand og i mund med slbning og mere eller mindre legalt sjrveri. De havde fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og ugleseet af konkurenterne. De havde maattet sluge mange bitre skuffelser; men lidt efter hvert havde de lrt alle trick i traden, og nu efter nogen lange aars lretid havde de vundet frem til en egen position her nede paa Vaagen. Ingen kunde sige, at de var elsket, hverken Jonas Ratje, Dick Darling eller Styggen; men de var frygtet. Ratje havde nemlig blandt andet en tunge, som ved passende anledning kunde lgge ord til en situation paa en maade, som ikke saa let glemtes. Og Dick kunde paa sin stilfrdige, uudforskelige maade mrke en uven, saa man vogtet sig for at komme ham tvers for baugen mere end hist ndvendig. Men netop fordi disse to, hver paa sin maade, forstod den kunst at vre ubehagelig, hvdet de sin stilling, selv om de uafladelig levet paa krigsfod med hele bugserbaadflaaden. Det var en stille intens undergrundskrig, som aldrig bd et iebliks vaabenhvile. Alligevel ligte de sig igrunden fortrffelig, for kampen gav dem stadig mange smaa triumfer. Mangen spnding, som livet op i hverdagslivets einerlei, var deres. Endelig havde de begge evnen til at nyde skadefrydens salighed. Det var ikke ubetinget smukt; men slig som forholdene nu engang laa an, var det sundt. * * * * * Saa laa altsaa Styggen hin solhede sommerdag med stoppet maskine og drev udenfor moloen. Ratje hang over rattet og Darling stod i lugen til maskinrummet og trret svetten med en tvistdot. Desvrre var det ddt i businessen for ieblikket. Det srgelige faktum var, at de havde ikke havt en job hele dagen; for imorges kom Sabben og nappet et skudeslb til Salhus lige for nsen af dem. Begivenheden foranlediget mange undvendige ord fra Ratje og en stille beslutning om hevn hos Dick. For at faa en smule aflb for noget af sin galde havde Ratje derpaa sat kursen for Sukkerhusbryggen, hvor han tog ind ti tons vand fra byens vandvrk. Samtidig fik han anledning til en srdeles oplivende krangel med vagthavende havnebetjent, som han snd for tre af de nvnte ti tons. Men det var ogsaa alt Styggen og dens bestning havde udrettet hele den udslagne formiddag, og nu gik klokken alt mod tolv. Ude ved Heggernsset laa en vedlastet sognejgt med raaseilet hngende slapt langs masten, mens tre mand i en fring sled for haarde livet med at bugsere den indover. Ratje tnkte et ieblik paa at gaa ud og praie den for slb; men bestemte sig alligevel for at lade vre. Der var liden mening i at brnde kul paa slig en uvis forretning. I bedste fald kunde han tage ind to tre kroner for slbet; men sandsynligheden talte for at jgteskipperen, den gnier, vilde spare sine kroner og lade folkene slave sig ihjel. Det var langt tilkvlds, og naar bare han var inde og vel fortiet til natten, saa var vel han tilfreds. Nu var der intet andet tilbage end et lidet forlorent haab om at Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, skulde komme og praje dem for et slb. Slikt hndte iblandt, for Ratje og Trumpen havde sine smaa hemmelige aftaler, iflge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet Styggen naar det var noget. Aftalerne var lige fordelagtige baade for Trumpen og Ratje; men kanske ikke fuldt saa indbringende for Hahn & Hinken. Desvrre, man kan nu engang ikke drive sjrveri uden at det gaar ud over nogen. -- Og Ratjes samvittighed var tielig. * * * * * To kjuagutter havde najet en baad fra en sognjgt inde ved Drggen. Nu satte de kursen freidig mod fjorden, mens sogningen stod igjen og raabte og bandte i solstegen. Imidlertid begav det sig, at de to vikinger rg i totterne paa hverandre om suprematiet ombord. Det endte med et gallaslagsmaal, som gav sogningen tid til at forflge synderne landvrts. Flgen var, at da de to i baaden havde fundet ud, hvem som var den strkeste og havde indrettet sig derefter, saa stod sogningen paa pynten af Fstningskaien for at standse dem med sin tales velklang eller paa anden maade. Han opnaaede ogsaa det. For da de to i baaden kom tvers af pynten, lagde de sig tilro paa aarerne og optog ordskiftet paa sin side. Sogningen skjldte, saa godt han havde lrt, og selv syntes han det ikke var saa lidet; men han opdaget efterhaanden, at han havde fundet overmnd i den kunst. Med medfdt veltalenhed udste gutterne sin kritik over den stakkars bonde. De fortalte ham niagtig og uden omsvb, hvad de syntes om hans personlige udseende. De gav en kort og drastisk oversigt over hans familieforhold og afstamning, saaledes som de opfattet det. De valgte med kyndighed og virtuositet sine udtryk fra det bergenske gadesprogs rige ordforraad. Sogningen havde fuldt ud flelsen af at ordene ikke var smigrende. Derfor svor han ved alle sine hjemlige guder, at fik han saasandt fat i de nederdrgtige byfantene, saa skulde han minsandten rundjule dem slig, at de ikke skulde se ud som folk de frste fjorten dagene. Ratje var blevet opmrksom paa balladen. Han raabte bort til Dick, at maskinen skulde sttes igang, og et par slag af propellen bragte dem over paa den anden side af indseilingen, hvor de havde fuld oversigt over komedien. Det var fra frst af pur nysgjerrighed, som bevget Ratje til denne manvre; men pludselig slog det ham, at her var en liden forretning at gjre. Han studset et ieblik paa, hvorledes han skulde gribe sagen an. I grunden var der nok af kjuagutten i hele hans konstitution til at hans sympatier var helt og holdent paa de to benglers side; men samtidig var han klar over, at det ialfald ikke var dem som kunde betale for assistance. -- Og derefter tog han sit parti. Sei, du sogning! Eg er enig med gutungerne i, at du ser ud som en abekat; men det er det samme, ka betaler du meg for at stte deg ombord i baaden din? Sogningen bed over agnet. Nu var hvnen indenfor rkkevidde. --En krone, bd han flot vk. Gaa hem og blaas. Vil du give ti? Nai, kom det bistert tilbage. Denne verdens nydelser kan kjbes for dyrt. Nai, sagde han endnu engang afgjort. En krone og femti! Vil du saa kom an. Nai, hermet Ratje og satte sig tilrette paa hyttetaget. De to unge haabefulde var alt paa vild flugt bortover mod Skudevigen. To kroner da, og ikke en re mere. Hr her, din gamle noksagt. Om fem minutter er gutterne kommet iland, og baaden din er i drift udover fjorden. Vil du saa give fem kroner for at blive sat ombord, eller vil du ikke? Sogningen stod ubeslutsom. Synderne var nu nsten helt borte ved Bontelbo; men fem kroner! Nei piskedausen, det var alligevel for mange penge, og atter bed han af: Nai! Ja ja far, som du vil. Farvel, hils hem. Fuld fart forover Dick! Men det blev formeget for sogningen. Et var at sige nei, saalnge der var haab om hjlp; men at se baaden og hvnen glide sig ud af hnderne, det klarte han ikke. Han sukket tungt, trket sig over ansigtet med hueforet og raabte: Nei stop nu lidt kar. Du har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa vre fordmt for en dyrkrmmer, din byfant. Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han frte. Jump ombord, din grinebider. Sogningen var saa ivrig efter at begynde jagten, at han nr var hoppet paa sjen. Driv paa karer, driv paa, sagde han. Han trampet i dkket af bare utaalmodighed. Men Ratje tog det med irriterende ro. Han satte sig godt tilrette paa hyttetaget og gjorde ikke den ringeste mine til at ville komme afsted. Sogningen var frdig til at fly i flint. Tag det med ro, din hankat. Jeg liger ikke slige gebrder ombord i mit skib. Vi har ingen hast. -- Pengene frst, fr kommer vi ikke af pletten. Naaja, der gik et kostbart minut til spilde med yderligere vrvl; men da sogningen saa at gutterne var naaet helt bort til Gert Meyers boder med al udsigt til at naa land, fr de kunde bli indhentet, saa tog han det fornuftige parti. Han halte op en stor hestehandlerportemon og talte forsigtig op paa hyttetaget fire kroner og femti re. Endnu i dette hellige ieblik maatte han prutte. Det er alt jeg har. Du lyt gjre det for det, sagde han afgjrende og stak portemonen i lommen igjen. Men da vaagnet Ratje. Aa du din skidne, stinkende bondeknl, er det mig du vil holde for nar? Tag dine raadne skillinger og se til at pille dig iland og det lidt fortere end fort. Din udspekulerte gorilla. Har jeg sagt fem kroner, eller har jeg sagt fire kroner og femti re? Kom iland, hrer du, straks paa flyvende flekken. Sogningen sagde ikke mere. Han halte op pungen igjen og lagde den sidste femtiringen ved siden af de andre pengene. Allright! sagde Ratje, han strg pengene til sig i en haug. Full speed, Dick. Hurry up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for dyden Styggen gjre sin pligt. Jagten var kort men spndende. Gutterne som syntes det drog i langdrag, havde alt gjort sig op, at der blev ikke noget af det hele, og havde ndret kurs udover fjorden. Men da de saa mrket, at de blev forfulgt, gjorde de et fortvilet forsg paa at naa ind i baadhavnen ved det militre badehus. Men Styggen var dem for rap i vendingen. Det blev straks indlysende at tilbagetoget var afskaaret. Da tog pokker ved dem. Al deres medfdte gutteondskab tog fart, og mens bugserbaaden halte ind paa dem, saa det hist kunde vare et minut endnu, brugte de dette minut til at varpe overbord aarer og skar, tofter og tiljer. Alt som lst var slang de bortover sjen saalangt de orket. Sogningen stod og saa paa delggelsens vederstyggelighed og bandte saa blaa luen stod ham ud af halsen. Hu! Han skulde lre de banditterne! Ratje frydet sig, og selv gamle Dick kunde ikke lade vre at smile. Hvad fanken var det som randt i dem? Den ene af gutterne rev nyglen af baaden og sendte den samme vei som alt det andet, og da det var gjort, reiste han sig og lo frydefuldt mod solen. Det saa ikke ud til at knegtene var bange for konsekvenserne. I samme nu som Ratje hukket baadshagen i baaden sprang begge gutterne paa sjen og lagde paa svm udover. De havde nok regnet ud paa forhaand at sogningen frst og fremst vilde tnke paa baaden; men uden aarer og inventar og uden nygle kunde han i det mindste ikke forflge dem. Det gik ogsaa ganske rigtig slig. Sogningen hoppet i baaden sin uden at tnke paa flgerne, og Ratje, som straks var med paa noterne, stdte den fra borde med kraft og eftertryk. Der sad sogningen. Ratje tog roret igjen og satte efter synderne, som han halte indenbords lidt mere haardhndt end strengt taget ndvendig. Han var halvt om halvt tilsinds at holde en liden ekstradommedag for sin egen fornielse; men samtidig var han paa det rene med, at sogningen skulde holdes udenfor den affre. Det var ikke ndvendig, at en slig stril lagde haand paa byens barn. Han skulde selv besrge det forndne. Sogningen sad i baaden og raabte og skreg og bar sig. Han havde stukket en finger i nyglehullet og havde det ikke bekvemt. Ratje gjorde atter en sving bortover til ham. Halloi, hvad bljer du efter? Nu har du jo baaden din. Han stak hnderne i lommen og godtet sig inderlig. De infernalske spillopmagerne havde virkelig gjort sine sager upaaklagelig. Aarene og det andet kram? Nei far, jeg har andet at bestille end at fare Byfjorden rundt efter vraggods og drivtmmer. Det bliver din egen sag, som ikke ved, hvad et par gte bergenske kjuagutter kan finde paa. Desuden det er udenfor kontrakten. -- Men det er det samme. Hvad betaler du? Sogningen vilde ingenting betale, og han sagde det med mange ekstra sprogblomster. Nei nu er du grov, sagde Ratje. Men ligemeget. Du skal ikke faa sagt, at jeg er vrangvillig mod en god kunde. Vil du give mig to kroner, saa skal jeg fiske op det meste saa du bliver hjulpen. Sogningen vilde fremdeles ikke. Allright, min mand. Naar du er saa sta, saa faar du have det saa godt. Jeg skal vente i fem minutter, om du vil ombestemme dig. Da tre minutter var gaaet havde sogningen udtmt saa meget af sin galde, at han besluttet sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da hndte noget. Ratje skulde netop til at fiske op den frste aare, da Dick pludselig afbrd ham: Lad nu de narrestrekerne fare. Nu er der andet at tnke paa. Ser du derude i Kvarven? Ratje lod aaren drive og skygget med haanden over inene mod solen. Donnerwetter! Det er Midnight Sun! Gudskelov, vi har ti ton ferskvand paa tanken. Frst til mllen faar frst male. Det blir femogtyve kroner mindst til os det, Dick! Shake her up, old man. Nu gjlder det at vre om sig. Han blev saa ivrig. Men saa kom det som en eftertanke. Men vi kan ikke lade den arme tosken ligge her og drive. Vi maa! sagde Dick trt. Kast gutterne overbord og lad dem hjlpe sogningen. Ja du siger noget. -- Men nei, det bliver alligevel synd. Han hukket baadshagen fat i den anden aare, som netop kom drivende forbi og halte den indenbords. Se her, din vadmelsbrok! skreg han og kastet aaren over til sogningen. Denne var ikke sen til at gribe den. Nu klarer han sig altids. Gutterne faar flge med. Vi stter dem iland paa Sukkerhusbryggen, naar vi gaar ind efter ny vandforsyning. Han hug nven i rattet. Dick giv hende alt hun kan taale, om saa kjedlen din gaar tilhimmels. Gjennem pumperne. Paa hver sin side af den hitidelige kontorpult i det indre kontor sad de herrer Hahn & Hinken. Nede ved dren i respektfuld afstand stod taugbaadskipper Jonas Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Af og til kastet han et bekymret forventningsfuldt blik bort paa Hinken, som pleiet at fre ordet der paa kontoret. Men Hinken sad lnge uden at sige noget, han saa ned i nogen papirer i dybe tanker. Ratje forsgte et diskret kremt; men det lod ikke til at det hjalp. Der gik et minut og to og tre. Situationen blev nsten lummer, og Ratje gjennemgik i stilhet sit synderegister. Der var jo desvrre et og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed ikke var saa blankpoleret, som den gjerne burde vre. Kunde det vre mulig, at firmaet havde faaet greie paa de filleprocenterne, som han pleiet at stikke i arbeidsformanden deres, denne Trumpen som han kaldtes; eller var de kommet under veir med, at han pleiet at kulle Styggen fra firmaets kulskuder, uden altid at huske det ved opgjrene. Eller -- -- Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken: Ved De hvad, Ratje, 57 kroner for de sidste slbene, det er blodpenge. Undskyld hr. grosserer, naar grossereren betnker at vi arbeidet i et kjr uden skaffestunder og langt udover natten. Ja De ser, Trumpen har jo kvitteret for timetallet, og -- -- Ja ja. Lad nu det vre godt for denne gang. De kan hve pengene ude hos kassereren. Men det var nu ikke nrmest det vi skulde tale om idag. Hm, sig mig, kaptein, kan De paatage Dem at forsvinde fra jordens overflade, De og baaden Deres, og han den gamle maskinisten, hvad er det nu han heder? Dick Darling. Javel, det var det han hed. Kan Dere forsvinde totalt i otte dage uden at vkke opsigt og uden at nogen kommer med ubekvemme sprgsmaal? Det kommer saamen an paa det, trak Ratje det tvilende ud. Ja, det skal naturligvis ikke gjres for ingenting. Vi betaler en rimelig dagpenge for baade folk og skib. Kunde ikke grossereren forklare det lidt nrmere? Nei, frst maa jeg vide om De kan dette eller ikke? Naar? Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke fr om en fjorten dage. Jo, det kan jeg altids klare. Der er mere end tid nok til at slaa ud nogen skrner, som nok vil blive troet. Men jobben? Skal vi snakkes om senere. Midlertid faar De holde Dem klar, srge for at proviantere for en fire fem dage og fremforalt ikke lade nogen vide, hvor De skal hen. Nei, det er vel vanskelig nok det, naar jeg ikke ved det selv engang. Bliver det langt slb? Nei slet ikke slb. De skal ud paa andre eventyr og farter dennegangen. Og er De den mand jeg tager Dem for saa kommer De at lige Dem godt. De skal faa bud fra mig, naar saalangt kommer. Hinken fordybet sig atter i sine papirer for at antyde at audiensen var forbi. Ratje gik. Det var regnveir, rigtig sipende regn. Folk i Strandgaden pilte afsted i den graakolde eftermiddag for at komme i hus saasnart som mulig. Bare en konstabel vasset afsted med langsomme reglementsskridt midt i gaden. Alle andre havde som sagt hastvrk, undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange staaende i dybe tanker. Engang var det enda saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og spurgte om han var ansat som Christiessttte, hvis ikke fik han flytte sig fra fortoget fr han groede fast. Ratje smilte og tog sig sammen. Han gik ret ombord i Styggen. Den laa som vanlig naar den var ledig ude ved Holbergsbryggen. I salonen sad Dick og Trumpen og spyttet skraatobak udover drken. Trumpen flyttet sig for at give plads for Ratje: Nu, hvordan gik det. Gjorde han vrvl, spurgte han. Nei, han betalte allright nok, og du skal faa dine procenter, naar bare du giver tid et ieblik. Men frst faar du give mig greie paa, hvad fanden han har i htten, han chefen din. Ratje berettet niagtig hvad der var gaaet for sig paa kontoret; men Trumpen havde ikke frten af nogen ting, saa det hele lb ud i rkeslse gisninger. * * * * * Noget raaddent er der et eller andet steds, det kan vi ialfald regne ud. Frst al denne forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede det er mistnkelig. Og saa tnke sig til, at Hinken af egen drift byder 40 kr. dgnet og frie kul. Nei, det hnger aldrig rigtig sammen. Havde han budt 20 og jeg havde forlangt 40, saa havde han maattet betale 30, det vilde vret det normale. Men byde 40 og give 40 uden vrvl! Enten skal vi lastes med nitroglycerin eller smuglegods, det kan du tage gift paa, Dick. Og naar vi skal gaa syd til Slotter, hvorfor pokker skal vi da ud Hjeltefjorden og gaa udenskjrs det stykke nedover, sig mig det om du kan. Ratje stod ved roret og Dick Darling sad paa maskinskylightet. Regntunge skyer hang lavt over fjorden og de nakne bjergknauser laa farvelse og gldelse rundt om. Hist og her kom de forbi en bondehytte eller et baadnst; men det livet ikke op i landskabet; for der var over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det var som om selve luftens raakolde fugtighed lagde en dmper over alt som vilde udover hverdagslivets ensformighed. Styggen snftet og bar sig, som om den slet ikke ligte denne uvante tur, og kulrgen laa som et uldent baand efter den i kjlvandet. Rundt om kredset maager lavt over vandet. Er det meningen, at vi skal gaa srover inat, eller tnker du at ankre op i en eller anden vig og afvente dagen? spurgte Dick. Ved ikke. Jeg ved i det hele taget ingenting. Det er det forbistrede ved det. Hinken gav ordre til at gaa denne veien tilhavs og derefter skulde vi gaa srover, hvis ikke noget hndte i mellemtiden. Men, sagde han, han antog vi vilde faa nrmere ordre. Hvor den skal komme fra maa guderne vide. Men for os kan det jo vre lige fedt. Vi har frti kroner dgnet og frie kul, vi, og kan det more ham at vi flyr rundt som et spektakel og en flyvende hollnder for den betaling, saa gjerne for mig. Jeg var bare tilfreds vi kunde farte rundt hele aaret paa tamp for slig fragt. Endnu fr Ratje fik talt ud, skjd en fring frem bag nrmeste odde. Den var bemandet med en mand og en gut. Den lagde sig lige i Styggens kurs og der blev den liggende og vente til den kunde praie. Der har vi bud fra Hinken, sagde Ratje. Dick bare brummet noget uforstaaeligt. Hvad er der nu iveien? Aa bare det, at hvis Hinken har noget hemmeligt fore, saa er han en tosk til at arrangere. Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du med det nu? For nu har jeg opdaget den femte, som er mere eller mindre indviet i hemmeligheden og endnu flere bliver det. Det er dumt. En hemmelighed br kjendes af saa faa som mulig. Men de som kjender den br kjende den tilbunds. Du er nysgjrrig Dick, og du er rgerlig fordi du ikke er indviet. Indviet? Det er jeg jo. Strilen der skal lodse os. Det stemte. Strilen skulde lodse. Han forlangte, at man skulde gaa videre med det samme, og stak tilhavs nordenom Sartor. Da var det allerede nsten mrkt. Men ingen lanterner blev sat ud og i mulm og mrke bar det sydover langs kysten. Under Marstenen oplevet de nogen spndende minutter. Det gjaldt at komme forbi uden at blive opdaget, hvis det var muligt. Ved at holde langs landet paa nordsiden, og derefter snige sig over sundet og stikke forsigtig ud igjen paa den anden side, mente Ratje at de kunde undgaa at blive seet; -- -- men ikke at blive hrt, for Styggen pset og stnnet, som om den vilde avertere sin nrvrelse for hele verden. Flgen var at de blev praiet fra fyret; men uden at svare dampet de videre i natten. * * * * * Tager man kartet for sig og stter det ene passerbenet paa Slotter fyr og drager en cirkel omkring det med en tre kilometers radius, saa finder man at en stor sektor af denne cirkel paa sydsiden af Slbfjorden er opfyldt af smaa er og holmer med trange sund imellem. Her er et virvar af smaa viger og smuthul, hvor en liden damper kan skjule sig om det kniber. Her er sparsomt bebygget med lange afstande mellem gaard og gaard. Didind var det Styggen satte kursen hen paa morgenkvisten efter sin hemmelighedsfulde nattereise, og netop som daggryet dmret i st ramlet ankerkjttingen ud af klydset. Der laa den nu i en lun liden afkrog. Rundt om hvet landet sig, saa at ingen kunde se den paa en kilometers afstand, og knapt nok skulde man blevet var den om man saa strg lige forbi, for den laa paa indsiden af en holme som skjrmet fortrinligt. Ja nu er vi her. Hvad nst? spurgte Dick Darling. Han stod i lugen sin, svngrtten og sur og gren i den regntunge morgen. Nu skal vi trkke kaffe og spise frokost, og naar det er besrget, saa skal vi trne ind og sove til den store guldmedalje. Vel, det er et program som anstaar mig. En halv time senere snorksov alle tre. * * * * * Gamle kaptein Brinkstein paa Ariadne stod paa broen og speidet forover. Det blaaste en stiv nordvestkuling og gamlingen var krbet i ly af brotrkket. Sydvesten havde han klemt godt ned over rene og hnderne var begravet i lommerne paa den store ulster. Styrmanden stod ved siden af ham og borte ved rattet stod baadsmanden tilrors. Ser De noget til fyret nu, styrmand? Det er lnge siden vi passeret Ryvarden, og det er snart saa mrkt at Slotter skulde vre tndt nu. Dette er den vrste svinejob jeg har havt saalnge jeg har vret skipper og jeg var en tosk, som ikke sagde nei. Vi har indenbords 1000 gallons wisky som skal losses, guderne maa vide hvor; men paa Bergens toldbod er det ialfald ikke. Bliver vi knebet saa er jeg en delagt mand, og bliver vi ikke knebet, saa ved hver mand ombord at her er ugler i mosen, saa fr eller siden maa det lkke ud. Gjorde jeg min ret, saa gik vi nu ret ind til Flesland og praiet toldstationen der og overgav det hele. Saa kunde Hahn & Hinken rase saameget de vilde, det fik blive deres sag. Min ryg vilde ialfald vre fri; men sparken fik jeg naturligvis. Aa ja, det lgs en slber til, siger man; men Hahn & Hinken ved ellers, hvad de pleier at indlade sig paa. De maa vel have en mening med, at de har givet ordre til at vi skal have maskinskade saasnart vi er tvrs af Slotter. Er De gal mand? Hahn & Hinken har aldeles ikke givet nogen slig ordre. Har De en anden opfatning br De ndre den snarest mulig. Hinken har bare skrevet til mig, at hvis vi tilfldigvis skulde faa maskinskade tvers av Slotter, saa kan vi temmelig sikkert paaregne assistance, saasnart vi heiser tre rde lanterner for at vise at skibet er uden styring. Men De indser vel, at det er noget helt andet end det De vrvler af Dem. Saa underlig kan det gaa for sig. Da Ariadne fik Slotter i sigte kom maskinisten op paa broen og meldte, at ikke mindre end tre rammelagere holdt paa at gaa varme for ham, og hvis han ikke fik stoppe og kjle dem af saa kunde han ingenting garantere. Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem himmel og jord om at holde det gaaende en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly af skjrgaarden og dryppe anker, og han srget for at baadsmanden ved rattet hrte hvert ord han sagde. Det kunde vre hndigt at have et vidne, om der siden blev sjforklaring. Maskinisten lovet at gjre sit bedste. Der gik et kvarters tid endnu; men saa begyndte maskinens fart at aftage mrkbart og ret som det var gjorde den et par dump og stoppet op fuldstndig. Der laa Ariadne og drev med hele Nordsjen tvrs paa siden og brndingerne en liden kvartmil nede i l. Det saa rigtig hyggelig ud. Faa op ndsignal, styrmand. Tre rde lanterner, saa faar vi se om der kommer hjlp. Men for sikkerheds skyld faar De se efter om livbaadene er klar. Styrmanden gik om sit arbeide og Brinkstein blev staaende igjen paa broen. Der lagde sig et trt trist drag over hans ansigt. Men idet de tre rde lys for tilveirs paa formasten, tog han sig sammen. Han trak i flitesnoren og udover sjen klang der et langt skjrende ul. Lidt efter ulte det endnu engang og saa endelig for tredie gang. Nppe var den sidste dybe tone forsvundet i kulingen, saa svaret det ensteds langt nede i l. Der kunde ingenting sees; men tre lange gjennemtrngende hvin arbeidet sig op mod veiret ganske tydelig. Brinkstein tog kikkerten og gransket kysten nie og et par minutter efter saa han en liden svart slbebaad pile ud fjorden med kursen ret tilhavs. Styrmanden var frdig med sit og kom atter op paa broen og meldte af. Se der styrmand, sagde skipperen og rakte ham kikkerten. Der hnder mirakler endnu lader det til. Nu faar De purre ud andenstyrmand og folkene forud. Det kan blive heisent nok at faa slberen ud. Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel tage den nye manillatrossen? Ja, den skal vel holde. * * * * * Samstundes laa en Collin Archer skite med tre rev i seilet bidevind ud gjennem Korsfjorden med kurs for Marstenen fyr. Den grnne rand om det sortmalede skrog fortalte, at det var en af statens toldkuttere, og den omstndighed, at den stod udover nu mod natten i sligt ruskeveir tydet paa, at den havde et specielt rinde. Det kunde forsaavidt vre rigtig nok. Nogen fiskere inde ved Haakelsund havde ladet falde et ord om, at der den foregaaende aften var strket en liden damper sydover udenfor kysten. Det var jo i og for sig ikke saa underligt; men den havde foretaget nogen hist besynderlige manvrer og gaaet i en bue indenfor fyret istedetfor at holde kursen ret sydover, og den havde ikke frt lanterner. Freren bestemte sig derfor til at lbe ud under fyret for at hre om man havde observeret noget der, endskjnt der var vel liden hjlp i det, for selv om det skulde vise sig at vre rigtig, saa var det jo nu et helt dgn siden. Man fik gjre sin pligt og heller stikke ind til Haakelsund for uveir til natten. Men under Marstenen fik han hre noget som tog natteroen fra ham. Fyrvogteren kunde meddele, at det var bugserbaaden Styggen af Bergen, som havde staaet sydover, og den havde undladt at svare da den blev praiet. Fyrvogteren havde kjendt den paa hosten dens; han kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men han var villig til at stte sin sjl i pant paa, at den ikke havde rene papirer. Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den hele historie lugtet raaddent. Dertil kom at Ratje med sdvanlig elskvrdighed havde tirret skipperen paa kutteren langt udover al taalmodigheds grnser her engang i sommer, da den laa i vindstille en dag, den skulde indover til byen og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje, det bst, staaet og viftet med en taugende og slngt mange haanende ord efter sig; men han havde ikke taget tolderen paa slb. Nu var der udsigt til at faa betale gammel gjld, hvis lykken var med; saa fik heller natteroen gaa fliten. Det var ikke den frste nattesvn man var gaaet glip af. Bare der havde vret et lidet fingerpeg om hvad Ratje havde fore; men forelbig var det hele jevngodt med at sge efter en synaal i et hils. Den eneste trst var, at den gamle skranglemaskinen til Dick Darling pleiet at holde sligt leven, at man kunde hre den halve milen borte i fint veir. Og en tolder maa have ren saavel som nse. Det blev besluttet at et forsg skulde der gjres. Her var intet at tabe og muligens meget at vinde. * * * * * Styggen fik slberen stukket ud og skjnt det faldt haardt nok i den hie sj lykkedes det at bringe Ariadne i sikkerhed. Den lagde sig i ly af den frste den bedste holme i passende avstand fra fyret. Mandskapet blev sendt tilkis. Bare skipperen og styrmanden blev igjen paa dkket; men nede i maskinrummet holdt de paa hele natten at udbedre den skade, som maskinmesteren paastod at der fandtes. Andenmaskinisten mente rigtignok, at det hele var noget forbistret tis; men han var ung og uerfaren. Saasnart der blev rolig ombord blev der stukket en stor gummislange ud gjennem sideventilen fra salonen. Den anden ende blev anbragt direkte i Styggens vandtanke, og ret som det var begyndte en vske at rinde. Dick lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham hvad det var; men da grebes hans skotske sjl af en nsten hellig gysen: Forlade min synd, det er jo den rene uforfalskede Highland wisky vi fylder paa tanken. Ja gamle dreng, det stemmer, sagde Ratje. Nu begynder vi at faa sammenhng i lidt af hvert. Men det er saameget du ved det, at hvis du smager saameget som en eneste draabe, saa hamrer jeg dig slig igjennem, at du aldrig har vret saa mrbanket i dit syndige liv. Dette er ikke lnger et picnic forstaar du, men den farligste business som du nogengang har vret i nrheden af. Save? Oh yes, save. Dick faldt uvilkaarlig i staver. Om lidt kom det: Men jagu er det haardt for en gammel synder. Her pumper de forsyne mig best special Highland blend ombord som om det var det klare kildevand; this is the oppertunity of a lifetime, som de siger hjemme i Skotland og saa ikke smage det. Paven og alle hans helgener og engler kan ikke staa for en slig fristelse. Hr nu her Dick. Tnk dig lidt om fr du indlader dig paa dumheder. Du maa jo kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne lasten tager vi ikke ind paa tanken for at beholde den der i al evighed. Den skal altsaa ud igjen en dag, og da kan det vel ikke vre saa nie, om der kommer ud en ti tyve liter mindre end der kommer ind. Du faar altsaa dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid. Vi faar heller lgge op en dags tid eller to mens det staar paa. Men forelbig gjlder det: Fingrene af fadet. Dick hrte paa og mens han hrte indaandet han med velbehag wiskyduften. Han sukket, som om alverdens synd tynget paa ham: Aa ja. Du har vel ret; men -- --. Slutningen af stningen forsvandt i et suk som var endnu tyngre end det frste. Han skruet af den dsige lampe under dkket og satte den og sig selv ved siden af slangen. Kunde han ikke faa smage, saa vilde han ialfald fryde sit ie ved synet af denne mngde wisky, hvis mage han aldrig fr havde skuet. Timerne gik og det vokset jevnt i tanken; men frst langt over midnat var de fire ton wisky vel forvaret ombord i Styggen, og da var Dick Darling sovnet ved siden af slangen fuld som en alke. Han havde holdt sit lfte og ikke smagt en draabe; men spiritusdunsterne han havde indaandet i timevis havde alligevel gjort sin virkning. Ratje bandte, svor og skjldte vrre end nogensinde fr i sit syndige liv; men da han havde forbrugt hele sit repertoire af eder og skjldsord, og dertil havde udtmt sin opfindelsesevne i retning af at lave nye, tog han det fornuftige parti at overveie, hvad der skulde gjres. Og det var snart nok besluttet. Han havde jo ikke valget mellem saa svrt mange alternativer. Han fik se at komme sig ind i ly af holmen i sundet igjen. Uheldigvis havde Dick, det asen, forsmt at passe fyren under kjedlen, saa den var sluknet. Det var en nydelig historie. Ratje alene kunde ikke passe baade fyringen, maskinen og styringen i dette farvand, saa forbistret trangt og vrient som det var indover. Og strilen skulde blive ombord i Ariadne som kjendtmand. Det eneste var om kaptein Brinkstein vilde laane ham et par mand i travaljebaaden og bugsere ham ind paa ankerpladsen. Det blev ogsaa enden paa historien. Og vel var det, for det viste sig, at her havde lykken vret bedre end forstanden; for nppe var baaden vendt tilbage lige med det samme det saavidt lysnet af daggry i st fr Ariadne blev praiet af en skite som dukket frem af mulmet. Det var toldskiten og tolderen gik ombord. Hvad han sagde da han fandt salonen fuld af tomme wiskyfustager skal vre usagt; men kaptein Brinkstein havde en hel mie med at faa fyren til at forstaa, at tomme wiskyfader ikke er toldpligtige, og at han havde en speciel fornielse af at have sligt skrammel i salonen. Det var kanske en noget besynderlig smag; men Brinkstein pleiet aldrig at tage andre hensyn ombord i sit eget skib end de loven tilsagde ham. Hvad angik den infame wiskystanken, saa vilde han bemrke at den i og for sig var mindst lige saa toldfri som fustagerne. Jamen hvorfor var han ankret her midt i leden, istedetfor at fortstte til Bergen? For maskinskade. Ene og alene for maskinskade. Uheldet var passeret ret udfor fyret, og var der ikke tilfldigvis kommet en slbebaad og hjulpet ham ind her i l, saa var skuden sikkert gaaet i stenene. Slbebaad? Hvilken slbebaad? Hvor var den nu? Det kunde kaptein Brinkstein desvrre ikke sige. Det hele var hndt om natten og han havde rent glemt at sprge om slbebaadens navn. Den havde hjulpet ham ind her og var blevet liggende til man ikke lnger havde brug for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis sydover. -- Jo det var mulig, at det var Styggen af Bergen; men det var ogsaa mulig, at det var en anden. Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein. Men tolderen gik fraborde med den moralske overbevisning at hvis han bare kunde skaffe beviserne, saa var han sikker paa at kunne afdkke en af de frkkeste smuglerhistorier som nogengang var passeret paa disse kanter af landet. * * * * * I tre dgn laa Styggen med samt dens to eiere fanget som mus i en flde. For nat og dag laa toldskiten og krydset i Slbfjorden. Ombord i bugserbaaden turde de ikke engang stikke fyr under kjedlen for at rgen ikke skulde forraade dem. Det eneste de havde opnaaet i al denne tid var at Dick var bleven dru igjen; men endnu klaget han over hovedpine. Ratje tilbragte dagene med at ligge paa maven oppe paa toppen af holmen, hvorfra han gjennem kikkerten kunde flge alle skitens bevgelser. Naar han var kjed af denne ensformige beskjftigelse, satte han sig til at forbande toldere og alt deres vsen og alle deres gjerninger systematisk og vldig; men naar han saa sluttet og atter greb kikkerten, saa laa den forbistrede skiten fremdeles derude i fjorden med tre rev i seilet og tog det saa rolig at det kunde rgre en sten. Men den fjerde dags morgen fandtes der ikke lnger den mindste smule proviant ombord. Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, saa nu stod det klart baade for ham og Dick Darling, at store begivenheder var uundgaaelige. Nu fik man vove noget, og saa fik det briste eller bre. For sidste gang tog Ratje kikkerten og begav sig op paa sin udkigspost. Skulde den infame skiten vre der fremdeles? Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest og var tillige liet betydelig. Regnet gjorde det heller ikke netop nu, saa at veiret var usdvanlig sigtbart. Ratje laa paa maven som almindelig. Han turde ikke staa opreist, for tnk om skiten var i nrheden, saa vilde han blive seet. Men han for hele synskredsen rundt med kikkerten uden at se det spor. Han reiste sig paa knerne og lidt efter stod han opreist. Da var det saavidt han langt nord kunde ine skiten som stod rumskjdes opover mod Bjrnefjorden. Han raabte ombord: Dick, hvorlang tid trnger du for at faa dampen op? Tre timer. Vandet er iskoldt paa kjedlen. Allright, du skal faa to. Stik fyr straks. Vi faar forsge at lure os st til Brandesund, der er landhandler, saa der kan vi altids faa kjbt lidt kaffe og mad. Hurry up mand. Forelbig er snushanen blevet lei; men det er ikke godt at vide naar vi har ham tilbage. Dick fyrte op. Han stelte med ilden, raget og skuflet kul paa med kyndighed og mange aars erfaring; for der var ingen som Dick, naar frst han lagde sig i slen. Det var ikke lnge fr raadampen begyndte at komme, og da to timer var gaaet kunde han begynde at lunke maskinen. Han mumlet misforniet iblandt. Det var jo det rene barbari at forcere fyringen slig paa en gammel raadden kjedel. Det kunde jo ende med, at man sendte baade den og hele greien til himmels; men Ratje trstet ham med, at en vis mand havde hjulpet ham hidtil og nok vilde gjre det fremdeles. Selv stod Ratje og halte ind ankeret. Tiden var kostbar. De havde ligget her paa fjerde dgnet nu til ingen nytte. Hinken vilde nok lse dem en lekse, naar han fik regningen. Endelig slog befrielsens time. Rokken skranglet rundt og Ratje satte kursen ud mellem holmerne, gjennem trange sund og smyghuller ret ud i fjorden. Men da han fik fri horizont, kvak han til og blev ganske bleg om nbbet. En liden kvartmil oppe i fjorden kom toldskiten skjrende med baugen ret mod dem og frit farvand helt frem. Et ieblik stod han som fjetret, raadvild. Det bst av en tolder! Saa havde det hele bare vret en krigslist, og han, dumme naut, havde vret saa sikker paa sin sag, at han rent havde glemt at se sig for, fr han stak nsen ud fra sit smuthul. -- -- -- Men saa skaket han sig sammen, slog kloen i rattet og brlte til Dick som forskrkket stak hovedet op af lugen sin: Shake her up, old man! Giv hende hver smit og smule hun kan taale og lidt til, for ret nu er gamle Erik ls i alle papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst havde tnkt os. Dick fanget situationen i et eneste iekast, saa forsvandt han som en bussemand i en ske. Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var spillet hans saavel som Ratjes. Her var bare et at gjre. Ratje svinget rattet saa spagerne nppe kunde sees. Det fik staa til ud forbi Stolmen og nordover eller udover eller pokker i vold. Det fik blive et kaplb paa haarde livet. Her var alt at tabe og svrt lidet at vinde. Dick stak hovedet op af lugen: Nu har hun fuld aabning og hieste damptryk. Nu faar vi prve hvad Styggen taaler. Allright! sagde Ratje. Hans ansigt lukket sig i haarde bestemte linjer. Han bed tnderne sammen saa det knaget i kjakerne. Ombord i skiten var de heller ikke svnige. Der for en streng af signaler tilveirs; men Ratje bare keg over skulderen: Giv fanden i de glorede tilapperne, mumlet han og fortsatte ufortrdent sin kurs. Hver kabellngdes forsprang han kunde vinde nu var guld vrd. Damp mod seil, det skulde igrunden ikke vre tvilsomt. Men skiten stak ud rev efter rev, til storseilet stod i top. Og saa begyndte dansen. Til en begyndelse gik det herlig; for saalnge skiten endnu maatte krydse havde Styggen alle fordele. Stolmen laa allerede langt agterud fr skiten fik svinget om nsset; men da fik den frst vind i seilene for alvor. Hu, hei, saa den seilet. Det velbyggede farti formelig danset fremover fra sj til sj; medens Styggen, som egentlig var alt andet end skikket for frden, laa og hugget i sjerne som et traug. Men nordover bar det. Forbi Mgster og Marsteinen, og endnu var det uafgjort om afstanden mellem de to vokset eller minket. Det strg Ratje som en tanke, at egentlig burde han stikke ind Korsfjorden for siden at forsge paa at gaa sydover igjen indenskjrs, hvor seiladsen vilde blive saa meget vanskeligere for skiten. Men enten det nu var, at han ikke fik tid til at overveie denne planen ordentlig, eller det var det at alle piratens vovehalslyster var vaagnet hos ham, det er ikke godt at sige; men nok er det, han lod staa til nordover paa udsiden af Sartoren. Men saa til al ulykke frisket vinden. Fra frisk bris steg den til passelig kuling. Skitens frer vidste at udnytte denne chanse til det yderste. I lbet af nste kvarter blev det klart, at den halte ind paa sit bytte. Dick, vi maa have mere fart. Dette ender med fiasko. Giv hende alt, mand, som kan trkke. Hun har alt. Det er fuld aabning og strste tilladte damptryk. Saa giv hende alt, hvad du kan af det som ikke er tilladt da vel. Der er straf for at fingre med sikkerhedsventilen. Hu, dit bagbst! Skammer du dig ikke. Der er straf for at seile med fire ton wisky i lasten ogsaa. Har du endnu ikke begrebet det, du. Spild ikke flere ord, mand. Shake her up! Det er farlig. Det gjlder livet, saa gammel og skjr som kjedlen er. Blaas i livet! Det gjlder tugthuset, hvis vi bliver knebet. Det er vrre det. Vel, som du vil. Jeg har varskuet. Du skal faa din vilje; men du faar ogsaa tage flgerne. Aa skidt! Eksploderer den gamle thekanden din, saa faar vi nok begge tage flgerne, tnker jeg. Men klem paa. Her er ingen tid at tabe. Dick dukket ned i sit rige, hvor han stngte sikkerhedsventilen og get trykket til den gamle skranglekjedlen formelig ristet paa puderne, og dampen piblet ud af lkke pakninger og uttte naglehuller. Han stod med inene stivt fstet paa manometer og vandstandsglas. Det dirret nervst om mundvigene hans, og trods kulstv og smuds lyste ansigtet nsten graahvidt dernede i halvskumringen. Han vidste jo, hvad dette havde at betyde selv om Jonas Ratje i sin uforstand var uberrt af hele vovestykket. Nu gaar det bedre, sang Ratje ud efter en stunds forlb. Vi haler fra hende. Endnu kan tolderen komme til at faa en lang nse. Giv hende et par pund til om du kan. Men Dick svaret ikke. Der fik vre grnser. Der gik en time. Fremdeles drev Dick kjedel og maskine til det aller yderste, og fremdeles syntes avstanden mellem Styggen og skiten at holde sig uforandret. Saa sprang hoveddamprret. Ikke voldsomt. Men just i bndet ved paaslipningsventilen piblet der ud en fin kvas glohed dampstraale. Det kvak ordentlig i Dick med det samme. Ved et rent tilflde havde han flyttet sig lidt, saa han undgik at blive skoldet, hvad han uvgerlig vilde blevet, hvis straalen havde truffet ham. Han greb skruenglen og aabnet sikkerhedsventilen; men han skjalv saa paa haanden, at der gik nsten et minut, fr dampen buldret ud gjennem spildrret. Men da seg han sammen paa bnken og hele hans krop rystet som et aspelv. Da Ratje hrte dampen rutsje ud gjennem rret, svor han en vldig ed, slap rattet og lb til lugen: I svingende svarte Jerusalem, hvad er det som plager dig mand? Dick saa op, og han hakket tnder, saa han nsten ikke kunde tale; men endelig fik han da frem: Ikke andet end at spillet er tabt. Vi kan ligegodt give os med det samme. Hoveddamprret er sprunget lk. Du kan selv vre lk. Stng ventilen og det straks. Forstaar du da ikke, hvad det har paa sig at vi lgger os til her nu? Men Dick bare rystet paa hovedet. Han orket ikke eller vrret ikke at svare. Da blev Ratje rasende. I et eneste hop var han nede paa drken. Han stak sin knyttede nve opunder nsen paa gamlingen og brlte ildrd i ansigtet: Vil du lystre, din forbandede saapekoger, eller saa forsyne mig driver jeg til dig, saa du aldrig ser dagens lys mere. Det er mig som er skipper her. Forstaar du det? Dick Darling reiste sig bare ganske rolig: Bare driv til, du Jonas. Du er jo gal mand. Du ved slet ikke, hvad du taler om. Det virket. Ratjes haand faldt slapt ned. --Men er der da slet ingen raad? Ikke som jeg ser. Jeg kan i det hieste holde det gaaende for halv eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og. Hm! Ratje sagde ikke et ord mere. Han bare krb op igjen paa dkket. Skiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strg sig over panden. Hvad skulde han nu gribe til? Pludselig holdt dampen op at buldre. Trykket var gaaet ned og sikkerhedsventilen lukket sig med et lidet smeld. Ratje mrket instinktmssig at maskinen gik fremdeles, og at Styggen lystret roret. Da var det ligesom han vaagnet igjen. I et nu havde han klart for sig, hvad han skulde gjre. Kanske tolderne endnu skulde faa nsen i en klud. Kom hid Dick! bed han i. Dick kom, muggen nok og spurgte: Hvad nu? De to mnstret hinanden et sekund. Du faar glemme at jeg forlb mig; men du kan vide jeg blev hidsig. Omforladelse gamle ven. Aa, det er allright, sagde Dick. Han tog den fremstrakte haand og knuget den som var det et hammerskaft han tog i. Men nu faar du holde det gaaende saa godt du kan i lngste laget, og saa faar du stte pumpen igang fra tanken. Der er fire ton, det hiver vi ud paa en times tid og saa lnge maa vi klare os. Dick stod et ieblik ganske uforstaaende; men saa gik det op for ham, hvad det var Ratje vilde. Det var som om man havde forlangt hans hjerteblod. Hele hans skotske natur gjorde oprr mod denne formidable tanke: Pumpe? -- -- -- pumpe klare wiskyen ud i Nordsjen? Aa gudfaderbevaremigvel. Tusen gallon wisky ud gjennem pumperne. -- -- -- End Hahn & Hinken? Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget skind det nu gjlder, og dette er den sidste mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa. De kjendte hinanden altfor godt disse to hdersmnd til at imponere hinanden synderlig i hverdagslaget; men nu var Dick imponeret. Dette var en stor mands hensynslse greb i farens stund. Tusen gallons wisky i sjen! Du store alverden. Havde det vret blanke kronestykker Ratje havde foreslaaet ham at kaste overbord, det havde ikke anfgtet ham synderlig, saalnge det ikke var hans egne; men wisky. Han gik agterover og rystet paa hovedet hele tiden. Men han var kuet og han lystret ordre. Det daget for ham at paa en maade var dette det strste han havde oplevet. Men da pumpen var kommet igang, og han saa den dyre drik staa som en armtyk straale ud gjennem aflbsrret i skibssiden, da kunde han ikke lngere, og han krb ned i sit hul, hvor han satte sig ned og graad af rgrelse, som et barn man har skjndt uretfrdig paa. Spndingen havde vret for stor, nu kom reaktionen. Dick Darling seg sammen som en vaad klud, slap og delagt. Men Ratje havde endnu sin hellige stund i behold. Det kriblet ham i alle nerver. Vilde han kunne holde det gaaende til tanken var tom? Det var det store sprgsmaal. Hvert halve minut saa han agterover, og hvergang syntes han skiten var kommet utrolig meget nrmere. Men det tog sin tid alligevel fr han blev indhentet, og da skiten endelig var naaet frem paa praiehold havde Ratje den tilfredsstillelse at se at pumperne ikke lngere tog. Tanken var altsaa tom. Det gav ligsom rygrad. Han slap rattet og gik agter i lugen til Dick. Aabne bundventilen og slip ind saa meget sjvand i tanken, som der er tid til, sagde han. Og da han saa Dick straks reiste sig for at efterkomme ordren, satte han hnderne for munden som raabert og brlte over til skiten en hel skylle af udsgte uforskammetheder. Hans samvittighed var nu snehvid og selv ikke en kongelig norsk tolder havde noget at sige ombord i hans skib, de kunde vre saa beslaaet de vilde baade med blanke knapper og guldtresser baade her og der. Men da han havde revet af sig det vrste, faldt det ham ind at paa denne maade kunde han gaa glip af halve komedien. Saa tilbd han generst at steame ind til Mjvik, om kanske hans hihed vilde gjre ham den fornielse at flge efter og aflgge ham en visit. Han, Ratje, vilde fle sig smigret og hdret ved saa megen re. -- Og tolderen bed over agnet. Naa ja. I Mjvik fik Ratje sig en koselig stund. Men jamen var det paa nippet, at Dick, det bagbst, havde delagt det hele. Han havde ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde grdt ud, havde han i al stilhed fyldt en ps med wisky og stillet den tilside til senere brug. I sidste ieblik opdaget imidlertid Ratje det, og endnu medens tolderen stod ved siden af ham, slog han med aandsnrvrelse hele psens indhold overbord. Den psen skal bare bruges til drikkevand, Dick. Det ved du, saa du kunde gjerne finde noget andet til alskens suttel og sl, naar du endelig skal bale med det. -- Men undskyld, jeg glemmer nok min pligt som vrt, vendte han sig forekommende mod toldbetjenten. Hvormed kan jeg vre til tjeneste, min herre. Jeg kan ikke tnke mig, at dette skal vre et toldeftersyn, saasom vi aldrig gaar i udenrigs fart. Men forvrigt er der intet som er mig kjrere end om det hie toldvsen vil benytte mit ringe skib som velsesfeldt. Det kunde jo muligens vre nyttig. Tolderen bare skulet bort paa ham. Vil De aabne vandtanken for mig? Med fornielse, han viste veien ind i salonen og aabnet en luge i drken. Hele rummet fyldtes ieblikkelig med den lifligste spiritusduft. Tolderens ansigt opklaredes i et bredt veltilfreds smil. Kan De laane mig et glas? spurgte han. Nei desvrre, det findes ikke her ombord; men kanske en vandse kan klare det? Tolderen nikket bifaldende. sen kom og tolderen fyldte den til randen i tankens dunkle dyb. Han satte den for munden og drak en vldig slurk. -- -- -- Derpaa spyttet han: Aa fy for al landsens ulykke. Det er jo sjvand! Ja naturligvis er det sjvand. Kjre hvorfor spurgte De mig ikke frst, saa skulde jeg have sagt Dem det straks. Kanske De troede det var brndevin, De? -- Nei desvrre, saa heldig er vi ikke herombord, at vi kan have hele tanken fuld af slige sager at traktere vore gjster med, selvom de er saa hitret som Dem min herre. Toldbetjenten vendte ret om paa hlen og gik fraborde uden saameget som at sige farvel. Men da han var vel afgaarde gik Dick bort til vrktiskabet sit, det han meget omstndelig lukket op. Han tog kaffespandet sit ud, tog laaget af og holdt spandet bort under nsen paa Ratje: Det var meningen min at dele med dig, Jonas; men naar du har raad til at slaa vk en hel ps wisky, saa fortjener du sandelig ikke at faa noget. Nu vil jeg drikke, og du kan nie dig med at se paa. Ratje bare lo. Drik du. Du kan trnge det efter dagens sindsbevgelser. Imens gaar jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt mad; for jeg er sandelig mere sulten end trst. * * * * * Paa matten nede ved dren i det indre kontor hos Hahn &. Hinken stod Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Ved den ene side af den hitidelige kontorpult sad Hahn, taus og alvorlig, som altid. Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet og pengeskabet lb Hinken skummende af raseri. Ratje havde netop aflagt en fuldstndig beretning om turens begivenheder og Hinken var misforniet med resultatet som rimelig kunde vre. Af og til stoppet han op og kastet nogen iltre sprgsmaal til Ratje, som besvaret dem med knusende ro. Men gubevaremigvel mand, forstod De ikke, at det var penge De paa den maaden pumpet overbord? Blanke penge. Fire femtusen kroner kastet paa sjen. Ja er det noget at snakke om. Ratjes beskedne ydmyghed var med engang som strget af ham. Stemmen blev hidsig og agressiv. Det var vel billig nok sluppet det. Eller kanske De synes, det vilde lnnet sig bedre at tage et par aars tugthus for at redde de lumpne kronerne for toldvsenet. For det maa De da begribe, at hvis jeg ikke havde gjort hvad jeg gjorde, saa var Deres fordmte smuglehistorie blevet rbet. Det kunde blevet noget andet det end at sidde lunt paa kontoret, medens andre risikerer baade liv og re for Deres skyld. Havde De sagt fra paa forhaand hvad hele affren gjaldt saa skulde pokker havt noget med Deres skidne smuglegods at gjre. Attaken kom saa uventet. Hinken var ikke vant med at blive overhklet paa sit eget kontor. Han tabte ganske fatningen: Uforskammet! Der er dren! Hvad er det De vover, er det mig De skjlder ud? Take it cooly, old man! Her er en regning som skal betales frst fr jeg gaar. Syv dgn 40 kroner pr. dgn er 280 kroner, tak. Ogsaa er der en liden reparation paa et damprr som kommer paa 50 kroner. Det er 330 alt i alt. Ikke en re betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine ine. Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje aflgger ed paa at den er sand. Save? Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhndig at kaste ham paa dr. Men det skulde han ikke have gjort. I nste sekund laa den vesle tyksakken paa sin bag og sprllet med benene borte i krogen ved pengeskabet. Der gled et blegt smil over Hahns strenge ansigt: Kom her med regningen, De kaptein Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De hve pengene ude ved kassen. Og saa kan De hilse Trumpen fra mig, at De skal have slbningen for den kullasten som kommer i nste uge. Godmorgen Ratje, tak for umagen. Ratje blev lidt forbauset. Tak selv hr. grosserer, godmorgen. Men da han vel var ude af dren og Hinken havde faaet samlet sig lidt sammen borte i krogen, sagde Hahn: Ratje havde fuldstndig ret. Der var intet andet at gjre, og vi skal vre ham taknemlig for hans konduite. Det hele var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere om den. Nedenom og hjem. Det var en ny og slet ikke ubehagelig fornemmelse for Jonas Ratje, dette at fle sig som velhaver. Nu havde han og Dick Darling slidt ondt ombord i Styggen, den vesle taug- og vandbaaten deres, i en lang aarrkke og aldrig var det lykkedes dem at tjene mere end netop det allerndvendigste fra dag til dag, indtil nu da stor og uanet rigdom var dumpet ned lige i fanget paa dem. Eller kanske nogen vil bestride at 435 kr. netto kontant er stor og uanet rigdom? Det var netop den sum Jonas Ratje dags dato havde sat ind i Kreditbanken, og Dick Darling havde niagtig samme sum i sin indvendige trielomme igaaraftes da han gik iland. Da han imidlertid ikke var trnet til idag, skjnt klokken gik til tolv, saa kunde det formodes at belbet for Dicks vedkommende allerede var reduceret, og at Dick var fuld eller ialfald ikke vilde vise sig fr han var blevet det. -- Jo da, de to gamle pirater var pludselig blevet lykkens kjlebrn. Frst var der nu en vis ekspedition de havde foretaget for de herrer Hahn & Hinken. Den faldt kanske ikke precis saaledes ud som disse hie herrer havde nsket; men alt i alt havde Jonas Ratje ikke noget at beklage sig over; for da det kom til stykket blev han godt betalt for tort og svie. Derefter satte det ind med et vldig sildefiske nede paa Haugesundskanten og alt som bare kunde flyde og havde steam tjente penge som grs. Styggen havde vret i traden nat og dag i ugevis. Ratje og Darling havde ikke havt fire timers svn i dgnet i al den tid, mens de sled ondt som hunder og tjente penge som grosserere. Og endelig som de var frdig med hele sildesjauen kom der en tysk havforskningsdoktor med briller og rare instrumenter og leiet Styggen for 40 kroner dagen i hele fjorten dage. -- Ak ja, livet var ikke saa vrst, og selv om Dick tog sig et par dages gallafyld ovenpaa de gode job, saa fik det taales, naar bare det bagbstet havde varskuet frst, saa Ratje ikke behvet at sidde her og vente som en anden nar. Forresten havde han det allright her i styrehuset. Han kunde jo gaa hjem; men siden Dina Ratje fdt Weidemann igaaraftes havde hrt nvne de mange kontanter, havde der vret saa mange antydninger og hentydninger og vink om alle de ting som hun og barnene absolut maatte have nye, at det kanske ikke var vrd at holde for nr opunder der for det frste. Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig paa at nyde livet. Han fik fyr i tobaken og tog frem en flunkende ny bankbog med en vis andagt. Jonas Ratje var kapitalist. Jonas Ratje havde bankbog. -- Nu kunde de komme og gjre sig vigtige baade Drberen paa Liv og Smaafanden paa Trygg og alle de andre paverne. Han blste dem et langt stykke. Ja, om det saa var Jeremiassen paa Storegut, som havde hus paa Laksevaag og var god for sine tyvetusen mindst, saa kunde han faa lov til at kysse ham baade her og der. Ratje stak ikke op for nogen. * * * * * Vaarsolen spillet i de smaakrusede blger. Det skinnet af blanke reflekser fra de mange ruder over i de nye murstensgaardene paa Tyskebryggen og hele Vaagen var fuld af yrende liv. Der blste en liden frisk bris fra st og inde ved Triangelen stod de kommunale flag ret ud fra de tre flagstnger. Enkelte B. D. S.-skibe ved Fstningskaien var ogsaa flagsmykket i en eller anden anledning. Men inde i styrehuset paa Styggen var det ganske stille. Solen baget saa behagelig gjennem de store vinduer og Jonas Ratje laa paa ryggen paa sofabnken og snorket. Piben var faldt i dkket og bankbogen var blevet liggende paa hans brede bryst. Pludselig vaagnet han. Dren blev revet op med et kraftig tag, og i aabningen stod Dick Darling. Dick var dru. Ratje gned sine ine, han kunde ikke rigtig tro dem. Dick dru nu middagstider, endda han havde vret i land hele formiddagen, det var jo forholdsvis utrolig. Naa er du der, du gamle hallunk. Dick svarte ikke, han kom helt ind, lukket dren bag sig og satte sig paa bnken ved siden af Ratje. Saa spyttet han langsomt og besindig to gange og endelig kom det: Det bliver svinagtig dyrt. Dyrt? Hvad bliver dyrt? Svinagtig! Sekshundredeogfemogtredve kroner, det er det allermindste vi kan faa det for. Er du gal, eller er du bare fuld, mand? Ingen af delene. Jeg har vret tre forskjellige steder og spurgt; men 635 kroner er allerlaveste pris, det er bandt sikkert det. -- Og du ved der kommer altid et eller andet lidet til, saa siger vi 700 kroner rundt. 700 djvler. -- Hvad er det du sidder og vabber om mand. Dick trak betnkt op et papir af lommen sin. Det var krllet og skiddent; men de store klodsede bogstaverne var ganske lselige. Se her, kan du selv se. Nyt vevlager i hitrykken 47 kroner, nye pumpeventiler 15 kroner stykket, og da bruger vi endda de gamle sderne. Saa maa vi have fem nye stagrr i kjedlen og -- -- Plager hinmanden dig? Hvad skal dette sige? Skjnner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal gaa en dag lnger med denne vidunderlige submarine baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen repareres. -- Og nu har vi lidt penge, altsaa maa det gjres nu, og vi maa heller begynde idag end imorgen. Der kom et forunderlig trk om Ratjes mund. Han sad endnu med bankbogen i haanden og blev siddende og bladet i den ganske aandsfravrende. Dick tiet ogsaa stille, spyttet langsomt og betnkt med lange mellemrum. Af og til skottet han bort paa sin kammerat; men fandt det raadeligst ikke at sige noget. Saa dette var altsaa meningen. Ikke fr var der et par re tilovers, saa straks var de ude for at plyndre, baade den ene og den anden. Frst madamen med jeremiader om klr og sko og guderne maatte vide, hvad andet. -- Og saa Dick med denne fillemaskinen sin. Nu havde den alligevel skranglet afgaarde i ti samfulde aar trods der altid havde vret den samme klagesang at hre bestandig. Men til dato havde nu Styggen hostet sig frem fra job til job -- og det klarte sig vel endnu en stund. Jonas Ratje smeldte bankbogen sammen med et klask. Nei saa pined, kom det resolut. Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa gik. Han puttet iltert bogen ned i den indvendige frakkelommen og knappet tt til, som om nogen vilde rve den fra ham. Dick Darling blev siddende som fr. Atter blev der en lang og pinlig pause. Saa sagde han langt om lnge: Jamen vi maa. Der er ingen bn for det. Maa, maa -- nei siger jeg, buste det ud af Ratje. Tag det med ro mand. Det vi maa, det maa vi. Vi kommer ikke udenom det. Vi kan ikke holde det gaaende et halvt aar til, og da bliver det endda dyrere. Desuden, nu har vi penge; men om et halvt aar, saa har vi ingen. Ialfald ikke jeg; for da har samlaget faaet dem. Jeg kjender gamle Dick, den fyldehunden, fra fr. Ja du om det. Det er dine penge; men fr jeg gaar med paa dette, fr skal vi slge hele skrabejernshaugen efter vgt. Slge Styggen. Det mener du ikke. Nu var Jonas Ratjes taalmodighed slut. Han rg op i et gnistrende sinne, slog i vggen saa det skranglet i hytten og svor og bandte baade paa det ene og det andet. Det var et stort ordforraad Jonas Ratje havde til raadighed, naar han var i det hjrne. Dick var heller ikke renonce for trumfer, og i de nste ti minutter skjldte de to mangeaarige kammerater hinanden ud i et sprog, som kunde sat skottene i brand, saa glohede var de gjensidige velsignelser. Endelig orket de ikke mere. De sank tilbage hver i sit hjrne af sofabnken helt udmattede og kobberrde i ansigterne. De var begge anpustne som efter det tyngste arbeide, og de var fremdeles olme i inene. Det var ikke frste gang disse to rg i totterne paa hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de et sammenstd en eller to gange pr. uge; men saa voldsomt som denne gang var det yderst sjeldent. Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre en lang stund. Men de havde sagt, hvad der kunde siges. Kort og godt situationen havde naaet det psykologiske moment, hvor den i nste fase maatte slaa om i det tragiske eller i det komiske. Det var en flue paa Ratjes nse som egentlig afgjorde det hele. Dick Darling saa den og fandt den snodig og flgelig smilte han. -- Saa smilte Ratje og Dick lo. -- Og da lo Ratje med. Naa endelig. Det var forfriskende; men gudbevaremigvel saa sint du blev, Dick. Ja da, og du var ikke det mindste sint, du. Bare sd og elskvrdig, ikke sandt? Naa ja ja. Se her har du min haand, grinebider! Tak. -- Men skal vi saa beslutte os til at reparere? Nei. Ratjes mund smkket i som en rvesaks. Naa saa, naa! Dick blev atter stdt og der opstod en fem minutters evighedspause. -- -- -- -- --! Du Dick. Skal vi slge hele kassen? Hvem vil kjbe? Hahn &. Hinken, ved du. Ja for halvandet tusen. Det har vi jo snakket om saa mange gange fr. Ja, men om vi slger saa beholder vi jo jobben for dagln. Og bliver andenmands slaver for resten af vort liv. Tak, men det bliver der ikke noget af. Hvorlnge kan du holde det gaaende? Et halvt aars tid? Ja til nd. Atter pause. -- -- -- Om vi assureret Styggen, Dick. -- Ja mod totalforlis selvflgelig. Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad pokker var det nu som stak ham? Assurere? Hm, hvorfor det? Joooo! Der hnder saa mangt, sagde kobben. Det kan da vre godt for noget at assurere. Hm! Atter en lang pause. -- Det var karakteristisk for situationen, at de ikke kunde se hverandre i inene. Deres blik mdtes uvilkaarlig engang; men straks saa de til hver sin side. Netop dette gjorde, at de forstod saa inderlig godt begge to. Tager vi takst paa hende, faar vi hende altids op i tre, halvfjerde tusen kroner, og kanske lidt mere. Ja ha, jo det faar vi nok. -- Men, puh saa kvalmt her er Jonas. Dick slog dren op paa vid vg og den kjlige friske vaarluft fyldte hele styrehuset i en gufs. De aandet begge to ud og suget et par dybe drag, nydelsesfuldt og velbehagelig. -- Det var som en opvaagnen. Kom med op paa almendingen og faa et glas l, Jonas. Jeg er saa trst, at det er ligesom struben skulde snre sig sammen paa mig nys, du. Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter fortiningerne frst, saa kommer jeg efter. * * * * * Naar en dampkjedel angribes af tring, gaar det ofte for sig paa den maade, at det begynder som et mikroskopisk lidet knappenaalsstik i en plade; men lidt efter hvert griber tringen om sig i det sunde jern og der bliver som et saar i det. Man kan gjre hvad man vil, man kan ikke stoppe det. I slike tilflde forsger maskinisten med soda og lignende kemikalier at koge sygen ud; men oftest uden held. Det var slig tring som havde angrebet Dick den dag da Jonas Ratje havde talt om at assurere Styggen. Det hele var jo ingenting og selve bemrkningen var jo uskyldig nok; men den tanke som ikke blev udtalt og som laa bagom, den var giftig. Den aad sig ind i Dicks hele tilvrelse og blev som et aabent saar, som laa der og vrket og tret sig dybere og dybere ind i hans bevidsthed. Han var ingen forbrydernatur; men han kunde forsge hvad han vilde, den giftige tanke havde faaet fste, og det hjalp ikke at han slog brndevin og andre destilata i sig for at stanse den. Sygen var der og lod sig ikke drive bort igjen. Anderledes med Jonas Ratje. Han var vistnok den som frst havde fostret tanken; men hos ham var den forlngst glemt da Dick en dag en maanedstid senere pludselig spurgte: Skal vi saa tage og assurere vraget, Ratje? Det kom saa uventet, saa absolut apropos slet ingenting, at Ratje uvilkaarlig brast i latter. Ja hvorfor ikke? Mere blev der ikke sagt om tingen netop da; men allerede samme aften, da de laa vel fortiet inde ved Triangelen og skulde gaa hjem, tog Dick temaet op paany: Du gaar altsaa op og snakker med assurancefolkene imorgen du, Jonas. Det er alvoret dit det da, Dick? Der er ingen anden udvei? De saa paa hverandre. Det var som de endnu engang vilde veksle tanker om dette pinlige punkt. Men ingen af dem turde tale ud. De stod slig nsten et halvt minut, saa trak de inene til sig. Allright! sagde Ratje og vendte sig helt rundt paa hlen og gik. Den nste dag blev Styggen assureret for 3800 kroner og Dick Darling gik i en rus de flgende otte dage. Ratje derimod smagte ikke spirituosa; men paa hver side af munden hans grov der sig ind to dybe furer, og det skjlmske gode udtryk i inene veg plads for et staalgraat kvast blik, som gav ansigtet et barskt og lidet tiltalende prg. Dick lagde ogsaa mrke til at Ratje, som ellers alle dage havde vret pratsom nok, nu var blevet en taus og indesluttet mand. Dagene gik og lykken var fremdeles med. Nsten hver uge kunde Jonas Ratje forge sin bankbeholdning. Sommetider bare med en femkrone, andre gange med mere. Langsomt men sikkert naaede han de 500 og videre helt op til 600 og forbi, saa han var paa god vei opimod de 700 kroner. Men der foregik samtidig en forandring med manden selv. Han var blevet pengegridsk. Han drev sig selv og Dick og baaden til det yderste, undte sig ikke ro hverken dag eller nat, men var paafrde baade tidlig og sent og pirket op selv den mindste job, paa hvilken der kunde tjenes en krone. Ja han forsmaaede ikke engang at ligge til langt ud paa kvldene og samle op lystseilere, som laa i vindstille bortunder Asklandet og drev. -- Det var forresten en specialitet som ikke betalte sig saa daarlig. De unge kjbmandssnnerne var ikke knebne, isr naar der var damer ombord. Men denslags business gik ud over nattesvnen, og Dick stod mangen en god gang i maskinkappen og gjspet og smaabandte for sig selv. Men han tiet klogelig stille. Han havde faaet sin vilje med assurancen, og han var klog nok til at indse at til gjengjld vilde Ratje have sin vilje i alt andet. * * * * * Det var en dag ud i august maaned. Der blste en frisk bris fra nord, og sjen gik hvidtoppet indover Byfjorden. Ret ud for Dekkevrftet laa en kolosal Hamburg-Amerikabaad og tog ind kul. Passagererne var sendt iland som en anden saueflok for at kjre til Flien eller Fantoft. Imidlertid gjaldt det at blive frdig med kulsjauen fr passagererne kom tilbage. Oppe paa promenadedkket gik en snorebeslaaet nstkommanderende og var ubehagelig mod sine underordnede og andre, som kom i nrheden af ham. Det forbedret ikke mandens humr da han opdaget Styggen som kom hostende med en kulskude paa slb. Han sendte en hagelskur af mindre smigrende hilsener imod den, og Ratje kvitterte promte ved at manvrere slig, at den skidne kulskuden gnuret sig et langt stykke bortover langs pakketbaadens hvidmalte side. Tyskeren frste skjldsord over Ratje, som til gjengjld paa klingende hamburgerplatt lod ham vide, at det ingenlunde passet sig for en stakkars nstkommanderende at tiltale en skipper og selveier saa uhvisk, og hvis han gjorde mere vrvl skulde det vre Ratje en fornielse at tage lgteren med sig igjen, saa kunde Hamburg-Amerikalinjens aktionrer spendere en ekstra kjretur paa sine passagerer mens man ventet paa komplettering af bunkerkullene. Tyskeren fandt ud, at han havde fundet sin overmand i kunsten at bruge mund, hvorfor han vendte sig og drev agterover. Ratje fortiet lgteren og fik to tomme paa slb tilbage til Laksevaag. Det var paa denne slbeturen tilbage over fjorden at det hndte og det gik saa fort for sig, at det var rent forunderligt. Slberen var kort og det blaaste en frisk liden kuling fra nord. Omtrent midtfjords tog lgterne et forkjert skjr og drev ind paa Styggen. Den ene med stevnen midtskibs og den anden paa laaringen. Styggen krnget saa voldsomt over, at Dick ganske enkelt gjorde en kolbtte udenbords. Ratje selv fik krabbet sig ud af styrehuset og fik saavidt huke sig fast i stevnen paa den ene lgteren i samme nu som Styggen sank som en sten. Den gik ret tilbunds, hang et sekund eller to efter slberen; men saa smaldt tauget af og Ratje saa bare, hvor sjen ligesom kogte under ham idet baaden for tilbunds. Han var en kraftig kar Ratje; men jamen havde han job med at faa halet sig ombord i kulskuden. Men op kom han. -- Men Dick! Var Dick gaaet tilbunds? Han speidet ivrig ret ned i sjen, som om han ventet at Dick skulde komme op der Styggen gik ned, og han blev ganske perpleks, da han pludselig hrte fra en ganske anden kant: Hiv mig en ende ud, du din trefoldige bavian, eller kanske du vil, at jeg skal gaa samme veien som Styggen. Saa blev Dick bjerget naturligvis; men han var ikke blid, da han endelig blev halet indenbords. Han havde den opfatning at Ratje idetmindste kunde varskuet fr han sendte Styggen nedenom og hjem. Han sagde sin kompagnon endel smigrende ord, hvoraf saapekoger og idiot var nogen af de mildeste. Besynderlig nok svarte ikke Ratje et muk. Han satte sig ret ned paa polleren med hnderne for ansigtet. Dick satte sig vis vis. Han blev saa forbauset over, at Ratje tiet, at han uvilkaarlig blev taus selv ogsaa. Men han var vaad efter badet og han frs i kulingen. Han saa sig om efter hjlp. Borte paa Hamburg-Amerikabaaden havde den guldbeslaaede nstkommanderende seet, hvad der gik for sig, og da han ungtelig var sjmand selv om han var ubehagelig, saa var han ikke lnge om at give sine ordrer, og mindre end tre minutter efter katastrofen pilte en dampchalup udover med nstkommanderende selv i agterskotten. Da den kom inden praiehold blev Ratje ndt til at tage hnderne fra ansigtet og svare, og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje. Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade at han var vaad og at han frs. * * * * * Der havde vret sjforklaring; men nu var den over og Ratje og Darling stod ude paa gaden igjen. Det var saa forbistret underlig. De flte sig saa hjlpelse og hjemlse. Hvor skulde de gaa hen, hvor skulde de gjre af sig? Gaa hjem? nu midt paa blanke arbeidsdagen? Gaa ombord? Der var jo ikke noget at gaa ombord i. De drev bortover gaden, og helt ubevidst gik de mod havnen. Den klarte vi godt, sagde Dick langt om lnge. Ratje svaret ikke. Om lidt sagde Dick: Men du kunde jo gjerne varskuet mig frst. Det var ikke din skyld, at jeg slap fra det med livet. Tosk, sagde Ratje. Det kan du selv vre. Dick var stdt. Farvel, sagde han og drev en anden vei. Ratje blev staaende og se efter ham. Han tror pinedd, at jeg gjorde det med vilje. Et ieblik spekulerte han paa at lbe efter Dick Darling og forklare ham, at det hele var et virkelig uforfalsket uheld; men saa opgav han det. Han tror mig saa alligevel ikke, det nautet. Og desuden, naar sandheden skal siges, saa var det bare et tilflde at det blev et virkelig uheld; for -- -- -- Han var stoppet op ret for Holbergsttten. Han stod rent aandsfravrende og saa paa den og talte med sig selv. En konstabel over paa fortoget fikserte ham skarpt: Var manden fuld? Ordenens haandhver drev nrmere; men Ratje tog sig sammen og ruslet afgaarde. Fader Holberg stod tilbage med sit broncesmil. Endnu spilledes der en og anden komedie udi den bermmelige handelsstad Bergen. Jesabel. Jonas Ratje, freren af slbebaaden Styggen II, laa og strakte sig saa lang han var midt oppe i en taugkveil. Han var inderlig forarget, og rgen fra den korte, smaa snadden kom i korte hidsige smaa std, som ekshausten fra en totakts motor. Jeg sad paa polleren og afventet, hvad der vilde komme. En slig forargelse maatte have aflb, og det kunde vre ganske lrerigt iblandt at hre Jonas Ratje udgyde sin bitterheds skaaler. Men der gik fem minutter og der gik ti uden at den forventede udladning kom. Han bare dampet og dampet paa piben, iltert og uafladelig, og piben snorket af surhed og elendighed. Mig tog han ingen notis af. Lod som jeg var bare luft. Jeg var dog ellers en velseet og ret gjst ombord i Styggen II naar min vei faldt saaledes. Det hele var ganske merkvrdigt. Langt om lnge vovet jeg en liden bemrkning: Hvor er Dick Darling henne idag? spurgte jeg. Det var gnisten i krudttnden. -- Ratje sprang op og formelig frste: Ja kan du sige mig det, du, saa er du klogere end de ti vise fra sterland. -- Vk er han, vk som et telegram fra Rundemanden, den forbandede abekatten. Frst lgger han baaden op en hel dag midt i travleste ssonen; fordi han maa have kjedelsjau. -- Kje-del-sjau, naar det er travelt. Har du nogensinde i dit syndige liv hrt magen. Men lad nu det gaa; men mens vi saa ligger bommende stille og alle de andre bavianerne tager fra os det ene jobbet efter det andet, saa triner min godeste Dick op efter middag med snip og manschetter og bonjour og stiv hat, som en anden udenrigsminister og meddeler mig ganske rolig, at han skal have fri, for han skal paa byen. Nu har jeg faret paa salt vand siden jeg blev en nve stor; men jamen er det det stiveste nogen har budt mig til denne dag. Jeg smilte sympatisk og lidt uforstaaende. Dick iland midt paa dagen, det kunde sagtens forklares; men maskinist Darling i bonjour og manschetter en hverdagseftermiddag, det hrtes utrolig og jeg rystet tvilende paa hovedet. Hvad pokker griner du efter? Din udslidte kuglespidspen! Tror du mig kanske ikke? frste Ratje. --Jo far. Det er desvrre altfor sandt, og handsker havde han ogsaa, den knguruen! Men hvis ikke den forbaskede nordlandsdukken er la femme i den historien, saa skal du faa kalde mig gryde saalnge jeg lever. Nordlandsdukken? Sandelig dette var en dag fuld af uanede nyheder. Gik Dick paa frierfdder? N, hvis han endda det gjorde, saa skulde jeg tilgive ham hans daarskab, saa gammel han er; men vil du tnke dig, den gamle han-idioten har lagt sig til en guddatter. Han som aldrig har havt nogen ting at bestille hverken med gud eller dttre. Og en tilkommen og fornuftig mand skulde man tro. Men no fool like an old one siger engelskmanden og han har dyre dd ret. Themaet begyndte at interessere mig. Ratje var nu kommet i farten, saa nu behvet jeg bare at pirke lidt i ham en gang imellem med et lidet sprsmaal for at holde ham gaaende. Naar begyndte komedien? Aa Dick har altid havt stormandsgalskab, det er min mening; men siden vi gik i kompani med Hahn & Hinken og begyndte at tjene lidt penge har han vret uudgrundelig hoven. Dere tjener penger nu da? Aa jo saamen, det kunde gaa vrre, men saa ved du det trnges ogsaa, for vor halvdel i Styggen II fik vi ikke for ingenting, saa der er baade renter og afdrag at skulle klare. -- Men nok om det. Dick som jo er ungkar har et par ganger maattet klare afdragene alene. Men det siger jeg dig, det er det dummeste jeg har indladt mig paa i mine dage. Den gangen Dick og jeg eiet gamle Styggen, den som forliste, husker du, da eiet vi halvt om halvt, og da var Dick et skabeligt menneske at arbeide sammen med; men siden han nu er kommet til at eie to kroner og femti eller vel saa det mere end mig i denne fillekassen, saa er der forsyne mig faret en hovmodighedens djvel i ham, saa det snart ikke er mulig at vre indenbords med ham. Stiveskjorte og glacehandsker paa en yrkedag, saa skjnner du selv. Men det er denne fankens jentungen som er skyld i hele uleiligheden. Ja, jentungen, hvor kom hun fra? Fra himmerige eller Nordland eller et varmere sted, hvad ved jeg. Hun kom dumpende ned paa Holbergsalmendingen en dag med parasol og kruset pandehaar og trange skjrter og det hele, da mindst jeg anet det. Dick, det asen, blev rd og bleg, og fr jeg fik snu mig, saa var det: Kjre sde onkel Dick og gamle hyggelige onkel Dick, aanei saa morsomt at trffe dig, og jeg skal hilse saameget fra mama. -- Du kunde faa kvalme af at hre paa det. -- Og idioten presenterede mig for ladyen. Mig! Hvad byder du? Og frken Jensen fra Harstad bd mig tre fingre og trket dem bagefter af paa lommekluden sin! -- sch! Sprger du om hun var pen? En lang spd tingest med svai i ryggen og to kulstykker i ienhullerne og vldig kruset haar. Pen? Ja det var hun vist, slig som saanne kvindfolkjgere som du kalder pen. Men hvad business har hun med at vre pen, naar hun bruger penheden sin til at dreie hovedet rundt paa en slik skikkelig gammel hankat som Dick Darling. Havde det vret dig hun slog fekten paa, saa skulde jeg ikke sagt et muk; men stakkels gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu kommer hun her nsten hvereneste middagsstund, og onkel Dick her og onkel Dick der og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, naar hun gaar. Hun ruinerer ham. Det er hvad hun gjr med penheden sin. Han, tosken, er stok sten blind og smisker og ler og gererer sig som en nybagt dksgut i Schiedamsche Dyik. Jamen hvorfor taler du ikke til ham og faar ham fornuftig? Du har jo ellers talegaver nok. Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa Nevengaarden du og snak fornuft til patienterne og se om du faar dem fornuftige. Har jeg ikke snakket, tror du? Jeg har bedt og bandet, truet, snakket resonerlig og skjldt ham ud. Alt har jeg gjort; men tror du det hjlper. -- Aanei far. Bare du nvner tsungen er han frdig til at fly i synet paa dig. sch. Jeg er saa lei hele filleriet at jeg kunde gaa bort og hnge mig. Kom med op til madam Olsen i Kortpilsmuget og faa en dram og et glas l. Hun pleier at have sager i bagvrelset. * * * * * Det begav sig, at jeg kom ud paa andre eventyr og farter, saa der gik maaneder fr jeg saa mine venner Ratje og Darling igjen. Men saa en dag ud paa vaarparten fandt jeg Styggen II fortiet langs Tyskebryggekaien og jumpet ombord. Dick Darling stod i maskinkappen og Jonas Ratje stttet sig mod styrehusdren. Dick var bleg, og saa svrt daarlig ud. Han var blevet saa underlig gammel og var ligesom mindre end fr. Jeg skulde netop gjre en bemrkning i den anledning, da jeg blev opmrksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste ansigtstrkninger, blinket med inene, kort sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine. Samtidig hyttet han til mig bag Dicks ryg, og jeg skjnte, at han nsket at telegrafere et eller andet til mig; men i farten var det mig ikke mulig at forstaa, hvad det var. Imidlertid var jeg paa min post og intet usdvanlig hndte; men da Jonas og jeg var kommet tilsde i styrehuset, og Dick var krbet ned igjen i maskinrummet forlangte jeg energisk en forklaring paa de underlige fagter. Ok, sagde Ratje. Jeg blev saa bange for, at du skulde sige noget til Dick om Jesabel. Aa, om den unge damen, som du var saa forarget paa sidst? Sagde du damen? Ja det var en nydelig dame det. Du ser, hvad hun har faaet ud af Dick stakkar. Han er blevet en olding, gammel og indskrumpet og skjlvhndt og syg og elendig, og humret hans er gaaet i hundene, saa han kan ikke prestere et smil, om han saa haler det op med en trosse. Men havde jeg hende her saa skulde jeg forsyne mig tampe hende paa bare enden med mine egne hnder. Jonas spyttet inderlig forarget. Jeg vilde gjerne hre mere om dette og holdt flgelig fred. Det kunde vre ubekvemt at komme med formange sprgsmaal til Jonas Ratje; men tog man ham paa rette maaden, fik man i regelen vide hvad man vilde. Han stopped piben sin og dampet en stund i taushed fr han atter klemte paa. Ja, du husker sidst du var ombord. Det var endda den dagen han havde rigget sig til i stiveskjorte og hansker. Efterat du var gaaet, kom han ombord ud paa eftermiddagen og jenten var med ham. -- Men det var et syn. Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt & Co. og lysegule stvler og slr og langsjal, som hun kunde vre en konsulfrue fra Kalfaret, og ikke som en anstndig skomagerdatter fra Harstad. Men Dick, det asen var glad. Han smilte saa kjften gik helt op til rene, saa lykkelig som om han havde arvet, og ikke som om han havde lagt ud hundredeogfemogseksti blanke kroner paa det vrste hunafskum som nogensinde har traadt Bergens gader. Og jentungen smg sig omkring ham som en slange og onkeldicket ham til han blev skrubtosket. -- Aa det var vrre end en filmens dronning i et appachedrama. Men ret som det var, fik hun det saa travelt med at komme afgaarde, at det var flt. Hun skulde absolut mde en veninde klokken syv precis. Onkel Dick maatte endelig undskylde hende. Hun vilde meget heller have blevet hos sin snilde gamle onkel; men som sagt hun maatte afsted. Dick stakkar, syntes han maatte trste hende, fordi hun maatte gaa fra ham, og saa stak han til hende en tikrone og sagde, at det var rigtig bra hun maatte gaa, for nu maate han alligevel i kjedlen og gjre den ren. Men da tsen var gaaet sin vei, kunde jeg ikke dy mig lngere, og saa lste jeg op for Dick hvad jeg syntes om baade ham og hende. Det endte med at vi havde os et regulrt lidet slagsmaal, og da vi var frdig med det, var stiveskjorten ikke lnger presentabel. Det var i det heletaget en forholdsvis kostbar dag for Dick den dag. Da vi havde havt vort opvask, blev han mere manerlig, og nste morgen var kjedlen ren og alt klappet og klart til at go ahead. Sit arbeide kan han jo. Og enten det nu var julingen han havde faaet, eller det var fordi han syntes han maatte gjre op igjen for de mange penge han havde lagt ud, nok er de flgende dage hang han i som en smed. Men Jesabel saa vi ikke noget til. Til at begynde med tog Dick det rolig. Ja han trallet og sang saalang dagen var og var bare solskin. Han gik omkring og fortalte mig baade det ene og det andet for at vise mig for en framifraa jente hun var, denne frken Jensen. Hun var datter til gamlekjresten hans, og hun lignet sin mor op ad dage. Og hun var saa gjild, at der var ikke maade paa det. Jeg ved ikke alt det sludder han vrket af sig. Der gik to og der gik tre dage og hele ugen. Jentungen saa vi ingenting til. Dick blev mere og mere lang i ansigtet; men han sagde ikke noget, og ikke jeg heller. Jeg var bare glad vi var kvit hende. Saa lrdag eftermiddag kom der en spirrevip af en kontorist ombord. Han vilde fragte Styggen II til en tur rundt Asken om sndagen. De var nogen damer og herrer som skulde paa plassertur. Ja vi blev enige om prisen og fyren betalte kontant det jeg forlangte. Udover natten gik Dick og jeg og skrubbet og pudset messing og gjorde alting shipshape saa godt vi kunde. Nei, Styggen har ikke noget passagercertifikat; men vi har jo salon ombord og det er ikke frste gangen vi har havt passagerer. Vi har endogsaa vret paa havforskning. Naaja. Nok om det. Sndag morgen laa vi nede ved Mhlenpriskaien saa pudset og fin som en lystyacht, og da vi hrte passagererne komme borte i bakken, stak Dick nedenunder for at gjre maskinen klar. Selv gik jeg til landgangen for at hjlpe dem ombord. Det var et flge, vist en fem seks par med rygskker og nistekurver og flasker som sig hr og br til en rigtig plassertur. Men hvem tror du var med i flget? -- Jesabel alias frken Jensen ifrt al den dyre stasen, den hun havde faaet af Dick. Da hun opdaget at det var Styggen II hun skulde ombord i blev hun pludselig benauet. Hun stoppet op, pegte paa baaden og spurgte kavalorten om det virkelig var meningen hans at byde en dame som hende en slig sjofel baad som den der. Aldrig i livet vilde hun stte sin fod ombord i den. Saa blev der opstandelse. -- Arrangementsspirevippen blev evig ulykkelig og alle de andre samlet sig om hende og tigget og bad hende om at tage tiltakke. Det var ganske som et cirkus med pantomime. Det kunde varet lnge, hvis ikke pokker var faret i mig. Bare trd ombord I, jomfru Jensen. I har jo vret her fr, saa I kan vise de andre herskaberne veien, sagde jeg og lettet paa huen. Hun maalte mig med et blik, som hvis blikke kunde tilintetgjre o.s.v. -- som der staar i romanerne. Men Ratje er ikke saa let at knuse, ved du. Med min sdeste stemme fortsatte jeg: Og onkel Dick vil blive saa henrykt over at se Jer. Hun stod som om hun ikke vidste enten hun skulde lbe sin vei eller ikke, og for at hjlpe hende over en pinlig situation brlte jeg ligegodt ned gjennem skylightet til Dick, at han maatte komme op, for her var en dame som vilde hilse paa ham. Dick kom og var frst bare solskin. Men da han saa hvor flau og genert hun var og merket Jesabels onde hjerte, saa blev han saa underlig lang i fjset og blev staaende og trippe, som han slet ikke vidste, hvor han skulde gjre af sig selv. Saa snudde han helt rundt paa hlen og gik ned i maskinrummet igjen. Der blev han forsyne mig hele dagen uden at vise sig i maskinkappen engang, enda det blev saa stegende varmt, at det var rent et syn. Hvis ikke jeg havde srget for at sende drikkevarer ned til ham i passende hyppige portioner saa tror jeg han havde kreperet. -- Men det bedrver mig at maatte tilstaa at Dick, det naut, blev mildest talt usmmelig synlig beruset. Jomfru Jesabel havde det storartet. Jeg srget for hende paa alle maader, bad hende vre forsigtig med den pene kjolen, som hun havde faaet hos onkel Dick. -- Og undskyld frken, skal vi ikke lgge den hatten forsigtig ned i salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre presenten hans bliver delagt; og gid frken, der har De faaet en flk paa det sjalet som onkel Dick betalte tyve kroner for. -- Kort sagt, jeg kunde ikke vret mere omhyggelig for hende, om hun havde vret min egen datter. -- Men tror du bstet satte pris paa det. -- Nei far, hun saa ud som hun vilde de mig hvergang og hun fik spirrevippen til at se nsten lige saa morsk ud. Ok ja! Utak er verdens ln. Men jeg tnkte hun kunde have godt av det; for naar hun skjnte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa kanske hun ikke vilde trke hnderne sine i lommedugen nste gang, hun tog en rlig mand i haanden. Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin kjre onkel. Men se det blev der ikke noget af. Jeg srget personlig for at Dick kom paa dk i sidste ieblik og rakte hende haanden til afsked. Men saa skammelig utaknemmelig var den svinemr at hun ikke engang vilde tage ham i haanden, endda Dick slet ikke var vrre end at han kunde staa paa sine ben. Spirrevippen vilde lgge sig imellem for at skaane hendes finere flelser. Men det skulde han ikke have gjort ligevel, for det kom han til at angre paa. Dick blev olm og langet spradebassen en i synet, saa han for trekantet bort over dkket. -- Og saa blev der halloi. -- Damerne skreg i vilden sky, og herrerne morsket sig, og Dick gik bersrkergang, hvad jeg ikke kunde fortnke ham i. For ikke at faa Styggens renom delagt blev jeg omsider ndt til at stifte fred. Derfor kastet jeg hele selskabet iland og slog to pser vand paa Dick, hvilket kjlet ham af saa passelig, saa han atter trak sig tilbage til maskinrummet. Dernede satte han sig til at tude som en unge og vrvlet en hel del om en slange ved sin barm. Sommetider var det mig han mente og sommetider Jesabel. Men han var jo fuld, saa jeg tnkte det gik nok over. Mandag morgen havde han hovedpine og bondeanger, som sig hr og br dagen derpaa. Han vrvlet noget om at han var et elendig og foragtelig menneske, og at det var rimelig en dame som frken Jensen ikke vilde have noget at gjre med ham. Jeg trstet ham og sagde, at det kunde han vre glad for. -- Men glad var han ikke. Men jamen kom den frkke tsungen ombord udpaa eftermiddagen. Og enten du vil tro mig eller ikke, saa blev der stor forsoningsfest; hun graad og Dick snftet og det hele var saa yndigt, at jeg maatte op til madam Olsen og tage mig en toddy til at svlge det hele ned med. Da jeg kom ombord igjen fik jeg vide at hun og Dick hadde bestemt at gaa i Nygaardsparken om kvelden og hre paa koncert. Dick var saa idiotisk lykkelig at han spurgte om ikke jeg vilde gaa med dem. Jeg indrmmer at jeg kunde sagt nei paa en pynteligere maade end jeg gjorde. Han mente det vist godt, tosken. Dagen efter var hans humr sort som sod, og da jeg spurgte om han havde moret sig, saa bad han mig ryge og rende og fare -- naaja, du forstaar hvorhen. Men det var nu lidt uhfligt af ham; for det var virkelig ikke min skyld, at Jesabel fandt kontorspirrevippen i parken og stak af med ham, saa Dick blev staaende igjen som en anden Per Snott. Jeg synes han burde vre evig taknemlig for at han endelig havde faaet inene aabne. Men langtifra! Allerede to dage derefter kom tsungen og gav ekstragallaforestilling her paa agterdkket paa Styggen II igjen, og Dick danset efter hendes pibe paany som en gammel dansebjrn. Det var sandelig baade srgeligt og usmmeligt. Men jeg havde faaet nok af at blande mig op i hans affrer, saa jeg tiede bom stille og sagde ingenting, selv da hun gik sin vei med to gule sedler i pompaduren. Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, saa gjerne for mig. -- Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de titusen gange vrre. Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag og onkeldicket ham. -- Men saa blev hun pludselig borte igjen, og vi hrte ikke mere til hende, fr en dag der kom en detektiv ombord og spurgte efter Dick Darling. Jentungen var mistnkt for at have stjaalet et gulduhr fra kontoristen sin. Nu mente politiet, at hun havde stampet det eller solgt det; men selv sagde hun, at hun havde faaet penge hos Dick og at det var de hun havde flottet sig med. Dick gik iland paa flkken, og Styggen II lagde op hele eftermiddagen. Du kan vel tnke dig, hvor forarget jeg var. Men neimen om jeg orket at sige noget til Dick, da han kom ombord igjen om kvelden. Han var askegraa i ansigtet, og han kunde ikke samle sine tanker saameget at han kunde sige to ord i sammenhng. Jeg troede sandelig at han var blevet gal. Af detektiven fik jeg siden vide, at Dick kom til hende i varetgts-arresten. Da havde hun frst spillet fornrmet og ngtet alt; men om lidt var hun stukket i at jamre og grde, og saa havde hun erkjendt tyveriet og en hel del andet, som ikke var pent og passende for en ung pige. Dick, stakkar, havde staaet saa hjlpels som et lidet barn, for hvem hele verden er gaaet istykker, og havde bare dreiet huen rundt og rundt i hnderne ustanselig, mens taarerne silte ned over kinderne hans. Det var meget vrre end om Jesabel var hans egen datter. Siden gik han ud og lste ind uhret hos pantelaaneren og bragte det tilbage til kontoristen samme aften. Men jenten blev alligevel dmt for tyveri og lsgjngeri; for hun havde nok vret et vidtlftig pigebarn paa mange maader. Da hun kom ud igjen var Dick selv inde paa politikammeret og hentet hende, og samme kvelden blev hun skibet nordover til Harstad med hurtigruten. Dick betalte selv billetten og fulgte hende ombord. Dermed skulde den historie have vret slut. Da Mercur kom sydover igjen var Dick ombord for at sprge styrmanden om hun var kommet vel frem. Men der fik han vide, at hun var stukket af i Trondhjem. Simpelthen sporlst forduftet. Ok ja far! Det er altsammen saa srgeligt, at du kunde le dig kvk ihjel af det. Dick stakkar er bare et vrag og gaar omkring om dagene som en Jeremi begrdelsesbog i pragtbind. Du ved jeg bander ndig; men pined kan man fristes. Jeg synes, at du gamle fyldepen skulde skrive i aviserne at slige forbistrede pigebrn burde sttes under laas og lukke i al evighed, amen! Hjlpe! Nei naturligvis kan det ikke hjlpe, saalnge slige halvgamle idioter som Dick gaar omkring med en voksklump til hjerte; men er det ikke fanken, at slig en krltop af et fruentimmer skal kunne delgge en mand slig da. Kvindfolk skulde afskaffes. Det er min mening. Et enkelt eksemplar skulde sttes paa spiritus og sendes paa muset til skrk og advarsel. Det vilde vre mere end tilstrkkeligt. Jamen du er jo selv gift, Jonas Ratje! Han glfset i saa gnisten sprutet af ham: Der er vel forskjel paa kvindfolk og kvindfolk. Dina Ratje fdt Weidemann er et anstndig menneske, det skal jeg lade dig vide. Hun er ikke nogen jomfru Jesabel, and don't you forget, eller saa forsyne mig skal du faa svlge tnder som grynvlling. Jeg havde et svare strv med at stille ham tilfreds og da jeg nogenlunde havde beroliget ham piltet jeg iland. Luften ombord i Styggen II var ikke rigtig klar den dag. Men for min ven Dick Darling var jeg dybt bedrvet. Syndens sold. Jonas Ratje tndte sin pibe og gik om paa styrbords side af styrehuset, hvor han stillet sig op med begge hnderne i bukselommerne og stirret over mod Fstningskaien med en bister og fortnkt mine i sit ellers saa joviale fjs. Ratje havde sin bestemte hensigt med denne manvre. Han var en mand, som i det hele taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt. Netop nu, i dette hellige ieblik stod Trumpen, formanden hos Hahn & Hinken, inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hs paa: Styggen hoi! Det begav sig at Ratje og Trumpen ikke var perlevenner for tiden; derfor var det skipper Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen kunde have godt af at staa der en stund og brle. Den svinepelsen! Havde han ikke i sidste kulopgjret noteret de to ton kul, som han og Ratje var blevet enige om skulde gaa af som svind. Intet under, at da Ratje stod oppe hos Hahn & Hinken paa kontoret og fik den salve midt i synet, saa havde han paa et hngende haar forsnakket sig og rbet visse transaktioner som firmaet helst ikke skulde have sin nse i. Hahn & Hinken eiet halvdelen af Styggen II. Trumpen, maskinisten Dick Darling og han selv eiet resten; men der bestod visse hemmelige aftaler og arrangements, som gjorde, at kontorets halvdel ndig maatte vide, hvorledes den anden halvdel disponerte uofficielt. Nok om det. De to ton kul var netop en af de ting som kun vedkom den farende del af rederiet og det var derfor noget henimod forrderi af Trumpen, den klodsmajor, at han havde opgivet disse kullene i sidste maanedsopgjr. Som en konsekvens af dette misgreb eksisterte der nu en aaben konto mellem ham og Ratje. Vistnok havde skipperen i sidste ieblik bidt sig i tungen og derved undgaaet at rbe sig; men hvis Trumpen indbildte sig at han skulde faa d i synden, saa var han gaaet feil i byen; for han kjendte nok ikke kaptein Jonas Ratje ret. Dick Darling stak hovedet gjennem maskinkappen: Trumpen staar inde paa Nyalmendingen og brler som han skulde have betaling for det, Ratje. Lad ham brle. Skipperen spyttet over rllingen og skiftet piben over i bagbords mundvig. Ja men; han vil have fat i -- --. Lad ham brle, det asen. Pas du dit, saa skal nok jeg passe mit. Dick skjnte at Ratje var nok ikke naadig idag. Han rystet paa hovedet og sagde ganske sindig: Ja ja Jonas, saa stter jeg maskinen igang, da. Du gjr fanden heller! Du kan bare understaa dig til at rre den fr jeg giver besked. Det er mig som er skipper her, ser du. Dick tiede. Han forstod her foregik noget som han ikke havde rede paa; men han kjendte Ratje og da det ikke syntes at vre noget som specielt angik ham selv, saa holdt han sig nitral og niet sig med at holde ie med Trumpen inde paa bryggen. Minutterne gik og Trumpen brlte. Ratje fuldendte sin pibe og stoppet sig en ny. Pludselig blev der fart i Dick: Dd og plage. Der kommer Trygg og Trumpen praier den. Hvad siger du? Ja, det skulde bare mangle at den plimsolleren skulde tage jobben fra os. Fuld fart forover, Dick. Skynd dig. Ratje stak piben i lommen, gik over til bagbord, satte hnderne for munden som raabert: Halloi. Nu kommer vi. Og dermed for han ind i styrehuset. Men derinde bandte han, saa blaa flammen stod ham ud af halsen. Hm! Den Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad han var gjort af, det kunde han tage gift paa. Med et flot sving klappet Styggen II op langs bryggen; men Ratje gik ikke ut af styrehuset. Oppe paa bryggekanten stod Trumpen og raabte en besked. Ratje keg gjennem ruden; men han rrte sig ikke. Det frydet ham at se, at Trumpen blev sintere efterhvert. Tilslut hoppet han ombord og for henimod styrehusdren og idetsamme han rev den op, biet Ratje sig over talerret til maskinen: Fuld fart forover, Dick. Frst derefter vendte han sig mod den anden: Nei, goddag Trumpen. Hvad i alverden er det du har det saa braadt om idag? Braadt om? Her har jeg staaet og skreget og brlt paa dig i snart en halv time; men du er nok stok sten dv, du. De to skuderne i Laksevaagsholen, som skal over til Heggerns. Er det meningen, de skal komme over idag? Har du staaet og praiet? Jeg har ikke hrt dig, jeg. Saa det var de to skuderne. Ja, vi skal hente dem med engang. Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; men opdaget saa at Styggen II alt var kommet midt ud paa Vaagen med kurs for moloen. Han satte i en fleskeed: Hvad skal dette betyde? Vil du se at stte mig iland igjen, og det lidt fort. Den vesle fyren stod og trippet af bare ivrighed; men Ratje, stor og svr, stod ganske rolig ved rattet og rrte sig ikke, styret bare samme kurs. Hvad er dette for narrestreker, Jonas. St mig iland, hrer du. Jeg har det travelt og har ikke tid til ablegier nu. Ikke jeg heller. Det haster med skuderne, ved du. Og desuden er det bedst, du flger med og passer paa, at der ikke forsvinder to ton kul fra dem underveis. Ratje smilte bredt og tilfreds. Der gik et lys op for Trumpen. Han begyndte at forstaa et og andet, og da han fik tnkt sig om blev han endnu sintere end fr, hvilket han ikke lagde skjul paa. Han skjldte skipperen ud efter noder; men Ratje tog det med ro. Du kan nu pibe eller gale som du vil; men du faar blive med nu. Og Trumpen maatte flge med frst til Laksevaag og siden til Heggerns. Men derude sprang han paa land straks han kunde. Han var saa fortrende sint at han sprutet gnister. Ratje sagde ingenting. Frst da han havde hjulpet til at faa begge skuderne fortiet saa han op paa Trumpen som endnu ikke var frdig med at skjlde ud. Ja ja, farvel da, Trumpen. Du foretrkker at spadsere indover til byen igjen du; men jeg har det travelt, saa nu gaar vi. Det gik op for Trumpen at han havde begaaet nok en dumhed. Men da var det forsent, for Styggen II stod indover igjen for fuld fart; og Ratje, den skjlm, biet sig ud af styrehusdren og vinket saa venlig med haanden til afsked. * * * * * Dick, brlte Ratje. Kom her op Dick! Op fra maskinrummet stak Dick Darlings sodede ansigt. Han trket sig med tvistdotten over panden. Bevares er det gamle Erik, som er ls, slig som du blger? Ja, netop han. Se nu paa de skuderne som Trygg slber afsted med der. Hvis det ikke er Hahn & Hinken sine, skal jeg lade mig flaa levende. Da slipper du at blive flaaet dennegangen, skjnt du havde rligt fortjent det. Nu er det tredie gangen i denne ugen at Trygg faar en job som vi skulde havt. Skammer du dig ikke, Ratje? Skammer mig. Hvad mener du? Er det kanske min skyld at Trumpen -- -- -- --. Oh yes! Trumpen er god at skylde paa, han. Men det var dig, Jonas, som gav Trumpen den lystreise til Laksevaag og Heggerns. Og der har du betalingen. Dick gjorde en talende gestus over mod Trygg, som netop seilet forbi med to digre lgtere i slbet. Skipperen derover tillod sig ovenikjbet at hilse med tre smaa std i fliten idet han strg forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredmme over sprogets bitre gloser, tiet bom stille. Tilfldet var usdvanlig og gav kanske bedre end noget andet udtryk for, at kaptein Jonas Ratje var saaret paa et meget flsomt punkt. Dick, som for en gangs skyld merket at han havde overtaget, kunde ikke dy sig. Idet han dukket ned maskinleideren smald det: Du burde huske paa, at der er flere end dig, som har part i Styggen II, og denne hersens kassen vor skulde helst vre en forretning. Istedet derfor gjr du den til et flydende cirkus og flyver rundt paa havnen og giver opvisninger i clownekomik, som en anden fordrukken bajads. Huf! At nogen skal vre ndt til at -- -- -- -- Men nu var sinnet kogt op i Ratje: Shut up! din hylende hyne, eller jeg slaar hovedet dit ned i maven paa dig, din svarte, sodstinkende, fedtkogende, talgsmrende djvel. Dick skjnte han var gaaet et skridt for vidt, hvorfor han behndig smat nedenunder; mens Ratje gik ind i styrehuset og slog dren i efter sig saa det kunde hres over hele Vaagen. Derinde fortsatte han at prve sprogenes velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens havnesteder, og han gav sig ikke fr han var saa udmattet, at han simpelthen ikke kunde lngere. Frst da satte han sig ned, stttet hovedet i hnderne og gav sig til at tnke. Det var en lang og pinefuld proces; men da han endelig var frdig smilte han noksaa forniet. Men fr han gik ud paa dkket igjen trak han frem sin vldige hestehandlerportemon og undersgte omhyggelig dens indhold. Paa middagsstunden, da alle slbebaadene laa stille ved Holbergsbryggen ofret Ratje sin middagslur og aflagde en visit ombord i Trygg. Det endte med at de to skippere stak op til Eide paa almendingen for at faa sig et glas l. Det ene blev til to og tre og fire. Siden da samlaget aabnet blev der kjbt aquavit og mere l som blev fortret i styrehuset paa Styggen II. Desvrre maa det bekjendes, at srlig skipperen paa Trygg blev synlig beruset. Srdeles meget synlig, saa han gik og vvet og tullet til spot og skjndsel for alle paa havnen. Han kaldte Ratje for sin bedste ven og forpligtet sig til at slaa en vis Trumpen helsels, saasnart han fik ham under hnderne; thi havde ikke samme Trumpen snydt ham blodig og meget og havde ladet sig betale for at Trygg skulde faa nogen elendige slb for d'herrer Hahn & Hinken, uagtet dette glorvrdige firma havde givet udtrykkelige ordre til at han, Hansen paa Trygg, skulde have alle de slb som hans ven Ratje ikke kunde overkomme. Men han, Hansen paa Trygg, var meget for god kar til at lade sig snyde af en slik elendig skinhellig luseknkker som Trumpen, og nu vilde han fluksens og uopholdelig begive sig op paa kontoret til Hahn & Hinken og meddele dem hvilken simpel og utro tjener de havde i sndfjordingen Trumpen. Havde kanske ikke Ratje sagt, at han bare skulde forlange tilbage de 27 kroner, som den infame bondeknl havde stukket i lommen for de stakkels tre slbene, som han havde havt i ugen. Ratje, den hdersmand, den fuldtro ven, skulde vre hans vidne for Gud og mennesker paa, at han, Hansen paa Trygg, var mand for at mestre slig en snigende, pengegrisk kjltring, hvilket det nu var hans agt at bevise ved ieblikkelig at fordre de omtalte penge tilbage af firmaet. Hansen sjanglet opover almenningen. Men da var det at Ratje tog sin nyvundne ven om livet og lempet ham ombord igjen og frte ham nedunder i salonen paa Trygg, hvor han heldte endnu mere brndevin paa ham til han ikke lngere kunde gaa. Derpaa laaste Ratje ham inde og overlod ham til sin skjbne. Og nu Dick, har jeg atter engang givet opvisning i clownekomik som en anden fordrukken bajads. Lg dig det paa minde, Dick. Og glem ikke, at det er 27 kroner Trumpen skal dele med os. Der er endnu en dram tilbage paa flasken. Den er dig vel undt, Dick; men faa saa rokken igang, for nu har vi andet at bestille end at drive flydende cirkus. Vi faar se at komme ud i Sandvigen efter den sildeskuden som skal ind til Tyskebryggen. Hurry up, mand! Vi har alt kastet bort to timer af dagen. -- Men kjua Trumpen, han har noget at glde sig til nu. * * * * * Augusta Victoria, Hamburg-Amerikalinjens flotte paketbaad, var netop frdig med kullingen. De hvidkldte matroser var allerede igang med spylingen under kommando af en guldbeslaaet trediestyrmand. Mens Trumpen var nede i maskinmesterens lugar for at faa paategnet modtagelsesbeviset for kullene, tog Styggen II en sviptur ind til Sukkerhuskaien med sjauergjngen; men langs siden af turistbaadene laa endnu en ensom kullgter, og det gjaldt om at skynde sig for at faa den bort fr turisterne kom tilbage fra sin kjretur til Flien. De var snart ventende, for allerede klokken syv skulde damperen fortstte nordover. Det var Trumpen som skulde styre lgteren under slbet tilbage til Laksevaagsholen. Men saa bandsat gik det for sig, at da Styggen II med lgteren var midtfjords slap slberen og det var et held og et vidunder at ikke Styggen II fik den i propellen. Trumpen stod tilbage ombord i skuden og skreg sig hs paa Styggen ohoi. Men Ratje var vist baade dv og blind, for han fortsatte uforstyrret sin kurs, og frst langt borte paa fjorden tittede han ud af styrehusdren. Der kruset sig et lumsk smil om hans mund, da han lagde roret haardt bagbord og svinget tilbage. Han lagde sig et par favne fra lgteren, slog stop i maskinen og lod drive. Saa gik han ud paa dkket og halte slberen indenbords. Frst da det var gjort, tog han en smkker line, kveilet den op i haanden og kastet den over til Trumpen, som skreg unvnelige ting til ham oppe fra skuden. Det viste sig at linen var for kort, og alt det Trumpen strakte sig, saa naaede han den ikke, den faldt i sjen. To gange til hndte det samme og Trumpens tale var hverken from eller tkkelig. Men Ratje tog det med ro, meget roligere end hans vane var. For fjerde gang kveilet han linen op, og denne gang suste den som en lasso gjennem luften og svang sig et par gode trn omkring Trumpen, som stod og strak sig over lgterripen for at faa tag i den. Der er ingen mennesker, som tr paastaa, at Ratje gjorde det med vilje; men faktum er at linen fik et lidet ryk i det samme, og Trumpen tabte ballancen og gik paa hovedet i Puddefjordens vover. Trumpen kunde ikke svmme; men han fik fat i linen med hnderne og klynget sig krampagtig fast til den, mens Ratje sindig og langsomt halet den ind haand over haand til han fik havaristen langs siden. Istedetfor nu at gaa igang med bjergningen med engang, satte han sig godt tilrette paa rllingen og nd synet af den forulykkede sndfjording. Der laa Trumpen og frset og spyttet sjvand og svor ved alle himlens og havets guder: Trk mig op, din satan! skreg Trumpen. Fy, din tale er usmmelig, din uciviliserte tosk, sagde Ratje. Tal hflig til din overmand. Hflighed koster ingen penge. Trk mig op, eller saa skal hinmanden -- Ratje slakket en halv favn eller saa paa linen og Trumpen fik sig en ordentlig dukkert. Da han kom op til overfladen stnnet og spyttet han vrre end fr; men lektionen havde vret lrerig. Vr nu skikkelig og trk mig op, Ratje, bad han pyntelig. Se se, vi begynder alt at lre opdragelse, sagde Ratje; men han gjorde ingen miner til at hjlpe synderen indenbords. Da blev Trumpen rd, og der skjalv frygt i hans stemme. Aa, kjre Ratje, hjlp mig op nu, er du snild. Du ved du skal have det saa godt igjen, klynket han. Ratje godtet sig. Ja ja, -- godt igjen. Du sagde ikke det forleden, da du lod Hansen paa Trygg faa slbene og stak provisionen i lommen uden at dele med Dick og mig, endda du ved saa vel hvad aftalen er. Jeg har ikke faaet nogen provision! Dick Darling kom op fra maskinrummet i det samme for at se, hvad det var som var iveien og Ratje raabte til ham: Kom her, Darling, Trumpen siger, at han fik ingen provision af Hansen paa Trygg. Dick kom. Med et eneste blik opfattet han situationen. Han stak hnderne i lommen og plystret en lang forstaaelsesfuld node. Hvad skal vi gjre med ham? spurgte Ratje. Han brd sig slet ikke om at Trumpen begyndte at brle om hjlp alt det han orket. Dick kastet et foragtelig blik udenbords. Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en sndfjording, sagde han ligegyldig. Aa, Gud bevare mig arme synder, stnnet han. Trk mig op. Jeg klarer ikke at holde mig oppe lngere nu. Aa jo da. Du klarer det lnge endnu, sagde Ratje, han gav den ulykkelige Trumpen en ny dukkert. Hvormeget var det du fik hos Hansen? spurgte Ratje, da han kom op igjen. Jeg fik ikke en re, hrer du, jamret det udenbords. Atter slakket Ratje et par alen paa linen. Hvormeget var det du fik? kom det uforstyrreligt. Ti kroner, skreg han langs skibssiden i sin yderste nd. Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund. Ratjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen gik under paany. Hvormeget var det saa du fik? Syvogtyve kroner. Trumpen var blevet myg som voks nu. Han skjnte det hjalp ikke at komme med lgn lnger. Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen, vennen min. Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke lnger. Og saa vil du forre Dick og mig din part, fordi vi er saa snilde at lre dig af med din begjrligheds synd? Nei, saa skulde da f-- -- -- Resten druknet i de salte vover. Hflig, fremforalt hflig, naar du taler til en kaptein, din flerfoldige sndfjordstril, der du er. Vil du forre mig og Dick din part eller vil du ikke? Aa jo, trk mig op, saa skal du faa det. Naa endelig, nu bliver du medgjrligere, lader det til. Ja, ja, bare trk mig op, saa skal du faa det med engang, -- Aa du din blodtrstige -- -- --. Naa hflig! siger jeg, kom det advarende. Rk portemonen din til Dick frst; og nu faar det gaa lidt gesvindt, for nu er jeg lei af denne komedien. Der kom en baad roende indover; men Trumpen kunde ikke se den der han laa. Trk mig op frst, saa skal du faa pengene. Aa langt fra. Pengene frst, sagde Ratje, han gav Trumpen en lang dukkert, lngere end nogen af de forrige. Har du bestemt dig nu? Trumpen graad sine modige taarer. Men han havde endelig lrt. Uden et ord mere fik han med mie og besvr portemonen op af lommen med den ene haand og Dick biet sig udover og tog den fra ham. Saa, hal mig nu indenbords, sagde Trumpen. Nei stop lidt. Se frst efter, Dick, om der er penge nok. -- -- Saa der er det? Ja ja, da kan du hive stormleideren ud til ham, den elendige stymper, og giv ham en haand, saa han kommer ombord. Idetsamme robaaden svang om agterstavnen paa Styggen II saa at Trumpen kunde se den, blev han halt over rkken af fire kraftige hnder. Men Trumpen var saa rystet at han satte sig ret ned paa polleren og graad som et barn. Tja, sagde Ratje. Jeg haaber det har vret dig en velsignet stund til belrelse og eftertanke. Men du kan understaa dig til oftere at lade Hansen paa Trygg faa slb, naar jeg er i nrheden, saa kan du bide dig i nsen paa, at du skal faa med mig at bestille. Tror du kanske at du din noksagt kan komme kaptein Ratje tvrs for baugen, ustraffet? Uf at slikt naut skal faa lov til at leve. Jeg angrer nsten paa, at jeg drog dig op igjen. Men nu faar vi se at faa fat i skuden igjen, Dick. Har du pengene? Lad mig faa 13 kroner og 50 re og lad den stymperen faa igjen sit raadne mammon. Fuld fart forover, Dick! Diplomatiske forhandlinger. Jeg skulde mde en mand klokken to; men nu var den bare tolv, og jeg vidste virkelig ikke hvor jeg skulde gjre af mig i mellemtiden. Derfor blev jeg staaende midt paa Tyskebryggekaien og betragtet mistrstig omgivelserne. Folk pilte afgaarde under paraplyerne, for himlen var aaben og trods det var i slutten af mai var veiret saa koldt og ufjlgt som om vi skulde vre i februar. Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde bestemme mig for en caf eller kaffistova, da jeg pludselig blev var en liden grnmalet skorsten som stak op for enden af kaien ude ved Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i tvil lnger. Det var en evighed siden jeg havde hilst paa mine venner ombord i Styggen II, saa skjbnen kunde ikke give mig et tydeligere vink. Skorstenen var ikke til at tage feil af. Der fandtes bare den ene af den konstruktion og farve paa hele Vaagen. Styrehuset var lukket, men jeg hrte stemmer indenfra. Det var frst min mening at praie, men det faldt mig ind at det var ganske overfldig og jeg steg stille ned paa dkket. De inde i huset var saa optaget af sit, at de ikke lagde mrke til den smule sti jeg gjorde, og jeg hrte de var hirstede. Det var frst Jonas Ratjes sterke trompetrst som sagde: Aa gamle Hahn er ikke saa vrst; men Hinken er og bliver en blodsuger alle sine dage. Han var saa sta som et muldyr. Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du og gaber og ved ikke ud eller ind. He, Hinken vil ikke. Asch, at du ikke skammer dig Ratje! Det var Dick Darling som gnldret dette, og det slog mig at han var ualmindelig ophidset. Det lignet slet ikke Darling, som ellers var et af de roligste mennesker jeg kjender. Et ieblik var jeg fristet til at blive staaende for at faa hre videre, hvad det hele dreiet sig om; men saa syntes jeg ikke det godt gik an at belure mine gamle venner, og derfor aabnet jeg dren med et raskt greb. Der blev pludselig saa stille, idet de saa mig. Det var tre ialt. Kaptein Jonas Ratje som stod bred og majesttisk midt i rummet. Dick Darling, maskinisten, i det ene sofahjrne og Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, i det andet. De skulte paa hverandre alle tre, som folk gjr naar de pludselig bliver afbrudt i en hemmelig samtale. Denne skulende taushed var ikke netop det velkommen jeg havde ventet mig, og jeg flte mig oprigtig talt lidt stdt og lidt skuffet. Goddag, sagde jeg. Jeg kan godt gaa min vei igjen. Ratje tog sig sammen. Nei for noget sludder. Stig bare paa og luk dren efter dig. Goddag pennevisker! Det var bare noget vi sad og snakket om, og saa kom du saa uventet. Det var derfor vi blev lidt altereret med det samme du aabnet dren. Jeg lod mig ikke nde. Min nysgjerrighed var vakt og her var jo iensynlig noget i gjre, men for anstndigheds skyld fandt jeg at burde bemrke: Jamen hvis jeg kommer til uleilighed, saa -- -- Nei langt fra. Tvertimod, du kan kanske hjlpe os, naar du faar hre hvad det er, sagde Ratje, og Darling gjorde plads for mig i sofaen og trykket min haand, hvad der var ligesaagodt som en skriftlig sanktion af skipperens udsagn. Bare Trumpen spyttet lidt demonstrativt; men vi var ikke vant til at tage nogen notis af hvad Trumpen mente eller ikke mente. Jeg dalte ned midt i sofaen uden videre palaver: Altsaa fortstter vi der hvor vi slap. Hvad er det Hinken ikke vil? og hvorfor skal Ratje skamme sig? Det var saalangt vi var kommen, da jeg havde den re at gjre min entr. Fordi han er en tosk, svarte Darling. Hvem, Hinken? Nei, Ratje. Hinken er et asen. Aa saaledes! sagde jeg; men jeg var fremdeles ikke med paa noderne. Du prater du, replicerte Ratje til Darling. Naar du er saa meget bedre end jeg, saa kan du jo gaa op og klare braserne selv da. Det er let nok at sidde der i sofahjrnet og bruge kjft; men faa den snydenstruppen til at slge, det er betydelig vrre det. Du kan bande paa at han ved lige saa godt som du og jeg at Styggen II giver sine femogtyve procent saavist som den giver noget. Det er Hahn & Hinken som er bogholdere for denne kareten her, saa du behver ikke fortlle ham noget om den ting. Du kan lide paa, at han ved hvad side af smrrebrdet der er smr paa. Han har vel sine provisioner som vi ikke faar vide noget om, som vi har vore, som han muligens aner; men som ialfald ikke staar i bgerne hans. Ja, men netop derfor er det han maa og skal slge. Vi skal have denne baaden for os selv, og naar vor halvdel giver 25 pct., saa giver den anden halvdel ogsaa 25 pct. Flgelig er det bedre at have hele greien selv. Visdom, Darling. Visdom hvert eneste ord. Der er bare den hage ved det hele, at Hahn & Hinken ikke vil slge. Tja, det har du sagt et par ganger nu; men det er slet ikke det som er kjernen i sprgsmaalet. Her er ikke tale om hvad kjbmand Hinken vil. Her er tale om hvad vi vil og hvad han maa. Og er ikke du saapas kar, at du kan greie den biffen, saa er du betydelig mindre kar end jeg har holdt dig for. Det er det hele. Du har kanske midler til at tvinge ham du, Dick. Se, din vesle taagehjerne begynder at skimte en tranlygte gjennem skodden nu, lader det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa arrangere det slig at Hahn & Hinken vil slge naar vi vil kjbe. Du vil kanske vre saa venlig at antyde, hvorledes du har tnkt dig, at det skal foregaa? Jonas Ratjes stemme var kvas af sylspids ironi, men Darling lod som han ikke mrket det. Han sad lidt og saa ud for sig, saa spurgte han: Var det umulig at faa ham til at nvne en pris? Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du bare dum? Den sidste halve time har jeg holdt paa med at faa dig til at begribe, at Hahn & Hinken ikke vil for nogen pris. Allright, Jonas. Du giver altsaa det hele op for a bad job. Saa faar jeg forsge. Vil du vre med op nu straks, eller skal jeg gaa alene? Nu med en gang? Ja nu! Pokker til hastverk. Du faar idetmindste vaske dig! Nei, det kan gjres bagefter, det. Dick reiste sig og gik. Ratje fulgte brummende efter. Trumpen, som jo ogsaa var medeier for en sjettepart, blev slet ikke spurgt om han vilde vre med og blev siddende tilbage; men da han ikke var videre underholdende, saa gik jeg min vei. * * * * * Det var frst senere at jeg fik hre, hvorledes det var gaaet paa Hahn & Hinkens kontor. Hahn var gaaet og Hinken sad alene, da de to taugbaadsfolkene tren ind i det indre kontor. De lod dren staa aaben bag sig, saa kontoristen og lbergutten kunde hre hvert ord. Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings venlige godmorgen: Naa, hvad var det saa? Dick gik ikke lige paa sagen. Han blev staaende og dreiet den fedtede sekspencehuen mellem fingrene fr det kom: Det er bare det, at Styggen maa under vrksted og faa maskinen ordentlig overhalet, og vi vilde gjerne vide hvadforet vrksted det skulde vre? Hinken saa op: Vrksted? Kaptein Ratje har ikke sagt noget om det. Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke hvor Dick vilde hen, derfor tiet han. Baaden er jo flunkende ny, og aldrig har jeg hrt et ord om, at nogenting var iveien, sagde Hinken, da han ikke fik noget svar. Baaden er snart fire aar gammel den, saa det er paa tide at maskinen bliver overhalet. Dick slap en diger spytteklyse midt paa linoleumen. Hinken blev rd; dette var mangel paa respekt; men han holdt sig i tmme og sagde noksaa hflig: Der staar spyttebakke der ved ovnen, Darling. Ja, jeg ser det! sagde Dick uendelig ligegyldig. Og pludselig vendte han sig til Ratje: Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa snodig som kjbmand Hinken sin nse? Den er grn paa tippen, get. Ratje skjnte fremdeles ikke hvor det bar hen; men han vidste at Dick Darling var dru den dag, saa han forstod han havde en hensigt, og Ratje var villig til at sttte sin ven for alt han var vrd og svarte kjapt nok: Ja pined! Jamen er den grn, det har jeg aldrig lagt mrke til fr. Hinken frte uvilkaarlig haanden op til nsen. Han blev stupende rd og i mange sekunder kunde han slet ikke faa ord for sig; men endelig brlte han: Er dere fulde begge to? Dick smilte blidt og sagde henvendt til Ratje: Har du set saa galt? Jeg tror han bliver sint fordi vi beundrer nsen hans. Gad vidst om han faar et anfald? Aa nei da! Han overlever det nok. Men han burde se sig selv i et speil, saa vilde han bedre kunne forstaa hvor nydelig han er. Ja, isr nu naar han er saa rd i fjset. Det rde og det grnne staar ypperligt til hverandre. Se saa fint det schatterer. En av disse moderne malerne maatte kunde faa et skkende fint skilderi af det derre der. At Hinken ikke fik et apoplektisk anfald er ubegribeligt. Han stirret fra den ene til den anden, og guderne maa vide hvad han tnkte om dem: men de to stod saa uanfgtet og hverdagslig, som om det var den naturligste ting af verden at diskutere chefens nse i hans egen nrvrelse. Ude i det ydre kontor hang Olsen hjlpelst over kassebogen. Han bed sig tilblods for ikke at sprkke af latter. Det var hans lykke at Hinken ikke kunde se ham. Ud, ud med dere! brlte Hinken. Du skal se han vil kaste os paa dr, sagde Dick uendelig forbauset. Ja kanske det. Han ser ud som han kunde finde paa lidt af hvert. Gad vide om et glas vand vil berolige ham. Og nu vi havde det saa morsomt og hyggeligt. Dick rystet misbilliggende paa hovedet. Ud, siger jeg. Hinken var ikke lngere sig selv mgtig. Han reiste sig og kom frem mod Dick med nverne knyttet og med mord i inene. Lad vre Ratje. Lad vre, dit f, dette er min affre og ikke din. Det var Darling som skreg, og det var akkurat saavidt han fik grebet Ratjes vldige nve fr den faldt. Men i samme nu havde han selv Hinkens knyttede haand plantet i sit venstre ie. Det var et kraftig slag saa han var nr ramlet overende; men han stod sig alligevel. Han ravet bare bortover til Ratje og lagde armen om halsen paa ham. Br mig ud! Fort! Manden er jo gal! Han lod som om han besvimet, saa Ratje blev ndt til at holde paa ham. Ud, dit asen, hvisket Dick. Ud af mit hus, brlte Hinken. Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken som havde slaaet hans ven; men Dick hang tung mellem armene hans og han kunde ikke for skams skyld slippe ham. Han lftet ham op og bar ham ud gjennem det ydre kontor og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til sig selv igjen, og smidig som en aal smat han ud af Ratjes trofaste favntag. Saa tak. Du behver ikke bre mig helt ud paa gaden, Jonas. * * * * * Hvad jeg ikke kan begribe, sagde Jonas Ratje, da vi siden paa dag diskuterte begivenheden over et par flasker l paa Tyskebryggens caf, er at du, Dick, kunde besvime, fordi om du fik den guttaperkanven hans i synet. Dick smilte svagt, og smilet var ganske grotesk, for hele fjset hans var meget ophovnet paa den ene side. Han havde vasket sig nu; men netop derfor blev det forslaaede ie saameget pragtfuldere at skue. Nu var det ham, som var blaa og gul og grn i ansigtet. Der er saa meget, du ikke forstaar idag, Jonas, sagde han trt. Jeg skulde kanske ladet dig svimeslaa ham? Ja, det var netop det du skulde. Du kan bande paa, at han skulde ikke slaaet dig for ingenting. Forresten skal han nu faa sin juling alligevel. Jeg er ikke vant til at staa som passiv tilskuer og se paa at mine venner bliver bunkeslaaet af den frste den bedste flab. Du kan bare vaage dig! Kanske du tror, at jeg har anstrengt mig til det yderste for at erhverve mig et blaat ie, for at du skal gaa hen og delgge det hele med dine bamsetag. Neitak! Dette synemrket skal pleies og passes med omhu, for det skal bruges, og hvis vi ikke med skjnsomhed og omtanke kan faa det til at vre vrd sine to-tretusen kroner, saa er det vor egen skyld. Dick drak ud fr han fortsatte: Og nu gaar jeg op til doktor Srensen og faar attest for at jeg er skammelig mishandlet? Bliver du lnge? Nei, jeg kommer saa snart jeg kan, for bagefter maa jeg op paa kontoret og tale et alvorsord med Hahn. Det er mulig han foretrkker at slge Styggen II istedetfor at udstte sig for skandalen. Det er sandelig ikke greit for ham stakkar, som har en saan ustyrtelig hidsig kompagnon. Hvad vil du sige ham da? spurgte jeg. Sige? Sandheden naturligvis. Her kommer Ratje og jeg op paa kontoret fredelig og ordentlig for at snakke om forretninger, og saa kommer jeg til at ytre et par uskyldige bemrkninger om rent ligegyldige ting, og saa flyr Hinken paa mig og slaar mig helsels. Stakkars Hahn maa jo kunne forstaa, at ethvert samarbeide mellem firmaet og os er en umulighed efter dette. Vi er jo ikke trygge for livet engang paa den maade. Nste gang skyder Hinken kanske med revolver. Ratje her kan bevidne, at jeg ialfald ikke kunde optraadt fredeligere under omstndighederne end jeg gjorde. Det var rent rrende at se den uendelig krnkede uskyld som straalte ud af hele Dicks vsen. At selv en saa brutal fyr som Hinken skulde nnne at lgge haand paa saa megen dyd samlet i en person var nsten ufattelig. Med rette bar Dick Darling sin krnkede person med en vrdighed som viste, at han selv idetmindste forstod at vurdere sit eget sande vrd. Ogsaa Jonas var synlig imponeret. Da Dick forsvandt gjennem dren med et gemytlig afskedsnik, brast det ud af Ratje: Pined, han er storartet. Du skal se han klarer det nok. Og vi blev ikke mindre imponeret, da Dick en times tid senere atter traadte ind til os. Jeg havde aldrig i mit liv tnkt mig, at der kunde gjres saa meget ud af lidt renset bomuld og lidt forbindingsgaze. En haardt saaret fra krigen er ikke saa omhyggelig emballeret, som han var. Men det havde ogsaa taget paa ham. Han vaklet for hvert skridt og det frste han sagde var: Du bliver ndt til at sttte mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte at komme mig op til Hahn. Jeg vidste det var galt; men jeg vidste ikke at det var saa galt, som doktor Srensen har forklaret mig. Det viser sig nemlig, at i bedste fald bliver jeg ikke arbeidsfr paa mange dage; men der kan ogsaa indtrffe kombinationer og komplikationer med fine latinske navne. Doktor Srensen var saa venlig at skrive dem op for mig. Det er jo altid hyggelig at vide, hvad man feiler, og det gjr et storartet indtryk paa en jury, hvis det skulde vise sig, at sagen maa gaa saa langt fr den kan helbredes -- nei, ordnes mener jeg. Jeg har forresten ombestemt mig. Jeg vil ikke sge Hahn paa kontoret. Jeg vil gaa hjem til ham iaften. Det er mere diskret og saa undgaar vi den skrkkelige Hinken. Den fyren tager paa nerverne mine. Jeg taaler ham ikke. Og kontorist Olsen er en slarvebtte som kunde komme til at sige noget bare for at vre Hinken til behag. Nei alt ialt tror jeg, jeg bestemmer mig for at gaa hjem til Hahn selv iaften. Du, Jonas, du faar hjlpe mig ud og ind af drosjen. Ja for jeg er for svag, jeg blir ndt til at kjre. Og du skriverkarl! sagde han til mig. Du kunde gjerne faa ind i avisen en liden stump om dette her, saa folk faar vide, hvor farlig han er. Det gaar jo rent ls paa den offentlige sikkerhed dette herre her. Men da sagde jeg pas. Ganske vist er det pressens hellige pligt at verne om den offentlige moral og paapeke brutalitet og andre misforekomster i samfundet; men -- naaja, her var jo grunde for at det kanske var heldigst at holde et ret publikum udenfor. -- Det blev forresten et helt arbeide at faa Dick Darling til at indse berettigelsen af disse grunde, og til denne dag er jeg ikke sikker paa at han har tilgivet mig min ubegribelige tvrhed. * * * * * Der gik hele to maaneder fr jeg nste gang mdte mine venner. Det var en herlig varm julidag, at jeg efter invitation fra Jonas Ratje tog en tur med Styggen II ud i Mangerfjorden for at se paa brislingfisket der ude. Ratje som nu optraadte som reder og enevoldshersker paa baaden var mgtig stolt og glad; men det var frst ud paa eftermiddagen, da vi laa forankret ved et af brislinglaasene i den aabne fjord, at han fik tid til at tage sig lidt af mig. Vi var blevet fine nu ombord i Styggen II. Vi havde solseil over hele agterdkket som var lastet med kasser og is for brislingens skyld. Om solseilet var der for min eller isens skyld skal jeg ikke kunne sige; men det er ligegyldig. Hovedsagen var at der i den smaahakkede is laa forvaret et halvt dusin selters, og at vi havde det som ellers hrer til. Vi ventet til Dick Darling fik gjort alting klar nede i maskinrummet og gik derpaa over til den alvorlige del af forhandlingerne. Fjorden spillet og blinket mangfoldig smaakruset udover. Maager kredset i tusindvis rundt brislinglaasene og fyldte luften med iltre skrig. Motorskiter tffet frem og tilbage og lagde strimmer af ildelugtende stank efter sig hvor de for. Men de gav billedet sit prg og gav os ogsaa et begreb om den mgtige flydende industri som er vokset op omkring vore hermetikfabrikker. Inde om styrbord skimtet vi taarnet paa Manger kirke. Det pegte som et omvendt udraabstegn ret ind i den hie himmel med de hvide drivende skyer som kom sigende ind fra havet. Kort sagt sceneriet var udmrket og livet var godt at leve. Hvad under da at vi strakte os velbehagelig der paa agterdkket. Snadderne var fyldt med Pioner-brand, som Jonas havde skaffet tilveie, Gud ved hvorfra, men Bergens toldbod havde den neppe passeret, ligesaalidt som den D. C. L. wisky som perlet i glassene sammen med den iskolde selters. Naa, Hahn & Hinken maatte give sig tilslut? spurgte jeg for at faa konversationen ind paa det emne som unegtelig interesserede mig ikke saa lidet. Dick Darling smilte saa munden gik helt op til rene. Ja, de gav kjb, sagde han; men mere sagde han ikke. Men Jonas sagde temmelig utaalmodig: Du kunde nu gjerne fortlle, naar manden sprger dig. Fortl selv, du var jo med, og du snakker meget bedre for dig end jeg gjr. Aa, du behver ikke skabe dig, Dick. Du klarte snakkingen godt nok den kvelden, og det vil jeg sige, at den nationale scene tabte en stor skuespiller, da de ikke fik dig; for komedien var upaaklagelig den; men et held var det at selve politimesteren var tilstede og hrte paa. Det havde sin betydning. Gik dere til politiet med historien? spurgte jeg. Dette begyndte at blive spndende. Nei, det gjorde vi ikke; men det var ligesom en hiere styrelse greb ind og hjalp os. Der er en hiere retfrdighed i livet, som griber ind, selv naar menneskene tror de ikke har brug for den. Det gaar ikke an for en brutal natur som Hinken hensynslst at slaa til en bra mand som Dick der for ingen verdens ting, uden at straffen kommer over ham paa en eller anden maade. Der gaar en Menesis igjennem livet. Nemesis, skjd jeg ind. Ja ja, Nemesis da. Jeg har ikke greie paa disse fine latinske ordene. Nei, politimesteren var i bostonlag hos Hahn den kvelden, og det var saamen Hahn selv som bad han komme ud og se paa Dick. Men det er vel bedst at fortlle i sammenhng. Du ved jo hvad som var hndt, og du saa selv hvor medtaget Dick var om eftermiddagen. Udover kvelden blev han vrre og da drosjen stanset udenfor konsul Hahns hus var det saavidt han med min hjlp kunde komme sig op til entrdren. Det var stuepigen, som lukket op for os, og hun blev saa rd da hun saa denne skrkkelige saarede manden, at hun slet ikke vilde slippe os ind, og hvis ikke foden min tilfldigvis var kommet imellem, saa tror jeg nsten hun havde klemt dren igjen for os. Men det var fruen selv som viste os ind i det smaa anretningsvrelset mellem kjkkenet og spisestuen. Og det var hun som varskuet gamle Hahn. Da Hahn kom ud til os var det svrt smaat med Dick stakkar. Han bare anket sig og mmet sig, og det var mig som maatte forklare kjbmanden, at vi var kommet opom for at varskue om, at vi ikke kunde tage det slbet ud til Fotlandsvaagen som vi havde aftalt skulde besrges nste dag. Hahn saa jo selv, hvordan det stod til, saa han fandt sig i det uundgaaelige; men han vilde have greie paa hvordan det var gaaet for sig. Det var da Dick saavidt fik stnnet frem: Overfald hr. grosserer, overfald paa sagesls mand. Og med det samme besvimet han -- yndig, forsikrer jeg dig. -- De gjr det ikke bedre paa den nationale. Hahn lb ind i stuen og kom tilbage med en konjakflaske og et glas, og lige i hlene paa ham kom politimesteren. Der kan du selv se, sagde Hahn til ham. Der ser du, hvorledes sikkerheden paa aaben gade opretholdes. Politimesteren forsgte at smile; men han fik det ikke rigtig til, og det saa nrmest ud som han bed sig i lben. Imidlertid fik vi slaaet en god slurk konjak i Dick, og det var rent hyggelig at se, hvor det kvikket ham op. Han fik bevidstheden igjen og med det samme han slog inene op, sagde han: Det var ikke paa aaben gade, det var paa Deres kontor, hr. grosserer. Tja. De trngte ind paa Dick og skjnt han forklarte dem, at han helst ikke vilde tale noget mere om det, saa gav de ikke fred fr han blev ndt til at fortlle dem allesammen om Hinken og hans brutalitet. Da var det Hahn som ikke fik det til at smile. Men politimesteren smol noksaa lunt, han. Enden paa visen blev at baade Dick og jeg blev tilsagt at komme op paa kontoret nste formiddag. -- Og det var det hele. Ratje lnnet sig bagover og tmte pjolterglasset sit tilbunds. Han satte det tilbage med et lidet klask og blev siddende og stirre ind i den lyse himmel han ogsaa med et smil som var strkt i familie med det som forherliget Dicks fjs. Jamen, hvordan gik det da videre? spurgte jeg. Videre? Det var ikke noget videre da skjnner du. Resten var jo bare formaliteter, naar undtages at Hahn & Hinken en stund forsgte at holde prisen temmelig stram. Men vi fik hende rimelig tilslut, skjd Dick ind. Doktor Srensens attest og de mange latinske navnene gjorde kanske udslaget, og politimesteren havde jo med egne ine seet hvordan jeg saa ud. -- Ja, det var en lykke at Hahn havde bostonlag den kvelden. Og Hinken? spurgte jeg. Ja at ikke Hinken sprak af sinne, det skjnner jeg ikke, sagde Jonas om lidt. Aa, du ved, han vilde nok helst givet mig en paa det andet ie ogsaa han. Men Hahn er svrt rd for skandaler, og det er nu ham, som har mest at sige i firmaet, saa Hinken fik bare tie. * * * * * Atter snket tausheden sig over os. Det var en lang stund fr Jonas hvet glasset: Skaal karer! Skaal og gratulerer med skuden! sagde jeg. Lad os drikke for Hahn & Hinken, sagde Dick. Det gjorde vi. Mamons trller. Det er vldig saa du er blevet velhavende i det sidste, Jonas, sagde Dick Darling og stemmen var fuld af bidende ironi. Strilen laa med en sklastet baad langs siden af Styggen II. Han vilde have slb til byen og havde budt Jonas Ratje fem kroner for at hnge bagpaa indover saalangt som ind forbi moloen. Dette var et stykke ude i fjorden og den strilebaaden vilde igrunden slet ikke hefte noget strre. Alligevel havde Ratje afvist tilbudet kort og fyndig i udtryk som kun hans tunge kunde prestere magen til. Dagen var en fortryllende maidag med hvide drivende skyer, med blank smaakruset sj og med skiftende lysvirkninger indover de graa fjeldknauserne, hvor enkelte lyse birker netop havde kldt sig i grnt. Hvide maager kredset hit oppe i rummet og hele landskapet saa ud som en flot skitse i hvidt og ultramarin med enkelte stnk af andre farver inde imellem. Men trods at fjorden var blaa og himlen hi og luften fuld af sol og vind, var humret ombord i Styggen II ikke saa lyst som det kunde vre. Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk og forhold og ting uden at sige noget. Det interesseret mig at faa rede paa de underliggende motiver, som fik mine venner til at snu vrangsiden ud. Men jeg skulde vel vogte mig for at gaa mellem barken og veden. Som sagt Ratje vilde ikke slpe strilebaaden og Dick Darling vilde. Deraf den ironiske bemerkning som indleder disse linjer. Ratje bare gryntet stdig, hvorfor Dick fortsatte: En skulde tro, du fandt femkronerne strd alle steder. Du er blevet saa stor paa det, at du gidder ikke bie dig og plukke dem op om du fandt dem paa gaden. Han spyttet forarget over lu rkke saa alt spyttet drev ind paa dkket, og jeg noterte mig, at naar Dick kunde vre saa usjmandsmssig maatte han sandelig vre ordentlig forarget. Strilen blev liggende der han laa. Ogsaa han havde merket at det var uoverensstemmelse mellem de hiere magter. Han haabet fremdeles at kunne spare sig roturen til byen. Men han kjendte ikke Jonas Ratje saa godt som jeg. Hr her du din striletamp. Lad gaa af rkken der, ellers skal jeg lre dig. Tror du dit skidne kadaver, at du kan klnge dig ind paa en rlig bymand med dit fysiognomi og din sorte sjl, saa tager du pined feil, far. Lad gaa, siger jeg, og Ratje hug med stvlehlen efter strilens fingre saa han slap taget. Men det blev formeget for Dick. Han kom omkring maskinskylightet, rakte sig ud over rkken og raabte til strilen: Lang mig fangelinen, mand. Og strilen var fort i vendingen da han hrte det. Dick slog bugten af linen omkring slbebilen og slang enden ned i baaden igjen. Ratje stod og saa paa og hans mgtige aasyn blev mrkt som Jupiter tonans under en tordenbyge. Han trak rolig tollekniven og fr nogen af os vidste ordet af sad strilen med stumperne af en kuttet fangeline i hnderne og bandte saa godt han havde lrt. Det var ikke stort i forhold til hvad vi var vante med ombord i Styggen II, men fra et almindelig missionsmde-standpunkt var det meget respektabelt. Da fangelinen var kappet stak Jonas kniven i sliren igjen, knyttet nverne og holdt dem opunder nsen paa Dick Darling: Og nu, du elendige fedtkoger, nu ser du at komme dig nedenunder og faa skrangle vrket igang lidt fortere end fort, for ellers sker her noget som du ikke liger. Save? Dick sagde ikke et ord mere. Han bare trak medlidende paa skulderen henover mod mig, som om han vilde bede mig om undskyldning og antyde at Jonas ikke var rigtig vel bevaret. Jeg vogtede mig vel for at tage parti. Jeg holdt mig urokkelig nitral. Et ieblik efter skjd Styggen II over stevn og Ratje tog roret. Det bar indover til byen, mens skummet stod hvidt om baugen og propellen kjrnet op en stribe af boblende seltersvand i kjlvandet. Jeg fik fyr paa piben og indrettet mig paa at underholde mig selv, for det saa ikke ut til at Jonas vilde bli synderlig underholdende. -- Men det tog jeg feil i. Hans hjerte var fuldt og han maatte have aflb. Det skulde bare mangle, at vi herombord i Styggen II nogensinde skulde falde saa dybt, at vi gav en haand til udsugervsenet, kom det iltert. Her ligger en slig svinehund af en stril inde ved torvet og tager to kroner for en liden palesei; -- to kroner -- og det af fattige smaafolk som ikke ved hvor de skal faa maden i munden engang. Jeg saa en stakkar kone forleden dag. Torvet var stappende fuldt af blanke seier, og kjrringen stod og graad for hun ikke kunde faa kjbt middagsmad til ungerne sine, endda hun hadde penge til rimelig kjb, og ligevel stod den strilegapen og flirte og lo og forlystet sin svarte sjl over elendigheden. Og sligt skal man tage paa slb? Nei han kan dyre dd slide paa aarene til ryggen hans gaar af, den bandsatte flaaeren. Hvis han tror at Jonas Ratje slger sjlen sin for hans lusede femkroning, saa tar han feil. -- -- -- Om det er den samme strilen? Det ved jeg ikke. Det er ialfald samme sorten baade udvendig og indvendig. Og den skarve Dick, gaar han ikke der og er saa eggesyg for at faa fat i nogen luserer af blodpengene han ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han blevet saa gridsk at det er en skam. Jobber han? spurgte jeg pligtskyldigst. Om Dick jobber? Ja det kan du lide paa han gjr. Han er god for sine tyve tusen, saavist som han eier en krone. Helt siden ifjor sommer har han ikke gjort andet end at sope ind penge, og han snakker ikke om andet end aktier og udbytte og salg fra morgen til aften, og jeg tror fra aften til morgen med. Han snakker jobbing i svne, mand. Min fredelige hyggelige Dick er blevet en mamonstrl, en guldkalvdanser, en -- en -- Jonas ledte efter ordet, som han mod sdvane ikke fandt. --En kapitalist, en pengepugende kapitalist. Der var en verden af opsparet foragt i tonefaldet. Men nu havde Jonas Ratje faaet udlst lidt af sin galde og trak sig tilbage ind i sit skal. Han lukket styrehusruden som for at betyde mig at audiensen var forbi og jeg blev siddende der paa polleren og rge og stirre ind i de nye merkelige perspektiver som aabnet sig for mit blik. -- Jonas Ratje som filantrop og Dick Darling som pengepuger, og to gamle venner paa nippet til at blive fiender bare for en lumpen femkrones skyld og for en stril. -- Sandelig verden holdt paa at blive vendt op og ned. * * * * * Det var nogen dage senere. Dick og jeg sad paa Tyskebryggens caf med en flaske l mellem os. Jonas Ratje var oppe i byen for at faa klarering for nogen slb hos Hahn & Hinken, som efter den store brand havde faaet kontor langt inde i Kong Oscars gade. Jeg havde bragt episoden fra forleden dag paa bane og Dick viste sig at vre meddelsom: Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det er akkurat som om fem kroner ikke var penge. -- Det der som du siger om den konen -- ja kanske er det sandt og kanske er det ikke; men hvad kommer det os ved. Kan nogen se paa en femmer enten en har tjent den hos en stril eller hos en herremand kanske? Jamen Jonas sagde at du var kapitalist, en pengepugende kapitalist, skjd jeg ind. Dick rdmet der han sad, saa jeg kunde se at han blev rd helt opunder haarroden endda han var temmelig skidden i fjset. --Sagde Ratje det? Ratje? Tja, det sagde han, og jeg lyver ikke. Kanske han lyver, kanske du ikke er kapitalist og pengepuger? Det var stygt af mig; men Dick vred sig som en orm der han sad, og jeg kunde ikke for mit liv lade vre at give skruen en omgang til. Det havde jeg aldrig troet om dig Dick, sagde jeg dydig. Saa det har Ratje sagt, Ratje som selv -- -- Hvad behager? Ja sandt for dyden, naar han sladrer af skole, hvorfor skulde jeg da tie. Ratje skulde passe sig selv, han som sopte ind femtentusen kroner bare paa Belleaffren. Femten tusen? Ja netop. Du ved hun blev kjbt for firehundretusen og solgt igjen for en million to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas var med der og femtentusen var hans part. Og du maa ikke tro det er hans eneste job. Nei far, han var med paa Stalton og paa Fredheim og Anna og Peik og -- nei han skulde bare tie. Han snakker om kapitalister og jobbing. For hver femhundrede kroner jeg har tjent har han tjent dobbelt saa meget. Jonas snakker om kapitalist, han som vasser i penge. Han kan lgge op hvad dag det skal vre for den del. Det er derfor han er blevet saa storsnudet; men han skulde dyre dd bare tie stille. Jeg kan endnu mindes de dage da vi vilde vret glade ved en femkroning for et strileslb. -- Nei jasaa, saa Jonas snakker om kapitalist? Dick blev ganske hs af bevgelse. Han biet sig helt frem over bordet til mig og hvisket: Ved du at han vilde slge Styggen? Sludder, aldrig i verden, sagde jeg. Dick slog kors under hagen med en graasvart pegefinger akkurat som gutungerne, naar de rigtig skal bedyre et udsagn. Slge Styggen II, sagde han med gravrst og kunde nsten ikke tale for bare sindsbevgelse, og jeg spurgte med inene for at faa nrmere forklaring, for jeg skjnte jo at overfor saamegen sjlsfordrvelse gik det ikke an at sprge hit. Ja da. Vi fik et bud paa hende. Jeg siger ikke at det var et daarlig bud; men alligevel, efter al den mien vi hadde for at faa fat i hende, saa -- --. Slge Styggen II og det til de blodsugerne. Nei fr skal jeg gaa naken paa gaten og tigge. Hvilke blodsugere? Dette begyndte at bli dramatisk og nu vilde jeg tilbunds i den historie. Hahn & Hinken naturligvis. Hvem andre. Tnk slge Styggen II til dem. Dick hadde ganske ret, dette nrmet sig helligbrde. Jeg blev siddende og stirre ind i et minde. Jeg syntes jeg saa Dick hin mindevrdige dag da han drog op til Hahn emballeret som en ekstra prima frsteklasses krigsinvalid med bandager baade her og der for at pointere hvorledes Hinken bavde maltrakteret ham. Det var det som skaffet mine venner saa rimelig kjb paa baaden; og nu havde altsaa Ratje villet slge den til disse samme gamle eiere. Hvad bd de? spurgte jeg. Syvogfrtitusen. Og dere kjbte hele kareten for atten? Ja! Jonas Ratjes synd begyndte at bli noget mindre. En avance paa niogtyvetusen var ikke slig at lbe fra i disse vanskelige tider. Jeg dristet mig til at sige saameget til Dick. Han bare knuste mig med et eneste blik. --Nei, det siger Jonas ogsaa. Han slger gjerne baade konen og barnene sine om nogen bd ham lidt for dem. Ja tro det. Han vilde slge Styggen II! Dick dunket i bordet saa glassene danset. Dick var ungkar og Styggen II var mere vrd for ham end kone og barn, ialfald mere end andre folks barn og koner. Men jeg har nu sagt ham meningen min. Slg du bare du, sagde jeg. Slg baade baaden og sjlen. Stop saa alle pengene op i en sk og gaa op paa torvet og sig til alle du trffer: Her er min sjl! Se saa om du faar det bedre da. -- Ak ja, det er ikke saa let; men at min prgtige Jonas skulde blive en slik mamonstrl, det skulde jeg bandt paa var lgn. Og Dick sukket saa tungt, saa tungt. Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden var lige i mangt og meget, og jeg fandt forklaring paa et og andet i deres mangeaarige venskap, som hidtil havde vret mig dunkelt nok. Saa gik dren op og Ratje kom ind. Han skulet fra den ene af os til den anden, og satte sig ned med et mut nik til mig. Dick nset han ikke. Ratje vinket til opvarteren og da varerne kom skjnket han rundt og drak selv graadig hele glasset og et til. Saa trret han sig om munden med haanden og sagde nrmest henvendt til den elektriske lysekrone: Nu staar hun i femtitusen! Dick krb sammen paa stolen. Han blev saa underlig liden der han sad og hviskende spurgte han: Hvad svarte du? Jonas saa paa ham. inene hans var bistre, der luet en ild i dem som jeg aldrig havde set der fr og Dick frs under det blikket. Svaret? Hvad skal en svare. Du vil jo heller fly kysten rundt efter femkroners slb end at bukke din ryg og tage op penge som folk formelig slnger efter dig. Situationen blev uhyggelig. Jeg tnkte paa at fordufte og sad bare og pnset paa et par passende avskedsord. Jeg skjelet bort paa Dick. Et ieblik saa det ud, som om han vilde fyge op i et gnistrende sinne; men saa hndte der noget som jeg ikke havde ventet. En blank taare piblet frem i ienkriken. Den funklet et sekund som en delsten og trillet saa nedover det sortsmuskede og furede kind og tabte sig i den pjuskede knebelsbart. Og den ene fulgtes af flere. De trillet efter hverandre og tegnet et helt lidet bkkefar der de trillet. Jeg saa bort paa Jonas. Ogsaa hans udtryk var en hel studie. Det sammenbidte bistre udtryk veg frst for den mest maabende forbauselse; men lidt efter lidt steg der op i inene en vaagnende forstaaelse og medlidenhed som var nsten rrende. Dick, gamle idiot! Dick da, du kan da forstaa vi ikke slger Styggen II naar du tager det slik. Ikke for hundredetusen, ikke for alle de penge som findes i verden. Og han rundet af sit udbrud med et sekslbet kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er faldt i min lod at hre. Men Dick stakkar sad der flau og flad. Det gik ind paa ham, at han saaledes havde gjort sig til et skuespil og en flab. Han trret rgerlig taarerne vk; men opnaadde bare at smrre skidt og salte taarer udover i malerisk blanding, og jeg kunde ikke hjlpe for at der gled et smil over mine lber, skjnt hele mit hjerte var hos Dick. Men det vidste jo ikke Jonas og for at faa bugt med sin egen rrelse overfuste han mig: Hvad flirer du af, blkhorn. Her er dyre dd ingen ting at flire af, saa meget du ved det, og hvis du ikke svindter dig med et se anstndig ud, saa forsyne mig pynter jeg ikke galionsfiguren din slig, at din egen mor ikke skal kjende dig igjen. Kanske du tror at en mand som Dick er til at flire af, din skidtstvel. -- Et slikt blksmrrende ubegavet vsen, hvad i dundrende er det du flirer af? Havde ikke Dick lagt sig imellem, saa tror jeg sandt for dyden han havde klemt til mig. Men Dick stak frem en sodet nve og famlet den bort i Jonas Ratjes. Tak Jonas. Jeg vidste jo hele tiden, at du ikke orket at slge Styggen II du heller. Jonas brummet noget grdet langt nede i struben. Det hrtes som rullende torden langt borte. Men slig kunde det ikke vedblive. Folk begyndte at se bort til vort bord og opvartertosken blinket med iet til en stamgjst og gjorde en nsten umrkelig bevgelse med hovedet henimod os. Jeg havde ikke andet at gjre for at stoppe hans usmmelige friheder end at telegrafere til ham efter to flasker til. Ja, det er netop det vi skal have, sagde Jonas med et forlegent smil som skulde dkke over hans usikkerhed. Men saa tog han sig sammen og reiste sig op, slog ud med haanden til de ti tolv gjster som sad rundt i lokalet. Gentlemen, brlte han og smilet blev bredere og bredere. What do you want? Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler, jeg Jonas Ratje! -- Og nu var han pludselig igjen den gamle myndige Ratje som jeg frygtet og holdt af. Hvdingen som kunde kommandere mennesker. Mine herrer, raabte han og rsten runget. Jeg vil dere allesammen skal drikke en skaal med mig, for min gamle ven og kammerat Dick Darling som sidder her, og den som ikke det vil slaar jeg hovedet ned i maven paa. Save? Dick stakkar han blev rent overvldet af saa megen re. Han var saa flau og saa undselig at han knapt vidste hvor han skulde snu sig. Han bare tysset og tysset paa sin brautende skipper som ikke vilde give sig. St dig ned, Dick, du gamle mamonstrl. St dig ned og hold mund. Dette er min dag og dermed basta. Men Dick vilde ikke vre mindre end Ratje og bestilte ligeledes seks flasker champagnevin. Jeg saa en forvirret kjkkenpige pile forbi bagvinduerne med en stor kurv. Slige bestillinger kunde cafen ikke effektuere uden varsel. Slig gik det til at mit hoved kom i ulag i mange dage, for champagnen var saa som saa, selv om prisen var den samme som for Pommery grand sec. Det gjorde ikke noget. Jonas og Dick havde fundet hinanden paany. Det var vel vrd kalaset. Sandheden om briggen. Du som tror du kan skrive, du skulde heller fortlle lidt om dengangen Dick bjerget briggen udenfor Marstenen, end alt det juks du har klint ihop. Piben var gaaet ud. Jeg tndte selv en cigar og rakte Jonas en ogsaa. Han tog imod den og lagde den op i karaffelhylden over sofaen; men lidt efter betnkte han sig og tog den ned igjen. Byder du cigar, saa skal jeg byde paa vin, og saa kan du faa den historien om Dick og briggen. Fra hjrneskabet kom der frem en flaske og to lglas. Jonas skjnket i. Det var en sd seig vino duro af den sort som man kjber i visse smaa vinsjapper i nrheden af Rambla i Barcelona. Det er et mrke som ikke faaes andetsteds; men Jonas Ratje havde visse forbindelser, hvis varer ikke var opfrt paa nogen faktura og som gik udenom Bergens toldbod. -- Vinen lod sig drikke og da vi havde smagt og smattet og sagt: ah! lagde han sig velbehagelig tilbage, rgte et par drag og fulgte rgen med inene. Du husker, sagde han, at Dick og jeg i sin tid kjbte Styggen -- gamle Styggen som gik tilbunds udenfor Jgtevigen. Det var borte i Shields. Det var ikke nogen yacht; men vi fik hende billig og vi saa en chanse. Sandt at sige var jeg dengang ikke videre modig paa handelen; men baade Dick og jeg gik derborte uden et job og uden udsigt til at faa et. Vi havde nogen center og Styggen, som forresten dengang hed Duke of Northumberland, kunde faaes for skrabejernspris. -- Og, som Dick sagde, der var metal i hende for mere end halve kjbesummen, saa i vrste fald kunde vi hugge hende op og faa vore penge igjen paa den maaden. Men da vi frst var blevet eiere af hende, havde ingen af os hjerte til at skille os ved hende. -- Sprgsmaalet var hvorledes vi skulde faa hende over Nordsjen. Det var i oktober maaned, og du husker for en nddeskal det var. Dertil kom, at maskinen ikke var noget at skryde af. Kjedlen lkket i nrsagt alle skjtningerne og skroget var ikke stort bedre. Men Dick gik an med diktemeisel og hammer. Han sled som et bst baade dag og nat, og paa mindre end en halv maaned var han kommet saalangt, at han mente vi kunde vove farten. Var vi heldig kunde vi kanske hakke os over Nordsjen paa et par dgn, og saalnge kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige gik vi nedenom og hjem til kingdome come annyhow. Slige bagateller som kompas og kronometer fandtes der naturligvis ikke ombord; men mrkelig nok fandt vi et gammelt fillet Nordsjkart i sofabnken. Det var alt vi havde at gjre bestik efter, saa du skjner, det var ikke rare greier. Vi kjbte os et par tons kul, de var billige dengang. Desuden lagde vi ind nogen beskiter, en skinke og to flasker whisky. Det var hele udstyret. -- Og saa bar det ivei. I begyndelsen gik det herlig. Det blaaste en liden bris af sydvest; men sjen var smul og blikspandet vort viste sig at vre bedre end vi havde ventet. Vistnok slarket maskinen vor som et paternostervrk og Dick turde ikke stte mere end tredve firti punds tryk paa kjedlen. Men vi fld og vi kom frem. Det var alt vi begjret. Jeg behver vel ikke at tilfie, at vi havde ikke havt nogen veritas-survey paa kareten. Men Dick er saa god som seks veritasagenter, saa saalnge han var forniet kunde sagtens jeg vre det. Kort sagt, forelbig artet det hele sig som et yndig lidet picnic. Men ud paa eftermiddagen frisket brisen stadig og vi fik lidt sj ret agtenfra. Dick blev alvorlig. Ikke saa at forstaa, at han sagde noget; men jeg mrket det jo alligevel. Han sad pal ved siden af maskinen sin og lyttet efter alle dens lyd. Han havde en skiftengle i haanden, og ret som det var var han borte i en mtrik baade her og der. Oljekanden stod paa bnken ved siden af ham. For mine ine saa det ud til at vre allright altsammen; men du ved det var ikke stort jeg saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det var ikke nogen aflsning for nogen af os. Der vi var fik vi vre til vi kom i havn. Nu er at berette at veiret get paa lidt om sen. Brisen blev frisk og blev til kuling som efterhaanden blev stiv. Vi havde hele tiden veiret ind ret agter og det hjalp jo paa farten; men Dick havde det ikke morsomt. Det var paa den reisen det gik op for mig hvad en dygtig maskinist er vrd i sit yrke. Du skulde seet ham. Han havde throtlevalven i haanden hele tiden, naar han ikke tilfldigvis skulde bort i en skrue eller smre et lager eller sligt; men du kan tage mit ord for at han ammet og dgget og kjlet for den skranglerokken sin som der aldrig er blevet stelt med en kvadruple ombord i en torpedojager, hvor de er to mand til at passe paa hver smrekop. Og vel var det; for uden Dick var vi aldrig kommen over Nordsjen. Det var Dick og bare Dick all round. Han klarte det saa fint som flskevlling. Det var ikke stort jeg kunde gjre andet end at passe rattet og det kunde en hvemsomhelst dksgut gjort. Vi brugte to dgn over til vi saa land paa norske siden. Og i al den tiden levet vi paa trre beskiter og whisky i vand. Skinken som vi havde gldet os til blev ikke rrt, for ingen af os havde tid til at stege flsk eller koge kaffe eller noget, for vi havde hnderne fulde. Men vi lovet os selv, at saasnart vi kom ind i smult vand skulde vi have os et ordentlig maaltid og derefter trne ind til en lang vagt tilkis. Vi syntes vi trngte det, vi begyndte at blive slitne paa resten. Det var tidlig paa morgenen tredie dgnet, at vi frst saa land; men det var langt lid paa dagen da vi fik kjending, saa vi vidste hvor vi var, og da var vi under Marstenen og var sikker paa at vi skulde ligge vel fortiet til natten. Men se det blev der ikke noget af. For just som det begyndte at skumre var det vi fik se ndblus fra en seilskude en mils vei opunder til bagbord. Jeg raabte til Dick, at han fik komme op, og da han kom forklaret jeg ham at seileren havde blusset og foreslog ham at vi skulde gjre en afstikker bort til den forat vi siden kunde give melding til nogen, som kunde gaa ud og hjlpe hende. Giv melding i helvede, sagde Dick. Hvad faar vi for at give melding? Nei, enten gaar vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og tager hende paa slb. Nu kan du vlge. Frst troede jeg at manden var gal eller fuld. Vi havde vaaget i toogethalvt dgn, og skulde vi nu tage seileren paa slb fik vi mindst tolv timers ekstra arbeide. Det var det; men du maa ogsaa huske paa at vi havde en stiv kuling af sydvest og ikke saameget som en taugstump, ja ikke en smekker line engang ombord. Saa fortalte jeg Dick hvad jeg mente om ham og hans id. Men det kunde jeg sparet mig; for han havde ogsaa en mening og tilstrkkelig mange skjldsord til at give dem vgt. Tilslut spurgte jeg om han virkelig troede at rokken hans var i den stand at den kunde taale et sligt slb i hi sj? Well,, sagde han. Det er det som skal vise sig. Vi har ialfald ikke kjbt denne dreadnoughten for at bruge den til lystfart. Den er kjbt til bugserbaad og nu sender herren i sin visdom dig en seiler at bugsere, og saa vil du liste fra det hele fordi du er lidt svnig. Du burde skamme dig. Jeg ved ikke om maskinen taaler jobben; men jeg ved hun trnger en ordentlig overhaling under vrksted i Bergen fr vi kan tage traden op for ramme alvor. -- Og derborte, en liden mil nede i l ligger pengene som skal betale den reparationen. Hvis vi nu ikke plukker sedlerne op saa fort vi har lrt, saa er du kanske saa venlig at skaffe dem andetsteds fra. Du har formodentlig en udstrakt blankokredit paa Dogger bank, saa du greier det nok; men kanske det var lige saa hndig at tage de zechinerne som ligger her og slnger paa alfar vei. Briggen derborte ligger og tigger om lov til at betale. Naa ja, det parlamentet blev ikke lngere. Han fik sin vilje og i de nste fjorten timer sled vi saa vi havde blodsmag i munden. Briggen var en gammel radbrkket russefinne, som maatte holdes flydende paa pumperne. Hun var forresten ikke vrre medtaget end at hun burde have kommet sig ind ved egen hjlp; men folkene havde draget hele Nordsjen gjennem pumperne og nu var de krakilske. Hun havde desuden faaet skade paa roret. Det var derfor hun var kommet ud af kurs. Hun skulde nemlig ind i stersjen med kullasten som hun havde under lugerne. Jamen hvorledes fik du slberen ombord? Du sagde jo selv, du havde ikke saameget som en smekker line engang. Og du skulde manvrere Styggen og hive trossen ind og gjre fast og alt; for du vil vel ikke fortlle at det ogsaa var Dick -- all round? Det var ingenting. Jeg gik opunder agterenden paa hende og alt der var at gjre var at fire trossen ned til mig; for de havde jo mandskab nok der ombord og -- -- -- I det samme kom Dick frem i styrehusdren. Han var utrolig skidden; for han kom lige fra skudebunden, hvor han havde havt noget at gjre. Da han saa vi havde vin paa bordet lyste han op saa de smaa tandstumperne hans skinnet i det svarte fjset og uden videre palaver tog han Ratjes glas og tmte det tilbunds. Jeg saa der flammet op et vredeslyn i inene paa Jonas, men han betvang sig og sagde noksaa pyntelig: Velbekomme; men nste gang kan du hente dig en kop og ikke tage mit glas. Aa kjre, gjr ingen uleilighed for min skyld, jeg klarer mig saa godt med glasset. Du er jo ren i munden vel, sagde Dick. For at afvrge uveir skjd jeg ind: Jonas sidder her og fortller mig om dengangen du bjerget russefinnen udenfor Marstenen. Jeg bjerget? Jeg --, det var den mest uforstilte forbauselse i Dick Darlings ansigt. Det var Jonas Ratje som bjerget russefinnen, og det greiet han solo. Og hvis han har fortalt noget andet saa lyver han til den store guldmedalje lige saa freidig som han li ved sjforklaringen efterpaa. Jeg saa fra den ene til den anden. Jonas var lidt rd i kammen, men det kunde vre af vinen. Tis, sagde han bare. Det er ikke tis, kom det hidsig fra Dick. Jeg tiser ikke med sligt, og vendt mod mig klemte han paa: Har han fortalt dig, hvorledes han fik trossen ombord? Har han fortalt dig, at det var det fineste stykke sjmandsarbeide som nogengang er gjort? Har han fortalt dig, at vi havde nsten opgivet det som haablst; men at netop som vi skulde begive hele jobben, fik han ie paa et stakkels fortvilet kvindfolk ombord paa briggen. En kvinde med et lidet barn paa armen; og for hendes skyld gjorde han det kjmpearbeide at faa den trossen ombord til os. -- Det var himlende hav og holdt paa at blive mrkt, og vi kunde ikke komme opunder briggen saapas, at de kunde hive en line over til os. Men hvad gjorde Jonas? Han sprang overbord gjorde han og svmmet bort under l af finnen og kom tilbage med linen mellem tnderne. Og gjennemvaad og stivfrossen, mens klderne nsten blev is paa hans krop halte han og sled han, til han fik den trossen ombord og gjort fast. -- Og han havde ikke sovet i nsten tre dgn, alligevel stod han efterpaa tilrors i de samme klderne indtil briggen kastet anker paa Bergens red. Aa hold kjft! Du overdriver, det var ingenting, sagde Jonas. Nu var han blodrd helt op under haarroden. Jeg godtet mig. Se saaledes saa altsaa den historie ud fra den anden side. Dick godtet sig ogsaa, det kunde jeg se paa ham: Nei, se det har han ikke fortalt. Men hvad i svingende svarte Helsingland har han saa fortalt? For jeg gjorde ingenting, bogstavelig talt ingenting andet end at give en haand her og der som enhver dksgut kunde have gjort bedre. Saa det gjorde du ikke, bed Jonas i. Det var kanske ikke dig som skruede fast sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers radbrkkede mishandlede maskinen din til vi holdt paa at gaa til himmels? -- Og da det blev rigtig galt, hngte du huen din over manometeret, for at det ikke skulde fortlle dig, hvilken sindssvag vaagehals du var. -- Naa, stik den du! vrinsket han triumferende. Men Dick blev ikke imponeret. Er det noget at snakke om? End om der nu var gaaet noget galt og de havde spurgt mig i sjretten, hvor stort tryk jeg gik med. Hvad skulde jeg saa have svaret, hvis jeg havde siddet og gloet paa manometerviseren hele tiden? Saalnge huen hang der kunde jeg med god samvittighed svrge paa at jeg ikke vidste hvad tryk der var for der var noget iveien saa jeg kunde ikke se det. Men hvor tror du vi havde havnet, hvis vi havde gaaet med de fattige seksti pundene, som kjedlen var konstrueret for? Vi behvet slet ikke kommet i sjretten. Vi kunde afgjort det hele i mindelighed med skipperen. Det mente jeg dengang, og det mener jeg den dag i dag. Det mente du slet ikke. Du mente det samme som jeg, at der skulde klemmes ud af finnen hver penny vi kunde faa til at reparere Styggen for. Det var frst da hun, fruen hans, kom og tog dig i haanden og takket dig med taarer i inene fordi du havde frelst livet hendes og livet til barnet hendes, at du pludselig fik stormandsgalskab og vilde tage tiltakke med de lumpne tohundrede kroner som den gnierfanten vilde slnge i dig. -- Men tak skal du have. Det blev der da gudskelov ikke noget af. Dick snuset foragtelig ud i luften og henvendt til mig sagde han: Det vrste jeg ved er et hundredekilos mandfolk, som bliver hysterisk fordi om et skjrt giver sig til at vande hns. -- Og det en gift mand ovenikjbet med kone og fem barn. Hvad tror du Dina Ratje vilde sagt, hvis hun havde faaet hrt det hele slig som det virkelig var. Tror du hun vilde sagt ja og amen til de tohundrede -- -- -- Hold Dina udenfor eller ogsaa maser jeg dig til hakkemad, saa meget du ved det. Oh, yes! hold Dina udenfor! Men om du nu var blevet liggende derude i Nordsjen, hvem skulde saa skaffet maden til hende og barnene dine? Javist skal vi holde Dina udenfor! Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget midt mellem et ustyrlig sinne og en trang til at retfrdiggjre sig og pludselig eksploderte han. Han formelig brlte det ud: Idiot! Det var jo netop derfor jeg gjorde det. For at blive liggende i Nordsjen? Jonas, hvad siger du? Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for Dinas skyld jeg jumpet overbord. Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i inene mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnd? Men pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit inderste flelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig skamfuld. Hans ine, som netop i samme sekund havde gnistret og flammet, veg unda og turde slet ikke mde vore. Fanden, bandte han. Der blev ganske stille i styrehuset paa Styggen. En pinlig pause. Den varet sikkert i mange sekunder. Saa pludselig langet Jonas ud med sin vldige lab efter Dick som stod i draabningen og han faldt sprllende ned i sofaen. Pak, sagde Jonas og skridtet forbi ham ud paa dkket. Han slog dren i saa det skranglet i hele skuden. Da Dick Darling fik samlet sig lidt, sad vi to frst et ieblik og sagde ingenting; men lidt efter lidt brd der frem et smil paa Dicks svarte ansigt. Et stort og straalende smil: Skulde du have seet paa magen, sagde han. Saa tog han flasken som endnu stod paa bordet og skjnket sig et bredfuldt glas af Ratjes vino duro. Den var af mere end tolv procents alkoholstyrke; men Dick tmte sit bger til bunden vendte mod taget. Saa satte han det tomme glas fra sig og hans huldsalighed var endels. Han tittet forsigtig ud gjennem koiet i agterkanten og vinket til mig at jeg ogsaa skulde se. Jonas vagget opover kaien. Hans brede ryg var skuttet og rund. Det vistes i hver dens linje at eieren rgret sig kollosalt. Men Dick lo. En stille klukkende forniet latter. Hvad griner du af. Jeg synes det er alt andet end morsomt, sagde jeg, og det var sandt. Jeg ligte slet ikke at vi havde fornrmet Jonas Ratje. Hvad jeg ler af? Jo endelig en gang fik jeg da sandheden ud af ham. I mange herrens aar har han liet for mig, for ikke at tale om de skammelige lgne han svor paa i retten dengang. Var det saa groft? Om det var. Assessoren gjorde sit bedste for at vi kunde faa ordentlig bjergeln; men Jonas var rent besat. Han hvdet med nb og klr, at det hele bare var -- assistance. Og finnen, det udyr, stttet ham af alle krfter. Det hjalp ikke hvad jeg sagde, endskjnt jeg bare fortalte den ngne sandhed, at briggen havde ndflag oppe, og at Jonas vovet livet, og at hele briggens mandskab havde gaaet nedenom til Fidlers green uden os. Retten kunde ikke give os bjergeln saa gjerne den vilde. Vi maatte nie os med assistance under farefulde omstndigheder og det gjr en betydelig forskjel skal jeg sige dig. -- Han sagde bagefter, at han syntes synd i den finneskipperen. -- Hrt sligt nonsens? Men nu kan han komme. Nu ved jeg bedre. Og Dick gned sig i hnderne, hjertelig vel forniet. Jamen han var ordentlig sint, da han gik. Ja gudsketak, det var han. Men han bliver nok god igjen. Alligevel er det kanske klogest at du fordufter inden han kommer tilbage. Se her, vi tager os et glas til fr du gaar. End of the Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen License: Share Alike